Flokleder- hvem og hvordan?

[kennel-lowchen]

Efter at have en diskussion med en veninde i dag om flok/flokleder, tænkte jeg at jeg ville høre her..

Jeg har læst utallige bøger men hvad der står i dem kommer jo meget an på hvad forfatteren selv tror

 

Jeg mener, efter "studier" i min egen flok at kunne se at hundene selv vælger deres leder..Altså at ingen slås for at få lederskabet.

Sidste år afskedigede vi lederen af hanhundeflokken.. Og i et lang stykke tid stod vi uden en egentlig leder.. De første dage gik alle rundt på må og få, og ligesom bare bestemte sig for hvad de selv ville..Men en dag opdagede jeg at de andre var begyndt at vise udpræget "hvalpeadfærd" over for Bobo.. Og meget kort efter at det skete begyndte Bobo at gå imellem når der var nogen der mukkede af hinanden..

Bobo er helt klart lederen i hanhunde-delen nu..Og han går aldrig, og har aldrig gået, og siger til nogen " her bestemmer jeg, skal du have nogle klø, makker?". Bobo slås aldrig. Til forskel fra den anden hund som var leder før, er han mere verbal.. Forstået på den måde at siger han VOV på en bestemt måde, så kommer alle hanhundene straks..

 

Jeg ser det samme i tæve-delen..Terry er, og har altid været den ubestridte leder.. Hun kom som voksen ind i flokken da Angel var 1 år, Xander (hanhund) var 1½ og Blaster (hanhund) 3 år.. Samtidig kom der nogle hvalpe i varierende alder..

Terry er ALLES mor..Forstået på den måde at hun nurser alle..Lægger altid mælk ned når der kommer hvalpe, og altid er utrolig large overfor alle..

Hun tåler ikke ballade og kan stoppe ethvert tiltag til ballade med et enkelt blik..

Terry kan lide alle fremmed mennesker og hunde som jeg slæber ind i flokken..Og hun tager mod alle og byder dem velkommen i flokken.. Til gengæld hvis der kommer en løs hund i parken og tonser hen mod hvalpene, så ryger hun frem og sætter gerne livet på spil for at stoppe den..

Terry blander sig sjældent i hvad der sker hos hanhundene, selvom de går sammen alle sammen. Kun da vi havde fundet en anden familie til Bertie, som var leder før, gik hun ind og blandede sig indtil Bobo (som forøvrigt er hendes søn, men først flyttede ind 2 år gammel) var lederen.

Terry er 6 år nu..Og jeg er spændt på hvad der sker når hun engang ikke kan mere..

Går lederskabet i arv?? Jeg spørger fordi Terry har en datter, Spritte, som det virker som om de andre har en helt anden respekt for end nogen af de andre hunde..

Spritte har altid haft en meget lang snor.. Hun har måtte hænge i de andres ører altid, 2 år gammel måtte hun stadig snuppe en pattetår hos mødrene. Spritte var den evige hvalp! Men over sommeren her er der sket en markant forandring.. Hun er blevet rolig. Både temperament og udssendemæssigt ligner hun Terry på en prik. Terry er begyndt at tage hende meget med når hun går rundt og tjekker om alle fx er kommet med ind, op fra huller osv.

Og den måde de andre altid hilser på Terry er de begyndt at bruge til Spritte også. Spritte er også begyndt at nurse de andre rigtig meget.

Så måske er hun den næste leder? Men trækker Terry sig når hun synes tiden er moden? eller "vælter" de andre hende?

 

Jeg tror jo selv at de andre hunde vælger den leder som kan "pleje" flokken bedst og få den gennem krisetider uden de store tab af flok medlemmer.

Og man behøver ikke være en slagsbror for at være leder..tværtimod!

 

Men hvad mener I ?

[a9]

Jeg tror, det du tror

 

Er dog ikke helt sikker på at lederrollen går i arv :hmm: men det får vi bevis eller modbevis for hos dig om maaaange år.

[Gæst freya3010]

Hvor er det bare nogle spændene observationer som du har gjort dig.. det er da helt vildt.

 

Jeg har desværre ikke så meget forstand på det, men kun en hund, men hvorfor skulle lederskab ikke kunne gå i arv??... Mener jeg så noget på discovery, hvor lederskabet i en ulveflok gik i arv.

[bernerazuro]

Hvor er det bare nogle spændene observationer som du har gjort dig.. det er da helt vildt.

 

Jeg har desværre ikke så meget forstand på det, men kun en hund, men hvorfor skulle lederskab ikke kunne gå i arv??... Mener jeg så noget på discovery, hvor lederskabet i en ulveflok gik i arv.

 

Men en ulveflok består vel egentlig også kun af forældredyr og deres hvalpe? :hmm: Så det kan vel ikke andet - hvis ellers der er en hvalp, som er blevet tilbage

 

Jeg ved det dog ikke, så indgående har jeg ikke studeret ulve Men enig, super spændende og interessante observationer!

[Gæst freya3010]

Men en ulveflok består vel egentlig også kun af forældredyr og deres hvalpe? :hmm: Så det kan vel ikke andet - hvis ellers der er en hvalp, som er blevet tilbage

 

Jeg ved det dog ikke, så indgående har jeg ikke studeret ulve Men enig, super spændende og interessante observationer!

 

Men det kan jo netop være at det med arvegangen sidder dybt i dem... også selvom der er hunde udefra i kennel lowchens flok.:hmm:

 

Men jeg vil ikke gøre mig alt for klog, da jeg ingen erfaringer har selv inden for emnet:genert:

[bernerazuro]

Men det kan jo netop være at det med arvegangen sidder dybt i dem... også selvom der er hunde udefra i kennel lowchens flok.:hmm:

 

Det er selvfølgelig rigtig, tænker bare... Det går naturligt og instinkt er ikke nødvendigt, men måske - for ikke at optage udefrakommende-agtigt, ja? :hmm:

 

Men jeg vil ikke gøre mig alt for klog, da jeg ingen erfaringer har selv inden for emnet:genert:

 

Heller ikke her

[anders46fils]

for 2 år siden mistede jeg min alfahan. de 3 næste i rækken var enten for konfliktsky eller for agresive. Jeg tænkte at nr 4 kunne bruges, han hedder Trygve (Trofast på dansk). Jeg begyndte at støtte ham moralsk og var der ballade i flokken holdt jeg altid med ham, kom han for at få en krammer var det kun han jeg talte til, og de andre blev holdt på afstand,mad og godbidder fik han altid først. Han voksede med opgaven og i dag er han alletiders føre,

ikke dominerende, går i mellem hvis der er optræk til ballade, og er der en der vil afprøve grænser er han også fin , han stiller sig over den anden hund, men gør den ellers ikke noget, det ender som regel med at den anden hund ligger på ryggen og har overgivet sig.

Det kan lade sig gøre selv at vælge den nye alfahan i flokken, det behøver ikke at være den næste i rækken, hvis den ikke er egnet.

Min flok består af 11 cavalier

[Gæst Ina]

Jeg ser den samme tendens i min hundeflok. Her er det klart min ældste beagle som er leder.

Vi plejer at kalde Charlie "The peacemaker". Han kan klart ikke fordrage hvis der er uro i flokken. Det ses tydeligt ved at han går i mellem og bare står der - så er der gyet olie på de oprørte vande. Nogle gange sidder han i sin stol og giver et enkelt bjæf og så bliver der ro. Man kan ligefrem se den der ophøjede ro han har. Han hviler så dejligt i sig selv - er rolig og omgængelig - meget ulig en beagle kan man sige.

[kennel-lowchen]

Hvor er det bare nogle spændene observationer som du har gjort dig.. det er da helt vildt.

 

Jeg har desværre ikke så meget forstand på det, men kun en hund, men hvorfor skulle lederskab ikke kunne gå i arv??... Mener jeg så noget på discovery, hvor lederskabet i en ulveflok gik i arv.

Tak du skulle bare vide hvor meget man ser når man lever så tæt på/i en flok.. Tit kan man blive virkleig chokeret over hvor meget sprog de har.. og hvor meget de kommunikerer..

[kennel-lowchen]

Men en ulveflok består vel egentlig også kun af forældredyr og deres hvalpe? :hmm: Så det kan vel ikke andet - hvis ellers der er en hvalp, som er blevet tilbage

 

Jeg ved det dog ikke, så indgående har jeg ikke studeret ulve Men enig, super spændende og interessante observationer!

Men jeg sad og kiggede på mine hunde..Og efterhånden er de alle sammen efter samme linje.. Eller mange af dem er. Resten er kommet ind i flokken som 8 ugers hvalpe.

Mange af dem jeg har er kuldsøskende..Gudinderne (4 stk) er alle fra samme kuld..Og der er aldrig ballade mellem dem..

[kennel-lowchen]

for 2 år siden mistede jeg min alfahan. de 3 næste i rækken var enten for konfliktsky eller for agresive. Jeg tænkte at nr 4 kunne bruges, han hedder Trygve (Trofast på dansk). Jeg begyndte at støtte ham moralsk og var der ballade i flokken holdt jeg altid med ham, kom han for at få en krammer var det kun han jeg talte til, og de andre blev holdt på afstand,mad og godbidder fik han altid først. Han voksede med opgaven og i dag er han alletiders føre,

ikke dominerende, går i mellem hvis der er optræk til ballade, og er der en der vil afprøve grænser er han også fin , han stiller sig over den anden hund, men gør den ellers ikke noget, det ender som regel med at den anden hund ligger på ryggen og har overgivet sig.

Det kan lade sig gøre selv at vælge den nye alfahan i flokken, det behøver ikke at være den næste i rækken, hvis den ikke er egnet.

Min flok består af 11 cavalier

Men sådan gør jeg aldrig.. Kommer nogen hen og vil kæles og krammes, så kæler og kramer jeg dem..Alle dem der vil ligger i min eller en af de andre menneskers senge.. De ligger i sofaer, på bænke osv.. Jeg har ikke valgt nogen som leder, eller skubbet på for at få en bestemt hund som leder..

Hvis de skulle komme op og slås ville jeg da helt sikkert skille dem ad..Men de slås aldrig.

I min flok går hanner og tæver sammen pånær selvfølgelig ikke dem der er i løbetid

Min flok består..:hmm: af mange hunde.. altså Löwchen.. eller der er faktisk også nogle andre racer i flokken

[Ulla H]

Har lige nu 6 hunde, 4 tæver og 2 hanner,hvoraf den ene er 8 mdr og den anden kastreret.Den kastrerede er græsk , som var 5 mdr ved ankomst.

Her er ældste tæve, nu 10 år,er tydeligt lederen, holder øje med alt og har aldrig været voldsom ophidset overfor de andre.Men stopper vildskab, voldsom leg eller stor ophidselse mellem de unge hanner.Førhen fik hun 3 kuld med min nu afdøde hanhund og de kørte firmaet sammen.

Molly har haft 12 græske plejehvalpe til socialisering, sådan lidt af gangen da hun var yngre og har nurset og beskyttet og givet tryghed.

Hun har aldrig været syg og har et stort overskud på alle måder. Og kan omgåes alle hunde, der ikke truer med aggression.

Jeg har også hendes datter på 4 år og ja- der er et familiebånd der.Også virker det, som Molly ved, at datterens søn Freddy er hendes barnebarn.

Har jo også en græsk tæve med lidt hurtigt temperament, hader fremmede tæver, når hun ikke kender dem og hører hurtigt op i det røde, men hun var nok ca 12 uger da hun kom og virker som hun betragter Molly som sin mor. Og har dybt respekt.

Jeg frygter faktisk Mollys bortgang mht dette tæveheraki, især mellem datteren og den græske.Den anden tæve er Mollys kusine og holder rimelig lav profil.

Hanhunde har ofte også deres egen heraki og her er der lidt tilspidsning , tror jeg???, mellem unge Freddy fræk, der ikke letter ben endnu og så den græske på 2 år.Så¨det bliver nok lidt galt når en tæve kommer i løb her.

[Umulia]

Efter at have en diskussion med en veninde i dag om flok/flokleder, tænkte jeg at jeg ville høre her..

Jeg har læst utallige bøger men hvad der står i dem kommer jo meget an på hvad forfatteren selv tror

 

Jeg mener, efter "studier" i min egen flok at kunne se at hundene selv vælger deres leder..Altså at ingen slås for at få lederskabet.

 

Tak fordi du deler dine observationer med os, og jeg må sige at jeg er enig i dine konklusioner :5up:

[Gæst Whippets]

Jeg har 4 tæver. Hos os er det klart den næst ældste der er flokfører. Den ældste har ikke den fødte flokfører. Da vi fik nr to var nr et, et åa gammel. Og der gik ca 4 mdr så havde den lille overtaget en stor del af styringen..

 

Det går super fint og nr 3 kommer til. Ingen ændringer. Vores flok fører en en hård negl og vil hvad som helst og stiller op til alt. Også ballade. De to andre trækker sig hellere og overlader opgaverne til mig.

 

Så kom nr 4 og så bllev der uro i rækkerne. Hun har arbejdet sig op igennem rækkerne og er nu kronprinsesse efter flokføren. Der er bare mere pondus i hende end de to andre, selv om hun er den yngste er hun bare meget mere "flokfører" end dem der er ældre end hende.

 

Jeg tror det kommer an på deres personlighed. Min den ældste på 7 år har kun en opgave her hjemme og det er at opdrage hvalpe, og det gør hun til de bliver ca 6 -8 mdr så er de for store til hende, så hun ville aldrig være flokfører potientiale ! Der efter tager de andre over. Flokføreren når hun er til stede ellers er det nr 3. Hun vil helt sikkert overtage rollen som hvalpeopdrager når den gamler ikke er mere.

 

Kronprinsessen til flokfører-rollen har ikke rigtig nogen opgave herhjemme lige nu. Hun er jo yngst og hun går bare og suger til sig af hvad flokføreren gør. men jeg er meget spændt på at se hvordan det hele bliver nå der flytter en ny hvalp ind nåste forår/sommer. Det bliver en han ( hvis der kommer en super god en) Det vil helt sikkert ændre på på noget når han er ovre hvalpetiden..

[Gæst Ninjamor]

Jeg har aldrig oplevet at en af mine hunde var flokleder i alle situationer :hmm:

 

Hundene har haft deres individuelle grænser (personlig kropszone) men ellers har alt været fryd og gammen mellem dem. Der har været begge køn og alle de sammensætninger dette kan give gennem årene med fra 2 - 5 hunde af gangen. Intakte tæver og neutraliserede. Mine hanhunde har altid været intakte på nær ham, jeg giftede mig til.

 

Jeg har haft tre kuld hvalpe som husets øvrige hunde har haft muntret sig med og opdraget på

 

Jeg har haft beholdt en tævehvalp efter Fie uden problemer. Hvalpen blev sat "på plads" en gang for alle da hun som to årig havde opbrugt "hvalpeklippekortet" og et langt stykke tid havde været meget fremme i poterne overfor Fie.

Fie lagde hende bare ned og stod over hende et par minutter, derefter var hun tilfreds og hvalpen havde forstået budskabet.

 

Der har ikke været nogle "politibetjente", det er nok snarere mig som har haft denne funktion hvis det har været nødvendigt, hvad det meget sjældent har.

 

Hundene har sovet i sengen, ligget i sofa og har spist både før og efter os, gået ud af døren før og efter os og alle de andre ting de gamle tåbelige lederskabsregler siger hunde ikke må :stupid:

Aldrig noget problem.

 

Jeg oplever at et blik fra en hund, eller fra mig, er nok til at stoppe eventuelle uønskede handlinger og ellers kan et roligt "nej" med efterfølgende anerkendelse gøre det.

 

Jeg er grumme tilfreds med at moderne hundeejere kan se gennem de gamle fortærskede lederskabsregler og behandler deres hunde som ligeværdige væsener, der har lov til at vise initiativer og til at sige fra når den personlige grænse overskrides :5up:

[Dinah]

Men sådan gør jeg aldrig.. Kommer nogen hen og vil kæles og krammes, så kæler og kramer jeg dem..Alle dem der vil ligger i min eller en af de andre menneskers senge.. De ligger i sofaer, på bænke osv.. Jeg har ikke valgt nogen som leder, eller skubbet på for at få en bestemt hund som leder..

Hvis de skulle komme op og slås ville jeg da helt sikkert skille dem ad..Men de slås aldrig.

I min flok går hanner og tæver sammen pånær selvfølgelig ikke dem der er i løbetid

Min flok består..:hmm: af mange hunde.. altså Löwchen.. eller der er faktisk også nogle andre racer i flokken

 

nårh ja - det er der jo også:slem: