Hvornår må man blande sig???

[lilleraev]

Jeg er virkelig forvirret og frustreret lige nu, så inputs kunne være dejlige!

 

Som I jo nok ved, fik jeg for 4 uger siden Marley, en GD hvalp. Tine, som jeg bor med havde i forvejen en hund på 2 år og 4 måneder, som er en steriliseret tæve. Emma er god som dagen er lang, og meget glad for opmærksomhed. Generelt er sammenførslen gået rigtig fint, men der er et par ting, som ikke går så godt.

Emma har et stort ressourceforsvar overfor ham. Hun har det ikke overfor andre hunde, men hvis Marley kommer for tæt på noget legetøj hun har - eller bare har haft, eller hvis han kommer for tæt på et hul, der indeholder et ben hun har begravet, en pakke godbidder eller andet, hun kan se som hendes, knurrer hun ad ham. Desuden kan hun finde på at 'hyrde' ham ud fra Tines værelse, fordi Emma mener, at det er hendes territorium.

 

Vi har været enige om, at vi, for det meste, ikke skulle blande os, fordi de selv skulle have lov at finde ud af hvordan tingene foregår, og hvor deres plads var, men jeg kan mærke, at Emmas stigende ressourceforsvar - som nu også udmunder i angreb og næsten slåskamp, hvor Marley giver lyd tilbage, men tydeligt forsøger at slippe væk, hvor Emma så fortsætter med at løbe efter ham og bide og snappe osv., virkelig gør mig ked af det. Jeg synes på ingen måde det er ok at Emma kan sætte et helt værelse af til sig selv, hvis hun så gladeligt må komme ind på Marleys og mit værelse.

Jeg har derfor grebet ind et par gange, når jeg synes at der ikke er nogen grund til at knurre - f.eks. hvis han kommer tæt på mig for at kæle, og hun gør, eller hvis hun kommer og tager hans okseøre fra ham, og knurrer ad ham, når han så vil have det tilbage. Og jeg har kun 1 gang ikke brudt ind, når Emma går til angreb på ham. Det lyder MEGET voldsomt og Marley står og græder/fortæller hvad der er sket i 2-3 minutter bagefter (også selvom jeg ikke er brudt ind).

 

Hvornår må jeg blande mig? og er det virkelig normalt at de skal have disse 'slåskampe'? Jeg læste i en anden tråd flg.:

Beyla lyder som en hund med overskud og det du fortæller er, som andre også har sagt, helt normalt for et voksen/hvalpeforhold.

Hvis en voksen hund allerede sætter stærke hårde grænser op på dette tidspunkt i en hvalps liv tager det selvtilliden og nysgerrigheden fra den, så der er mening med galskaben

Og så er det jo jeg tænker, at Emma ikke burde være så 'possessive'?

[Gæst chilli]

Hvis det var mine hunde ville jeg helt klart gå imellem, med noget positiv trænning for ellers tror jeg bare situationen bliver være. Jeg taler ikke om mine egne erfaringer jeg har aldrig haft flere end en, men har set det to steder hvor den ene hunde, Fuldstændigt dominerede huset og når jeg så spurgte ind til det svarede ejerne at det skulle de selv have lov til at klare og de havde aldrig gjort noget for at forbedre situationen. For mig som udefrakommende var det meget voldsom at være vidne til og i det ene tilfælde, havde det stået på i flere år. Dermed siger jeg ikke at de ikke selv kan finde ud af det, men jeg vil hellere gribe ind nu, end at jeg om et halvt år står med virkelig stor problemer.

[Ascha]

Det lyder lidt som om den voksne har fundet ud af at hun kan kanøfle din hvalp og det synes jeg ikke er godt for nogen. Du risikerer jo også at din hvalp lærer at det er sådan man har med hvalpe at gøre og det ville jo være kedeligt. Hvis hvalpen græder i flere minutter bagefter, har afvisningen været alt for voldsom og så skal den voksne hund have at vide at det er forkert, sådan stille, roligt og "overskudsagtigt". Personligt ville jeg slet ikke tillade at jeg blev en ressource der kunne forsvares.

 

Jeg ville fjerne nogle situationer (f.eks. alt legetøj og tyggeting når hundene var sammen) og lukke døren så jeg kunne lege med min hvalp alene. Jeg ville træne tolerance ved at sidde og dele godbidder mellem dem, med den voksne hund bundet af og hvalpen udenfor rækkevidde og gradvis øge "presset" hvis du forstår.

[Siri]

Jeg ville absolut stoppe den voksne hunde og forklare den, at det ikke er ok. Ressourceforsvar kan hurtigt brede sig og omfatte en masse ting, som hunden reelt set ikke har, men måske bare kigger på eller tænker på.

Jeg har 4 hunde og oplevede det en del med Lily i starten. Lily kommer fra Grækenland og havde et gigantisk ressourceforsvar, da jeg fik hende. Det har Ellers aldrig tidligere været et problem i min flok. Men da jeg fik Lily blev der lavet helt faste regler. Man må gerne passe på det, man har. Legetøj, ben og mad. Man må under INGEN omstændigheder passe på noget, man ikke har. Lader man en genstand/mad være, så har man ’mistet’ det og andre må tage det. Og så må man aldrig stjæle fra andre.

Det er de eneste regler minde hunde har (altså bortset fra, at det ikke er velset, at de går på bordene) og jeg håndhæver reglerne. Lily måtte smides ned af sofaen et par gange, da hun vogtede mig. Jeg havde også fat i nakken af hende to gange, da hun stjal fra andre. Hun har i dag helt almindeligt ressourceforsvar og ligger gerne tæt på de andre hunde/os mennesker med ben og mad.

 

Det er fint, at den voksne hund passer på ben og lignende, men der hvor jeg synes det ikke er ok, er når den passer på noget den ikke har. Hvordan i alverden skal din hvalp vide, hvad den voksne passer på? Det er jo umuligt at regne ud. Du risiskerer at få en hvalp med stort ressourceforsvar, fordi den har lært af den voksne. Så jeg ville absolut arbejde med den voksne hunds forsvar!

[lilleraev]

Chilli: Jamen der er ingen agression i mad situationer. De kan sagtens spise lige ved siden af hinanden. Faktisk vil Emma helst spise i samme rum som Marley. Men det var et problem i starten, og vi kom ud over det ved at give dem godbidder på skift mens de sad ved siden af hinanden (små skridt der gjorde det gik fint).

 

Ascha: Ja lige præcis, i morges tog jeg Marley i at knurre da Emma kom tæt på hans okseøre. Det er ikke en adfærd jeg vil tolerere, for han kommer altså til at veje 70 kg +, så jeg skal hurtigst muligt have det pillet af ham - men hvordan faen gør man det "overskuds-agtigt"? Det mærkelige er jo, at den ene dag kan de sagtens lege sammen, og Emma kommer hen til ham med sit ben i munden og knurrer - men i leg, at han skal tage det - og der er ingen problemer, mens andre dage, kan hun bare synes at han er den mest pisse irriterende hvalp i verden, der bare ikke skal overhovedet tænke på at komme i nærheden uden at hun bliver sur. Det samme gælder for 'hendes' værelse. Den ene dag er han velkommen til at komme ind og hygge. Den næste, skal han bare nærme sig døren før hun farer i flint.

Jeg synes da det ville være trist hvis de ikke kan hygge sig med et ben hver uden at skulle være lukket inde i et rum - men hvis jeg så skulle fjerne alt, hvordan kan jeg så fjerne 'emmas værelse'? For det er jo også en (og faktisk den værste) situation, hvor der opstår konflikt.

 

Siri: Vi har sådan nogenlunde faste regler. Jeg lader ikke Emma stjæle Marleys ting, og lader ikke Marley stjæle hendes. Jeg synes i og for sig også det er iorden, hun siger fra, hvis han nærmer sig hende, men jeg synes ikke det er ok at det er ting hun tænker hun havde. Hvordan kan jeg håndhæve disse regler?

[Hopsa]

Har de to hunde alenetid de selv kan vælge?

 

Altså har de steder i huset de kan gå hen når de vil være i fred?

 

Ud over det er jeg enig i at hunde ikke skal klare deres indbyrdes konflikter selv, jeg tror jeg andre steder på forum har beskrevet hvad jeg accepterer i min egen flok så det springer jeg lige over her, og nøjes med at opfordre til at I begge gå ind og støtter jeres hunde hver især der hvor de tydeligt viser de ikke helt selv kan finde ud af tingene. Hvalpe lærer i øvrigt ganske meget af dem de omgås i deres opvækst, så det er en ret god ide at fjerne det man ikke er interesseret i at den yngste skal tage til sig.

[Gæst Findus]

Tror jeg for en periode vil prøve at forebygge, at situationerne opstår, altså ikke give dem tyggeting mv. uden opsyn, giv dem det hver for sig med afstand imellem sig, og hvis I kan se, at der er optakt til noget, så grib ind før der sker mere Forresten lagde jeg mærke til, da vi var på besøg, at Marley nærmest satte sig ovenpå Emma, da hun lå på sækkestolen og legede med et pivdyr, her blev hun nødt til at sige rimelig kraftigt fra, før Marley flyttede sig... I sådanne situationer vil det nok være godt at gå ind og støtte Emma ved at fjerne Marley, så hun slipper for at skulle sige fra og forsvare sig selv og sit pivdyr

[Gæst Tanja]

Hej. Har du fået Emma tjekket for smerter? Min første tanke var at hun nogle dage var mindre tolerant end andre fordi hun måske havde ondt. Kun en strøtanke men smerte er ofte årsag til ændret adfærd.

[lilleraev]

Findus: Ja, vi tager ham selvfølgelig væk, hvis han er irriterende eller provokerer, men nu hvor han er mindre hvalpet, synes jeg det er sjældent han gør det.

 

Tanja: Vi har ikke tjekket hende for smerter, men hun virker slet ikke til at være smertepåvirket på nogen måde. Hun er glad, rørig, spiser som hun plejer, så jeg tror ikke der er noget der gør ondt på hende. Jeg har en opfattelse af, at det måske nærmere kammer lidt over, hvis du forstår. Altså at hendes ressourceforsvar er stigende.

 

Hopsa: Hundene har ofte alenetid. Marley er altid hvor jeg er, med mindre jeg ikke er hjemme. Og Emma er oftest på Tines værelse, men kommer ind til os hvis hun keder sig. Selv når de er i samme rum, kan de ligge hver for sig, så der er ikke noget tyranisering fra nogens parter, og jeg har en idé om, at Emma simpelthen bare synes det er surt at dele opmærksomhed.

Hvordan vil du mene man skal blande sig, når man blander sig? Da jeg så dig med dine hunde i Nyborg blev jeg simpelthen så positivt overrasket over hvor god kontakt I har, og hvor udtryksfulde dine hunde er. De var så glade og selvsikre på en overskudsagtig måde, så inputs ville være rigtig fedt! Også til hvordan hans selvtillid kan styrkes.

[Ascha]

 

Ascha: Ja lige præcis, i morges tog jeg Marley i at knurre da Emma kom tæt på hans okseøre. Det er ikke en adfærd jeg vil tolerere, for han kommer altså til at veje 70 kg +, så jeg skal hurtigst muligt have det pillet af ham - men hvordan faen gør man det "overskuds-agtigt"?

Den eneste vej frem er ved at gøre ham tryg ved at andre hunde er omkring ham, når han spiser, så han selv får overskud til at anvende de små/ fine signaler i den rigtige rækkefølge: stoppe med at tygge, tage øjenkontakt, knurre, vise tænder,.. og først derefter er et udbrud okay imo. Men det er okay hvis den anden hund ikke fatter advarslerne, så du skal ikke panikke over at han lige er sprunget et par trin over. Trods alt har den voksne tæve taget ting fra ham og overreageret i måden man opdrager hvalpe, efter det billede jeg har fået af din beskrivelse. Intet under at han måske er blevet lidt utryg men det kan sagtens forsvinde igen.

 

Det mærkelige er jo, at den ene dag kan de sagtens lege sammen, og Emma kommer hen til ham med sit ben i munden og knurrer - men i leg, at han skal tage det - og der er ingen problemer, mens andre dage, kan hun bare synes at han er den mest pisse irriterende hvalp i verden, der bare ikke skal overhovedet tænke på at komme i nærheden uden at hun bliver sur. Det samme gælder for 'hendes' værelse. Den ene dag er han velkommen til at komme ind og hygge. Den næste, skal han bare nærme sig døren før hun farer i flint.

Jeg ville i en periode "lytte til" hvad Emma siger og forsøge at holde Marley optaget af noget andet. Det er ikke til at sige hvorfor hun svinger sådan i humør, men der må jo være en grund til det, som jeg synes I bør respektere.

 

Jeg synes da det ville være trist hvis de ikke kan hygge sig med et ben hver uden at skulle være lukket inde i et rum - men hvis jeg så skulle fjerne alt, hvordan kan jeg så fjerne 'emmas værelse'? For det er jo også en (og faktisk den værste) situation, hvor der opstår konflikt.

 

Jeg mente ikke at de for tid og evighed skulle spise tyggeting i hvert sit rum, men bare indtil hundenes adfærd overfor hinanden bliver bedre. Måske et hundegitter imellem dørene kunne være en god ting i en periode?. Så kan de jo stadig se hinanden.

 

Siri: Vi har sådan nogenlunde faste regler. Jeg lader ikke Emma stjæle Marleys ting, og lader ikke Marley stjæle hendes. Jeg synes i og for sig også det er iorden, hun siger fra, hvis han nærmer sig hende, men jeg synes ikke det er ok at det er ting hun tænker hun havde. Hvordan kan jeg håndhæve disse regler?

Undskyld jeg svarer på noget stilet til Siri, men du gør det ved at fjerne muligheden for at hun kan vise adfærden (det med at fjerne legetøj og tyggeting når de er sammen) og træne gradvis tilvænning indtil hendes indstlling har ændret sig.