Hop til indhold

Mærker I kærligheden til jeres hunde?


LiseLyholm&Ronja
 Share

Recommended Posts

Nogen gange når jeg sidder og nusser med Ronja, og hun så slapper af og ligger hovedet helt ind til mig, eller vi er ude i haven, og hun kommer galoperende mod mig med fuld fart, fordi jeg er den bedste i hendes verden. :lun: Så kan jeg bare mærker at jeg bliver helt varm inden i :hjerte:

 

Jeg har aldrig prøvet det, før jeg fik Ronja, så det er helt nyt :genert::lol:

 

Synes det er fantastisk at man kan have det sådan til sin lille putte-tøs :lun:

 

 

Mærker I også kærligheden til jeres hunde? Og hvornår?

 

 

:hjerte:

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Ja! Stort set hver gang jeg kigger på hende bobler jeg af lykke indeni. :hjerte: Jeg er meget forelsket i min lille hund og kunne ikke ønske mig nogen bedre. :lun:

 

 

Kæresten forundres indimellem (gør jeg egentlig også selv:mrgreen:) over min tålmodighed og overskud (selv når jeg indimellem har store smerter og hun finder på at lave de samme bøllestreger igen og igen. Graver mit tøj ud af skabene, bider i mine sko, forsøger at komme i kattebakken, skraber på dørene, gøer. Så bliver jeg meget pædagogisk.. Det må da skyldes kærlighed..). :genert:

Link til indlæg
Del på andre sites

Det samme her :lun:

 

Kiki er snart 7 år og har haft hende fra hun var 4 måneder, det som om vi forstår hinanden, hun kan se lige igennem mig og kender mig bare bedst af alle ... Hun er så alvorlig i sit blik og kan se på mig med det mest hengivene blik hvor man virkelig føler sig speciel :lun:

 

Koda forelsker sig i mange på hans vej hehe alle mennesker er dejlige :roll: men han har også sine øjeblikke hvor han kigger på mig og jeg tror han tænker og er i stand til at ville gøre alt for at behage mig. :lun: Den måde han kan chamere sig ind på er helt uimodståelig og virker hver gang :5up:

Han er så kærlig et væsen og gør hverdagene lidt sjovere....

 

Folk vil tro man er skør når man skriver sådanne og hunde vores kæledyr.. Men de bliver jo et familiemedlem og udfører deres job som menneskets bedste ven helt igennem korrekt. :mrgreen:

 

 

men men men men men ... når det nu er sagt så kan de satme også være nogle små tyraner engang imellem hehe :engel:

Link til indlæg
Del på andre sites

sådan har jeg det også - hver gang jeg kigger på en af mine hunde - og tro mig kærligheden bliver ikke mindre selvom man har 3 hunde som jeg :lun::lun:- tværdimod - så får man specielle forhold til den enkle hund - fordi han lige har et eller andet særligt :hjerte::hjerte:

Link til indlæg
Del på andre sites

Sådan har jeg det hver evig eneste dag :lun:

 

Så engang imellem glemmer jeg det når møghund er og møghund, men som regel går der ikke særlig lang tid inden han lige gør et eller andet hvor man tænker, gud hvor er jeg egentlig heldig at være beriget med denne hund:lun:

 

Og såååååååå bliver han lige møghund igen :mrgreen:

Men jeg elsker ham også når han er møghund :blink: det føles bare lidt anderledes :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Årh, jeg bliver helt rørt.. :megaked:

 

Jeg bliver også tit rørt, når jeg kigger på Nelson. Simpelthen fordi han er min baby. Om aftenen, så kommer Nelson hen til sengen og kravler sådan halvt op, og så skal han nusses :lun: Bare sådan et lille godnat nus inden han lister hen og lægger sig.

Nogen gange tænker jeg på, om hund nummer to (som kommer en gang)kan elskes lige så meget...

 

/Mette

Link til indlæg
Del på andre sites

Årh, jeg bliver helt rørt.. :megaked:

 

Jeg bliver også tit rørt, når jeg kigger på Nelson. Simpelthen fordi han er min baby. Om aftenen, så kommer Nelson hen til sengen og kravler sådan halvt op, og så skal han nusses :lun: Bare sådan et lille godnat nus inden han lister hen og lægger sig.

Nogen gange tænker jeg på, om hund nummer to (som kommer en gang)kan elskes lige så meget...

 

/Mette

 

Det tænker jeg også ... :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Det tænker jeg også ... :-)

 

I mit tilfælde så nej. Jeg må sige at jeg ikke har det samme forhold til Mysla som til sheila og det kan sikkert skyldes mange ting.

 

Men da jeg læste overskriften til tråden, så var min første tanke: Sikke da en åndsvagt spørgsmål, for SELVFØLGELIG gør man da det:genert:

 

Jeg er jo så rørstrømsk at jeg bliver rørt over næsten hvad som helst incl at være stolt af sin hund:mrgreen: eller bare se andre være stolt af deres :lol:

 

Og så kan man blive helt varm inden i, når hundepigen kommer og putter ind til en i sengen med snuden mod min kind, eller som de kan se ud når man kommer hjem, eller lige giver en et dut med snuden på gåturen, eller når sheila ligger godt i sofaen og siger mrrruuum:lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

Nogen gange når jeg sidder og nusser med Ronja, og hun så slapper af og ligger hovedet helt ind til mig, eller vi er ude i haven, og hun kommer galoperende mod mig med fuld fart, fordi jeg er den bedste i hendes verden. :lun: Så kan jeg bare mærker at jeg bliver helt varm inden i :hjerte:

 

Jeg har aldrig prøvet det, før jeg fik Ronja, så det er helt nyt :genert::lol:

 

Synes det er fantastisk at man kan have det sådan til sin lille putte-tøs :lun:

 

 

Mærker I også kærligheden til jeres hunde? Og hvornår?

 

 

:hjerte:

jeg har det nøjagtig på samme måde, og mange omkring mig (uden hunde) kan simpelthen ikke forstå hvor meget hundene betyder for mig. Jeg bliver også helt blød og varm inden i når de kikker på mig eller putter deres små snuder ind til min hals♥

Og jo - man kan elske nr. 2 lige meget, selv om de er meget forskellige , Jeg elsker begge mine hunde lige meget, selv om vi først fik Coco 1 år efter Qantas.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Chili Con Caia

Min kærlighed til Chili og Caia er der HVER eneste dag :hjerte:

 

De gør mig glad, og jeg nyder at være sammen med dem.

 

Chilis ulve hyl, er det mest charmerende, og jeg smiler altid når hende og jeg lige har haft en samtale sammen. Hun bliver 6 til august, og jeg har haft hende fra 8 uger af.. Hun er min første hund, og jeg kunne ikke ønske mig en bedre lille grå dame. Hun er bare helt igennem fantastisk.:lun:

Jeg elsker hendes personlighed, hun er selvstændig men på den fede måde. Hun er altid PÅ når vi skal træne sammen..

 

Og ja, man kan SAGTENS elske hund nummer to ligeså meget. Mit hjerte banker ligeså meget for Caia, som det gør for Chili.

 

Caia er MEGET anderledes end Chili. Hun er utrolig intens, og meget mere kontaktsøgende, og så er hun en drøm at arbejde sammen med. Jeg nyder at stå på træningspladsen med hende...

 

 

De er charmerende på hver deres måde, og jeg elsker det. Det er dejligt med to så forskellige hunde:lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

Altid. Jeg syntes med begge hunde at jeg lige har skullet lære dem at kende fra hvalp (ikke at jeg ikke holdte af dem som hvalp, men er som om båndet bliver stærkere med tiden).

 

Ved Dumle får jeg en speciel varm følelse indeni når vi går morgentur og Dumle er træt, men glad og går og lunter med halen lidt højt mens den falder roligt fra side til side og han så kigger op på mig med det der glade udtryk der bare siger "jeg nyder at gå tur med dig" :lun:

og ellers når han gider at ligge og putte mere end 5minutter ad gangen. Når han som i dag bare er rigtig puttehund og kommer i sofaen og sætter sig ved siden af en og kigger med det blik der bare siger "er du sød at nusse mig på brystet" og vil ligge og putte hele 1½time hvor man bare ligger helt stille og nyder at nusse og kigge på sin dejlige hund :hjerte:

 

Med Nova er det faktisk først for nylig at den der rigtig stærke følelse er begyndt at opstå. Det er også når vi går tur og hun kigger op med det der "har vi det ikke bare hyggeligt blik" :hjerte: eller når man vågner op og hun ligger smidt ned på ryggen i ens arm, ser man vågner og giver en et mys på næsen :lun: Eller når hun kommer rendende med grisen og bare trykker den voldsomt ind i ens ben så den siger "grynt, grynt, gryyyyyynt, grynt" indtil man kigger på hende og hun så springer op og trykker den ind i ens mave istedet :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Altid. Jeg syntes med begge hunde at jeg lige har skullet lære dem at kende fra hvalp (ikke at jeg ikke holdte af dem som hvalp, men er som om båndet bliver stærkere med tiden).

 

Ved Dumle får jeg en speciel varm følelse indeni når vi går morgentur og Dumle er træt, men glad og går og lunter med halen lidt højt mens den falder roligt fra side til side og han så kigger op på mig med det der glade udtryk der bare siger "jeg nyder at gå tur med dig" :lun:

og ellers når han gider at ligge og putte mere end 5minutter ad gangen. Når han som i dag bare er rigtig puttehund og kommer i sofaen og sætter sig ved siden af en og kigger med det blik der bare siger "er du sød at nusse mig på brystet" og vil ligge og putte hele 1½time hvor man bare ligger helt stille og nyder at nusse og kigge på sin dejlige hund :hjerte:

 

Med Nova er det faktisk først for nylig at den der rigtig stærke følelse er begyndt at opstå. Det er også når vi går tur og hun kigger op med det der "har vi det ikke bare hyggeligt blik" :hjerte: eller når man vågner op og hun ligger smidt ned på ryggen i ens arm, ser man vågner og giver en et mys på næsen :lun: Eller når hun kommer rendende med grisen og bare trykker den voldsomt ind i ens ben så den siger "grynt, grynt, gryyyyyynt, grynt" indtil man kigger på hende og hun så springer op og trykker den ind i ens mave istedet :lol:

 

Jeg har det ligedan med mine hunde. Jeg kan ikke sige hvem jeg elsker højest. Men måske fordi, at dres sind er så forskelige, er det også forskeligt hvad der får mit hjerte til at smelte. :hjerte:

 

Oskar der bare på den måde han kigger på mig på, kan få mit hjerte til at banke ekstra hårdt. :hjerte: måden han med et veltilfreds suk lader sig falde ned i sengen, så tæt som muligt på mig og ligger i arm og skal nusses. :lun:Hans snude der bore sig ind i min hånd på gåturene. Blikket når han lægger sit hoved på mit knæ og sender mig det der blik, der siger alt.:lun: Hans store og til tider klodsede bevægelser, får mit hjerte til at smelte. :hjerte:

 

Victor der brummende kommer hen og og vil snakke. :lun: Hans tro på at verden er til for ham. Hans impulsivitet. :-D Selv når han meget tidlig om morgenen vækker mig med en brummen, har jeg svær ved at stå for ham og når vi liggger front mod front og vi skal røre ved hinanden, ja så er jeg solgt. :hjerte:

 

 

Lige meget hvor mange hunde man får, så elsker man dem lige højt. Kærlighed er uendelig og kan føles på mange måder. :hjerte: Hver en hund man har elsket og elsker, har deres helt egen speciele plads i ens hjerte. :lun::hjerte:

Link til indlæg
Del på andre sites

Har i nogle billeder hvor i er sammen med jeres hund hvor man kan se kærlighed og det bånd som er imellem jer :mrgreen:

Trådstarter håber det okay emnet er stadig det samme jo ????

 

:engel:

 

jeg ligger ud :-)

 

Selvfølgelig er det okay! :-) God idé :5up:

 

 

 

Mine er ikke lige så gode :genert: Det er jo mest mig der holder kameraet :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Den her tråd er bare :megaked:

 

Emnet er lidt svært for mig. Jeg elsker mine hunde meget højt, men samtidig er der dage hvor jeg ville bytte begge to for Bo, hvis jeg kunne få ham tilbage igen :oops:

Men det er jo gratis at sige, når man ved det er umuligt...

 

Bo og mig, det var ligesom - "du og jeg Alfred" (man skal kende Emil fra Lønneberg for at fatte den). Eller som et gammelt ægtepar, der ikke behøver at tale sammen fordi de ved hvad den anden tænker. Det får man bare ikke igen.

 

Vinnie og Leroy er mere som mine børn. Der er fuldt blus på yngelplejeinstinktet :oops:

 

Med dem har jeg haft det meget som cs-dumle skriver - kærligheden er vokset frem efterhånden.

Jeg bliver meget rørt når Vinnie kommer og søger kontakt med mig, fordi der er noget hun vil have hjælp til, eller hun bare vil nusses. Fordi det har taget så længe at nå dertil.

Leroy, han er stadig den lille pølsede baby, som man bare ikke kan lade være at elske. En dag vil han udvikle sin egen personlighed, så får vi måske et tættere forhold.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Buddha

Ja jeg bliver også rimelig ofte totalt rørt i hjertet :oops:

 

Små ting som når Motor kommer hen på en tur og læner sig op af mig fordi han gerne lige vil have en krammer, årh så er jeg smeltet. Jeg sidder på hug mange steder og krammer med Motor, det er så hyggeligt, han læner nogen gange så meget at jeg er ved at vælte.

 

Vi sidder tit på en lille plads nede ved søen, så kigger vi på ænder og jeg har armen rundt om ham, der læner han også og det føles virkelig som om han hygger, sådan "nu sidder vi 2 lige her og slapper, sammen" :hjerte:

 

Han ændrer sig jo fra dag til dag, bliver mere og mere som en "hund" i stedet for en lille egoistisk maskine (totalt spidshund, undskyld mig), og jeg kan oftere se og mærke at han lige tjekker til mig, lige skal forbi mig og sådan..

 

Buddha nåede aldrig at blive så gammel, og vi havde også noget helt andet sammen. Det har sat sig dybt i mig hvad der skete, så jeg har aldrig rigtigt den der "fuck hundehvalpe er belastende" følelse. Jeg nyder og elsker det. For ja, bliver da stadig en sjælden gang vildt bange for, at det skal slutte.

 

Det er så ikke mig på billedet, men det er her vi ret ofte sidder og kigger på søen:

[ATTACH]28023[/ATTACH]

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
Den her tråd er bare :megaked:

 

Emnet er lidt svært for mig. Jeg elsker mine hunde meget højt, men samtidig er der dage hvor jeg ville bytte begge to for Bo, hvis jeg kunne få ham tilbage igen :oops:

Men det er jo gratis at sige, når man ved det er umuligt...

 

Bo og mig, det var ligesom - "du og jeg Alfred" (man skal kende Emil fra Lønneberg for at fatte den). Eller som et gammelt ægtepar, der ikke behøver at tale sammen fordi de ved hvad den anden tænker. Det får man bare ikke igen.

 

 

Hvor jeg forstår dig!

 

Rasmus og jeg var én, sådan føltes det.

Ingen andre hunde har jeg oplevet dette helt specielle med.

Måske fordi det er svært at turde lukke den næste helt ind?

 

Men ja, jeg mærker kærligheden til min hund - og ikke mindst fra ham.

 

Når jeg laver hjemmelavet mad i store mængder, han æder ca 1 kg dagligt, og heri blander alle han tilskud af urter mv. så er det af lutter kærlighed og intet andet :-D

 

Jeg GIDER ikke lave mad til mig selv og jeg GIDER ikke huske vitamin, kalk og Omega til mig selv dagligt, men Pelles husker jeg.

 

Jeg mærker det, når jeg på 4. uge i træk har taget den lange tur fra Sydsjælland til Århus for at få ham behandlet af Gudrun og er hjemmefra 10 - 11 timer for 30 - 45 minutters behandling og er smadret dagen efter.

 

Og når jeg kommer ud i bilen og opdager han har ædt den hindbærmuffin jeg købte hos bagværket2.dk i Kbh. men glemte at tage ind fra bilen da jeg kom hjem :megaked:

 

Jeg mærker kærligheden, når han har det skidt og hele min dag nærmest er ødelagt på grund af det og jeg mærker det i glæden over at have ham på de præmisser han har skabt ved at være høj sensitiv og ikke kunne holde til det jeg ellers havde glædet mig til at skulle lave med ham :-D

 

Og jeg mærker det når han lige kører tungen rundt i fjæset på mig, bare fordi han kan og synes jeg "trænger" :banan:

 

Jo, jeg elsker min hund og ingen er bedre til at være Pelle end lige han :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Den her tråd er bare :megaked:

 

Emnet er lidt svært for mig. Jeg elsker mine hunde meget højt, men samtidig er der dage hvor jeg ville bytte begge to for Bo, hvis jeg kunne få ham tilbage igen :oops:

Men det er jo gratis at sige, når man ved det er umuligt...

 

Bo og mig, det var ligesom - "du og jeg Alfred" (man skal kende Emil fra Lønneberg for at fatte den). Eller som et gammelt ægtepar, der ikke behøver at tale sammen fordi de ved hvad den anden tænker. Det får man bare ikke igen.

 

Vinnie og Leroy er mere som mine børn. Der er fuldt blus på yngelplejeinstinktet :oops:

 

Med dem har jeg haft det meget som cs-dumle skriver - kærligheden er vokset frem efterhånden.

Jeg bliver meget rørt når Vinnie kommer og søger kontakt med mig, fordi der er noget hun vil have hjælp til, eller hun bare vil nusses. Fordi det har taget så længe at nå dertil.

Leroy, han er stadig den lille pølsede baby, som man bare ikke kan lade være at elske. En dag vil han udvikle sin egen personlighed, så får vi måske et tættere forhold.

 

og det er lige det jeg mener med at jeg ikke har helt samme forhold til sheila som til mysla... Jeg får det måske med tiden, men jeg tvivler. Der er nemlig ikke den der "læsen tanker" som jeg kan føle med sheila.

Men det betyder jo ikke at jeg ikke elsker hende, nu har vi lige været afsted alene på tur og så kan jeg da tydeligt mærke alle de ting ved hende jeg holder af. Fesk den måde hun kan smile til alle mennesker der passerer forbi og kunne ligne nogle der ville klappe:lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

Den her tråd er bare :megaked:

 

Emnet er lidt svært for mig. Jeg elsker mine hunde meget højt, men samtidig er der dage hvor jeg ville bytte begge to for Bo, hvis jeg kunne få ham tilbage igen :oops:

Men det er jo gratis at sige, når man ved det er umuligt...

 

Bo og mig, det var ligesom - "du og jeg Alfred" (man skal kende Emil fra Lønneberg for at fatte den). Eller som et gammelt ægtepar, der ikke behøver at tale sammen fordi de ved hvad den anden tænker. Det får man bare ikke igen.

 

Vinnie og Leroy er mere som mine børn. Der er fuldt blus på yngelplejeinstinktet :oops:

 

Med dem har jeg haft det meget som cs-dumle skriver - kærligheden er vokset frem efterhånden.

Jeg bliver meget rørt når Vinnie kommer og søger kontakt med mig, fordi der er noget hun vil have hjælp til, eller hun bare vil nusses. Fordi det har taget så længe at nå dertil.

Leroy, han er stadig den lille pølsede baby, som man bare ikke kan lade være at elske. En dag vil han udvikle sin egen personlighed, så får vi måske et tættere forhold.

 

Jeg forstår dig. Som du havde det med Bo, sådan havde jeg det med min hund Andersen. :hjerte:

 

Han var min sjæleven og det føltes som var vi nogle gange en sjæl. Ja det er svær at forklare, tror selv man skal have oplevet følelsen, for at forstå det. :lun::hjerte:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg vold-elsker mine hunde..

 

Når Dolph ligger med hovedet på ens hals om morgenen, eller når Bitten skruer sig ned ved siden af en og sukker..

Eller når de som langsom sovs liiister MEGET bestemt op til en om natten.. Og ligger på mit hovede.

 

Men tror kun jeg rigtig mærker det når de er syge, og jeg er ved at hyle fordi jeg ikke kan gøre det godt nok for dem

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Aussies for ever

Jeg har nu 4 hunde - + det løse :engel:

 

Jeg føler kærlighed til dem hver dag. Når jeg går mit (kedelige) arbejde, så går jeg altid og tænke "om to timer skal jeg hjem til hundene" og en tur hvor hundene løber og leger sammen, det er simpelthen balsam for sjælen.

Indrømmer dog at det er ikke altid jeg føler lige stor kærlighed til dem, nogle gange har jeg bare lyst til at bande dem langt væk og der er dage hvor jeg bare har lyst til at være fri for dem og tage ud og shoppe mv.

 

Jeg har som sagt flere hunde og elsker alle mine hunde meget højt, men jeg har forskellige følelser over for dem. Det må ikke misforståes at jeg holder mere af den ene end den anden, det er bare forskellige ting jeg sætter pris på hos hunden og deraf er mine følelser over for dem forskellige.

 

Min er hanhund er f.eks. mit store krammedyr som jeg simpelthen elsker at kramme ind til mig og kysse :engel:.

Min røvertøs har jeg derimod ikke spor lyst til at kramme med og jeg har aldrig kysset hende. Det har foranledet nogle til at tro at jeg slet ikke holdt af hende - og derfor anbefaldet at jeg gjorde op med mig selv om jeg ønskede at beholde hende. Men jeg elsker simpelthen at arbejde med hende og nyder det tætte samarbejde vi har.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Pawgeser

Jeg kan slet ikke undgå, at mærke kærligheden til mine dyr ,hund og kat, flere gange om dagen, når de kommer listende og lige skal op og nusse lidt.:lol: Så kan man da ikke undgå at blive helt varm indeni.

Når man hygger om aftenen, har man katten på skødet og hunden ligger på ens ben. Det er da kærlighed!!

Jeg tror slet ikke, jeg kunne leve i et hjem uden dyr.:hjerte:

Link til indlæg
Del på andre sites

Åh, hvordan kan man IKKE mærke kærligheden til sine dyr ?

 

Vi nåede kun at have vores dejlige tæve-hvalp i en lille måned, og alligevel kan jeg stadig gå og blive helt varm om hjertet af at tænke på alle de ting hun gjorde (og ikke gjorde :engel:)

 

Af samme grund kan jeg virkelig stille mig uforstående overfor ejere, der ikke behandler deres dyr ordentligt (det kan især chokere mig når man ser diverse sager i SPCA-dyrepoliti som kører på Animal Planet:evil:)

 

Det er mig en gåde hvordan nogle mennesker kan være så følelseskolde at en våd hundesnude eller et par bedende og uforstående brune hundeøjne ikke smelter deres hjerter og lader dem slippe for at stå lænket dag ud og dag ind på knap 2m og uden nogen form for ly imod vind og vejr, og med en hunde-ven der har ligget død i flere dage ???

 

Ja, nogle gange ville jeg næsten ønske at dyr, og især hunde, ikke var så pokkers tilgivende overfor deres fæle ejere der i den grad ikke fortjener dyrets kærlighed og hengivenhed :(

 

Hov, for lige at komme tilbage til spørgsmålet, så jo - jeg mærkede i den grad kærligheden til Nike, og vi glæder os så meget til at kaste den på en lille ny vaps når tingene falder lidt bedre på plads :lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...