Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)

[sonja77]

LINKS TIL VIGTIGE INDLÆG I DENNE LANGE TRÅD (DIVERSE GODE RÅD OG METODER):

Det er vigtigt at pointere, at de udførlige planer er sammensat til den enkelte hund og virker ikke nødvendigvis på alle hunde. Men man kan jo hive ud fra de forskellige tråde og afprøve noget af det, man tror, der vil passe ens hund. I de forskellige planer ligger også foreslag til aktivering, som kan være gavnlige for alle.

 

 

ARTIKELhttp://www.hundeliv.dk/?download=Ale...0problemer.pdf

 

PPP-PEROs PLAN http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/22...tml#post244291 (Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage )

 

Sonja/Tyson http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/22...tml#post316818 (Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage )

 

http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/22...html#post58190 (Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage )

 

Snevinters gode råd til aktivitet http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/22...tml#post103484 (Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage )

 

Korte gode råd af Sonja http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/22...tml#post141508 (Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage )

 

Jannie og Futtes plan http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/22...tml#post138435 (Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage )

 

Dinah/Cleos plan: http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/22...tml#post153894 (Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage )

 

Louies plan: http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/2235-tysons-alene-hjemme-traening-og-p-p-peros-og-andre-der-har-lyst-til-deltage-249.html#post331508

 

 

 

 

Jeg synes det er flot :5up:

 

Måske skulle du lave en tråd om hvordan fremskridtene er?

 

Og skrive lidt om hvad du gør?

 

Jeg tror mange gerne vil følge med, og i din egen tråd om emnet, kan du skrive alt det du vil om det

 

På anne-maries opfordring starter jeg nu min egen tråd om, hvordan det går med Tysons alene-hjemme-træning - så kan jeg nemlig med god samvittighed skrive alt det jeg vil om den! Jeg vil også meget gerne høre om andres alene-hjemme-træning, da emnet jo optager mig ret meget lige nu...

 

Tyson er en genbrugshund på 15 mdr., som jeg fik for ca. halvanden måned siden. Det viste sig, at han har separationsangst og blev meget stresset, når han var alene hjemme. Han gøde ikke og ødelagde ikke noget, men han gik i panik og var lang tid (en time eller mere) om at falde til ro, når jeg kom hjem. Angsten skyldes flere ting (bl.a. at han har haft en del forskellige ejere i sit korte liv og dårlige oplevelser med som hvalp at være alene hjemme med en voksen hund, som trynede ham), og det var lidt mere, end jeg syntes, at jeg kunne håndtere på egen hånd. Derfor fik jeg en konsultation med en adfærdsbehandler.

 

Adfærdsbehandleren fandt ud af, at det tidsrum, han kunne være alene uden at panikke, var 9 sekunder. Så dér startede vi. Og så har vi stille og roligt lagt 3-5 sekunder oveni (når han kan være alene i længere tid, må jeg lægge mere tid oveni ad gangen). Jeg må først lægge ekstra tid på, når hans reaktionstid, når jeg kommer tilbage (dvs. den tid, det tager, før han er neutral), er på max 1-2 sekunder.

 

Jeg går ud af døren mange gange i løbet af dagen og på forskellige måder - dvs. både af for- og bagdøren, med og uden overtøj, med og uden nøgler. Og jeg øver det også indenfor ved at lukke døren ind til det rum, jeg går ind i, i det pågældende antal sekunder. Hver gang jeg går ud og ind, er jeg fuldstændig neutral, dvs. hilser ikke e.l. Ideen er, at han skal opfatte det som noget fuldstændig dagligdags og neutralt - ikke noget at hidse sig op over. I starten måtte jeg træne det samme antal sekunder i mange dage, før hans reaktionstid var på 1-2 sekunder, men de sidste par gange er der kun gået to dage.

 

Jeg vil gerne lige understrege, at der jo her er tale om behandling af et adfærdsproblem. Det er altså ikke nødvendigvis noget, der kan overføres på almindelig alene-hjemme-træning af hvalpe.

 

Med i planen hører også, at han har "sovetid" i løbet af dagen, dvs. perioder hvor han ikke får kontakt. Det passer meget godt med, at jeg skal sidde og arbejde ved min computer. Og så skal jeg træne problemløsning 2x10 minutter om dagen og lave balanceøvelser med ham, da det styrker hans selvtillid.

 

Det gå jo langsomt, men jeg er bare så glad for, at det går fremad. Og så kan jeg mærke, at han er ved at blive mere selvstændig, da han er begyndt nogle gange at lægge sig ind i et andet rum, hvor han før altid klæbede sig til mig.

 

Søde vaps... :kys:

Redigeret Februar 1, 2010 af Dinah

[Ascha]

Jeg synes det lyder til at Tyson er havnet i de helt rigtige hænder,... omsider. Held og lykke med træningen. :5up:

[sonja77]

Jeg synes det lyder til at Tyson er havnet i de helt rigtige hænder,... omsider. Held og lykke med træningen. :5up:

 

Tak skal du have. Dejligt at få forståelse herinde. :-)

[Gæst snevinter]

Jeg har så stor respekt for dig og PPPero. Det ser 'nemt' ud på skrift, men det kræver så meget i virkligheden. Sikke en fin tålmodighed i viser jeres hunde :klap:

[Gæst PPP-Pero]

Sikke en god idé med en resultats/opmuntrings/trøste-tråd :blink:

 

Pero er alene inde i stuen nu - jeg har direkte videoforbindelse via Skype og han ligger bare og sover i sin taske tæt på døren. Jeg har lige været ude halvandet minut :klap2: og han virker fuldstændig ligeglad.

 

Det virker som om at han er blevet ligeglad med at jeg går ud og ind ad hoveddøren for det betyder jo bare at jeg i hvert fald ikke kommer ind til ham i stuen - og så kan han jo ligeså godt sove

 

Det fungerer altså rigtig godt at han ikke kan se mig gå ud, men kun høre mig gå. Han har nok lidt for svært ved at blive direkte konfronteret med at jeg går. Med den her metode går jeg i etaper - når vi kommer hjem fra morgenturen laver jeg hans mad og den får han i stuen, hvor der er børnegitter ud til gangen - altså han kan se mig, men kan ikke komme ud til mig i køkkenet, hvor jeg laver min egen morgenmad. Derefter går jeg ind til ham i stuen og spiser min morgenmad. Jeg starter hans alene-musik og tvet kører uden lyd. Jeg er derinde i 20-30 min. og så går jeg ud og lukker døren til stuen og Pero lægger sig til at sove ved døren. Efter han har ligget og sovet i 7-10 min går jeg ud ad hoveddøren og det gør jeg ca. hver 10. minut imens han er alene i stuen (mellem en og to timer).

 

Lige nu er jeg meget optimistisk Men jeg er stadig nervøs for at vi ikke når det til jeg starter på mit studie :-( Især fordi træningen bliver afbrudt af to/tre ugers ferie i Italien og i sommerhus (Pero skal med begge steder). Men indtil nu har han været hurtigt inde i rutinen igen efter weekend-ture i sommerhus osv. Så jeg håååber vi kan starte hurtigt op igen efter vi er kommet hjem fra ferie.

[Gæst ENVY]

God idé med denne tråd:-D

 

Det lyder som om det går frem ad med jer begge:-D

 

Som nogle er jer ved har Lua jo også haft alenehjemme problemer. Jeg tog blandt andet fri fra arbejde i 2 måneder for at træne insentivt med hende;-) Vi havde jo også adfærdsbehandler på, så vi fik en skræddersyet plan til Lua;-)

 

Det er f***ing hårdt!!!! Men lover jer at det er det hele værd:blink:

 

Det er et flot stykke arbejde i gør og jeg er sikker på de vappere nok skal blive meget meget dygtige til at være alene. Præcis ligesom Lua er blevet det:rolleyes:

[Gæst PPP-Pero]

God idé med denne tråd:-D

 

Det lyder som om det går frem ad med jer begge:-D

 

Som nogle er jer ved har Lua jo også haft alenehjemme problemer. Jeg tog blandt andet fri fra arbejde i 2 måneder for at træne insentivt med hende;-) Vi havde jo også adfærdsbehandler på, så vi fik en skræddersyet plan til Lua;-)

 

Det er f***ing hårdt!!!! Men lover jer at det er det hele værd:blink:

 

Det er et flot stykke arbejde i gør og jeg er sikker på de vappere nok skal blive meget meget dygtige til at være alene. Præcis ligesom Lua er blevet det:rolleyes:

 

Jeg håber håber håber sådan at Pero ender som Kahlua! Det ville simpelthen være fantastisk...

 

Men det er seriøst så hårdt... Jeg har haft Pero i snart 7 måneder og i den tid har han ikke kunnet være alene - slet ikke! Intet har hjulpet... Og det har været så forfærdeligt at skulle finde pasning til ham fra dag til dag, tage fri fra arbejde, ja endda være "syg" når det har været umuligt at finde pasning. Vi har stået op kl 4.00-4.30 hver dag i en meget lang periode for at når at gå tur, øve alene osv. inden vi så skulle med bus rundt omkring i Århus og aflevere ham hos hundepasserne, så bus på arbejde og arbejde fra fx. 8-16 og så bus igen tilbage for at hente Pero. Vi var ofte først hjemme kl 18... Så aftensmad, måske træne lidt alene-træning, gå tur og falde om på sofaen ved 20-21.00-tiden.

 

Jeg har bare været så tæt på at give op så mange gange... Det skal bare lykkedes denne her gang... Hvis det ikke gør så bryder min verden fuldstændig sammen. Kan slet ikke holde ud til at tænke på at Pero måske skal væk... Hvis han ender med at skulle have et nyt hjem vil jeg ikke få hund igen. Jeg tør simpelthen ikke efter at have været alt det her igennem!

Redigeret Oktober 12, 2008 af PPP-Pero

[a9]

Hvis han ender med at skulle have et nyt hjem vil jeg ikke få hund igen. Jeg tør simpelthen ikke efter at have været alt det her igennem!

 

:ae: Kender kun alt for godt den angst, der sidder i dig. Men tror mig, når du/I har sundet Jer et stykke tid - tager I en dyb indånding, og kaster Jer udi projekt Hvalp/Hund igen, for at være uden hund er langt værre end angsten for alt det der kan gå galt :megaked:

 

Og noget der er helt sikkert, man lære langt mere om Hund ved at have en "problem" hund, end ved at have "normal" hund og man står dermed langt bedre rustet til det næste vidunder

[sonja77]

Jeg håber håber håber sådan at Pero ænder som Kahlua! Det ville simpelthen være fantastisk...

 

Men det er seriøst så hårdt... Jeg har haft Pero i snart 7 måneder og i den tid har han ikke kunnet være alene - slet ikke! Intet har hjulpet... Og det har været så forfærdeligt at skulle finde pasning til ham fra dag til dag, tage fri fra arbejde, ja endda være "syg" når det har været umuligt at finde pasning. Vi har stået op kl 4.00-4.30 hver dag i en meget lang periode for at når at gå tur, øve alene osv. inden vi så skulle med bus rundt omkring i Århus og aflevere ham hos hundepasserne, så bus på arbejde og arbejde fra fx. 8-16 og så bus igen tilbage for at hente Pero. Vi var ofte først hjemme kl 18... Så aftensmad, måske træne lidt alene-træning, gå tur og falde om på sofaen ved 20-21.00-tiden.

 

Jeg har bare været så tæt på at give op så mange gange... Det skal bare lykkedes denne her gang... Hvis det ikke gør så bryder min verden fuldstændig sammen. Kan slet ikke holde ud til at tænke på at Pero måske skal væk... Hvis han ender med at skulle have et nyt hjem vil jeg ikke få hund igen. Jeg tør simpelthen ikke efter at have været alt det her igennem!

 

Puha, det lyder som en ordentlig omgang! 7 måneder, det må virkelig have taget hårdt på jer psykisk. Jeg føler virkelig med jer. :ae:

 

Jeg beundrer jer også rigtig meget, for det er sgu virkelig sejt gået af jer, at I har lagt så meget energi, tid og ressourcer i at arbejde på at give Pero et godt liv. Jeg tror, at mange ville have givet op. Hurra for jer. :5up:

 

Jeg kan helt klart følge dig, selvom det heldigvis ikke har været lige så slemt med Tyson, da jeg kan have ham med på arbejde. Hvis jeg ikke kunne det, ved jeg ikke, hvad jeg skulle have gjort! Så måtte jeg nok have sagt farvel til ham igen, men det ville jeg heller ikke kunne holde ud, for udover at jeg er rigtig glad for ham, så ville det jo betyde endnu et ejerskift på kort tid og derfor sandsynligvis en forværrelse af hans problem. Puha, jeg ville have så dårlig samvittighed, at jeg ville have svært ved at leve med det.

 

Men nu lyder det da til, at det går rigtig godt fremad med Pero! Jeg tror da bestemt, at det vil blive ved med at gå i den rigtige retning. Jeg krydser i hvert fald fingre for her.

[sonja77]

Som nogle er jer ved har Lua jo også haft alenehjemme problemer. Jeg tog blandt andet fri fra arbejde i 2 måneder for at træne insentivt med hende;-) Vi havde jo også adfærdsbehandler på, så vi fik en skræddersyet plan til Lua;-)

 

Det er f***ing hårdt!!!! Men lover jer at det er det hele værd:blink:

 

Det er et flot stykke arbejde i gør og jeg er sikker på de vappere nok skal blive meget meget dygtige til at være alene. Præcis ligesom Lua er blevet det:rolleyes:

 

Hvor er det flot, at du tog fri fra arbejde i 2 måneder! Der er bare nogle rigtig gode dyrevenner herinde, hvor er det dejligt.

 

Og meget opmuntrende at høre, at Lua er blevet dygtig til at være alene hjemme. Det giver mig tro på, at Tyson nok også skal lære det.

 

Jeg tror, at det er rigtig godt at få en adfærdsbehandler på, så man får en plan, der er skræddersyet til ens hund. For det der virker for den ene, virker jo ikke nødvendigvis for den anden. Der er jo forskel på hunde og forskellige grunde til, at de har alene-hjemme-problemer.

 

Tillykke med Lua - og godt gået. :5up:

[Gæst anne-marie]

Dejligt at du lavede tråden Sonja :5up:

 

Jeg vil takke alle der deler deres oplevelser med os andre i denne tråd, det er så let når alt går godt at dele oplevelserne, men at dele problemerne med os andre så vi alle kan blive klogere, det kræver mere, tak til jer :kys:

[Aslan]

Jeg syntes det er dejligt at hører om fremskridtet.

 

Og jeg syntes i er nogle utrolige mennesker.

 

I og bla hunde(ejere), hvor jeg vil nævne Dumle,virkelig gør ALT hvad i kan for jeres hunde, og det er dejligt at se/hører om hundeejere der tager deres ansvar alvorligt :blink:

I varmer mit hjerte, og jeg ønsker virkelig at det hele bare kommer til at kører lige ud ad landevejen for jer Det fortjener i virkelig.

 

Jeg kan desværre ikke komme med nogle kloge ord, men i overlever jo nok

[Gæst snevinter]

Sikke en god idé med en resultats/opmuntrings/trøste-tråd :blink:

 

Pero er alene inde i stuen nu - jeg har direkte videoforbindelse via Skype og han ligger bare og sover i sin taske tæt på døren. Jeg har lige været ude halvandet minut :klap2: og han virker fuldstændig ligeglad.

 

Det virker som om at han er blevet ligeglad med at jeg går ud og ind ad hoveddøren for det betyder jo bare at jeg i hvert fald ikke kommer ind til ham i stuen - og så kan han jo ligeså godt sove

 

Det fungerer altså rigtig godt at han ikke kan se mig gå ud, men kun høre mig gå. Han har nok lidt for svært ved at blive direkte konfronteret med at jeg går. Med den her metode går jeg i etaper - når vi kommer hjem fra morgenturen laver jeg hans mad og den får han i stuen, hvor der er børnegitter ud til gangen - altså han kan se mig, men kan ikke komme ud til mig i køkkenet, hvor jeg laver min egen morgenmad. Derefter går jeg ind til ham i stuen og spiser min morgenmad. Jeg starter hans alene-musik og tvet kører uden lyd. Jeg er derinde i 20-30 min. og så går jeg ud og lukker døren til stuen og Pero lægger sig til at sove ved døren. Efter han har ligget og sovet i 7-10 min går jeg ud ad hoveddøren og det gør jeg ca. hver 10. minut imens han er alene i stuen (mellem en og to timer).

 

Lige nu er jeg meget optimistisk Men jeg er stadig nervøs for at vi ikke når det til jeg starter på mit studie :-( Især fordi træningen bliver afbrudt af to/tre ugers ferie i Italien og i sommerhus (Pero skal med begge steder). Men indtil nu har han været hurtigt inde i rutinen igen efter weekend-ture i sommerhus osv. Så jeg håååber vi kan starte hurtigt op igen efter vi er kommet hjem fra ferie.

 

Det er spændende at høre om detaljerne bag træningen. Tak fordi du deler

[sonja77]

Jeg vil takke alle der deler deres oplevelser med os andre i denne tråd, det er så let når alt går godt at dele oplevelserne, men at dele problemerne med os andre så vi alle kan blive klogere, det kræver mere, tak til jer :kys:

 

Jeg har faktisk virkelig brug for at dele det med nogen. Det har været ret stressende, og nogle dage går jeg og er ved at græde hele tiden, fordi det hele er lidt for meget. Men det hjælper at få fortalt om det og høre fra andre, der er/har været i samme situation, så det er sådan en lettelse at komme herind, når jeg nu ikke møder forståelse fra mine venner. Så tak til alle jer, der deltager.

[Gæst PPP-Pero]

Jeg har faktisk virkelig brug for at dele det med nogen. Det har været ret stressende, og nogle dage går jeg og er ved at græde hele tiden, fordi det hele er lidt for meget. Men det hjælper at få fortalt om det og høre fra andre, der er/har været i samme situation, så det er sådan en lettelse at komme herind, når jeg nu ikke møder forståelse fra mine venner. Så tak til alle jer, der deltager.

 

Jeg kender godt det med tudeturene

[Tweesa]

Jeg tager virkelig hatten af for jer - jeg ved halvvejs hvordan det er med en problemhund..

Bitten har altid haft rigtig slemme angstproblemer - helt derude hvor kontakt med hende var umuligt.. har tudet på mange en gåtur, når folk råbte at hun var en sindssyg og arrig hund..

 

Jeg har været så heldig at jeg ikke har oplevet alene hjemme problemet - men vil bare sige at I er fantastiske for at holde ved, hvor RIGTIG mange andre ville give op..

[sonja77]

Jeg har været så heldig at jeg ikke har oplevet alene hjemme problemet - men vil bare sige at I er fantastiske for at holde ved, hvor RIGTIG mange andre ville give op..

 

 

Tak. Hunde-forum er virkelig med til at holde mit humør oppe. Jeg følt mig trist og stresset over det hele eftermiddagen og aftenen, men efter at have været herinde et kvarter, er jeg igen kommet i tanke om, hvorfor jeg dybest set er rigtig glad for at have fået hund.

 

Tænk at et internetforum kan have så stor betydning... det havde jeg ikke troet. Rigtig dejligt, at det findes.

[Gæst anne-marie]

Jeg har faktisk virkelig brug for at dele det med nogen. Det har været ret stressende, og nogle dage går jeg og er ved at græde hele tiden, fordi det hele er lidt for meget. Men det hjælper at få fortalt om det og høre fra andre, der er/har været i samme situation, så det er sådan en lettelse at komme herind, når jeg nu ikke møder forståelse fra mine venner. Så tak til alle jer, der deltager.

 

Uha da, nej det skal du ikke opgive :kys:

 

Jeg synes du skal give dig selv et ordentlig klap på skulderen og nuse din søde hund, det er flot at du har valgt at hjælpe din hund, har søgt proff. hjælp og arbejder ihærdigt med de problemer i har :5up:

[sonja77]

Jeg synes du skal give dig selv et ordentlig klap på skulderen og nuse din søde hund

 

Han er nemlig bare så sød...

[sonja77]

Jeg kender godt det med tudeturene

 

Ja, det er sgu hårdt! Godt at de også er så søde samtidig. Pero ser i hvert fald noget så dejlig ud.

 

Jeg prøver lige, om jeg kan finde ud af at lægge et billede af Tyson på, når han flader fuldstændig ud... som det ses, stresser han absolut ikke hele tiden... :sove:

[Gæst PPP-Pero]

Ja, det er sgu hårdt! Godt at de også er så søde samtidig. Pero ser i hvert fald noget så dejlig ud.

 

Jeg prøver lige, om jeg kan finde ud af at lægge et billede af Tyson på, når han flader fuldstændig ud... som det ses, stresser han absolut ikke hele tiden... :sove:

 

Nåårh, hvor er han dejlig

 

Jeg tror Pero og Tyson deler favorit-sovestilling :blink:

[Tweesa]

Årh hvor er han dejlig! Han er virkelig virkelig skøn

[sonja77]

Nåårh, hvor er han dejlig

 

Jeg tror Pero og Tyson deler favorit-sovestilling :blink:

 

Hvor er det sjovt. Ærgerligt at I bor i Århus, ellers kunne vi hjælpe hinanden med at passe "problemhundene" og så kunne de tage sig en ordentlig skraber sammen.

 

[Aslan]

I har to dejlige hunde

 

Det er en god ting at kunne græde.

Man får ligesom frustrationerne liiiiidt på afstand, og så er det liiiidt nemmere at takle det hele, sådan har jeg det i hvertilfalde.

 

Men igen kan jeg kun sige, hatten af for jer :blink:

Og så giv jer selv en krammer fra mig (selv om at jeg er total fremmed )

[Gæst snevinter]

De har bare et godt sovehjerte de to - super billeder

 

Jeg kan godt forstå, at det er hårdt og at i nogle gange er overvældet.

 

En ting er, at det er besværligt, at planlægge dagene, når man hele tiden skal tage med i betragtning at der er en hund man ikke kan forlade ret lang tid ad gangen. Bare det at gå på indkøb og smutte på posthuset er belagt med forhindringer. Det er der nogle, som synes er stressende når de skal indstille sig efter hunden i nogle dager eller få uger - men måneder! Det er altså flot!

 

En anden ting er, at når man holder af nogen, så får man det automatisk dårligt når de ikke har det godt - og når man så ovenikøbet forsøger at løse problemet og det går rigtigt langsomt, så kan man nemt ende med at stille spørgsmål til sig selv og føle sig som en falliterklæring. Og det sidste sted vi vil falde igennem, er jo overfor dem vi holder af, og det tror jeg man er ked af nogle gange.

 

Jeg håber i husker, hvor flot et arbejde i gør, også når det ikke føles som det :ae: