Hop til indhold

Kamp om halekupering i New Zealand


Journalisten

Linierne er trukket hårdt op i New Zealand, hvor ministeren for landets primære industrier, Nathan Guy, har foreslået et totalforbud mod halekupering.

New Zealnd er generelt altid med i toppen, når det hander om dyrevelfærd. De reviderer deres regler på området stort set årligt, og alene sidste år indførtes 91 regulativer på helt nye områder. Ministeriet, der blandt andet administrerer fødevarer og dyrs forhold, har nu offentliggjort listen over hvad de kigger på i år.

Langt de fleste af de regler der er til debat lige nu omhandler kvæg og svin, men en del særregler, for eksempel håndtering af levende skal dyr og højet kontrol med rodeoer, er også på tale - heriblandt et komplet forbud mod halekupering af hunde. Det forslag der i øjeblikket snakkes om, vil kun tillade haleforkortelser i tilfælde hvor hundenshelbred beviseligt forbedres af indgrebet, eksempelvis efter et inficeret bid eller en anden lemlæstende skade.

Generelt er der bred enighed om at forbuddet er en god idé, både blandt hundejere og opdrættere, og særligt dyrlæger støtter op om det. Men en enkelt lille og ret verbal minoritet kritiserer forslaget i skarpe vendinger. En række avlere af Pembroke Corgier, en race der traditionelt er kuperet, er stærkt imod, og har ytret sig til pressen. Flere af dem, med Lesley Chalmers i spidsen, mener at forbuddet vil udrydde pembrpken som race. Chlamers, der bor i Christchurch, er mangeårig opdrætter og international dommer, mener at "en corgi med en hale slet ikke er corgi" og at forbuddet vil udslette racens "fænotype" - summen af en arts synlige karaktertræk.

Indtil videre vinder Chalmers og hendes kollegers kritik ikke mange allierede. En igangværende afstemning på en af landets største nyhedssites, stuff.co.nz, viser at 72 % af læserne støtter forbuddet, der også vil forbyde hundeejere at fjerne de såkaldte ulvekløer, som nogle hunderacer er udstyret med. Stemningen i hundeavlermiljøet er enten for forbuddet eller har besluttet sig for at være uenige i tavshed.

Herhjemme har halekupering været imod loven siden 1991 og det er også forbudt at få opereret sin hunds ulvekløer bort, af ikke-medicinske årsager.


Bruger Feedback

Recommended Comments

Der er ingen kommentarer at vise




×
×
  • Tilføj...