Sitto - fra (meget!!) nervøs hund, til glad og velfungerende hund!

[Gæst Sitto]

Denne tråd, bliver heldigvis ikke skrevet, for at få hjælp til et adfærdsproblem med Sitto! Dem synes jeg vi har haft nok af - i stedet vil jeg fortælle lidt om Sitto - fra 10 mdr og til snart en voksen og fornuftig dame på 5 år.

 

Og om de prooblemer hun har haft - så derfor håber jeg denne tråd, er rigtig placeret :blink:

 

Well.. here we goes (advarsel: det bliver en lang tråd!!)

 

Sitto kom hjem til mig, da hun var lidt over 10 mdr gammel. Mere præcist, så hentede jeg hende den 21. maj 2004. Min far havde kørt min til sønderjylland, hvor Sitto boede. Vi blev mødt af en glad flok Dansk svensk gårdhunde og enkelte Norske Lundehunde. Heriblandt var der en særligt nervøs én - som gøede meget og søgte tryghed hos "kennelmutter".

 

Det viste sig at være hende som skulle blive min hund - dengang Gyda, i dag omtalt som Sitto

 

Sitto var ekstrem nervøs da jeg fik hende, well.. angst er nok nærmere det rigtige ord! Hun var bange for næsten alt der bevægede sig! Selv på vores tur hjem, holdt vi forbi Macdonald, hvor vi købte et par burgere i drive in, og satte os på græsset foran bilen, og spiste sammen med Sitto - Sitto takkede endda nej til en burger! Når Sitto ikke vil spise, er det noget helt galt..

 

Da vi kom hjem, kiggede hun - forsigtigt - huset igennem og tjekkede lige om hendes nye hjem, var godt nok. Når der blev kaldt på hende, var hun vel ikke højere end 15 cm - aldrig har jeg set en hund gøre sig SÅ lille, hun krøb helt ned langs gulvet..

 

En lidt for hurtig bevægelse eller et ord sagt lidt for høj - så krøb hun også! Når jeg fandt linen frem, til gåtur - gik det helt galt - hun gemte sig, smed sig straks på ryggen og rystede..

 

De første par år (indtil februar 2006) var jeg meget hestepige, så desværre var Sitto en del overladt til min mor - og det fortryder jeg virkelig den dag i dag! Ikke at min mor ikke behandlede hende godt eller noget - overhovedet ikke, det er ikke på den måde. Men jeg fortryder noget så inderligt, at jeg ikke var der mere for Sitto de første 2 år. Jo, jeg var der meget for hende - jeg har hele tiden trænet hende, hjulpet hende igennem hendes problemer, gået turer med hende, aktiveret hende osv. det har min mor aldrig stået for - men jeg ville stadig ønske at jeg ikke havde brugt så meget tid på rideskolen!

 

Men gjort er gjort - og det kan jeg ikke ændre, ikke hvad der er sket i de to år, men fremover kan jeg ændre - hvilket jeg også har gjort! For i februar 2006, sagde jeg min halvpart op, på en skøn pony på rideskolen, for at få mere tid til Sitto.

 

Sitto har haft en meget svær start på livet, og det har helt klart sat sine (meget dybe!) spor i hende. Det sidder dybt i hende, og det kan man sagtens se på hendes adfærd. Selv den dag i dag, selvom hun om 10 dage fylder 5 år.

 

Jeg har prøvet mange forskellige ting for at hjælpe hende igennem hendes problemer - ikke alle metoder lige gode, men jeg er heldigvis blevet klogere! :5up: Især samarbejdøvelser har hjulpet os godt på vej - og når jeg har lært hende nye tricks. I starten bare meget simple tricks - hun elsker at lærer nyt og lærer lynhurtigt, så at hun fik succes igennem at lærer tricks, det har bare givet hende SÅ meget! At hun blev bekræftet i at det hun gjorde var flot og helt rigtigt - gennem ros fra mig og godbidder - ih det var (og er stadig!) skønt at se hende lyse helt op, når hun opdagede at hun faktisk fik ros - og ingen skæld ud eller tæsk! Og så var hun bare helt klar på at lærer endnu flere tricks .. som lige så stille blev sværer og sværer. Men altid på et niveau, hvor jeg vidste at hun hele vejen igennem kun ville få succes og ingen nederlag!

 

Det har ikke kun været hurtige bevægelser og høje lyde hun har været bange for - det har også været hunde, mennesker, tog, bil bl.a. På kennel, som Sitto boede på, da hun var kommet tilbage fra hendes oprindelige hvalpekøber (som har givet hende denne dårlige start på livet!), var der jo også en hundeflok - og Sitto var som sagt meget nervøs, da hun kom tilbage til denne hundeflok igen - og det "udnyttede" de, de var rigtig stride overfor hende - kennelejerne, var nødt til at have Sitto til at sove i deres seng og foder hende i et seperat rum, for de andre ville ikke lade hende være om natten og de ville ikke lade hende få noget mad! Derfra har jeg også min teori, om hvorfor Sitto har så dårligt et hundesprog - hun har været vant til at hvis hun skulle have en chance for at klarer sig, så skulle hun skærer igennem, lige fra starten!

 

Det bar hendes adfærd i starten, frygtelig meget præg af. En normal fungerende hund, ville sende dæmpende signaler, knurre forsigtigt evt vise tænder - for at fortælle en anden hund, at der skulle holdes afstand. Men det gjorde Sitto ikke - hendes "første træk" var at snappe ud efter dem! Ingen advarsler eller noget først, hun snappede bare - altså ikke bed, men snappede ud i luften mod dem, som det allerførste! Stille har vi trænet hendes hundesprog, ved at jeg har ladet hende være sammen med andre hunde - i starten kun få hunde, og lige så stille flere og flere. Til sidst er det endt med at vi kan komme i hundeskove! Hun har bestemt ikke noget perfekt hundesprog, men iforhold til hvad det var dengang og det som det er nu - så har hun faktisk fået sig et godt hundesprog nu, men hun har stadig meget at lærer. Både med hvilke signaler hun selv skal sende og med at læse andre hunde helt korrekt.

 

Som den fortrukne træningsmetode, har det helt klart været at vise hende at tingene ikke er farlige, i hendes tempo - og ikke tvinge hende. Men i nogle situationer har hun bare brug for at der bliver sagt "Det her er ikke farligt - og det er ikke noget vi skal snakke om" - som fx at kører i bil. Det har hun været rædselslagen for - jeg har prøvet den med stille at lokke hende ind i bilen, få hende til at falde til ro uden at starte bilen osv. men det som har virket bedst for hende, i netop den situation, har været bare at tage hende med i bilen! Hun elsker stadig ikke at kører bil - men hun hopper gerne selv ind i bilen og hun kan forholde sig roligt. Hun har det bedst når hun sidder oppe hos mig, så er hun mest tryg. Så det får hun lov til - så sidder hun på mit skød, spændt fast i hendes sikkerhedssele.

 

Det vil selvfølgelig ikke være muligt at gøre når jeg, forhåbentlig om en 3 års tid selv får kørekort, men så vil hun komme til at sidde omme på forsædet i en sikkerhedssele - jo mindre hun bliver tryg ved at sidde omme bagved, eller i et bur.

Hvem ved - hun er jo en sej lille hund!

 

Fremmede mennesker - dém har hun også haft det meget svært med! Især hvis de kommer herind i huset. Igen har jeg prøvet mange ting, og desværre også forkerte metoder - men nu har jeg fundet en metode, som er rigtig god, og som ikke overskrider Sittos grænser! Når jeg ved at vi får gæster - eller jeg kan hører det ringer/banker på, og det er folk som skal ind i huset, så lukker jeg Sitto væk. Enten ind på mit værelse og kaster en håndfuld guffer ind til hende eller en fyldt kong, hvis jeg VED vi skal have gæster - og hvis vejret er godt, kan det være et fodersøg i haven. Når gæsterne så er kommet ind og har sat sig og er faldt til ro - så bliver Sitto lukket ind til dem, og de har selvfølgelig fået besked på at forholde sig roligt og ignorere Sitto! Når hun kommer ind, så gøer hun af dem. Men når hun så lige har set dem lidt an, går hun rundt til de forskellige og snuser - her stadig uden at de hverker, aer, snakker eller kigger på hende! Så får de somregl nogle godbidder, som de må give hende, hvis hun selv kommer - og som det er blevet nu, så plejer hun selv at ville snakkes med, efter meget kort tid! :klap2: Men hun bliver lukket væk, fordi jeg har fundet ud af, at det hun har allersværest ved at tackle, det er at de kommer ind i "HENDES" hus, mens hun er her - og hun ser det. Dét gør hende meget nervøs - derfor bliver hun lukket væk, og så er hun meget mere rolig, når de så er i huset, før hun egentlig er det.

 

I dag er Sitto verdens mest fantastiske hund, hun er min soulmate!

Hun er blevet en velfungerende hund - og nu kan vi både tage i hundeskoven, få gæster på besøg, kører i bil, tage steder hen med en del mennesker, løbe agility stævner med mange tilskuer og jah - meget mere. Det er ikke alle nævnte ting hun er helt glad for, men hun acceptere dem og får succesoplevelser og bliver hele tiden bedre til det!

 

Det som egentlig fik mig til at skrive dette meget lange indlæg - var en oplevelse til DcHs sommerafslutning i dag. Vi var delt op i fire hold, og så skulle vi rundt til fire forskellige poster, med opgaver vi og hundene skulle løse. Den ene var hvor hundefører skulle ned og kravle på alle fire, med en pølse i munden og hunden ved siden af. Og så skulle man sige nej og hunden skulle acceptere at den ikke måtte tage pølsen, mens man kravlede fra den ene pæl hen til den anden. Men pga mit dårlige knæ, turde jeg ikke lige gå ned på alle fire og kravle. Så var der en fyr på holdet, som sprugte om han skulle gøre det for mig - for jo flere vi deltog i opgaverne, jo flere point fik vi jo. Han fik lov til at lave øvelsen med Sitto hun var lidt forsigtig - det var jo en som hun aldrig havde mødt før, men hun fulgte med ham og de klarede øvelsen! :5up: Og bagefter spiste hun pølsen, tog en bid af den mens han holdt den i munden. Jeg sad med et kæmpe smil på, hele vejen igennem! At hun bare sådan gik med ham, godt nok lidt forsigtig, men hun gjorde det og at hun endda så turde komme så tæt på ham, at hun ville tage en bid af pølsen, mens han holdt den med munden - det viser virkelig, hvor stort et fremskridt hun har gjort! Hold da op hvor var jeg glad for at se det - og neeeej jeg var stolt af hende!

 

Undskylder meget for dette meget lange indlæg, som næsten kunne være en roman jo.. men tror ikke Sittos historie kan fortælles meget kortere, for dette er kun den korte version. Men ville lade jer slippe for den lange med alle deltaljerne.

 

Hvis nogen har fået sig kæmpet igennem al denne tekst - så takker jeg mange gange, fordi I gad læse med! :kys:

[Gæst Loke]

Jeg har ikke så meget at sige - men

 

:klap:

[Amocca]

jeg kom igennem og synes virkelig du har gjort et stort arbejde som heldigvis giver resultater for både dig og hund :5up:

[Trine]

Jeg kan kun sige FLOT ARBEJDE :5up:

[Gæst ThomasTBO]

Det var en af de bedste romaner jeg har læst i meget lang tid :blink: Den burde næsten forfremmes til 'sticky', så den kunne tjene som inspiration for enhver der nu eller i fremtiden kommer til at stå med en hund 'med problemer'.

 

Det bliver jo altså heller ikke mindre inspirerende af, at denne forvandling er klaret, ikke af en meget garvet hundetræner/professionel med 50 års erfaring, men derimod af et (ja, det var du jo i begyndelsen) barn!

 

Ville have givet karma, men kunne ikke, så det blev tak i stedet, men egentlig er al vores tak og karma det rene vand i forhold til den tak og 'karma' Sitto giver dig hver eneste dag, ikke?! :blink:

[Jane]

Man sidder jo og får næsten tåre i øjnene.

 

Hvor var det dejlig at læse din lille historie om Sitto og livsbekræftene. Jeg er sikker på at Sitto elsker dig meget højt. :hjerte:

[Gæst snevinter]

Sikke en god historie.... i har gjort det godt i to :5up:

[Gæst BongoJungle]

Dejligt læsning!

 

Fortsæt det gode arbejde, begge to :5up:

[a9]

Jeg bliver så glad over at læse denne beretning :5up: - at det kan lade sig gøre at "vende" en usikker hund :klovn:

 

Samtidig bliver jeg også trist fordi det ikke var muligt at "vende" Bondo

 

Men det er vel i bund og grund forskellen på om "skaden" hovedsageligt er forårsaget af arv (Bondo) eller miljø (Sitto) - miljø kan ændres :5up: - arv ej

[Gæst beagle-lover]

Hejsa

 

Rigtig dejlig beretning, men også meget hård at læse da det minder SÅ meget om Alice's problemer

Alice's nervøsitet er desværre medfødt (har vi senere fundet ud af) og udviklede sig senere hen til panik-angst.

Så hvad gør en klog?!

En klog spørger efter råd og får af hundekyndige anbefalet adfærdsbehandler fra PAFF og der er det bedste vi nogensinde har gjort - vil alrig fortryde det.

Hendes angst er nu bekæmpet og det er meget sjældent hun bliver nervøs eller forskrækket over noget. Selvfølgelig kan der stadig være dårlige dage - især hvis hun har fået sovet for lidt eller for dårligt, så er det umuligt at gå tur med hende, så er alt bare farligt, men det er uhyre sjældent at disse dage eksistere

 

Så jeg er sikker på, at selv om angst (nervøsitet) er medfødt kan det bekæmpes.

Eller rettere det kan måske ikke bekæmpes helt, men det kan i hvertfald gøres bedre - meget bedre :5up:

[a9]

Hejsa

 

Rigtig dejlig beretning, men også meget hård at læse da det minder SÅ meget om Alice's problemer

Alice's nervøsitet er desværre medfødt (har vi senere fundet ud af) og udviklede sig senere hen til panik-angst.

Så hvad gør en klog?!

En klog spørger efter råd og får af hundekyndige anbefalet adfærdsbehandler fra PAFF og der er det bedste vi nogensinde har gjort - vil alrig fortryde det.

Hendes angst er nu bekæmpet og det er meget sjældent hun bliver nervøs eller forskrækket over noget. Selvfølgelig kan der stadig være dårlige dage - især hvis hun har fået sovet for lidt eller for dårligt, så er det umuligt at gå tur med hende, så er alt bare farligt, men det er uhyre sjældent at disse dage eksistere

 

Så jeg er sikker på, at selv om angst (nervøsitet) er medfødt kan det bekæmpes.

Eller rettere det kan måske ikke bekæmpes helt, men det kan i hvertfald gøres bedre - meget bedre :5up:

 

Lækkert, at det også lykkedes Jer :5up: :5up:

 

Denne "kloge" spurgte også PAFF (Lone Greva) om råd, vejledning og hjælp - desværre med et ganske andet udfald :megaked:

[Gæst PPP-Pero]

Lækkert, at det også lykkedes Jer :5up: :5up:

 

Denne "kloge" spurgte også PAFF (Lone Greva) om råd, vejledning og hjælp - desværre med et ganske andet udfald :megaked:

 

Ja, der er selvfølgelig forskellige grader af medfødt angst

Pero er også en meget nervøs hund. Han er født med en generel angst :-(

 

Men det er slet ikke så voldsomt, at vi ikke kan gøre noget ved det. Men han er jo ikke så gammel endnu, det kan jo både blive bedre eller værre efter fysisk/psykisk kønsmodning.

 

 

Og Nicole, dejlig historie om Sitto :5up:

[Gæst Sitto]

Tak for alle jeres søde beskeder! :kys:

 

Skrev netop dette, meget lange indlæg, for at få fortalt hele Sittos historie - at det kan lade sig gøre at få vendt, en meget nervøs hund (!!), til en glad og velfungerende hund. Det har taget lang tid, det har kostet rigtig meget træning - og har slet ikke lyst til at tænke på hvor mange penge der mon er brugt til godbidder men det har været det hele værd!

Og vi har været i mange pinlige situationer - som når jeg fx har sat og snakket med en vejskilt - jamen hunden var jo bange for den, så måtte man jo gøre noget det gjorde det så ikke mindre pinligt, at det var på vores egen gade. Men man vender sig jo til det, som hundeejer.

 

Og nej Thomas, jeres tak og god karma - er slet ikke noget i forhold til det, som Sitto giver mig hver eneste dag! :blink: selvom jeg da også er glad for jeres tak og karma!

 

Men jeg blev simpelthen så glad, da jeg så Sitto i går - bare gå med en helt fremmede og at turde gå så tæt på ham. Så fik jeg lyst til at fortælle Sittos historie.. for hun har gjort MEGET store fremskridt! :klap:

[sonja77]

Dejlig historie og meget inspirerende læsning.

 

Hvor er det bare et flot arbejde, du har gjort! :5up: (Jeg kunne heldigvis godt sende dig karma )

 

Det er altid skønt at høre om en "problem-hund", hvis udvikling er blevet vendt.

 

Men øv, hvor kan man blive sur på hendes første ejere, der gav hende sådan en dårlig start på livet. Godt det blev en tålmodig og rummelig person som dig, der fik hende bagefter.

[Gæst Sitto]

Dejlig historie og meget inspirerende læsning.

 

Hvor er det bare et flot arbejde, du har gjort! :5up: (Jeg kunne heldigvis godt sende dig karma )

 

Det er altid skønt at høre om en "problem-hund", hvis udvikling er blevet vendt.

 

Men øv, hvor kan man blive sur på hendes første ejere, der gav hende sådan en dårlig start på livet. Godt det blev en tålmodig og rummelig person som dig, der fik hende bagefter.

Tak :kys:

 

Og det er altså indimellem fristende at tage ud og tage en lille snak med hendes tidligere ejer - for jeg har ejerskiftepapirene, på hvalpekøberne - så jeg har navn, adresse og telefonnummer!

 

Men må nok hellere lade vær.. selvom det indimellem altså er fristende, når man tænker på hvor meget de har ødelagt Sitto!!

[sonja77]

Tak :kys:

 

Og det er altså indimellem fristende at tage ud og tage en lille snak med hendes tidligere ejer - for jeg har ejerskiftepapirene, på hvalpekøberne - så jeg har navn, adresse og telefonnummer!

 

Men må nok hellere lade vær.. selvom det indimellem altså er fristende, når man tænker på hvor meget de har ødelagt Sitto!!

 

Jeg håber bare, at de har lært, at de aldrig skal have hund igen!

[Gæst beagle-lover]

Dejlig historie og meget inspirerende læsning.

 

Hvor er det bare et flot arbejde, du har gjort! :5up: (Jeg kunne heldigvis godt sende dig karma )

 

Det er altid skønt at høre om en "problem-hund", hvis udvikling er blevet vendt.

 

Men øv, hvor kan man blive sur på hendes første ejere, der gav hende sådan en dårlig start på livet. Godt det blev en tålmodig og rummelig person som dig, der fik hende bagefter.

 

Og jeg kunne desværre ikke

[Gæst Sitto]

Og jeg kunne desværre ikke

Det går nu nok også

 

Tråden var ikke oprettet med henblik på at få god karma og tak. Men for at fortælle Sittos historie, og fortælle at det kan lade sig gøre at få vendt en meget nervøs hund, til en glad hund! Så hvis bare i har læst det - så er jeg glad

 

Og det er jeg også alligevel - for jeg har min skønne Sitto! :blink:

 

By the way, også rigtig dejligt at læse om Alices usikkerhed - at i har fået hjulpet hende, selvom det er noget hun er født med! Dejligt at I har fået fjernet meget af hendes usikkerhed/angst! :5up:

[Gæst beagle-lover]

Det går nu nok også

 

Tråden var ikke oprettet med henblik på at få god karma og tak. Men for at fortælle Sittos historie, og fortælle at det kan lade sig gøre at få vendt en meget nervøs hund, til en glad hund! Så hvis bare i har læst det - så er jeg glad

 

Og det er jeg også alligevel - for jeg har min skønne Sitto! :blink:

 

By the way, også rigtig dejligt at læse om Alices usikkerhed - at i har fået hjulpet hende, selvom det er noget hun er født med! Dejligt at I har fået fjernet meget af hendes usikkerhed/angst! :5up:

 

Tiltider tænker jeg på:

HVIS bare vi have læst hendes adfærdstest noget bedre

HVIS bare vi vidste hvad det betød de bemærkninger der var i testen

Så kunne det være, vi havde kunne komme det i forkøbet.

Men det er altid nemmere at være bagklog

 

Men samtidig er jeg også rigtig glad for, at det var os der blev valgt som hendes ejere for det er jo ikke sikkert, at andre ville have brugt lige så meget, tid, kræfter og penge på at hjælpe hende.

[cs-dumle]

Det er bare et superflot arbejde du har gjort med Sitto :5up: Forstår godt du var stolt igår, det har du også al mulig grund til at være :blink:

 

Sitto minder mig bare så meget om min gamle D/S. Det var nøjagtig de samme problemer jeg kæmpede med med hende, og det var nøjagtig det samme hun var bange for.

Vi kom også et godt stykke vej over de første 2år, men her fandt vi så ud af at det var en anden hund der skulle til for hende. En der kunne gå først og vise at det altså ikke var farligt.

 

Da mine forældre ikke ville have flere hunde i huset bor hun den dag i dag på landet sammen med en anden dejlig D/S. Jeg ser hende ind imellem, og hun har det rigtig godt

 

Undskyld jeg snakker om min gamle hund i din tråd, ville bare lige fortælle at jeg ved hvor svært det kan være og jeg har den største respekt for at det er lykkedes så godt for dig at vende Sitto :5up:

[bernerazuro]

Hvor er det bare flot, at du har gjort så meget for Sitto :5up:

 

Ja, du må snart være træt af at høre det, men kan ikke lade være med - gang på gang - at være overrasket over hvor meget du har gjort for Sitto i så ung en alder (det startede jo i bund og grund fra du var 11år ca!)!

[Gæst Vivi]

Nu forstår jeg bedre, hvorfor du lyder meget mere moden her i hunde-forum end svarende til din alder (15, ikke?).

Takket være Sitto har du tilegnet dig en meget stor viden. -Og hvor andre måske havde givet op, har du valgt at arbejde med problemerne, og du har vel at mærke haft lyst til at gøre det på den gode måde.

 

Det var dejligt at høre jeres historie :kys:

[Gæst michelle150]

Hvor er det vildt.

Vores historier minder bare så meget om hinanden!

Bortset fra, at det ikke er gået så godt med Lucky, som det er med Sitto.

Men hvor er det vildt.

Hvor er jeg glad på jeres vegne.