Hvordan få vi lært vores labrador at gå pænt?

[Gæst Gumpe]

Hej med jer,

Jeg håber I kan hjælpe med nogle gode råd:-)

 

Vi har en labrador på ca. 3 år, som vi bare ikke har formået at lære at gå pænt i snor. Det må vi jo klandre os selv for - men vi vil simpelthen så gerne have rettet op på det.

Han lystrer fantastisk når han ikke har snoren på. Men så snart den kommer på, bliver han nærmest helt panisk og synes ikke vi går hurtigt nok.

Han trækker og trækker og trækker - og tripper helt for at komme fremad. Han er svær at få kontakt til, fordi hans tanker (og øjne) er 100 meter længere fremme end dér hvor vi er.

Han bliver faktisk allerede forpustet og helt kørt op, ligeså snart vi kommer ud af hoveddøren.

 

Da vi fik ham som hvalp, havde vi fået det råd at lære ham at gå i snor ved at stoppe op hver gang han trak i snoren, og først gå videre, når han trådte et skridt tilbage og kiggede tilbage på os. Det gjorde vi trofast - men det har aldrig virket.

 

Er der nogen af jer, der har nogle gode ideer vi kan prøve af?

Nu er han som sagt 3 år - men jeg håber da på, vi kan få lært ham at få pænt, så vi kan komme ud og nyde en masse dejlige lange ture.-)

 

Jeg glæder mig til at høre fra jer

Rikke

[Gæst Ninjamor]

Hej selv

 

Det råd I har fulgt virker på nogle hunde og på andre slet ikke. Det er fordi det er timing og hundens nærvær i situationen, som afgør hvad den lærer af situationen.

 

Din hund har højst sandsynligt lært at en tur i line ser sådan ud: " jeg går ud i stram line, stopper op, bakker et skridt og ser på "mor" og så kan vi gå videre".

 

Dette er hvad hundredevis af hunde oplever i den situation og det har intet at gøre med at gå i slap line. Din hund har indlært dette mønster og fatter ikke en meter af sammenhængen mellem dette og at gå i slap line.

 

Jeg kan godt forstå han kører op af denne model for der er ikke noget i den for ham.

Han skal opleve en positiv forstærkning, som kan være indlært ros, godbid eller andet for at lære at holde linen slap.

 

Jeg vil foreslå at du i stedet vender på en 5 øre straks han begynder at trække og det gør han i det øjeblik han går hurtigere end dig. At trække har intet med stram line at gøre men med det tempo hunden starter ud i og det skal tilpasset til dit, hvis linen skal holdes slap.

 

Så altså: Frem og tilbage, frem og tilbage til han har forstået konceptet - at han ikke skal gå hurtigere end dig.

 

Hvis dette skal have effekt skal du være 100% konsekvent med at vende på hælen hver eneste gang han passerer dit knæ for det er allerede der han begynder at trække.

 

Han kan senere sagtens lære at gå længere fremme, men udgangspunktet er dit knæ fordi det kan du styre 100%.

 

Hjemme: Læg en lækker godbid 3 m foran ham, fuldt synligt, gerne på en tallerken og gå frem mod den. Straks din hund trækker frem stopper du brat op og forholder dig passivt. Afvent at han ser på dig og slap da straks linen og træd hurtigt frem med et "værs'go'" eller andet tilladelsesord.

 

Gentag til han har forståelsen af at det er øjenkontakt der udløse tilladelsen, så han selv lærer at tilbyde øjenkontakt og nærvær.

 

Gradvis øger du varigheden af øjenkontakten og roser lavmælt imens, så han lærer, at det er selvbeherskelse og nærvær som får ham frem.

 

Dropper han øjenkontakten står du bare stille til han selv finder ud af at løse opgaven - at tage og bevare øjenkontak for at få godbidden.

 

Efterhånden skal han lave en supernem lille øvelse efter tilbudt øjenkontakt før tilladelse til at gå frem til godbidden. Altid i slap line, husk det.

 

På denne måde lærer han at forstå vigtigheden af nærvær og samarbejde og det vil lette gå pæntopdragelsen.

 

Læg så et "gå pænt" eller andet signal på. Signalet gives, imens han går pænt og senere for at FÅ ham til at gå pænt.

 

Som du beskriver det kunne det tyde på at han oplever situationen som konfliktfyldt og det er naturligvis et skidt udgangspunkt.

[Gæst Gumpe]

Hej Ninjamor,

Tuuuuuusind tak for den FANTASTISKE beskrivelse!

Det er simpelthen så stor en hjælp. Nej, hvor er jeg dog bare taknemlig for den udførlige rådgivning!!

Det vil jeg straks gå i gang med.

 

Jeg skal nok lige give en melding om hvordan det går:-)

 

De bedste hilsner

Rikke

[Gæst Chaddin]

Hej Ninjamor,

Tuuuuuusind tak for den FANTASTISKE beskrivelse!

Det er simpelthen så stor en hjælp. Nej, hvor er jeg dog bare taknemlig for den udførlige rådgivning!!

Det vil jeg straks gå i gang med.

 

Jeg skal nok lige give en melding om hvordan det går:-)

 

De bedste hilsner

Rikke

 

Held og lykke

[Amanda1996]

Held og lykke

Det siger jeg også, bare jeg også kunne lære min cocker at gå pænt, har forsøgt i et par år nu

Men jeg må prøve det som Ninjamor siger så jeg siger også tak til dig Ninjamor! :5up:

[Gæst Ninjamor]

Hej Ninjamor,

Tuuuuuusind tak for den FANTASTISKE beskrivelse!

Det er simpelthen så stor en hjælp. Nej, hvor er jeg dog bare taknemlig for den udførlige rådgivning!!

Det vil jeg straks gå i gang med.

 

Jeg skal nok lige give en melding om hvordan det går:-)

 

De bedste hilsner

Rikke

 

Velbekomme og god træning, jeg glæder mig til at høre godt nyt

[Gæst Ninjamor]

Det siger jeg også, bare jeg også kunne lære min cocker at gå pænt, har forsøgt i et par år nu

Men jeg må prøve det som Ninjamor siger så jeg siger også tak til dig Ninjamor! :5up:

 

Velbekomme. Lad os høre hvordan det går.

Cockere kan have det med at begynde at pive/gø, mens man står og afventer kontakt. Gør han det så ignorer det

[Gæst survivorman]

Hej selv

 

Det råd I har fulgt virker på nogle hunde og på andre slet ikke. Det er fordi det er timing og hundens nærvær i situationen, som afgør hvad den lærer af situationen.

 

Din hund har højst sandsynligt lært at en tur i line ser sådan ud: " jeg går ud i stram line, stopper op, bakker et skridt og ser på "mor" og så kan vi gå videre".

 

Dette er hvad hundredevis af hunde oplever i den situation og det har intet at gøre med at gå i slap line. Din hund har indlært dette mønster og fatter ikke en meter af sammenhængen mellem dette og at gå i slap line.

 

Jeg kan godt forstå han kører op af denne model for der er ikke noget i den for ham.

Han skal opleve en positiv forstærkning, som kan være indlært ros, godbid eller andet for at lære at holde linen slap.

 

Jeg vil foreslå at du i stedet vender på en 5 øre straks han begynder at trække og det gør han i det øjeblik han går hurtigere end dig. At trække har intet med stram line at gøre men med det tempo hunden starter ud i og det skal tilpasset til dit, hvis linen skal holdes slap.

 

Så altså: Frem og tilbage, frem og tilbage til han har forstået konceptet - at han ikke skal gå hurtigere end dig.

 

Hvis dette skal have effekt skal du være 100% konsekvent med at vende på hælen hver eneste gang han passerer dit knæ for det er allerede der han begynder at trække.

 

Han kan senere sagtens lære at gå længere fremme, men udgangspunktet er dit knæ fordi det kan du styre 100%.

 

Hjemme: Læg en lækker godbid 3 m foran ham, fuldt synligt, gerne på en tallerken og gå frem mod den. Straks din hund trækker frem stopper du brat op og forholder dig passivt. Afvent at han ser på dig og slap da straks linen og træd hurtigt frem med et "værs'go'" eller andet tilladelsesord.

 

Gentag til han har forståelsen af at det er øjenkontakt der udløse tilladelsen, så han selv lærer at tilbyde øjenkontakt og nærvær.

 

Gradvis øger du varigheden af øjenkontakten og roser lavmælt imens, så han lærer, at det er selvbeherskelse og nærvær som får ham frem.

 

Dropper han øjenkontakten står du bare stille til han selv finder ud af at løse opgaven - at tage og bevare øjenkontak for at få godbidden.

 

Efterhånden skal han lave en supernem lille øvelse efter tilbudt øjenkontakt før tilladelse til at gå frem til godbidden. Altid i slap line, husk det.

 

På denne måde lærer han at forstå vigtigheden af nærvær og samarbejde og det vil lette gå pæntopdragelsen.

 

Læg så et "gå pænt" eller andet signal på. Signalet gives, imens han går pænt og senere for at FÅ ham til at gå pænt.

 

Som du beskriver det kunne det tyde på at han oplever situationen som konfliktfyldt og det er naturligvis et skidt udgangspunkt.

hvor længe går der før konceptet er fattet??det må selvfølgeligt være forskelligt,men skræk senariet er jo at man ikke kommertil at gå længere en ti meter fra hovede døren fordi man kun kan gå frem og tilbage konstant hvis det skal være 100 procent konsekvens

[Gæst mk101]

hvor længe går der før konceptet er fattet??det må selvfølgeligt være forskelligt,men skræk senariet er jo at man ikke kommertil at gå længere en ti meter fra hovede døren fordi man kun kan gå frem og tilbage konstant hvis det skal være 100 procent konsekvens

 

Så har du tilgengæld en hund, der mentalt er ligeså udtømt som hvis den var gået ti gange så langt, fordi den bruger masser af kræfter på at knække koden og finde ud af hvad fører ønsker og vil have den til.

[Gæst survivorman]

Så har du tilgengæld en hund, der mentalt er ligeså udtømt som hvis den var gået ti gange så langt, fordi den bruger masser af kræfter på at knække koden og finde ud af hvad fører ønsker og vil have den til.

netop prøvet den metode. Vi har et hegn som jeg målte til 8 meter. Tog tid 22 min og vi nåede ikke fra den ene ende til den anden. Ikke på et tidspunkt så hunden ud som om noget var galt.

[Gæst mk101]

netop prøvet den metode. Vi har et hegn som jeg målte til 8 meter. Tog tid 22 min og vi nåede ikke fra den ene ende til den anden. Ikke på et tidspunkt så hunden ud som om noget var galt.

 

Undskyld - måske det er fordi det er sent - men fanger ikke helt pointen?

[Gæst survivorman]

Undskyld - måske det er fordi det er sent - men fanger ikke helt pointen?

det jeg mener er at han ikke blev mentalt træt vendte troligt med rundt som om det var helt normalt.

 

tænker bare hvis det 3 md at lære gå pænt så ser vi ikke mere end de 8 meter hegn på alle vores gåture.

derfor jeg spurgte om hvor lang tid det tager

[Gæst stenshoej]

Det med øjenkontakt er enorm vigtigt for at få hunden til at gå pænt.

det hjalp også helt enormt på robin!

først trænede vi bare grundlæggende øjenkontakt, hvor vi så gradvist øgede det til at han skulle kigge mig i øjnene så ofte som muligt når vi går tur (dette også trænet med stop, så det VIRKER!)

 

når så du får mere og mere øjenkontakt fra hunden, kan du begynde at belønne når han går pænt, stoppe op hvis han ikke gør det. skab øjenkontakt og gå videre.

 

derefter når dette er begyndt at virker, så træn øjenkontakten med fri ved fod øvelser. går han pænt her, og holder øjenkontakt! så har du opnået enorme fremskridt! og her ser du også tydelige fremskridt.

efterhånden som du træner med snor, og du kan mærke at hunden begynder at trække, så brug kommandoen gå pænt, gør han ikke det, stopper du op og tager kontaktøvelsen igen!

 

Dette har virket super godt på Robin, og han går som en engel nu :banan:

 

 

MEN! alle hunde er forskellige og skal lære ting på forskellige måder

[Gæst Ninjamor]

netop prøvet den metode. Vi har et hegn som jeg målte til 8 meter. Tog tid 22 min og vi nåede ikke fra den ene ende til den anden. Ikke på et tidspunkt så hunden ud som om noget var galt.

 

Det er individuelt hvor hurtigt hundene forstår samenhængen mellem "træk og stå stille". Det kræver en vis grad af nærvær.

 

Hvis du synes det virker umuligt, kan du sætte en lang line på, sige "fri" eller andet. Undlad at gå med hunden hvis han trækker, men vend om og gå den anden vej. Og/eller træn godbidsøvelsen indendøre inden du går ud i kort line.

 

Som regel vil en længere line forhindre hunden i at trække linen stram - men ikke i at gå hurtigere, dette kan dog være en god startmodel

[Gæst Gumpe]

Hej med jer allesammen,

Nu har vi prøvet med Ninjamors rigtig grundige vejledning i flere måneder - og DET VIRKER BARE IKKE! Øøøøv.

Futte (som han hedder, vores bette labrador) er nu nærmest endnu mere stresset, når vi går. Og jeg magter det næsten ikke mere. Det er så mega synd for ham.

Vi har vitterligt gjort alt hvad vi kunne - først kontaktøvelsen og da den virkede, begyndte vi med at vende på hælen, når vi går. Og vi har gjort det konsekvent og virkeligt med den største velvilje og tålmodighed.

 

MEN - det eneste der er sket er, at Futte bare lærer, hvad der skal ske - men ikke hvorfor det sker.

Når vi fx. vender på hælen, så går han sååååå pænt med ved siden af os, og bare venter på, at vi vender tilbage igen hurtigst muligt. Så snart vi så vender tilbage igen, går han nogenlunde pænt på plads i ca. 10 meter. Og vupti...så glemmer han alt om det hele igen.

 

Det føles lidt som om han har for meget krudt i r..... Men vi gør alt hvad vi kan, for at aktivere ham. Hver dag går vi i skoven eller på stranden og lader ham løbe frit, for at han kan få skudt så meget krudt af som muligt. Og vi laver lege, træner osv. med ham. Men stadigvæk er det bare som om, at når vi går i snor - så bliver han bare verdens mest stressede hund.

Hjemme er han fuldstændig rolig! Der er næsten ikke noget, der kan få ham op i gear. Så det er nærmest en helt anden hund, når vi går i snor.

 

Hvad filan kan vi gøre ved det? Vi har prøvet næsten alle former for gå-i-snor-træning med ham. Og vi bruger vitterligt mange måneder på det hver gang. Nu har vi fx. gjort det med at gå den anden vej siden starten af august...og det går overhovedet ikke det mindste bedre.

 

Har I nogle ideer til os?

Jeg håber virkelig I kan hjælpe os.

På forhånd tak

/Rikke

[korvis]

Hej med jer allesammen,

Nu har vi prøvet med Ninjamors rigtig grundige vejledning i flere måneder - og DET VIRKER BARE IKKE! Øøøøv.

Futte (som han hedder, vores bette labrador) er nu nærmest endnu mere stresset, når vi går. Og jeg magter det næsten ikke mere. Det er så mega synd for ham.

Vi har vitterligt gjort alt hvad vi kunne - først kontaktøvelsen og da den virkede, begyndte vi med at vende på hælen, når vi går. Og vi har gjort det konsekvent og virkeligt med den største velvilje og tålmodighed.

 

MEN - det eneste der er sket er, at Futte bare lærer, hvad der skal ske - men ikke hvorfor det sker.

Når vi fx. vender på hælen, så går han sååååå pænt med ved siden af os, og bare venter på, at vi vender tilbage igen hurtigst muligt. Så snart vi så vender tilbage igen, går han nogenlunde pænt på plads i ca. 10 meter. Og vupti...så glemmer han alt om det hele igen.

 

Det føles lidt som om han har for meget krudt i r..... Men vi gør alt hvad vi kan, for at aktivere ham. Hver dag går vi i skoven eller på stranden og lader ham løbe frit, for at han kan få skudt så meget krudt af som muligt. Og vi laver lege, træner osv. med ham. Men stadigvæk er det bare som om, at når vi går i snor - så bliver han bare verdens mest stressede hund.

Hjemme er han fuldstændig rolig! Der er næsten ikke noget, der kan få ham op i gear. Så det er nærmest en helt anden hund, når vi går i snor.

 

Hvad filan kan vi gøre ved det? Vi har prøvet næsten alle former for gå-i-snor-træning med ham. Og vi bruger vitterligt mange måneder på det hver gang. Nu har vi fx. gjort det med at gå den anden vej siden starten af august...og det går overhovedet ikke det mindste bedre.

 

Har I nogle ideer til os?

Jeg håber virkelig I kan hjælpe os.

På forhånd tak

/Rikke

 

Jeg har prøvet noget lidt anderledes, men som egentlig bygger på samme koncept... Men måske det kan være af interesse, hvis ikke I har prøvet den før?

 

Det går ud på at lære selve gå-pænt-delen først, og det har fordelen at det kan startes f.eks. hjemme i stuen/haven (eller andet sted hvor hunden måske ikke kører helt så meget op), for derefter at gradvist flyttes ud i mere udfordrende omgivelser.

 

Det jeg gør er at jeg laver en "startlinie" og et "mål". Startlinien skal du bare slev holde styr på i hovedet - målet skal være noget hunden meget gerne vil hen til. En skål guffer, et legetøj, med min ene hund brugte jeg et menneske hun ææælskede!

 

Start med at stille "mål-genstanden" på 5-10 meters afstand fra startlinien - og hunden skal være klar over hvad og hvor målet er. Ha' hunden i en halvkort line, som hvis man går tur inde i byen-agtigt.

 

Fører og hund starter ved startlinien, få kontakt før du begynder at gå mod målet. Hvis hunden trækker - sig ingenting, men gå baglæns tilbage til startlinien. Vigtigt at gå baglæns og ikke vende om! For så har man stadig retningen, hunden må jo ikke glemme at den gerne vil hen til målet! Og selvfølgelig kanonvigtigt at man reagerer superhurtigt på trækken i linen. Tilbage ved startlinien venter man igen på kontakt, før man begynder at gå fremad igen.

 

Dette gentager man så igen og igen... Og anstrenger sig virkelig for at holde sin bøtte, og lade hunden selv løse gåden! Lige pludselig knækker hunden koden - hvis den trækker kommer den bare tilbage til startlinien, længere væk fra målet. Så måske man skulle prøve at ikke trække..?

 

Når hunden har knælkket koden, bygger man afstand på, så den ska gå længere, gradvist og lidt ad gangen. Efterhånd ta'r man øvelsen med til steder hvor udfordringerne er større. Og jo, når man så begynder at ta øvelsen med ud på gåturene, så får man også nogle ture der måske er korte i meter, men lange i tid! Men med denne metode, synes jeg, bli'r det slet ikke så slemt, da hunden kender øvelsen i forvejen, og som regel bare lige skal mindes om det. Når jeg ta'r øvelsen med ud de første gange, så deler jeg også turen op i 5-10 meters "portioner", forestiller mig start/mål (f.eks. hoveddør/postkasse) - og gi'r guf ved hvert mål.

 

Denne øvelse har i hvert fald fungeret på mine to bordere, der er en race der generelt går meget dårligt i snor, og jeg har også set den fungere på mange andre hunde. Det jeg synes er genialt ved den, er at den kan pilles ned i småt, der kan arbejdes med derhjemme, så hunden kender øvelsen hjemmefra, før man "ta'r den med ud på tur". Det gør det meget mere overskueligt for føreren, for det er søreme frustrerende at forsøge at både dække hundens "gå-tur-behov", og træne gå-pænt samtidig - især med en hund der virkelig trækker!

 

Håber nogen kan bruge det!

[guanomo]

Hej med jer allesammen,

Nu har vi prøvet med Ninjamors rigtig grundige vejledning i flere måneder - og DET VIRKER BARE IKKE! Øøøøv.

Futte (som han hedder, vores bette labrador) er nu nærmest endnu mere stresset, når vi går. Og jeg magter det næsten ikke mere. Det er så mega synd for ham.

Vi har vitterligt gjort alt hvad vi kunne - først kontaktøvelsen og da den virkede, begyndte vi med at vende på hælen, når vi går. Og vi har gjort det konsekvent og virkeligt med den største velvilje og tålmodighed.

 

MEN - det eneste der er sket er, at Futte bare lærer, hvad der skal ske - men ikke hvorfor det sker.

Når vi fx. vender på hælen, så går han sååååå pænt med ved siden af os, og bare venter på, at vi vender tilbage igen hurtigst muligt. Så snart vi så vender tilbage igen, går han nogenlunde pænt på plads i ca. 10 meter. Og vupti...så glemmer han alt om det hele igen.

 

Det føles lidt som om han har for meget krudt i r..... Men vi gør alt hvad vi kan, for at aktivere ham. Hver dag går vi i skoven eller på stranden og lader ham løbe frit, for at han kan få skudt så meget krudt af som muligt. Og vi laver lege, træner osv. med ham. Men stadigvæk er det bare som om, at når vi går i snor - så bliver han bare verdens mest stressede hund.

Hjemme er han fuldstændig rolig! Der er næsten ikke noget, der kan få ham op i gear. Så det er nærmest en helt anden hund, når vi går i snor.

 

Hvad filan kan vi gøre ved det? Vi har prøvet næsten alle former for gå-i-snor-træning med ham. Og vi bruger vitterligt mange måneder på det hver gang. Nu har vi fx. gjort det med at gå den anden vej siden starten af august...og det går overhovedet ikke det mindste bedre.

 

Har I nogle ideer til os?

Jeg håber virkelig I kan hjælpe os.

På forhånd tak

/Rikke

 

Hvornår roser i ham i den proces hvor han går pænt?

 

hvor langt går i når i er vendt rundt?

 

"sværheds" graden skal også sættes op.

 

vender i før snoren er stram eller først når den er?

[Gæst Gumpe]

Hej igen,

Corvis - tak for ideerne. Det vil jeg helt klart tage til mig.

 

Til Guanomo:

Vi roser ham, når han har gået pænt i 5-10 sekunder.

Vi skifter med hvor langt vi går, når vi vender rundt. Nogle gange går vi 5 meter og andre gange går vi 20 meter. Men vi skifter også med hvilken vej vi vender tilbage igen, fordi han lærte meget, meget hurtigt, at vi snart ville vende "den rigtige vej igen" - og det fik ham til at gå og presse mod vores ben til venstre...for bare at forvente at vi snaaaaaart skulle vende om igen den vej. Derfor tænkte vi, at vi lige ville lære ham, at det er OS der bestemmer både hvornår vi vender og hvilken vej vi går.

 

Vi sender ligeså snart han kommer foran vores ben.

 

Hvordan mener du sværhedsgraden kan øges?

 

Jeg glæder mig til at høre mere:-)

Rikke

[Gæst DorteDK]

Hej alle, det var et godt indlæg det her.

Jeg har en labrador der bliver 5 år her til februar og har først her for nylig fået ham til at gå pænt, OG JA det er ikke hundens skyld, jeg har bare ikke været god nok til det

Jeg brugte selv metoden med at gå frem og trækker han, så vender vi om, altså vi nåede måske 10 meter i starten Nu går han ikke perfekt, det ville være synd og sige, men han ved at snoren skal være slap. Han kan godt gå ved mit venstre knæ, men gør det sjælendt. Jeg har accepteret at er linen slap er det bare fint. Jeg har haft store problemer med at lære ham at gå fint, vil dog sige - er der hun hunde i løbetid, så er problemet der igen. Og han er jo stærk så det kan godt være en kamp især her hvor der er glatte veje... men vi træner og øver hver dag

[Gæst Ninjamor]

Hej

 

Først og fremmest: Hvis en metode ikke ser ud til føre frem mod målet efter ganske få gange, skal den justeres!

Ellers sker der det at du indlærer noget andet end det du ønskede. Du træner på en fejl.

Ærgerligt du ikke kom tilbage med en opdatering tidligere...

 

Du har fået blandet nogle ting sammen og det kan være derfor det er gået galt og han stresser op: Det er netop din hunds forventning og ønske om at nå målet, der bevirker at han lærer at samarbejde. Derfor dur det ikke at blande "det bestemme jeg" ind i det, da det så er to ting han skal forholde sig til, hvilket kan være forvirrende.

Netop hans pres mod benet ser jeg som succes (1. trin i hans forståelse) og dette kunne der være arbejdet med.

Princippet er "noget for noget"...

 

Jeg vil anbefale at du får hjælp udefra, nogen til at se hvad der reelt sker mellem jer. Det dur ikke med konflikter og det lyder det som om der er.

[Gæst Gumpe]

Hej Ninjamor,

Tak for dit svar.

Jeg bliver helt bekymret nu. Hvad mener du med konflikter?

 

Det med at overraske ham ved at dreje den anden vej en gang imellem, har vi lært af en hundetræner, som sagde, at det var vigtigt at lave den slags af og til for at gøre hunden ekstra opmærksom på mig. Så jeg troede det var en vildt god ting:-)

 

Uuuuh altså - det er skisme også svært, når der ikke er en fast drejebog til det her:-)

[Gæst Ninjamor]

Hej Ninjamor,

Tak for dit svar.

Jeg bliver helt bekymret nu. Hvad mener du med konflikter?

 

Det med at overraske ham ved at dreje den anden vej en gang imellem, har vi lært af en hundetræner, som sagde, at det var vigtigt at lave den slags af og til for at gøre hunden ekstra opmærksom på mig. Så jeg troede det var en vildt god ting:-)

 

Uuuuh altså - det er skisme også svært, når der ikke er en fast drejebog til det her:-)

 

Det er også svært at rådgive når man ikke kan se hund og ejer sammen.

 

Der er i mine øjne intet i vejen med at vende om for at overraske hunden. Men skal det bruges til noget ifm. indlæring, så skal det ikke være tilfældigt og "en gang imellem", men gøres konsekvent efter en bestemt plan, f.eks. når hunden begynder at trække fra eller hvis det er fuld opmærksomhed man vil have, når opmærksomheden slækkes.

 

Hvis ikke en metode bliver brugt konsekvent efter et bestemt kriterium, mønster om du vil, kan hunden ikke se sammenhængen mellem sin egen handling og konsekvensen handlingen får og så fatter den ikke hvad den skal gøre for at undgå konsekvensen, her at skulle gå den anden vej.

 

Med konflikter mener jeg, at der enten kan være spændinger mellem dig og din hund eller at han kommer i konflikt mellem forskellige ønsker han har. Det kan være at være den lydige hund som det ene ønske og at få lov at slippe for træningen som det andet ønske.

Du skriver at han stresser op under træningen og dette er der en årsag til. Hvis han oplever dine handlinger som inkonsekvente, kan han ikke regne ud hvordan han skal gøre dig tilfreds og dette kommer han i konflikt over. Han føler sig presset til at præstere noget han ikke kan regne ud hvad er.

 

Dette skaber frustration og hvis mængden af frustration er stor nok ender det med stress.

 

Til sidst kan selve starten på situationen, f.eks. at han får selen på, starte stressreaktionen =situationsbestemt stress

[Gæst sonir]

Jeg træner selv "gå pænt" med Valde, og det gør fremad. Vi har også brugt stop-op metoden, men han er stadig ikek nået dertil hvor han helt fatter at det vi ønsker er ham ved siden af os, selvom der er masser af ros og godbidder. Det er dog blevet bedre og han kan gå pænt, men der skal så helst være en godbid i hånden, og ikke nogen foran ham eller noget andet spændende. Jeg er i tvivl om det omkring øjenkontakten, når han går pænt ved siden af mig, så kigger han ofte op, og det tænker jeg er en god ting, da det jo må være kontakten. Men der skal stadig ingenting til at få ham til at finde mere spændene ting end mig. Så jeg overvejer om jeg skal prøve at vende om, eller lave den øvelse indenfor som Korvis beskriver, men igen er det lidt svært for der er jo noget i det andet der virker.

En anden tanke jeg har haft er om man burde kigge efter andre godbidder, så de måske er lidt mere spændene. Vi har brugt de samme siden vi fik ham, så det er en 5-6 mdr nu. Kan man evt bruge noget ekstra godt, når man træner nye ting og så de "almindelige" godbidder, når det er "vedligeholdelse"?

Hvor meget øjenkontakt skal han søge? til tider har han så travlt med at kigge op når han går pænt, at han ikke ser hvor han går, og vader lige ind foran mig, hvilket også er noget kludder

 

Synes det er en svær en den her med gå-pænt. Når man træner det, er det så kun det man gør. Så snart man går ud, så er det kun gå pænt? Eller er det okay at tage ham ud og bare slippe ham løs?

Uhhh, jeg kan blive ved med at spørge, vil så gerne have ham til at gå fint.

Min er forresten ikke en Lab men en Fransk Bulldog.

Håber det er okay jeg låner tråden lidt.

[Gæst Ninjamor]

Jeg træner selv "gå pænt" med Valde, og det gør fremad. Vi har også brugt stop-op metoden, men han er stadig ikek nået dertil hvor han helt fatter at det vi ønsker er ham ved siden af os, selvom der er masser af ros og godbidder.

 

Ved stopop metoden vil jeg anbefale at du IKKE anvender godbidder.

Fordi: Selve det at komme fremad igen er belønningen og godbider indblandet tager fokus fra målet.

 

 

Det er dog blevet bedre og han kan gå pænt, men der skal så helst være en godbid i hånden, og ikke nogen foran ham eller noget andet spændende.

 

Denne metode virker også fint for de fleste hunde, men mixer du de to metoder kan du risikere at forlænge læringsprocessen fordi Valdes fokus hele tiden flyttes fra et mål til et andet.

 

Giver det mening?

 

Jeg er i tvivl om det omkring øjenkontakten, når han går pænt ved siden af mig, så kigger han ofte op, og det tænker jeg er en god ting, da det jo må være kontakten. Men der skal stadig ingenting til at få ham til at finde mere spændene ting end mig. Så jeg overvejer om jeg skal prøve at vende om, eller lave den øvelse indenfor som Korvis beskriver, men igen er det lidt svært for der er jo noget i det andet der virker.

En anden tanke jeg har haft er om man burde kigge efter andre godbidder, så de måske er lidt mere spændene. Vi har brugt de samme siden vi fik ham, så det er en 5-6 mdr nu. Kan man evt bruge noget ekstra godt, når man træner nye ting og så de "almindelige" godbidder, når det er "vedligeholdelse"?

Hvor meget øjenkontakt skal han søge? til tider har han så travlt med at kigge op når han går pænt, at han ikke ser hvor han går, og vader lige ind foran mig, hvilket også er noget kludder

 

Synes det er en svær en den her med gå-pænt. Når man træner det, er det så kun det man gør. Så snart man går ud, så er det kun gå pænt? Eller er det okay at tage ham ud og bare slippe ham løs?

Uhhh, jeg kan blive ved med at spørge, vil så gerne have ham til at gå fint.

Min er forresten ikke en Lab men en Fransk Bulldog.

Håber det er okay jeg låner tråden lidt

.

 

Uanset hvilken metode du vælger skal du kunne se fremskridt fra dag til dag. Ellers er der noget der ikke fungerer

[korvis]

Synes det er en svær en den her med gå-pænt. Når man træner det, er det så kun det man gør. Så snart man går ud, så er det kun gå pænt? Eller er det okay at tage ham ud og bare slippe ham løs?

Det er nemlig hamrende svært, netop fordi man ikke kan gøre som med al anden træning - lære øvelsen i en tryg omgivelse først, og derefter ta' den med ud. For hunden skal jo ud at gå tur! Men det er bl.a. det jeg synes er fordelen ved den metode jeg beskrev tidligere, da du kan lære selve "grundøvelsen" inde i stuen eller hjemme i haven. Det bør gå ret hurtigt, mine fattede idéen i løbet af en dag. Dermed ikke sagt at de havde selvkontrol nok til at gå pænt udenfor lige med én gang! Men det gik i hvert fald betydelig mere smertefrit på de første mange ture udenfor, sammenlignet med f.eks. min første hund.