Hvordan reagerer jeres hanhund på mødet med en tæve i løb?

[Adele]

Som i nok har gættet er jeg lidt interesseret i at vide, hvordan et møde med en hunhund i løbetid påvirker jeres hanhund (gælder ikke hvis den er kastreret).

 

Jeg spørger fordi Sherlock for en 3-4 dage siden mødte en tæve der lige havde været i løb, og siden da har han været helt vildt uopmærksom på mig, og har brugt en masse kræfter på at være interesseret i alt muligt andet, på gåturene. Han var ved at i gå spåner over en dreng på en slæde i dag, og det er normalt ikke noget jeg ikke kan lokke ham væk fra med en godbid.

 

Desuden er han, efter han mødte tæven, begyndt at reagere helt overdrevent hysterisk, overfor andre hunde. I dag fik han øje på en hund der var så langt væk at det kun var en lille prik, men han gik helt i selvsving. Han endte med at sidde og tude, og ville ingen steder.

Senere passerede samme hund os. Igen ville han ingen steder, men plantede blot sin numse på stien. Da hunden var lige ud for ham, var han også totalt hysterisk, gøede og hylede og trak i snoren.

 

Sherlock har altid været meget glad for andre hunde, altså trukket osv. I en periode gøede han også af dem, og klynkede, men det var han ellers holdt op med, efter en masse træning. Så jeg er lidt ked af, hvis jeg skal til at starte forfra.

 

Reagerer jeres hanhund på samme måde? Og i såfald, hvor lang tid tager det, før han får hjernen igen?

[Gæst milder batmusen]

inden Xaro blev katereret som han gjorde i 2008 pga kræft så var han ikke så slem nogen hunde var han mere besat af end andre men jeg gider ikke det pjat der når vi har forladt hunden i løb er han ligeglad med den

 

jeg testede endda også når jubi var i løb og han er rimelig nem og styre det er en uges tid i den højløbske periode han er mere svær og håndtere men ikke særlig slemt man kan stadig træne med ham selvom der er en løbsk tæve i nærheden selv i hjemmet osv osv han er ikke specielt interesseret medmindre de er villige

[Gæst Ninjamor]

Pelle reagerer som andre hanhunde med at blive ivrig og gerne vil "i snak" med damehunden.

 

Jeg kræver kontakt af ham og som tak for det får han lov at snuse hvor hundedamen har tisset.

Under ingen omstændigheder vil jeg acceptere en hysset hund, af flere grunde: Dels den åbenlyse, det er irriterende, men også af hensyn til ham selv. Han skal ikke skrue sig selv mere og mere op og ende som et rystende stressbundt af nerver.

 

Så, tag action på situationen og kræv at Sherlock forholder sig til dig så han ikke kommer helt derud hvor han kun er hormoner.

[Adele]

Pelle reagerer som andre hanhunde med at blive ivrig og gerne vil "i snak" med damehunden.

 

Jeg kræver kontakt af ham og som tak for det får han lov at snuse hvor hundedamen har tisset.

Under ingen omstændigheder vil jeg acceptere en hysset hund, af flere grunde: Dels den åbenlyse, det er irriterende, men også af hensyn til ham selv. Han skal ikke skrue sig selv mere og mere op og ende som et rystende stressbundt af nerver.

 

Så, tag action på situationen og kræv at Sherlock forholder sig til dig så han ikke kommer helt derud hvor han kun er hormoner.

 

Jeg har det på fuldstændig samme måde, jeg synes overhovedet ikke det er i orden, at han bliver så hysterisk. Men det er bare enormt svært at gøre noget ved. Jeg har leget boldleg med ham, jeg har lavet fodersøg og i det hele taget fået ham til at kigge op på mig, og rost ham. Men i en situation som den med den anden hund, er det absolut intet af dette der hjælper.

[Adele]

Er der ikke flere der vil fortælle om, hvordan jeres hund reagerer?

[Gæst Ninjamor]

Jeg har det på fuldstændig samme måde, jeg synes overhovedet ikke det er i orden, at han bliver så hysterisk. Men det er bare enormt svært at gøre noget ved. Jeg har leget boldleg med ham, jeg har lavet fodersøg og i det hele taget fået ham til at kigge op på mig, og rost ham. Men i en situation som den med den anden hund, er det absolut intet af dette der hjælper.

 

Nej, der hjælper det derimod at sætte din vilje igennem.

 

Godbidder, bold og andre lege kan ikke matche kønsdriften, når den først er tændt.

 

Du kan sætte line på og FORLANGE at han følges med dig, han behøver ikke se på dig, men følge med i dit tempo og med mange, mange retnings- og temposkift så han bliver nødt til at tage stilling til hvad DU laver.

 

Intet sukker på skeen, bare derudad fordi du vil have det, han skal bare følge med.

Det kan virke hårdt, især hvis man er vant til kun at træne og opdrage blidt, men det kan være nødvendigt for at lære ham at du også har noget du vil bidrage med i situationen og for at forhindre at han kører uacceptabelt (og usundt) op.

[Gæst milder batmusen]

min venindes skøre dyr reagere meget værre end din hvis ikke værre inden han blev kastreret han var umulig og var der tæver i løb i nærheden hvor de boede kunne hund og rage ham et stykke

[Adele]

Nej, de hjælper det derimod at sætte din vilje igennem.

 

Godbidder, bold og andre lege kan ikke matche kønsdriften, når den først er tændt.

 

Du kan sætte line på og FORLANGE at han følges med dig, han behøver ikke se på dig, men følge med i dir tempo og med mange, mange retnings- og temposkift så han bliver nødt til at tage stilling til hvad DU laver.

 

Intet sukker på skeen, bare derudad fordi du vil have det, han skal bare følge med.

Det kan virke hårdt, især hvis man er vant til kun at træne og opdrage blidt, men det kan være nødvendigt for at lære ham at du også har noget du vil bidrage med i situationen og for at forhindre at han kører uacceptabelt (og usundt) op.

 

Mange tak for rådet.

Det er jo helt underligt at høre at man ikke skal aflede og rose, men jeg kan sagtens følge dig. Det er egentlig den måde jeg helst vil have det på i den her situation. Altså, at han egentlig bare respekterer, at det der vil jeg ikke finde mig i. Jeg vil prøve at være lidt skrappere, så

[Gæst Miss_menelli]

Bamse er også fuldstændig hysterisk når der er damer i nærheden - Eller dvs. han var.

 

Det er blevet meget bedre.

 

Men i starten, så var jeg også luft for ham, og godbidder var bare et irritationsmoment, der var i vejen når der skulle snuses.

Han var også ekstra strid overfor alle andre hunde, hvis der var en tæve i løb i nærheden.

Så skulle han nok lige sørge for, at de vidste at hun var hans, ene og alene.

 

Men det har virket at være konsekvent, og simpelthen glemme godbidder, klikker osv. og så på med snoren og holde ham tæt ved mig.

Trækker han, så får han ikke lov at komme hen og snuse, køre han op, så er det samme fremgangsmåde.

Evt. så har vi ganske enkelt vendt om, hvis han har været helt tosset.

 

Det har virket for os, og er bange for at det enten er kasteration, eller den metode - For intet kan måle sig med de dejlige damer, uanset om jeg så vifter med en engelsk bøf, kaster bold eller hopper på tungen

Tror ikke han har synes det var de mest skide-sjove gåture, men det har virket.

 

For vores vedkommende, så er det 1000 gange bedre at være meget konsekvente og sige at det må du bare ikke - Basta. Ingen diskutioner overhovedet - Hvad mor siger er lov i det tilfælde.

 

Ellers så stresser han for meget, og er alt for obs på alt der bevæger sig, der evt. kunne være en der ville stjæle hans dame.

Og det duer bare ikke!

[Adele]

Bamse er også fuldstændig hysterisk når der er damer i nærheden - Eller dvs. han var.

 

Det er blevet meget bedre.

 

Men i starten, så var jeg også luft for ham, og godbidder var bare et irritationsmoment, der var i vejen når der skulle snuses.

Han var også ekstra strid overfor alle andre hunde, hvis der var en tæve i løb i nærheden.

Så skulle han nok lige sørge for, at de vidste at hun var hans, ene og alene.

 

Men det har virket at være konsekvent, og simpelthen glemme godbidder, klikker osv. og så på med snoren og holde ham tæt ved mig.

Trækker han, så får han ikke lov at komme hen og snuse, køre han op, så er det samme fremgangsmåde.

Evt. så har vi ganske enkelt vendt om, hvis han har været helt tosset.

 

Det har virket for os, og er bange for at det enten er kasteration, eller den metode - For intet kan måle sig med de dejlige damer, uanset om jeg så vifter med en engelsk bøf, kaster bold eller hopper på tungen

Tror ikke han har synes det var de mest skide-sjove gåture, men det har virket.

 

For vores vedkommende, så er det 1000 gange bedre at være meget konsekvente og sige at det må du bare ikke - Basta. Ingen diskutioner overhovedet - Hvad mor siger er lov i det tilfælde.

 

Ellers så stresser han for meget, og er alt for obs på alt der bevæger sig, der evt. kunne være en der ville stjæle hans dame.

Og det duer bare ikke!

 

Mange tak for hjælpen :5up:

 

Jamen det ser jo ud til, at det der med at være konsekvent er vejen frem, i de situationer

[Gæst Aussies for ever]

Min hanhund er meeeget interesseret og vil mægtig gerne snakke.

 

Nu er han vokset op med tæver og alle de træningspladser jeg har været på, har tilladt løbske tæver, så længe de ikke var i højløbske. Der er således altid blevet stillet krav til ham trods tilstedeværelsen af "dejlige damer".

 

Jeg har "kommando" som betyder "jeg gav dig en ordre og den skal s.. følges ellers falder der brænde ned" og den blev givet hvis han ikke hørte efter mig ... og når han så gjorde det så faldt dig masser og masser af ros.

 

Denne "kommando" er en skarpt, men dybt "Heeeeyyy" og mine hunde ved at hvis det ikke følges, så vil der være en konsekvens.

Det lyder måske barsk, og selv om konsekvensen kan indebære pres, så er det normalt ikke så slemt, hvis det f.eks. er et indkald der ikke bliver fulgt, så bliver de hentet mv. "Hey" stammer faktisk fra hyrdesammenhæng, hvor positiv motivation ikke kan bruges. Den fungerede bare så godt, at jeg har overført denne form for advarsel til andre sammenhæng. Det giver også - for mig - god mening at give hundene en advarsel for "hammeren falder", det gør de jo også selv i form af knur, stirren mv.

 

Anyway ... efter at han lige fik at vide at han skulle "holde snuden for sig" og han alligevel ikke ville få noget sjov ud af det, så kunne han sagtens arbejde trods tilstedeværelsen af en løbsk tæve, om end ikke så godt som han plejede, men fælles afdækning med fører i skjul, kunne han f.eks. godt.

 

Det første lange stykke tid efter han havde prøvet af parre, var derimod lidt af en prøvelse og stadig når flere af tævernen herhjemme går i løb på engang, specielt når de er højløbske, så er han lettere tomhjernet, også på "udebane". Det bliver dog bedre med tiden.

 

For år tilbage havde jeg en ung hanhund, som jeg måtte skille mig af med pga. hans kønsdrift. Han kravlede over høje hegn, gravede sig under dem og hvis jeg i tilgift her med tøjrede ham, så gnavede han tovet over - og han kunne strejfe km. for at komme til løbske tæver.

Han var også totalt "tom" hvis en tæve i huset gik i løb, begyndte tilmed at strinte indedørs.

[Gæst Ninjamor]

Mange tak for rådet.

Det er jo helt underligt at høre at man ikke skal aflede og rose, men jeg kan sagtens følge dig

.

 

 

Hver ting til sin tid

Afledning alene lærer en hund intet af og lige præcis denne problemstilling varer hundens liv ud medmindre han bliver kastreret. Problemer bliver som regel kun større med tiden.

 

Det handler om at han ikke skal have lejlighed til fuldstændigt at fordybe sig i sin elendghed. Men at han oplever, at der er andet, DIG, der kræver hans opmærksomhed = han skal dele sit fokus = mindre energi til løbetidstæven.

 

Det er egentlig den måde jeg helst vil have det på i den her situation. Altså, at han egentlig bare respekterer, at det der vil jeg ikke finde mig i. Jeg vil prøve at være lidt skrappere, så

 

Viljefast og vedvarende. Du behøver ikke være skrap eller hård i stemmen, bare fast i din beslutning

 

Beløn for kontakt, som skal være frivillig, og afslappethed ved at han får lov at snuse til tævens tis. Når han vil gå videre derfra igen, skal han igen tilbyde kontakt. Kontakt og tilstedeværelse er billetten til næste snusetur.

 

Hvis din timing er korrekt vil han hurtigt finde ud af hvad der skal til og denne hjernevirksomhed forhindrer opkørtheden. Så udover at du har den optimale motivation at træne på (også øvelser) opnår du at han ikke stresser op, så det er en "win/win situation" I begge får en masse ud af.

 

Det kræver du kan se det lidt "oppefra", ikke bliver irriteret på ham og kan være stædig nok til at vente ham ud. Han kan jo ikke gøre for det

[Gæst Pia J]

Vil da godt fortælle lidt om ham Zacko og dejlige damer han er glad for dem, men altså er de ikke lige højløbsk, ja så kan man godt få ham med, for det meste er det nok at kalde, andre gange hvis han er løs må han have snor på og så er det bare at gå ikke noget lokkeri i den situation er han løs og får en dejlig dame i snuden, så bliver han lidt døv, men er meget forskellig hvor slemt det er, igen nok noget med hvor damen er i sin løbetid, hans kærste Chianti kan han gå med meget meget tæt på at hun er højløbsk, for hun kan styre ham :slem: så egentlig er han ret sød, hvad det angår og han springer ikke på dem og er voldsom eller noget, kun hvis de er højløbsk, men så er der nok ikke så meget og sige til det, han er jo trods alt hanhund, og har han fået sådan noget i hovedet så skal han holdes i snor, for ikke at stryge afsted :stupid:men han går ikke og hyler eller skaber sig vil bare rigtig gerne samme vej som den skønne dame :blink:

[Ascha]

Dengang Thailo var intakt skulle han have næsen i rumpen på tæven, før han ikke fulgte med mig væk. Desværre skete det ofte (det gør det stadigvæk men nu kan jeg være ligeglad,... og venter lidt med at tage min hund. Så kan de sgu lære det) fordi mange tæveejere er for dovne til at åbne munden og advare. Ellers tror de bare at de kan snige sig rundt i en hundeskov med en løs, løbsk tæve uden at nogen opdager noget. :stupid:

 

Han havde perioder som jeg kaldte hanhundeløbetid (kunne være interessant at vide om der er andre der oplever det samme). Oplevede vi løbetidstæver i disse perioder (og det behøvede bare at være deres fært) så holdt han op med at spise og opholdt sig kun på måtten derhjemme i håb om at døren skulle åbne sig. Han peb og hylede og kunne ikke afledes (ikke med min tålmodighed ihvertfald) og jeg greb til perlotex behandlinger i små doser i disse perioder, for at få stressniveauet bare en smule ned, så han var kontaktbar. Efter 7 år gav jeg op og fik ham kastreret, for jeg blev alt for irriteret på ham indtil medicinen virkede og man skal vælge sine kampe med omtanke.

[Gæst Ninjamor]

Dengang Thailo var intakt skulle han have næsen i rumpen på tæven, før han ikke fulgte med mig væk. Desværre skete det ofte (det gør det stadigvæk men nu kan jeg være ligeglad,... og venter lidt med at tage min hund. Så kan de sgu lære det) fordi mange tæveejere er for dovne til at åbne munden og advare. Ellers tror de bare at de kan snige sig rundt i en hundeskov med en løs, løbsk tæve uden at nogen opdager noget. :stupid:

 

Man kan undre sig!

 

Han havde perioder som jeg kaldte hanhundeløbetid (kunne være interessant at vide om der er andre der oplever det samme).

 

I aftes så jeg noget fra et svensk program hvor man så nogle vildhunde, først troede jeg det var dingoer til jeg fik set bedre efter, i forskellige situationer.

 

"Vildhunde"? Men man kastrerer da ikke vildhunde???

 

Eller var det allesammen tæver?

 

Sært. Til jeg kom til at tænke på at hanulve og nogle hunde faktisk kommer i løbetid.

 

Hos basenjihannen f.eks. er testiklerne ganske små til hverdag, men i løbetiden svulmer de op og ligner andre hanhundes testikler. Basenjhannen er i løbetid og det mærkes tydeligt for ejeren.

Bagefter skrumper de igen ind og kan næsten overses.

 

Sådan er det hos urtyperne, og sikkert hos de vildhunde jeg så i aftes på TV, og måske mente Thailo dengang at han er en urhund?

[Gæst Pia J]

Dengang Thailo var intakt skulle han have næsen i rumpen på tæven, før han ikke fulgte med mig væk. Desværre skete det ofte (det gør det stadigvæk men nu kan jeg være ligeglad,... og venter lidt med at tage min hund. Så kan de sgu lære det) fordi mange tæveejere er for dovne til at åbne munden og advare. Ellers tror de bare at de kan snige sig rundt i en hundeskov med en løs, løbsk tæve uden at nogen opdager noget. :stupid:

 

Kan altså også bare få mig i det røde felt med løbske tæver i hundeskov :damn:

[Jane]

Oskar var meget styret af hormonerne og det hjalp ikke at aflede, der var kun en vej væk fra tæven og det var at trække ham væk og gøre sig hård. Jeg har flere gange slæbt en meget modvillig hanhund efter mig. Jeg indrømmer at jeg tit har bandet ham langt væk, inde i mig selv. Oskar kunne ikke nøjes med blot at snuse, han sprang op på tæven, hvis han fik muligheden og låste benene fast om hende.

 

I dag er Oskar kemisk kastereret og på torsdag ryger nødderne. Han er totalt ligeglad med løbske tæver nu.

 

Victor er 16 måneder og han nøjes med at snuse lidt. Endnu har han ikke voldt os problemer i den retning. Håber hellere ikke det sker.

[Ascha]

Man kan undre sig!

 

Jep, men sådan er det desværre heroppe.

 

I aftes så jeg noget fra et svensk program hvor man så nogle vildhunde, først troede jeg det var dingoer til jeg fik set bedre efter, i forskellige situationer.

 

"Vildhunde"? Men man kastrerer da ikke vildhunde???

 

Eller var det allesammen tæver?

 

Sært. Til jeg kom til at tænke på at hanulve og nogle hunde faktisk kommer i løbetid.

 

Øhhh hvad var det du så, der fik dig til at undre dig over de spørgsmål du har skrevet?.

 

Hos basenjihannen f.eks. er testiklerne ganske små til hverdag, men i løbetiden svulmer de op og ligner andre hanhundes testikler. Basenjhannen er i løbetid og det mærkes tydeligt for ejeren.

Bagefter skrumper de igen ind og kan næsten overses.

 

Sådan er det hos urtyperne, og sikkert hos de vildhunde jeg så i aftes på TV, og måske mente Thailo dengang at han er en urhund?

 

Det mener han stadigvæk. Urhunde må nemlig gerne gå på bordene indendørs og kan ikke forventes at blive på gulvet når der er spændende ting i folks reoler eller vindueskarme.

[Ascha]

Kan altså også bare få mig i det røde felt med løbske tæver i hundeskov :damn:

 

Helt enig. Og så kommer jeg til at tænke på dengang hvor jeg havde en intakt tæve der lugtede godt i mange uger efter endt løbetid. Jeg tog hende i snor hver gang jeg så andre hunde og fortalte venligt folk at hun ikke var i løbetid men lugtede fantastisk.... og jeg ved ikke hvor mange sure miner jeg indkasserede på den konto. Det er sgu ikke nemt at være menneske heller.

[Gæst Pia J]

Helt enig. Og så kommer jeg til at tænke på dengang hvor jeg havde en intakt tæve der lugtede godt i mange uger efter endt løbetid. Jeg tog hende i snor hver gang jeg så andre hunde og fortalte venligt folk at hun ikke var i løbetid men lugtede fantastisk.... og jeg ved ikke hvor mange sure miner jeg indkasserede på den konto. Det er sgu ikke nemt at være menneske heller.

Sure over????? kan man da forholde sig til når man ved det :hmm:jeg vil da gerne have sådan en info, så kan man jo vurdere sit næste træk før ens hund står med snuden i den andens ende men det er nu sjovt så stor forskel der er på hvor længe en tæve er skøn, Zacko er nogengange dybt forelsker lang lang tid andre er han kommet sig over få dage efter løbetid :hmm: men måske det har noget at gøre med hvor gode de er til at sige fra, ja eller der må vel være stor forskel på hvor meget det lugter, er også sjovt som en kastretet hanhund, kan blive genstand for en forelsket Zacko :stupid: men de må jo lugte godt :slem:

[Gæst Chili Con Caia]

Nu er det ikke for at komme væk fra emnet, men lige omkring det at have en tæve i løb, kan godt være temmelig frustrerende. Det er virkelig heller ikke sjovt at stå som ejer til en tæve der er i løb, og så have han hunde omkring sig, hvor ejeren er TOTAL ligeglad med at få fat på hunden.

Pt. er Caia i sin første løbetid, og jeg er da en smule nervøs for hvordan de næste par uger kommer til at gå. Vi tager vores forbehold, og slipper hende ikke medmindre det er meget tidligt om morgenen, hvor der ingen hunde er. Igår slap vi hende så på vores eftermiddagstur, der var ingen hunde, og vi kiggede konstant omrking os, for hurtigt at få hende i snor, hvis der kom en hund. Vi gjorde det også ligeså meget for at se om indkaldet stadig sad, og det gjorde det:genert:

 

Sidst Chili var i løb, var vi ude for at ejeren til han hunden bare gik, han efterlod sin hund, som selvf. stod helt henne ved os. Vi havde inden da sagt at Chili var i løbetid, og hun var i snor.. Men nææ nej, han var ligeglad. Så det endte med at min bedre halvdel måtte hive hunden med sig, og hen til ejeren som bare var gået sin vej.

Come on, selvom man siger til ejerene at ens hund er i løbetid, er det ikke alle der respektere det, og det er mindst ligeså frustrerende som de der lader deres tæver være løse i en hundeskov eksempelvis.

[Gæst Ninjamor]

Øhhh hvad var det du så, der fik dig til at undre dig over de spørgsmål du har skrevet?.

 

 

Hmm... var jeg ikke klar nok i spyttet?

 

Det var de tilsyneladende manglende testikler der fik mig til at tænke spørgsmålene

 

 

Det mener han stadigvæk. Urhunde må nemlig gerne gå på bordene indendørs og kan ikke forventes at blive på gulvet når der er spændende ting i folks reoler eller vindueskarme.

Og urhunde må også gerne tigg(kk)e ved bordet. Tik tak = urlyden

[luckyluna]

Helt enig. Og så kommer jeg til at tænke på dengang hvor jeg havde en intakt tæve der lugtede godt i mange uger efter endt løbetid. Jeg tog hende i snor hver gang jeg så andre hunde og fortalte venligt folk at hun ikke var i løbetid men lugtede fantastisk.... og jeg ved ikke hvor mange sure miner jeg indkasserede på den konto. Det er sgu ikke nemt at være menneske heller.

 

Nej, jeg skulle lige til at sige det.. Det er heller ikke nemt med tævehunde, der lugter godt i lang tid efter eller måske bare konstant.

 

Dengang da sheila kunne klare hundeskove m.v, så måtte jeg da tit svare benægtende på om hun var i løbetid, fordi en hanhund ikke kunne lade hendes mås være... Hun ER bare lækker og så siger hun ikke særlig kraftigt fra, det kommer først når hun RIGTIG irriteret:blink:

[Zaz-zaz]

Da jeg fik den 1. forespørgsel om parring til min 1. hanhund (Boxer) var jeg så heldig at tævens ejer var rutineret udi hundeparringer - så jeg kunne spørge og spørge - og lære og lære uden at føle mig på "herrens mark".

Min næste hanhund (Bessefar Enci) fik ret mange parringer og der var jeg den, der lærte fra mig til uerfarne tæveejere og tæver.

Parringerne har altid foregået i min have og begge Boxere har været vant til at "frække piger" blev "serveret" i vores have :slem:

Måske derfor har jeg aldrig haft problemer med løbske tæver udenfor haven. Mit havehegn er ikke særlig højt, men jeg har aldrig været ude for at nogen af mine Boxerhanner har "brudt aftalen" og sprunget over hegnet. På træningspladsen har jeg heller aldrig haft problemer pga løbske tæver. Tæverne har fristet, men situationen er altid god til f.eks. at øve langtidsafdækning, indkald og fri ved fod i.

Min nuværende tæve får ikke lov til at være i haven alene i hendes løbetid - en fremmed hanhund kan nemt spring ind i haven. På lufteturene slipper jeg hende heller ikke - hun kan blive forskrækket (eller fristet) og være langt væk meget hurtigt. Og en uønsket parring kan jo foregå meget hurtigt, hvor imod en ønskeparring ofte kan tage laaaaang tid. Måske fordi det er os mennesker der vælger partner til hunden og ikke den selv :hmm:

 

ellers havde vi da været bedsteforældre til Borzoi/Berner-hvalpe, Tjekkoslovakisk Ulvehund/ Berner-hvalpe, Tibetansk Spaniel/Berner-hvalpe og meget andet af samme skuffe.

 

Bassen kan godt opfører sig ordenligt, hvis vi møder en løbsk tæve, men han har svært ved det, den lille bandit. Det er helt oppe på tåneglene og med så løftede ører som en Berner nu kan have, men han arter sig og følger med sine mennesker...endnu. Man ved jo aldrig hvor fristet man kan blive, hvis man møder en rigtig skøn-mø derude en dag.

 

Nej, jeg stoler ikke på mænd, der er i deres sansers vold