Brug af de rigtige ord og betegnelser.

[Gæst Sigurd]

I forbindelse med de seneste dages skriverier om menneskelig gørelse af vore hunde, har jeg tænkt over, om de ord vi bruger om - og i forbindelse med vore hunde, måske er medvirkende til dette.

 

Lad mig give nogle eksempler:

Mine hunde har ikke senge, de har kurve og madrasser.

Mine hunde spiser ikke de æder.

Mine hunde er ikke dreng - eller pigehund, de er hanhunde og tævehunde

Mine hunde bliver ikke opdraget, de bliver trænet.

Mine hunde laver ikke prut, de besørger. men ok de tisser dog.

Mine hunde bliver ikke friseret eller redt, de bliver striglet, trimmet og børstet.

 

Der kunne sikkert findes mange flere eksempler. Men pointen er, at hvis vi bruger "de rigtige" ord", kommer vi nok heller ikke så nemt til at gøre den fejltagelse at betragte og behandle vore hunde, som var de vore børn..

[korvis]

I forbindelse med de seneste dages skriverier om menneskelig gørelse af vore hunde, har jeg tænkt over, om de ord vi bruger om - og i forbindelse med vore hunde, måske er medvirkende til dette.

 

Lad mig give nogle eksempler:

Mine hunde har ikke senge, de har kurve og madrasser.

Mine hunde spiser ikke de æder.

Mine hunde er ikke dreng - eller pigehund, de er hanhunde og tævehunde

Mine hunde bliver ikke opdraget, de bliver trænet.

Mine hunde laver ikke prut, de besørger. men ok de tisser dog.

Mine hunde bliver ikke friseret eller redt, de bliver striglet, trimmet og børstet.

 

Der kunne sikkert findes mange flere eksempler. Men pointen er, at hvis vi bruger "de rigtige" ord", kommer vi nok heller ikke så nemt til at gøre den fejltagelse at betragte og behandle vore hunde, som var de vore børn..

 

Nej... Nej, nej, nej!

 

Mine hunde har sofa'er - endda to af slagsen.

Min ene hund æder, den anden spiser.

Mine hunde er tøser, piger og tæver.

Mine hunde bli'r både opdraget og trænet.

Mine hunde tisser og bajsar.

Mine hunde bli'r (ca. én gang om året) redt med en kam.

 

Og gu' bli'r de ej behandlet som børn af den grund...

[Gæst Obelix]

:5up:... Det tror jeg du har ret i.

 

Jeg har selv lidt svært ved betegnelsen mor når andre omtaler min hund og jeg .

 

Jeg er mor til mine børn, men jeg er ejer til min hund .

[Gæst spitZ]

Argh, det tror jeg nu ikke gør den store forskel.

Kun når man snakker om afføring, så er jeg enig, men det er mere noget personligt for min egen skyld, kan simpelthen ikke snuppe snak om hunde-prutter, høm-høm, eller (værst) trøfler eller pølser:madtid: Det er lort og det er klamt, uanset hvad man prøver at "forklæde" det som!

 

Synes det bliver svært at snakke om f.eks. hvor hunden sover, hvis man ikke må bruge betegnelsen seng, tæppe eller madras, da der jo findes mange forskellige produkter, ud over lige de traditionelle kurve, eksempelvis nogle som faktisk er udformet som senge...

 

Synes også det kommer an på om man bruger en børste eller en strigle, om hunden bliver børstet eller striglet:blink:

[Gæst Sigurd]

:5up:... Det tror jeg du har ret i.

 

Jeg har selv lidt svært ved betegnelsen mor når andre omtaler min hund og jeg .

 

Jeg er mor til mine børn, men jeg er ejer til min hund .

 

Godt eksempel :5up: Det samme må vel gælde for en Far.

[Gæst Sigurd]

Synes også det kommer an på om man bruger en børste eller en strigle, om hunden bliver børstet eller striglet:blink:

 

Ok, jeg kan da godt rede mine hunde, men friseret det bliver de aldrig.

De kommer i øvrigt heller ikke i bad, de bliver vasket.

[Amocca]

Hvem bestemmer hvad der er de "rigtige" ord og betegnelser?

 

Min hund har senge, hun spiser (og nogle gange æder hun ), hun bliver aldrig børstet, redt eller striglet, hun skider og tisser og hun er en tæve, en tøs, en lillepige og et kræ... Hun bliver opdraget og trænet...

 

Jeg har ingen børn, får heller ingen. Min hund ER mit barn og jeg hendes "mor"... men det ændrer ikke på, at hun også er en hund

 

Hvem generer det, at jeg kalder migselv hendes mor?

[Gæst Malene Nielsen]

I forbindelse med de seneste dages skriverier om menneskelig gørelse af vore hunde, har jeg tænkt over, om de ord vi bruger om - og i forbindelse med vore hunde, måske er medvirkende til dette.

 

Lad mig give nogle eksempler:

Mine hunde har ikke senge, de har kurve og madrasser.

Mine hunde spiser ikke de æder.

Mine hunde er ikke dreng - eller pigehund, de er hanhunde og tævehunde

Mine hunde bliver ikke opdraget, de bliver trænet.

Mine hunde laver ikke prut, de besørger. men ok de tisser dog.

Mine hunde bliver ikke friseret eller redt, de bliver striglet, trimmet og børstet.

 

Der kunne sikkert findes mange flere eksempler. Men pointen er, at hvis vi bruger "de rigtige" ord", kommer vi nok heller ikke så nemt til at gøre den fejltagelse at betragte og behandle vore hunde, som var de vore børn..

 

Du mener altså, at selve ordvalg kan betyde så meget på ens handlinger?

 

.... gid det var så vel, så ville verden nok se helt anderledes ud, hvis ens ordvalg betød, at man også lavede den samme handling, som man beskrev

 

Hvor tit hører man ikke om folk der træner sig selv - 2 gange i fitnesscenter og så er den tilmelding glemt.

 

Diverse nytårsforsætter, som også glider ud i glemsel på trods af store ord og lovninger.

 

Folk der fortæller de er på kur - men samtidig æder (?!) kager og slik.

 

Naah - jeg tror din tanke er mere ønsketænkning end en reel ting - så stærke er ord altså ikke

[JeanetteH]

Arrrrh den er jeg nu ikke enig i..

 

Luna har tæpper, sofa (min) og seng (min) samt hule (stofbur).. Hun spiser (af en madskål), hun tisser og sk*der.

 

Hun er en tæve eller hunhund. Og bliver omtalt som "hun" ikke "den", og jo, jeg er "mor", når jeg omtaler mig selv..

 

Men derfor er hun da ikke et barn, men en hund..

 

Så nej, jeg er ikke enig:-D

[Tonks]

Nej... Nej, nej, nej!

 

Mine hunde har sofa'er - endda to af slagsen.

Min ene hund æder, den anden spiser.

Mine hunde er tøser, piger og tæver.

Mine hunde bli'r både opdraget og trænet.

Mine hunde tisser og bajsar.

Mine hunde bli'r (ca. én gang om året) redt med en kam.

 

Og gu' bli'r de ej behandlet som børn af den grund...

 

:5up::5up::5up:

 

 

:5up:... Det tror jeg du har ret i.

 

Jeg har selv lidt svært ved betegnelsen mor når andre omtaler min hund og jeg .

 

Jeg er mor til mine børn, men jeg er ejer til min hund .

 

Se dét synes jeg er et frygteligt ord! Jeg har ikke lyst til at sige at jeg er Izzies EJER! For jeg synes ikke man kan eje et levende væsen! Izzie er hendes egen! Det samme er kattene! De er ikke mine, de er deres egne alle sammen! Men jeg er så priviligeret at de vil bo hos mig

 

Kan godt ske jeg er lidt hippie lige dér! Men det må være sådan!

 

Jeg gir heller ikke ordre, jeg beder hende gøre noget hun er trænet/opdraget til og gør hun det ikke jamen så er den ikke længere. En ordre synes jeg efterfølger en form for straf, som i militæret!

 

Min hund spiser sin mad pænt! Hun æder ikke som et svin...det gør min lillebror til gengæld :hmm:

 

Hun er en lille pigehund men jeg kan altså godt se hun er min hund og ikke mit barn

 

Hun blir opdraget herhjemme, fx man går ikke på bordene og man driller ikke kattene. Hun blir trænet udenfor (for det meste) hvor vi øver ting som tricks og indkald etc.

 

 

...nå ja og så sys jeg ikke om at kalde VORES seng for en kurv

[Raenil]

Af og til forsøger jeg at vejre stemningen. Fx. er jeg flintrende ligeglad med om andre mennesker siger "den" eller "hun" om Bella - nogen gange lægger jeg mig op af det de siger.

 

Udover det, så tror jeg at Sigurd har ret i det med udtrykkene - men det betyder nok mere for andre mennesker om jeg siger "æder" eller "spiser" - det er mest deres opfattelse af mig som hundeejer der kan ændres på.

 

Jeg er jo allerede ødelagt når jeg lader Bella komme på soveværelset...

[Gæst Sigurd]

Jeg kan forstå, at mange mener at de sagtens kan bruge samme ord om - og til hunde, som de gør til mennesker.

Men jeg tror nu stadig, at et sådant ordvalg, måske ubevist får nogle til at behandle deres hunde for menneskeligt.

Så hvorfor dog ikke vælge at bruge de ord vi nu engang har til - og omkring dyr. Det ville da være ærgeligt, hvis de gik i glemmebogen.

[Raenil]

Jeg er iøvrigt ikke far til Bella - og i mangel af bedre er jeg så nok ejer.

 

I Bellas øjne er jeg nok bare "ham der lukker døren op, når vi skal ud og se på verden"

[Gæst Malene Nielsen]

Jeg kan forstå, at mange mener at de sagtens kan bruge samme ord om - og til hunde, som de gør til mennesker.

Men jeg tror nu stadig, at et sådant ordvalg, måske ubevist får nogle til at behandle deres hunde for menneskeligt.

Så hvorfor dog ikke vælge at bruge de ord vi nu engang har til - og omkring dyr. Det ville da være ærgeligt, hvis de gik i glemmebogen.

 

Tror du så også omvendt, at vi dyreliggør mennesker, når vi bruger ord beregnet på dyr til mennesker

 

Mennesker der æder, laver lort osv :hmm:

[Gæst Sigurd]

Tror du så også omvendt, at vi dyreliggør mennesker, når vi bruger ord beregnet på dyr til mennesker

 

Mennesker der æder, laver lort osv :hmm:

 

Som barn lærte min mor mig, at mennesker æder ikke ( fy) det er kun dyr der æder mennesker spiser.

 

Jeg synes faktisk det er ganske praktisk, at vi har mange ord som er forskellige omkring dyr og mennesker. Det gør en samtale meget nemmere, derfor bruger jeg heller ikke ord beregnet for dyr, når jeg taler om mennesker.

[Gæst Obelix]

:5up::5up::5up:

 

 

 

 

Se dét synes jeg er et frygteligt ord! Jeg har ikke lyst til at sige at jeg er Izzies EJER! For jeg synes ikke man kan eje et levende væsen! Izzie er hendes egen! Det samme er kattene! De er ikke mine, de er deres egne alle sammen! Men jeg er så priviligeret at de vil bo hos mig

 

Kan godt ske jeg er lidt hippie lige dér! Men det må være sådan!

 

Jeg gir heller ikke ordre, jeg beder hende gøre noget hun er trænet/opdraget til og gør hun det ikke jamen så er den ikke længere. En ordre synes jeg efterfølger en form for straf, som i militæret!

 

Min hund spiser sin mad pænt! Hun æder ikke som et svin...det gør min lillebror til gengæld :hmm:

 

Hun er en lille pigehund men jeg kan altså godt se hun er min hund og ikke mit barn

 

Hun blir opdraget herhjemme, fx man går ikke på bordene og man driller ikke kattene. Hun blir trænet udenfor (for det meste) hvor vi øver ting som tricks og indkald etc.

 

 

...nå ja og så sys jeg ikke om at kalde VORES seng for en kurv

 

Så hvis Izzie eller kattene heller vil bo hos naboen så er det okay?, altså dyrene har jo ikke selv valgt at bo hos os, vi har valgt dem .

[Gæst mk101]

Nu har jeg endnu ikke gjort op med mig selv, hvor det problematiske starter, når vi taler om at hundene menneskeliggøres. For jeg ser lige så meget skidt ved, at børn opdrages som de gør. Så for mig handler det nok generelt om, at jeg mener at både børn og dyr (og nok også de fleste af os voksne), har super godt af rammer og regler - som vi kan agere frit indenfor.

 

I andres øjne tillægger jeg muligvis mine hunde for meget menneskelighed, fordi de på mange punkter, er jævnbyrdige familiemedlemmer. Lige nu ligger de alle tre i hjemmets enlige sofa, og jeg sidder helt ude på kanten, med blot en balle helt møvet ind. Og jeg nænner ikke at bede dem om at rykke sig (de gør det alligevel om lidt, hvor jeg skal i køkkenet og se hvordan det går med min aftensmad).

 

Jeg bruger ofte meget tid på at lære dem rette adfærdsmønstre (som vi herhjemme ønsker dem), i stedet for at være kort og kontakt. Jeg mener jeg når længere ved ros og motivation end skæld ud og straf. Jeg lader dem spise før mig, gå ud af døren eller ind af døren før mig - hvis de har fået et værsgo. De spiser, æder hvis det er godt, de bliver badet (og fønnet!) og selvom de har puder og madrasser sover de oftest i vores seng.

 

Intet af ovenstående mener jeg er med til at menneskeliggøre dem. For jeg tillægger dem ikke menneskelige evner eller følelser. De er stadig hunde.

 

Og nu vi næsten er ved det, er der så nogen der modsat kan forklare mig, hvad folk egentlig mener, når de siger "det er bare en hund"?!?

[Raenil]

Enig i alt det andet!

 

Og nu vi næsten er ved det, er der så nogen der modsat kan forklare mig, hvad folk egentlig mener, når de siger "det er bare en hund"?!?

 

Jeg tror nok at det betyder noget i retning af: Du bruger for mange penge og for meget tid på din hund, og du holder for meget af den, og det kan ikke være andet end usundt. Da jeg var barn på en gård boede hunden nemlig ude og...

 

De gange jeg har oplevet det, har det været mennesker der synes at Bella er for vigtig i vores liv. Men det er nu kun sket 2 eller 3 gange.

Redigeret Februar 19, 2011 af Raenil
flere stavefejl

[Raenil]

Kort sagt: Ordene vi bruger om Bella betyder ikke meget for mig. Men det gør det for andre mennesker, og nogle gange indretter jeg min tale derefter.

[Amocca]

Jeg kan forstå, at mange mener at de sagtens kan bruge samme ord om - og til hunde, som de gør til mennesker.

Men jeg tror nu stadig, at et sådant ordvalg, måske ubevist får nogle til at behandle deres hunde for menneskeligt.

 

men kan vi ikke blive enige om, at den adfærd vi ønsker i vores hunde må være op til den enkelte at beslutte?

 

Hvis jeg ønsker en hund der sover i sengen, en hund der elsker at lege med mig over andre hunde, en hund der deler mad med mig i sofaen og en hund der kysser mig i ansigtet, så må det vel være op til mig?

 

Kan vi ikke blive enige om, at uønsket adfærd, kun er uønsket hvis den er uønsket i den husholdning hvor hunden hører hjemme?

 

Det kan vel aldrig være op til andre, hvad der er ønsket og uønsket adfærd? Så længe min hunds adfærd ikke generer andre i det offentlige rum?

[korvis]

Så hvorfor dog ikke vælge at bruge de ord vi nu engang har til - og omkring dyr. Det ville da være ærgeligt, hvis de gik i glemmebogen.

 

Jamen hvad er det for nogle "dyre-ord" du specielt tænker på?

[Tonks]

Så hvis Izzie eller kattene heller vil bo hos naboen så er det okay?, altså dyrene har jo ikke selv valgt at bo hos os, vi har valgt dem .

 

Ja! Hvis Izzie ikke ville bo hos mig længere ville hun da også vise det, hun ville stikke af og holde op med at høre efter. Men jeg behandler hende godt, så hun kan lide at være her.

Og det samme med kattene! De er frie til at komme og gå som de vil, vil de ikke være her mere så finder de et andet sted at bo. Derfor siger jeg ikke at jeg ville undlade at lede efter dem.

 

Det er en af grundene til at jeg ikke kunne holde ud at have bur dyr! De havde ligesom ikke andet valg

[Gæst Malene Nielsen]

Ja! Hvis Izzie ikke ville bo hos mig længere ville hun da også vise det, hun ville stikke af og holde op med at høre efter. Men jeg behandler hende godt, så hun kan lide at være her.

Og det samme med kattene! De er frie til at komme og gå som de vil, vil de ikke være her mere så finder de et andet sted at bo. Derfor siger jeg ikke at jeg ville undlade at lede efter dem.

 

Det er en af grundene til at jeg ikke kunne holde ud at have bur dyr! De havde ligesom ikke andet valg

 

Så er hun en helt speciel hund - de hunde jeg har haft, ville alle som en høre efter hvad jeg sagde/komme når jeg kalder, uanset hvordan jeg ellers havde behandlet dem... og jeg tror de fleste hunde er sådan

[Gæst Buddha]

Jeg forstår heller ikke helt hvad i mener, når i snakker om at vi menneskeliggør hunden?

 

Mener i, når jeg går og sludrer med ham? For ja, det gør jeg, ved godt han ikke hører efter men jeg hygger mig.

 

Motor æder ret sjældent, han spiser faktisk ret pænt (pænere end mig nogle gange ).. Æde er for mig ligemeget om det er mand eller hund, det er et begreb der dækker over at skovle ind, slubre, spise så hurtigt at man næsten ikke kan få vejret (så kan i selv gætte hvad jeg gør).

 

Er det fordi jeg siger til Motor at jeg elsker ham? For det gør jeg, altså siger det og mener det. Han er en meget elsket, til tider pisseirriterende lille hund, som jeg har fordi jeg gerne ville have hund - ikke fordi jeg ville have et barn, for så var det nok min mand jeg var gået til i stedet for en fremmed opdrætter

 

Børste - ja med børsten. Men nu har vi også en kam, en buttercomb helt præcist, korrekt sprogbrug vil vel være at man friserer med sådan en?

 

I dag så jeg klikkertræning af børn i en af de videoer Umulia postede link til. De fik M&M's for korrekt opførsel Så kan man jo sige, at øhmn.... lad lige være med at hundegøre jeres børn, hva. Bare fordi vi er bedre til at opdrage vores hunde :blink:

[Raenil]

Er vi ikke ved at gå i den klassiske "diskutere to ting på en gang" her?

 

 

1) Betyder ordene noget for vores opfattelse af vores hund

2) Hvornår er vores opfattelse af vores hund forkert?

 

 

1) Det afhænger af hvem man er

2) Det afhænger også af hvem man er

 

...:hmm: