Hop til indhold

Artikler

  • Journalisten
    Lana, en otte måneder gammel labradorblanding, fik en hård start på livet. Hun blev født på gaden i Brazilien, som en af de alt for mange vilde gadehunde, der er et stort problem i landet. Tilværelsen som gadehund er hård og som regel kort. Mange af dem bliver kørt ned, skudt af mennesker, eller dræbt af andre hunde i kampen om deres primære føde, som er affald. Lana var en af de meget få heldige hunde, der blev samlet op og fik en plads på et internat.
    Braziliens internater er drevet af frivillige kræfter, og modtager kun begrænset støtte fra private donerer. Derfor er et ophold på internat ikke noget vi i Danmark ville betragte som en luksus, men for hunde som Lana er det en paradisisk oplevelse, sammenlignet med gaden. Lana var en glad og harmonisk hund, hvilket helt sikkert har noget at gøre med, hvor ung hun var da hun blev taget ind, og det var derfor ikke svært at finde hende et nyt hjem. Det fandt hun hos Suelen Schaumloeffel.
    Suelen og hendes forlovede er meget glade for Lana, og hun elsker at boltre sig i parrets have. På denne tid af året er det som bekendt vinter på den sydlige halvkugle, så Suele købte et nyt, tykt tæppe til Lana, så hun stadig kan være udenfor, som hun holder så meget af. Og det er netom tæppet, der gjorde, at Suele opdagede hvor sød en hund hun rent faktisk har adopteret.
    Lana har åbenbart ikke glemt, hvor hårdt og trist livet på gaden kan være, og hun vil vist gerne dele ud af de goder hun selv har fået del i. Da Lana opdagede at en gadehund havde slået sig ned udenfor hegnet, fik hun skubbet sit tæppe ud under det. Gadehunden tog imod tilbuddet om at få et dejligt underlag på den kolde asfalt og siden da har de to hunde delt tæppet imellem sig, på tværs af hegnet, der markerer en grel grænse mellem luksustilværelsen som fmailiehund og de hårde kår som gadehund.
    Suele og hendes forlovede blev rørt til tårer over Lanas godgørenhed, og har besluttet sig for også at adoptere hendes nye ven. Indtil videre har de dog ikke kunnet nærme sig gadehunden uden at den stikker af - den har uden tvivl ikke haft særlig mange gode oplevelser med mennesker generelt. De er begyndt at stille mad og rent vand ud til den, i håbet om at lokke den til at blive.
  • Journalisten
    Siden fåret Dolly i 1996 blev født som verdens første klon, har forskere i hele verden føjet viden til kloningteknologi, og ekspermenteret med at klone mange forskellige arter. Man har været i stand til at klone fisk siden 1960'erne, men pattedyr er langt mere avancerede, men det er lykkedes at lave overlevelsesdygtige kloner af blandt andet rotter, køer, grise, kaniner, katte, geder, fritter, heste og endda aber. I 2005 blev Sydkorea hjemsted for verdens første klonede hund, og nu, 12 år efter, har kinesiske videnskabsmænd præstere at tage skridtet videre.
    Hunde er notorisk svære at klone, til dels fordi arten i forvejen er blevet så voldsomt manipuleret med, gennem menneskets systematiske avl, der har stået på i årtusinder. Tævernes æg er simpelthen mere skrøbelige end andre dyrs, og har meget svært ved at overleve modningsprocessen i et kunstigt miljø. De koreanske forskere brugte da også tre års konstant arbejde med 122 hunde på at skabe en enkelt klonet hund, den afghanske mynde Snuppy.
    Forskellen på Snuppy og den beagle der nu er blevet til i et kinesisk laboratorium er, at hvor Snuppy er en perfekt tvilling til den mange år ældre tæve der donerede ægget, er beaglen, der ikke er blevet givet et navn, blevet forandret, altså genmanipuleret. Den er altså verdens første kunstigt genetisk forædlede hund. Præcis hvilke foradringer i beaglens genetiske sammensætning, der er blevet "redigeret", som de kalder det, er endnu ikke blevet afsløret. Talsmænd fra Det Biologiske Institut i Guangzhou forudsiger dog, at efter dette imponerende gennembrud, vil man kunne ændre hundes muskulatur, lugtesans, syn, hørelse, og snart sagt alt andet. Formålet er at skabe endnu bedre tjenestehunde til militæret, redningstjenesterne og politet. Med andre ord kan vi, efterhånden som teknologien bliver udviklet, gøre det, der normalt tager mange generationers opdræt, på en enkelt generation og med langt større sandsynlighed for succes.
    Der er naturligvis også rige muligheder for at udnytte teknologien på det private marked, som sydkoreanerne har gjort. Nogle af de forskere, der arbejdede på Snuppy-projektet, har stiftet en umådeligt succesfuld virksomhed, Sooam Biotech, der kloner folks kæledyr, så man kan få en tro kopi af en elsket firbenet ven, efter den originale hund er død. Det koster små 100.000 dollars, godt 650.000 kroner, at få genskabt sin hund.
  • Journalisten
    Historien om Neydi og Carlos Romero er rørende, men i sig selv ikke skelsættende. Men efter historien ramte twitter og senere gik viralt på andre sociale medier, har den ændret sig fra en lille fortælling om tre hunde, til en succeshistorie, der har inspireret og belært en masse mennesker om hundes kår.
    Da det texanske par fejrede deres første bryllupsdag, for tre år siden, overraskede Carlos sin hustru med en særlig gave, den australske sheperd Captain. Neydi har altid elsket hunde, men hendes forældre ville ikke lade hende få en, og Romero-parret havde derfor snakket om at anskaffe sig en hund i lang tid. Neydi blev lykkelig for Captain, som Carlos havde adopteret fra et internat. Efter et år var han faldet så godt til, at parret besluttede sig for at give ham en legekammerat.
    Craigslist er lige den danske ækvivalent, Den Blå Avis, et sted hvor man støder på annoncer for fabrikshvalpe og andre meget tvivlsomme udbydere, men også et sted hvor ældre hunde sættes til salg af familier, der ikke har overskuddet til at tage sig af dem. Her fandt Romeroerne Teddy, en labrador/beagle-blanding. Teddys familie var helt ude af stand til at tage ansvar for en hund, og han blev foræret bort gratis. Da han ankom hos Neydi og Carlos var hun i meget dårlig foderstand og inficeret af bændelorm. Parret tog ham direkte til dyrlægen, og han kom sig heldigvis hurtigt.
    Det sidste skud på stammen hedder Chewy, og er en blanding af schæfer og husky. Han var en vild og legesyg hvalp, som en af parrets venner havde anskaffet sig, uden at vide hvor meget arbejde der er i en lille vildbasse, med så aktive forfædre. Romero-parret var meget usikre på om det var en god idé at adoptere Chewy, en hvalp, når de havde to ældre hunde i huset allerede, men hunde-trioen viste sig at tilpasse sig hinandens sind helt naturligt. Captian er den "voksne", der prøver at opdrage de to andre, men ikke rigtigt lader sig stresse, hvis det slår fejl. Hundene har udviklet deres egen sociale dynamik på tværs af alder, størrelse, racer og erfaringer.
    Det var Neydis søster, der fandt det morsomt at tre bryllupsdage i Romero-familien, havde resulteret i tre hunde, og hun delte historien og billeder på Twitter. Den blev næsten øjeblikkeligt et viralt hit, og spredte sig som løbeild over internettet. Hvor mange lignende historier betragtes som små hjertevarmende pauser, i en nyhedsvirkelighed hvor artikler om krig, moderne politik og klimaforandringer kæmper om retten til at gøre os i dårligt humør, har historien om Romero-parrets tradition startet lange debatter og udveksling af ideer.
    Mange af dem der kommenterer på historien siger, at de er blevet inspireret til at gøre noget lignende. Der er kommet fokus på internater og hjemløse hunde i debatten. Mange der ikke selv har plads eller mentalt overskud til en hund, men har styr på finanserne, planlægger at tage traditionen til sig i en ændret form, hvor de donerer et beløb til internater og dyrevelfærdsorganisationer hvert år. Romero-parret er blevet interviewet af The Dodo, og siger at de på sigt håber at kunne gøre deres hjem til et hjem for hjemløse hunde, og altså gøre det til et privat internat.
  • Journalisten
    Den amerikanske pilot, Amelia Earharts, pludselige forsvinden i 1937, er en af den moderne histories store uløste gåder. Earhart var en pioner, der som den første kvinde fløj solo over Atlanterhavet. Hun forsvandt under en episk flyvning, der skulle gøre hende til den første kvinde, der fløj rundt om jorden, og lige siden har man forsøgt at finde hendes jordiske rester, eller blot et lille tegn på hvad der blev af hende og hendes navigatør, Fred Noonan
    Der er foretaget mange ekspeditioner og undersøgelser om Earharts mystiske forsvinden, både af private og af diverse offentlige instanser, i de 80 år der er gået siden. Indtil videre har man ikke fundet nogle egentlige beviser på hvad der kan være sket med verdens mest berømte kvindelige pilot, men nu prøver The International Group for Historic Aircraft Recovery (TiGHAR) med en ny og spændende metode.
    Historikere, arkæologer og ekperter i luftfart er blevet nogenlunde enige om, at Earhart og Noonan for vild på det uendelige Stillehav, og derfor missede en vital brændstofopfyldning på øen Howland Island. Hvis hun efterfølgende er nødlandet på land, må det med størst sandsynlighed være sket på atollen Nikumaroro, hvor man også har fundet en gammel dåse med en makeup-creme som man ved Earhart brugte mod sine fregner. Under en kortvarig bebyggelse af den ellers ubeboede ø i 1940, fandt briterne nogle menneskeknogler, men de er senere forsvundet, uden at være blevet undersøgt ordentligt.
    Til deres indtil videre 13. forsøg på at finde Earhart, har TIGHAR, som noget nyt, valgt at bruge sporhunde. Nogle helt særlige sporhunde endda. National Geographic Society har doneret penge så TIGHAR har kunnet leje fire border collies, og deres førere, fra Institute of Canine Forensics (ICF). ICF er en privat non-profit-organisation, der primært bistår efterkommerne af USAs oprindelige befolkning i at finde glemte hellige steder, begravelsespladser og bopladser fra fortiden. Hundene er toptrænede eksperter, der også ofte har hjulpet politi og redningsmyndigheder, men som er allerbedst til at finde knogler.
    De fire border collies, Berkeley, Piper, Kayle og Marcy, har fundet jordiske rester med en alder på op til 1500 år, og nede i næsten tre meters dybde under jorden. Det er langt bedre end teknologiske hjælpemidler, som eksempelvis jordradar, og derfor er arkæologerne fra TIGHAR ved godt mod. Forude venter der dog en lang fly- og sørejse for hundene, der også skal have tid til at vænne sig til temperaturerne tæt ved ækvator, før de kan sættes på arbejde.
    Det bliver spændende at se om fire supersporhunde kan løse mysteriet, hvor mennesker og maskiner er kommet kort.
  • Journalisten
    Mange hunde lider af fyrværkeriangst, og bliver paniske når der fyres krudt af. Det er både synd for hunden og til stort besvær for dens familie, men måske kan det afhjælpes med naturens egne midler.
    I dag kan man købe en række kemiske medikamenter hos dyrlægen, som på forskellige måder kan afhjælpe angsten. Problemet er, at de har mange bivirkninger og ikke allesammen virker lige hensigtsmæssigt. Apozepam-baserede præparater virker eksempelvis kun sløvende, og behandler ikke årsagen til angsten, men kun dens symptomer. Hunden virker således rolig, men er stadig rædselslagen inde i hovedet. Andre stoffer, som clomipramin, har en lang indkøringsperiode - nogle gange helt op til en måned - før de virker.
    Nu er private hundeejere i USA, ifølge mediebureauet NPR, begyndt at eksperimentere med en ny slags medicin: Cannabidiol, der udvindes af cannabisplanter. I modsætning til det andet aktive stof i cannabis, THC, er cannabidiol ikke noget man bliver skæv af. Det virker på helt andre dele af hjernen, og der kører en del tests på mennesker i øjeblikket, der indikerer at det virker imod kroniske smerter, epilepsi og angst. Fortalere for cannabidiol til hunde fremhæver, at produkterne er mere naturlige, har færre negative bivirkninger, virker hurtigere og desuden har mange andre gode egenskaber, som at virke antiinflammatorisk og endda modvirke kræft.
    Problemet med cannabidiol er, at lovgivningen omkring brugen af stoffet er meget rodet, selv i de stater og lande hvor rekreationel hashrygning eller brugen af såkaldt medicinsk marijuana er lovligt. Det er ofte svært at bedømme om man faktisk bryder loven ved at købe, sælge, indtage det eller give det til sin hund. Der findes alligevel en række cannabidiol-holdige præparater imod fyrværkeriangst til salg på nettet, men disse grænse-ulovlige produkter er ikke testet eller godkendt af den amerikanske fødevarestyrelse, FDA.
    Herhjemme er medicinsk cannabis lovligt, men ikke særlig udbredt. Det bruges mod schlerose og som smertelindring, og indtil videre kun til mennesker.
  • Journalisten
    Som altid er fejringen af den amerikanske uafhængighedsdag, d. 4. juli, gået hårdt ud over de firbenede. Amerikanerne højtideligholder dagen med masser af fyrværkeri, der skræmmer dyrene fra vid og sans. Det volder efterfølgende store problemer, for der gælder ikke de samme krav til registrering og ID af hunde i USA, som der gør i Danmark og andre europæiske lande.
    Enormt mange hunde går i panik når naboerne begynder at fyre kanonslag og raketter af. De stikker simpelthen af og forsvinder ud i natten, hvor det konstante bombardement forvirrer deres sanser, og gør at de farer vild. De hunde der ikke selv finder hjem - og ikke bliver kørt over eller på anden måde dræbt ved uheld - bliver som regel indsamlet af dyreværnsorganisationer og private, og afleveret på internater. Her fortsætter problemerne dog.
    Et enkelt internat i San Diego har ifølge tv-stationen Fox5 fået indleveret over 70 hunde, som man ikke kender ejerne til. Der er ingen love om chipping, halsbånd eller øretatoveringer, og det er derfor kun muligt at genforene hund og ejer, hvis ejeren selv finder frem til internatet. Da hunde, især de store af dem, kan løbe meget langt i løbet af en enkelt panisk nat, er det dog langt fra sikkert at det er ejerens lokale internat, der har hunden.
    Problemet med uafhængighedsdagens hundekaos er blevet så stort, at der i 2014 blev udviklet en app for at afhjælpe det. Appen Finding Rover fungerer som en slags efterlysningsside for forsvundne hunde, og fungerer med ansigtgenkendelsesteknologi, ligesom det politiet bruger til at finde forbrydere med. Det er meget avanceret teknologi, men det er åbenbart nødvendigt, når lovene ikke forslår. Ifølge Finding Rover forsvinder der hele syv millioner hunde om året i USA, allerflest d. 4. juli.
    En anden ting, som dyreorganisationerne gør, for at hjælpe med at genforene hund og ejer, er at tilbyde særlige rabtter i ugerne op til uafhængighedsdagen. Således tilbyder mange internater chipping for helt ned til 10 dollars (under 70 kroner), inden rabladeret bryder løs, simpelthen fordi det i længen er mindre ressourcekrævende, end at skulle håndtere horden af vildfarne hunde når uafhængighedsdagen er slut.
    I Danmark er nytåraften det nærmeste man kommer på et lignende problem, men på grund af de strenge regler for registrering af hunde, har vi slet ikke samme problem med at de forsvinder sporløst. Der er også en mere udtalt tendens til at sende hunden på pension ude på landet, hvor mængden af krudt er betragteligt mere begrænsen.
  • Journalisten
    En dejlig dag for dig og din familie. Et nyt spændende sted at løbe og finde nye dufte til din hund. En masse penge til et rigtig godt formål. Det er win-win-win med det nye, store velgørenhedsløb HPM Dirty Paws.
    Dirty Paws er tre store løb, der kommer til at foregå i august og september 2017, på tre smukke steder rundt omkring i Danmark. Det er en mulighed for at få rørt sig, og især sin hund, men man bestemmer helt selv om man vil forsøge at vinde ved at løbe eller blot vil have en hyggelig, fem kilometer lang gåtur med sine to- og firbenede venner.
    Det er hundefoderproducenterne Veterinary HPM og Virbac, der står bag de tre arrangementer, og blandt sponsorerne er dyrehospitalskæden AniCura og eventbureauet Running 26 Events. Pointen med løbene er, udover at give hundeejere og hunde en fantastisk dag, at samle penge ind til udsatte børn.
    Det koster indledningsvist 150 kroner for en hund og dens menneske at melde sig til løbet. Heraf går 100 kroner ubeskåret til organisationen Broen. Hvert ekstra menneske en hund tager med, eller hver ekstra hund et menneske medbringer, koster en 50'er ekstra. Broen er en velgørende organisation, der målrettet hjælper udsatte børn fra ressourcesvage familier med at få råd til friluftliv og sportaktiviteter.
    Alle deltagere modtager en goodiebag inden løbet starter, en flot bandana til hunden, og lidt at spise efter løbet er slut. Derudover er der forskellige rosetter og lodtrækningspræmier, og priser til Det Sejeste Hold, Den Bedste Spurt og Den Sødeste Hund - så alle hunde har en chance for at vinde noget, også selvom de ikke er greyhounds.
    Tid og sted for de tre Dirty Paws løb er som følger:
    19. august: Slettestrand
    3. September: Møn
    16. september: Blåvand
    Hunde skal føres i snor, være vaccineret og forsikret. Ejerne forpligter sig til at samle efterladenskaber op.
    Læs mere på http://hpmdirtypaws.dk/
  • Journalisten
    Nogle dage overvejer man om man overhovedet skulle være stået op. Sådan må Githa Kia Hvam have haft det da hendes unikke vielsesring med 150 diamanter i forsvandt ud af det nedrullede bilvindue. Hun ville smide en ferskensten i grøftekanten, men ved et besynderligt tilfælde fulgte ringen, som hendes mand fik speciallavet til hende på Malaga, med.
    Githa bad øjeblikkeligt sin veninde om at standse bilen, og de brugte derefter en halv time på at lede området igennem, men uden held. Det er som at lede efter en nål i en høstak, for grøftekanten stor i fuldt flor, og det høje græs er i vejen. Dybt berørt og ulykkelig tog Ghita , sammen med veninden, videre til den grillfest de var på vej til. Senere på aftenen tager hun ud for at lede igen, sammen med sin mand og en metaldetaktor, men ringen, hvis monetære værdi parret ikke har lyst til at afsløre, er og bliver borte.
    Heldigvis kommer en bekendt af familien i tanke om, at Dansk Civil Hundeførerforenings Eftersøgningstjeneste har en eftersøger i Holsterbro. Ghita og hendes mand ringer til akut-nummeret, og bliver stillet videre til Margit Hansen, der hurtigt er på stedet med sin labrador Zaxo, selvom klokken er halv elleve om aftenen.
    Eftersøgningstjenesten er et korps af frivillige hundeførerer, der alle er medlemmer af Dansk Civil Hundeførerforening. Korpset er så godt som landsdækkende, og hjælper med at finde bortkomne værdigenstande. Eftersøgerne har hjulpet med at finde vitale genstande som speciallavede briller og høreapparater, vigtige ting som nøgler og mobiltelefoner, og ting af høj værdi, som altså vielsesringe og andre smykker. Det er gratis at få hjælp af korpset, der kan kontaktes på telefon 71104069. Man kan læse mere om korpset og foreningen på http://www.dch-danmark.dk/.
    Det var ved at blive mørkt da Zaxo gik i gang med at finde færten af ringen, men mørke betyder jo ingenting, når man ser med næsen. Zaxo er otte år gammel og en veteran, når det kommer til at finde tabte genstande, og det tog ham kun et kvarter at finde den ring, som hverken mennesker eller metaldetektoren havde kunnet opstøve.
    Dagen endte altså alligevel godt for Ghita Hvam, der nu har fået gjort ringen mindre. Zaxo fik en ordentlig omgang godbidder, Margit Hansen fik en stor æske chokolade, og forhåbentligt har historien om hunden, der fandt en nål i en høstak, givet Dansk Civil Hundeførerforening noget opmærksomhed. Foreningens mål er at kunne dække hele Danmark og hjælpe med at finde folks forsvundne ting, så den er altid på jagt efter entusiastiske hundejere, der vil give deres hund et konstruktivt arbejde.
  • Journalisten
    Det sker uvægerligt at visse hunderacer oplever perioder, hvor de bliver modefænomener. Det sker som regel ved et enkelt eksemplar bliver berømt i en film, eller ved at diverse berømtheder begynder at interessere sig for racen. Lige så uvægerligt fører en pludselig interesse for en race til særdeles tvivlsomme avlsprogrammer, foretaget af skamløse opdrættere, der kun vil tjene penge og er ligeglade med hundenes ve og vel.
    I øjeblikket er det mikrohunde - de såkaldte Teacup dogs - der er moderne, blandt andet fordi celebriteter som Paris Hilton, Jessica Simpson og Britney Spears har købt dem og ladet sig fortografere med dem. Her er der ikke så meget tale om en enkelt race, der er i fare for at blive genetisk ødelagt af rovavl, men hunde af forskellige racer, der individuelt lider af en lang række alvorlige fejl.
    Teacups skabes ved at parre de mindste hunde fra allerede bittesmå racer. De populæreste teacup-varianter er yorkshire terrier, shih tzu, pomeranier og - ikke overraskende - chihuahua. Stort set hver eneste af disse hunde, der normalt ville være blevet forhindret i at give deres gener videre, har farlige eller smertefulde fysiske defekter, hvoraf de mest udbredte er blindhed, døvhed, forskellige former for dysplasi, vejrtrækningsproblemer og ekstremt svage knogler, der kan brække under helt normal aktivitet. Dertil kommer en voldsomt smertefuld lidelse, kaldet syringomyeli, der giver cyster på rygsøjlen og i længden gør hunden halt eller helt lam, samt konstante hovedpiner fordi hjernen er for stor til kraniet.
    Udover at det er synd overhovedet at lade den slags hunde leve, er der også en økonomisk kriminel side af sagen. De bittesmå hunde er mere end deres beskedne vægt værd i guld, og går i nogle tilfælde for over 10.000 kroner. Mange af dem overlever ikke det første år hos køberen, der dermed har betalt høje summer for en meget plejekrævende hund, der er voldsomt dyr i dyrlægeregninger, og som man ikke får nogen glæde af.
    En gruppe af Storbritanniens førende orginasationer for hunde og dyrevelfærd er nu gået sammen om en fælles, officiel advarsel mod at købe teacup-hunde. Indsatsen er startet af Royal Veterinary College, der hurtigt blev bakket op af Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals (RSPCA) og den britiske kennelklub. Sidstnævnte anerkender ikke teacups, der tæller som medlemmer af deres stamracer, men jo langt fra lever op til de forskellige racestandarder, netop på grund af størrelsen.
    Opmærksomheden omkring teacups startede i april, hvor RSPCA reddede en mængde mikrohunde fra en importør, der vanrøgtede dem og solgte dødsyge hunde videre til uvidende førstegangskøbere. Importøren, Jamie Parvizi, blev idømt 33 måneders fængsel - fordi man kunne dømme ham for bedrageri, foruden dyremishandling. Organisationerne har nu konkluderet, at problemet er så stort at de måtte advare offentligt imod at støtte teacup-industrien.
  • Journalisten
    Internathunde møder mange udfordringer, men få møder så mange som de to schæfere Babs og Bart. Endnu færre klarer sig gennem prøvelserne lige så godt.
    Babs og Bart blev fundet i det fri sidste år. De havde levet som vildhunde i et ukendt tidsrum, men var ikke fjendtligt indstillet overfor mennesker, så de må på et tidspunkt have været familiehunde. Om de selv er sluppet løs, eller om de er blevet forladt, vides heller ikke. De blev indleveret til et internat i Texas, og her fik personalet sig lidt af en overraskelse.
    Babs havde alvorlige problemer med øjnene. Hun led af grøn stær, der ødelægger nerveenderne i øjnene. Grøn stær kan behandles, men skaderne er permanente. Babs var stort set blind, og dyrlægerne valgte simpelthen at operere hendes øjne ud. Men heldigvis havde hun Bart hos sig.
    Bart må have passet på Babs i mange måneder, så fremskreden var hendes sygdom. Ved hjælp af en kombination af hans unikke duft, små puf, berøringer med halen og lavmælte bjæf, fungerede Bart som Babs' førerhund. Kommunikationen mellem de to hunde er meget avanceret, og han er i stand til at føre hende gennem farlige områder - eksempelvis over en vej eller en byggeplads - bede hende ligge stille, hvis der er fare på færde, og sige at hun skal vente et bestemt sted, antageligvis mens han selv er ude at skaffe mad.
    Personalet er meget imponerede over detaljerigdommen i schæfernes interne sprog, og leder nu efter en familie, der har plads til to helt særlige hunde, der ikke kan undvære hinanden. Normalt ville en blind hund som Babs blive aflivet, og ikke forsøgt bortadopteret, men på grund af deres helt særlige forhold, gør man nu forsøget alligevel.
    Ifølge de frivillige på internatet er det faktisk lige så nemt at have Babs og Bart, som det ville være kun at have en enkelt hund. De er uadskillige, kærlige, børnevenlige og vant til at klare sig selv.


×
×
  • Tilføj...