Hund med egen førerhund

Internathunde møder mange udfordringer, men få møder så mange som de to schæfere Babs og Bart. Endnu færre klarer sig gennem prøvelserne lige så godt.

Babs og Bart blev fundet i det fri sidste år. De havde levet som vildhunde i et ukendt tidsrum, men var ikke fjendtligt indstillet overfor mennesker, så de må på et tidspunkt have været familiehunde. Om de selv er sluppet løs, eller om de er blevet forladt, vides heller ikke. De blev indleveret til et internat i Texas, og her fik personalet sig lidt af en overraskelse.

Babs havde alvorlige problemer med øjnene. Hun led af grøn stær, der ødelægger nerveenderne i øjnene. Grøn stær kan behandles, men skaderne er permanente. Babs var stort set blind, og dyrlægerne valgte simpelthen at operere hendes øjne ud. Men heldigvis havde hun Bart hos sig.

Bart må have passet på Babs i mange måneder, så fremskreden var hendes sygdom. Ved hjælp af en kombination af hans unikke duft, små puf, berøringer med halen og lavmælte bjæf, fungerede Bart som Babs' førerhund. Kommunikationen mellem de to hunde er meget avanceret, og han er i stand til at føre hende gennem farlige områder - eksempelvis over en vej eller en byggeplads - bede hende ligge stille, hvis der er fare på færde, og sige at hun skal vente et bestemt sted, antageligvis mens han selv er ude at skaffe mad.

Personalet er meget imponerede over detaljerigdommen i schæfernes interne sprog, og leder nu efter en familie, der har plads til to helt særlige hunde, der ikke kan undvære hinanden. Normalt ville en blind hund som Babs blive aflivet, og ikke forsøgt bortadopteret, men på grund af deres helt særlige forhold, gør man nu forsøget alligevel.

Ifølge de frivillige på internatet er det faktisk lige så nemt at have Babs og Bart, som det ville være kun at have en enkelt hund. De er uadskillige, kærlige, børnevenlige og vant til at klare sig selv.