hundeadfærdsdippelidutter

[DKWiechert]

Jeg gør indledningsvist opmærksom på at følgende er sakset fra et andet forum, og at meget af det skrevne, direkte såvel som indirekte er kraftigt farvet af andres udmærkede formuleringer!!

 

Ikke for at træde nogen over tæerne -men af og til falder jeg altså over kommentarer fra ellers meget anerkendte adfærdsbehandlere/trænere, som får mig til at undre mig over om de nu osse virkelig er så dygtige og har så meget styr på alt det de udtaler sig om.

I dag fik jeg forvildet mig en i Irene Jarnveds brevkasse og faldt over denne:

 

 

 

"Hej Irene Jarnved,

 

Min hund, som er halvt labrador og halvt noget andet (formentlig også en jagthund), er begyndt at jagte fugle.

 

Hun har tilsyneladende haft held til at fange nogle stykker, eftersom vi har fundet tre døde fugle i haven inden for den sidste halvanden måneds tid. Når jeg nu går i parken, hvor man må lade hundene gå løs og lege med hinanden, er hun ikke længere interesseret i at lege med andre hunde, hvilket hun var vild med før i tiden. Hun tilbringer al sin tid med at jagte fuglene på plænerne uden at ænse omverdenen. Hun ser nærmest ikke de andre hunde og reagerer ikke på, at jeg kalder.

 

Forleden dag sad jeg på en stol i min have og betragtede hende jagte fugle i to og en halv time. Hvad kan vi gøre?

 

Mange venlige hilsner fra Anne Knudsen"

 

"Kære Anne,

 

Din hund er et godt eksempel på, hvad jeg kalder, at have fået "trykket på genknappen". Med det mener jeg, at du er ejer af en jagthund, der har opdaget, hvad hun er avlet til!

 

Jeg ser mange hundeejere, der køber en jagthund uden at skulle bruge de egenskaber, den er avlet til - nemlig at gå på jagt. Ligesom nogle hundeejere af hyrdehunde ikke skal hyrde får med deres hund. Eller ejere af vogtende hunde, der ikke skal have bevogtet deres ejendom.

 

Fælles for ejerne, der ikke skal bruge hunden til andet end en aktiv familiehund er, at de synes, den er problematisk, hvis/når den viser de egenskaber, som den i bund og grund er født til at udvise.

 

Men det er den ikke! Hunden viser nemlig blot en normal adfærd for dens race eller type. Og hvis den først har "fundet sin rette arbejdshylde", hvor den oplever, at den får alle sine behov opfyldt, kan det ikke fjernes igen. For det er kort og godt en del af hundens personlighed.

 

Det, som du kan og bør gøre, er at udnytte din hunds fantastiske evne til at jage fugle. Du skal selvfølgelig justere og kontrollere din hunds enorme iver, så hun ikke bare farer hovedløst af sted og jagter alt, hvad der kan flyve i timevis. Og det gør du igennem træning.

 

Jeg vil foreslå dig, at du kontakter en jagtforening, hvor de anvender venlige træningsmetoder (ring og forhør dig om metoderne, inden du melder dig til et kursus). Eller tager enetimer hos en træner eller adfærdsbehandler, der kan lære dig grundprincipperne i jagthundearbejdet - specielt med vægt på apportering, som jo er en labradors foretrukne.

 

Indtil du kommer i gang med træningen, skal du sikre, at hun ikke løber rundt og jagter helt på egen hånd, som du fortæller, at hun gør nu. For jo flere gange hun lærer at værdsætte sin "jagtfrihed", jo sværere bliver det at lære hende at jage under kontrol. Jeg vil foreslå dig, at du har hende i en lang line (husk at give hende sele på), når du går tur med hende. Så kan hun stadig få motion og lege med andre hunde, men hun er forhindret i at løbe rundt og jagte fugle på egen hånd.

 

Rigtig god jagttræning fraIrene H. Jarnved"

 

 

 

 

-er der andre end mig der sidder og klør sig lidt i håret nu?

Øhmmm. tjøøø....

Jeg gør også!

 

Dette er sakset herind, for at illustrere hvorfor jeg mener mange adfærdsbehandlere reelt set burde holde sig til at snakke om en type hund og en type arbejde de kender, og ikke som hér.

 

et udmærket svar på det første, som jeg ligeledes sakser herind:

Næ det er du ikke. Men nu har jeg heller aldrig været med på Jarnved bølgen

 

Hvor mange jagthunde har Fru Jarnved mon trænet og ikke mindst, hvilken slags?

 

Ihvertfald undrer jeg mig over at en hund der tonser hovedløst rundt efter fugle kan få prædikatet "normal adfærd".

 

Hvilken jagt og med hvilke racer bruger man en hund til at tonse rundt og jagte fugle? Og hvad er det det lige en Labrador Retriever er avlet til :stupid:

 

..........

 

En af de allervigtigste øvelser for en Lab er at sidde på sin dertil indrettede og vente på yderligere ordrer. Det er absolut ikke at tonse rundt hovedløst efter fugle og da absolut slet slet ikke at slå dem ihjel.

 

Faktisk skal en Lab som bruges på jagt samle op en eventuelt tilskadekommen/fejlramt fugl op og bringe den direkte tilbage til førers hånd. Det er IKKE hundens opgave at slå noget som helst ihjel - overhovedet.

 

Iøvrigt er det grund til diskvalificering hvis der så meget som er et tandmærke i en fugl på markprøverne.

Svarene stemmer helt akkurat overens med mine egne meninger og begrænsede viden om labber, omend den kan være noget "farvet" af den person der kreerede selvsamme svar

 

Jeg har heller aldrig været "med" på jarnved bølgen.

 

Milan...tjaaa.... Heller ikke, omend han udviser noget mange kunne lære af, nemlig en utrolig rolig og fattet omgang med hunde. . Metoderne og argumenterne er dog noget forældede..

 

Victoria stillwell.... Skinger og hidsig. Mangler rolighed og håndterer hunde og mennesker som om de var symptomer.

 

Og man kan blive ved på samme sæt. Alle tre er ekstremer på hver deres måde, og alligevel har "man" travlt med at hænge en eller flere af dem ud som værende helt ude i hampen, og en eller flere af dem som værende rene "guruer".......... :hmm:

 

Jeg er af den klare overbevisning, at det nødvendigvis må være en kombination af det hele, og alligevel af ingenting overhovedet da det ultimativt er VORES ønsker en hund skal passes ind i.

 

Ved træning og arbejde med hunde kan man strengt taget ikek bruge hundebøger til ret meget, da enhver føring af hunde bør foregå "fra hoften", ellers vil man være for langsom og utydelig i sine kommandoer.

 

Det store spørgsmål i denne sammenhæng: Hvorfor kan man som hundeejer, både kommende, nuværende og forhenværende, åbenbart ikke leve, endsige dyrke sin hobby: "hund", uden at være bakket op af noget der mest af alt minder om et formel1 racing-team af adfærdsfolk, dyrlæger, venner og bekendte, hundesagkyndige af andre slags og meget mere?

 

Hvad blev der af almindelig sund fornuft, og en god og erfaren kontaktflade?

 

Det var debatoplægget, håber da nogen vil slå sig løs :blink:

[Tweesa]

Altså.. Mht. Irene Jarnved - så ved jeg da at hun går på jagt med sine hunde, hendes hunde tæller vist en FT cocker spaniel.. Og noget meget krøllet hund - måske såen' en waterspaniel?

 

Så selvom hun ikke er en jeg har læst vildt og voldsomt af - og generelt ikke har den store mening om.. Så ville jeg da tro hun vidste lidt om jagt.. Bare en smule? Hvad ved jeg, går ikke på jagt så skal ikke gøre mig klog på noget hehe

 

Men det var måske ikke det debatten lagde op til, det var bare det eneste jeg havde af fornuftigt at sige

[Biene]

Egentlig synes jeg, dit indlæg er lidt rodet, men jeg vil kommentere det efter bedste evne.

Der er vel ikke noget mærkeligt i, at hunde tager fugle, hvis de kan komme til det. Jeg har selv et par stykker, der gør det. Det er så ikke jagthunde, men dværgpinschere. Og de er faktisk skrappe til det, men jeg synes ikke, det er specielt sjovt, da vi gerne vil have fugle i haven.

Det er jo moderne at bruge hundeadfærdsdippelidutter, som du kalder dem. Jeg må indrømme, jeg har ikke meget fidus til dem. Men jeg er også af den gamle skole og bruger mere de "gammeldags" metoder i min omgang med hundene.

Men det er jo ingen skade til, at man tilegner sig lidt teoretisk viden også. Jeg læser da mange hundebøger, selvom jeg har haft hunde i 40 år, og nogen gange tager jeg mig til hovedet og andre gange finder jeg rådene brugbare og fornuftige.

Jeg vil aldrig selv konsultere en sådan adfærdsdippelidut. Hvis en af mine hunde ville udvise en uacceptabel adfærd, jeg ikke selv kunne klare, er der for mig kun en vej.

[cs-dumle]

Irene har en FT cocker spaniel som bliver brugt på bedste jagtvis

[cs-dumle]

 

Ved træning og arbejde med hunde kan man strengt taget ikek bruge hundebøger til ret meget, da enhver føring af hunde bør foregå "fra hoften", ellers vil man være for langsom og utydelig i sine kommandoer.

Det er jeg slet slet ikke enig i... Hvis ikke min veninde får læst nogle hundebøger inden hun får hund vil alt foregå "The Millan Way" når hun får hund

Jeg har lært meget af de bøger jeg har læst, specielt om hundesprog og havde jeg ikke haft den viden havde jeg ikke reageret "fra hoften" som jeg gør nu.

 

Jeg kan godt se at adfærdsbehandlerne kan være for meget på hver deres måde, men man kan jo tage det man syntes man kan bruge til noget. Jeg har lidt fra Victoria, lidt fra Hallgren, lidt fra Jarnved, en hel masse af mig selv og lidt fra hundeforummet med når jeg træner med Dumle.

Havde jeg ikke haft det havde jeg stadig haft en stresset hund der ville rende forvirret rundt og som jeg ikke ville have nogen form for kontakt til.

 

Det store spørgsmål i denne sammenhæng: Hvorfor kan man som hundeejer, både kommende, nuværende og forhenværende, åbenbart ikke leve, endsige dyrke sin hobby: "hund", uden at være bakket op af noget der mest af alt minder om et formel1 racing-team af adfærdsfolk, dyrlæger, venner og bekendte, hundesagkyndige af andre slags og meget mere?

Hvorfor kan man ikke få børn uden at få besøg af sundhedsplejersken, søge råd hos læge, venner, familie osv.?

Vi søger vel alle de bedste råg til at få opdraget vores hunde bedst muligt? Jeg syntes det ville være mere synd hvis man lever i sin egen lille osteklokke og nægter at ændre sit syn på noget som helst og kun mener at man selv ved bedst.

 

Hvad blev der af almindelig sund fornuft, og en god og erfaren kontaktflade?

Den blev erstattet af ord som "rangorden", "flokleder", "hunden skal kende sin plads", "hold hunden nede". Og så blev den efterhånden til almindelig sund fornuft. Jeg er da glad for der er nogle der går ind og fortæller at sådan behøves det ikke nødvendigvis at være...

 

Det var debatoplægget, håber da nogen vil slå sig løs :blink:

[cs-dumle]

Mht. Irenes svar tror jeg eventuelt hun har formuleret sig en smule forkert. Jeg kunne tænke mig hun mener det er almindeligt for hunden at jagte og følge sine jagtgener ikke at det er sundt og naturligt for hunden at rende rundt og opføre sig mærkeligt.

[DKWiechert]

Egentlig synes jeg, dit indlæg er lidt rodet

 

Det undskylder jeg. Forsøgte at gøre det så ligefremt som muligt, hvad der så ikke er lykkedes

 

 

Men det var måske ikke det debatten lagde op til

Tjaa. Debatten lægger op til meget, og ingenting alligevel, åbenbart

 

Meningen jeg vil frem til er, at man ofte fremstiller hundeadfærdsbehandlere som rene guruer, når dette tydeligvis ikke er tilfældet.

 

AT hun så har en spaniel, og endda går på jagt, gør det bestemt ikke bedre. I så fald burde hun vide at jagthunde generelt, ikke er avlet til at jage som sådan. Snarere tværtimod.

Faktisk er der kun meget få racer indenfor jagthundeverdenen der ER avlet til dette. Weimaraneren er én af dem. Den er avlet med evne for at hetze vildt, selvom jeg selv ikke helt har forstået meningen med dét.

Og naturligvis støvere, som jo som sådan egentlig ikke jager noget. Den er til gengæld eminent til at forfølge vildt i mageligt tempo.

(Bare for at nævne en race og en type)

 

Og at m,ene at det er helt normal adfærd for en retrievertype decideret at jage et bytte, som det jo bliver til, er da helt hen i skoven.

 

Hun skriver at det er meget svært at pille den selvstændighed ud af en hund.... hmmmm. Tjaaaa..... Normalt vil jeg påstå at det er ekstremt let at pille selvstændig adfærd UD af en hund, men også meget svært at putte selvstændighed ind i en hund der ikke er det. (jeg ved hvilket udgangspunkt jeg ville foretrække ved en hvalp!)

 

Men hun er kendt, og hendes råd tages jo råt for usødet. Jeg selv kan kun ryste på hovedet af sådan en ytring som jeg har sakset herind.

 

Havde det nu været Milan der havde svaret i en brevkasse, hvor spørgsmålet går på at hunden knurrer ved madskålen hvis man tager maden fra den, så havde svaret været: vend hunden rundt, og vis den at det er DIG der bestemmer...

 

Tjaaaa. For nogen skal det da nok virke. Jeg mener det er nonsens, og at hunden bare skal have fred. Dens beskyttertrang over maden skal nok forsvinde med tiden, efterhånden som tilliden til dig vokser.

 

Men med alle de nuancer der er i hundehold alene her i DK, kan man så reelt fremhæve nogen som værende indehavere af "den rigtige metode"

 

Ikke blot det ufravigelige faktum at hunde idag nærmest er blevet et accessoire i visse "kredse", såvel som en lille pullergøj, hvor hvert eneste hårstrå der knækker under halsbåndet skal tilses af en dyrlæge og i værste fald sågar meldes til opdrætteren, for at man kan få erstatning, gør mig nervøs.

Aldrig før har man set så mange problemer med hunde.

Eller HAR man set det samme antal, problemerne var bare ikke "problemer" for 10 år siden?

[Biene]

Eller HAR man set det samme antal, problemerne var bare ikke "problemer" for 10 år siden?

 

Det har du sikkert ret i.

Når man finder ud af, at hunden ikke er en tøjhund, men et levende væsen, som laver alle mulige numre som at jagte fugle og ødelægge sko og hvad sådan en hvalp ellers kan finde på, og det er ikke småting (jeg har selv en foretagsom hvalp på 5 mdr.) Så er det ikke sjovt længere, og så kommer adfærds o.s.v. ind i billedet, for det kan da ikke være normalt.

 

Efter min mening kan en adfærds o.s.v. ikke hjælpe med noget som helst. Enten er der noget galt med hunden, det kan man ikke lave om. Eller også er det ejeren, der ikke magter opgaven, og det er også svært om ikke umuligt at lave om på.

 

Det er jo blevet meget moderne at have hund, og ikke alle magter opgaven.

[Gæst ThomasTBO]

Det har du sikkert ret i.

Når man finder ud af, at hunden ikke er en tøjhund, men et levende væsen, som laver alle mulige numre som at jagte fugle og ødelægge sko og hvad sådan en hvalp ellers kan finde på, og det er ikke småting (jeg har selv en foretagsom hvalp på 5 mdr.) Så er det ikke sjovt længere, og så kommer adfærds o.s.v. ind i billedet, for det kan da ikke være normalt.

 

Efter min mening kan en adfærds o.s.v. ikke hjælpe med noget som helst. Enten er der noget galt med hunden, det kan man ikke lave om. Eller også er det ejeren, der ikke magter opgaven, og det er også svært om ikke umuligt at lave om på.

 

Det er jo blevet meget moderne at have hund, og ikke alle magter opgaven.

 

Det er jo det samme som med børneopdragelse: mange moderne forældre er blevet totalt hjælpeløse, helt blanke, når det gælder deres børns små og store unoder. Man siger skolen efterhånden står for opdragelsen, for forældrene, de kan ikke hitte ud af det. Jeg tror der er flere grunde til det, ikke mindst travlhed. En moderne hverdag er blevet yderst 'fragmenteret' - vi går fra 'projekt til projekt' og kommer let til at miste det store overblik over, hvad det egentlig er der sker omkring os. Derfor bliver de enkelte brudstykker (adfærd) uforståelige og usammenhængende.

 

Her er det så at hundeadfærdsdippelidutterne kommer ind i billedet. Med et, forhåbentlig, større overblik kan de hjælpe med at 'fremkalde filmen' for de rådvilde hundeejere. Fortælle hvad der foregår, hvad der udløser bestemte adfærdsmønstre, hvordan disse kan ændres osv.

 

Jeg vil da gerne erklære mig enig i, at visse mennesker bare ikke burde have hund, men at man ikke kan 'se' sin hund, behøver ikke nødvendigvis betyde at man er blind... måske har man bare lukket øjnene og skal have (lidt) hjælp til at åbne dem.

[Agnete87]

Der fik jeg sgu lige min aften-the galt i halsen da jeg læste Irenes svar på jagthunden der jagter fugle, normalt?? Nej Irene forkert svar det hedder ulovlig og uønsket adfærd, hunden skal kun tage fugle når den bliver bedt om det, der er en forskel på at be om og bare gøre det...

 

Jeg er vokset op med jagthunde og jagt, og et af grundprincipperne i apportrende jagthundetræning er at hunden ikke lætter sin popo før der er givet kald for det, dont move bitch GOOD DOGGY:blink:. Jeg bruger selv ikk adfærdsdibbedutter og kommer heller ikke til det, for folk skal sgu ikke blande sig i mit dýrehold eller mine metoder jeg bruger når jeg træner og opdrager på mine dyr, og jeg vil skide på hvad folk siger om mig, hvis jeg selv syntes det jeg gør virker...

 

Irene Jarnved er efter min mening hundeverdens Paris Hilton:engel:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(der må tages forbehold for galde i dette indlæg)

[Gryn]

Undskylder på forhånd hvis jeg ikke helt har forstået hvad det er vi skal debatere:-).

 

Jeg har en hund der er avlet til at tage småfugle, samt vandaport. Hun tager småfugle hvis vi ikke er hurtige på aftrækkeren. Hvis hun kan høre fugle i en busk tager hun stand.

For mig er det OK hun snupper en fugl en gang i mellem, kan ikke se det er værre end når katte gør det.

Vi har brugt adfærdsbehandler til vores hund da hun havde stess, må sige det hjalp.

Jeg har også været til/på seminar med Anders hallgren hvor emnet var stress, jeg er ret sikker på han ved noget om hunde.

Det er bestemt ikke alle hundehaløjser jeg vil ty til, det er vel en smagssag.

Jeg vil helt sikkert mene hundebøger kan bruges til at lære træning, og visse hundetrænere bør måske læse en bog eller to.

[Flaffy,Zozo,Luna]

Egentlig synes jeg, dit indlæg er lidt rodet, men jeg vil kommentere det efter bedste evne.

Der er vel ikke noget mærkeligt i, at hunde tager fugle, hvis de kan komme til det. Jeg har selv et par stykker, der gør det. Det er så ikke jagthunde, men dværgpinschere. Og de er faktisk skrappe til det, men jeg synes ikke, det er specielt sjovt, da vi gerne vil have fugle i haven.

Det er jo moderne at bruge hundeadfærdsdippelidutter, som du kalder dem. Jeg må indrømme, jeg har ikke meget fidus til dem. Men jeg er også af den gamle skole og bruger mere de "gammeldags" metoder i min omgang med hundene.

Men det er jo ingen skade til, at man tilegner sig lidt teoretisk viden også. Jeg læser da mange hundebøger, selvom jeg har haft hunde i 40 år, og nogen gange tager jeg mig til hovedet og andre gange finder jeg rådene brugbare og fornuftige.

Jeg vil aldrig selv konsultere en sådan adfærdsdippelidut. Hvis en af mine hunde ville udvise en uacceptabel adfærd, jeg ikke selv kunne klare, er der for mig kun en vej.

 

 

Ja, Irene J. går på jagt med alle sine 3 hunde

 

Men du ku da sende hende en mail, hvis du ku tænke dig at få udybet, eller har spørgsmål til hendes svar :5up:

[Flaffy,Zozo,Luna]

Sorry Biene, den var ikke til dig men til TS.

[DKWiechert]

Jeg har en hund der er avlet til at tage småfugle, samt vandaport.

 

Puddel er avlet som apportører, og ikke til at "tage" en fugl på egen hånd

 

Du har en dværgpuddel ikke?

Dværgpuddel er næppe jagttypen. Der skal vi altså op i de store hunde, hvis jeg forstår min jagthundehistorie korrekt.

Dermed er dværgpudlen IKE avlet til hverken at apportere eller "tage" nogetsomhelst, men derimod at se "pæn" ud.

 

Hvis folk stadig er i tvivl gentager jeg gerne: Kun meget få jagthunderacer er avlet til at "jage" noget som helst.

Og derfor kan det ikke være "normal adfærd" at en hund tonser hovedløst rundt og jagter vildt på egen pote, og da slet ikke en retrievertype, som slet ikke må udvise "hård mund" i nogen form overhovedet.

 

 

Men sofar so good.

Hvad er det der får dem af jer der ser "lyset" i adfærdsbehandlere, til at tro det er det eneste rigtige, hvis jeg må være så fri at være firkantet endnu engang?

[Zaz-zaz]

Jeg gør indledningsvist opmærksom på at følgende er sakset fra et andet forum, og at meget af det skrevne, direkte såvel som indirekte er kraftigt farvet af andres udmærkede formuleringer!!

 

Øhmmm. tjøøø....

Jeg gør også!

 

Dette er sakset herind, for at illustrere hvorfor jeg mener mange adfærdsbehandlere reelt set burde holde sig til at snakke om en type hund og en type arbejde de kender, og ikke som hér.

 

et udmærket svar på det første, som jeg ligeledes sakser herind:

Svarene stemmer helt akkurat overens med mine egne meninger og begrænsede viden om labber, omend den kan være noget "farvet" af den person der kreerede selvsamme svar

 

Jeg har heller aldrig været "med" på jarnved bølgen.

 

Milan...tjaaa.... Heller ikke, omend han udviser noget mange kunne lære af, nemlig en utrolig rolig og fattet omgang med hunde. . Metoderne og argumenterne er dog noget forældede..

 

Victoria stillwell.... Skinger og hidsig. Mangler rolighed og håndterer hunde og mennesker som om de var symptomer.

 

Og man kan blive ved på samme sæt. Alle tre er ekstremer på hver deres måde, og alligevel har "man" travlt med at hænge en eller flere af dem ud som værende helt ude i hampen, og en eller flere af dem som værende rene "guruer".......... :hmm:

 

Jeg er af den klare overbevisning, at det nødvendigvis må være en kombination af det hele, og alligevel af ingenting overhovedet da det ultimativt er VORES ønsker en hund skal passes ind i.

 

Ved træning og arbejde med hunde kan man strengt taget ikek bruge hundebøger til ret meget, da enhver føring af hunde bør foregå "fra hoften", ellers vil man være for langsom og utydelig i sine kommandoer.

 

Det store spørgsmål i denne sammenhæng: Hvorfor kan man som hundeejer, både kommende, nuværende og forhenværende, åbenbart ikke leve, endsige dyrke sin hobby: "hund", uden at være bakket op af noget der mest af alt minder om et formel1 racing-team af adfærdsfolk, dyrlæger, venner og bekendte, hundesagkyndige af andre slags og meget mere?

 

Hvad blev der af almindelig sund fornuft, og en god og erfaren kontaktflade?

 

Det var debatoplægget, håber da nogen vil slå sig løs :blink:

 

Jeg vil bestemt ikke slå mig løs. Det er jo sent om aftenen. Jeg vil blot gætte på, at den almindelige sunde fornuft og en god og erfaren kontaktflade gik ud med badevandet, da det at have hund udviklede sig til at blive en sand videnskab. Vore dages hunde er sarte og har alskens problemer. De er tit syge, vil ikke spise, er kræsne, deres nerver er på nulpunktet og tyndslidte. De har stress i alle farver og hvis vi tror de ikke har det, så er det fordi, vi simpelhen ikke forstår vores hunde. De kan ikke være alene hjemme, har seperationsangst og gør og gør og gør. Om alle de fortrædeligheder skyldes hund eller ejer skal jeg lade være usagt, men hvordan skal man klare sig uden hæren af adfærdsdibbedudder osv i den situation ? Det at have hund i vore dage er jo nærmest et uløseligt problem længe før hunden overhovedet kommer i huset...

[Gryn]

Puddel er avlet som apportører, og ikke til at "tage" en fugl på egen hånd

 

Du har en dværgpuddel ikke?

Dværgpuddel er næppe jagttypen. Der skal vi altså op i de store hunde, hvis jeg forstår min jagthundehistorie korrekt.

Dermed er dværgpudlen IKE avlet til hverken at apportere eller "tage" nogetsomhelst, men derimod at se "pæn" ud.

 

Hvis folk stadig er i tvivl gentager jeg gerne: Kun meget få jagthunderacer er avlet til at "jage" noget som helst.

Og derfor kan det ikke være "normal adfærd" at en hund tonser hovedløst rundt og jagter vildt på egen pote, og da slet ikke en retrievertype, som slet ikke må udvise "hård mund" i nogen form overhovedet.

 

 

Men sofar so good.

Hvad er det der får dem af jer der ser "lyset" i adfærdsbehandlere, til at tro det er det eneste rigtige, hvis jeg må være så fri at være firkantet endnu engang?

 

Jo de er avlet til jagt, også til at tage småfugle. 90% af de Pudler jeg kender tager fugle. På et tidspunkt var jeg på et kussus hvor der var en fra DKK, hun havde papirer med om de forskellige racer.

Jeg har også kendt et par stykker der har brugt Dværgpudler til jagt.

[Zaz-zaz]

Puddel er avlet som apportører, og ikke til at "tage" en fugl på egen hånd

 

Du har en dværgpuddel ikke?

Dværgpuddel er næppe jagttypen. Der skal vi altså op i de store hunde, hvis jeg forstår min jagthundehistorie korrekt.

Dermed er dværgpudlen IKE avlet til hverken at apportere eller "tage" nogetsomhelst, men derimod at se "pæn" ud.

 

Hvis folk stadig er i tvivl gentager jeg gerne: Kun meget få jagthunderacer er avlet til at "jage" noget som helst.

Og derfor kan det ikke være "normal adfærd" at en hund tonser hovedløst rundt og jagter vildt på egen pote, og da slet ikke en retrievertype, som slet ikke må udvise "hård mund" i nogen form overhovedet.

 

 

Men sofar so good.

Hvad er det der får dem af jer der ser "lyset" i adfærdsbehandlere, til at tro det er det eneste rigtige, hvis jeg må være så fri at være firkantet endnu engang?

 

 

Hvis vi ser bort fra mynderne er der vel stort set ingen jagthunde, der skal fise rundt og jage på egen hånd. Dem jeg har oplevet gennem tiden, der har forlystet sig med den slags blev stemplet som uduelige...

[DKWiechert]

Gryn. Øhhhmmm. Nej den er ikke.

 

Pudlens historie:

De første Puddelhunde dukkede op i Europa i Middelalderen.

Allerede dengang havde de en markant klipning med helt

tætklippede områder. Årsagen til dette var deres funktion som jagthunde ved andejagt; klipningen skulle forhindre, at hundens pels satte sig fast i tjørne og grene, når den bevægede sig ud i mosen for at hente ænderne.

 

På fransk stammer navnet Caniche fra et øgenavn, "ande-hund"

eller "ælling". I Tyskland, som en tid gjorde krav på at være racens stamfader, hedder den Pudel, der er afledt af ordet "Puddeln", som betyder vade i vand.

Udover at være jagthunde har mange Puddelhunde gjort sig bemærket ved at have forsvaret deres herre tappert i kampe, nogle gange med livet som indsats.

 

Omkring det 15. århundrede forlader Puddelhunden lidt efter lidt moserne for at indtage selskabslivet. For at opfylde det parisiske bourgeoisis krav koncentrerede opdrætterne sig om at fremavle en stadig mindre race. På den måde opstod Dværgpudlen og derefter Toypudlen.

 

Og pudlen, selv jagttypen, er IKKE avlet til at "tage" vildt på egen hånd. Ikke engang at tygge i vildtet, da det beskadiger kødet.

(Omend jagtpudlen ER en relativt skarp hund, så helt uset er dén del ikke)

[DKWiechert]

ooog lidt mere om pudlens historie :blink:

Storpudel (Kongepudel) var oprindelig udbredt som jagt- og vagthund, og det var den, man så på udstillinger. Storpudelen anses for at være den ældste af de fire typer. Skulderhøjde:45-60 cm; idealmål: hanhunde 58-60 cm, hunhunde 55-58 cm.

Mellempudel har formentlig altid eksisteret side og side med storpudlen. Engelske kynologer taler om to forskellige pudelracer, jagtpudel og cirkuspudel. En af dem fremhæver, at pudlens nære tilknytning til mennesket skyldes, at den i århundreder har rejst rundt med franske cirkus og ”ikke har haft andet hjem end fodenden af sin herres seng, hvor i verden han så måtte befinde sig”. Skulderhøjde: 35-45 cm; idealmål: hanhunde 39-40 cm, hunhunde 37-38 cm. Dværgpudel skal ligne en formindsket udgave af mellempudlen, både i udseende og proportioner. For at opnå denne formindskede størrelse har det været nødvendig at krydse avismaterialet med andre dværgracer som f.eks. Malteser. Skulderhøjde: 28-35 cm; idealmål: hanhunde 32-33 cm, hunhunde 30-32 cm.

 

Hvis vi ser bort fra mynderne er der vel stort set ingen jagthunde, der skal fise rundt og jage på egen hånd. Dem jeg har oplevet gennem tiden, der har forlystet sig med den slags blev stemplet som uduelige...

 

Weimaraner har evne for at hetze vildt.

Støvere under én fællesbetegnelse "jager" jo egentlig også vildtet. Bare i adstadigt tempo, og uden at sætte tænder i noget.

Ruhår kan hetze

ridgebacken vistnok også.

 

men ja. Sådanne hunde bliver normalvis stemplet som uduelige, og dét med god grund.

:blink:

[Gryn]

Gryn. Øhhhmmm. Nej den er ikke.

 

Pudlens historie:

 

 

Og pudlen, selv jagttypen, er IKKE avlet til at "tage" vildt på egen hånd. Ikke engang at tygge i vildtet, da det beskadiger kødet.

(Omend jagtpudlen ER en relativt skarp hund, så helt uset er dén del ikke)

 

OK, så ved DKK ikke hvad de snakker om.

 

Har fundet lidt her:

Puddel-dværg

 

Puddelen kendetegnes ved dens formklippede pels, der bliver ved med at vokse og skal klippes regelmæssigt.

Pudlens oprindelige arbejde var som jagthund og klipningen hjalp til med at mindske vandmodstanden, så den lettere kunne apportere fra åbent vand.

Kilder viser, at denne gamle race har haft mange forskellige funktioner gennem tiden: krigshund, cirkushund, jagthund, hyrdehund, servicehund, falkonerhund, men vigtigst af alt som selskabshund.

Pudlen yder fortræffelig tjeneste ved al slags vandjagt, den lader sig bruge som støver, og den lader sig afrette til at finde trøfler«.

En anden fortæller i begyndelsen af 1800-tallet: »Pudlen bruges ikke alene som vandhund, men også som stående hønsehund, og der kommer den op på siden af de bedste af disse«.

[DKWiechert]

OK, så ved DKK ikke hvad de snakker om.

 

Har fundet lidt her:

Puddel-dværg

 

Puddelen kendetegnes ved dens formklippede pels, der bliver ved med at vokse og skal klippes regelmæssigt.

Pudlens oprindelige arbejde var som jagthund og klipningen hjalp til med at mindske vandmodstanden, så den lettere kunne apportere fra åbent vand.

Kilder viser, at denne gamle race har haft mange forskellige funktioner gennem tiden: krigshund, cirkushund, jagthund, hyrdehund, servicehund, falkonerhund, men vigtigst af alt som selskabshund.

 

Pudlen yder fortræffelig tjeneste ved al slags vandjagt, den lader sig bruge som støver, og den lader sig afrette til at finde trøfler«.

En anden fortæller i begyndelsen af 1800-tallet: »Pudlen bruges ikke alene som vandhund, men også som stående hønsehund, og der kommer den op på siden af de bedste af disse«.

 

Det der beskrives dér, er jo den oprindelige puddel: Storpudlen/jagtpudlen/kongepudlen

:blink:

[Gryn]

Puddel er avlet som apportører, og ikke til at "tage" en fugl på egen hånd

 

Du har en dværgpuddel ikke?

Dværgpuddel er næppe jagttypen. Der skal vi altså op i de store hunde, hvis jeg forstår min jagthundehistorie korrekt.

Dermed er dværgpudlen IKE avlet til hverken at apportere eller "tage" nogetsomhelst, men derimod at se "pæn" ud.

 

Hvis folk stadig er i tvivl gentager jeg gerne: Kun meget få jagthunderacer er avlet til at "jage" noget som helst.

Og derfor kan det ikke være "normal adfærd" at en hund tonser hovedløst rundt og jagter vildt på egen pote, og da slet ikke en retrievertype, som slet ikke må udvise "hård mund" i nogen form overhovedet.

 

 

Men sofar so good.

Hvad er det der får dem af jer der ser "lyset" i adfærdsbehandlere, til at tro det er det eneste rigtige, hvis jeg må være så fri at være firkantet endnu engang?

 

Nok det samme som nogen "ser lyset" i deres hundetræner.

 

Vores forhenværende træner kunne ikke hjælpe os, men det kunne en med en del forstand på hundens psyke, samt vores dyrlæge. Uden dem har Groa ikke levet i dag.

[cs-dumle]

Puddel er avlet som apportører, og ikke til at "tage" en fugl på egen hånd

 

Du har en dværgpuddel ikke?

Dværgpuddel er næppe jagttypen. Der skal vi altså op i de store hunde, hvis jeg forstår min jagthundehistorie korrekt.

Dermed er dværgpudlen IKE avlet til hverken at apportere eller "tage" nogetsomhelst, men derimod at se "pæn" ud.

 

Hvis folk stadig er i tvivl gentager jeg gerne: Kun meget få jagthunderacer er avlet til at "jage" noget som helst.

Og derfor kan det ikke være "normal adfærd" at en hund tonser hovedløst rundt og jagter vildt på egen pote, og da slet ikke en retrievertype, som slet ikke må udvise "hård mund" i nogen form overhovedet.

 

 

Men sofar so good.

Hvad er det der får dem af jer der ser "lyset" i adfærdsbehandlere, til at tro det er det eneste rigtige, hvis jeg må være så fri at være firkantet endnu engang?

Hvem har sagt det er det eneste rigtige? Jeg skrev jo netop før at jeg tager det fra dem jeg syntes jeg kan bruge ved min hund. For eksempel Millan og Fennel kunne jeg aldrig finde på at lytte til, hvorimod jeg med de andre kan være uenig i få ting og bruge de ting jeg finder nyttige. Det tror jeg også mange andre gør, det er jo ikke det eneste rigtige, men det skader vel ikke at lytte til andre metoder end ryk i linen, råb og det mere hårde... Jeg ville syntes det skader meget mindre og hvis det så oveni købet virker og man får en glad hund... Ja så er det noget for mig :blink:

[DKWiechert]

CS-dumle:

ingen endnu :blink: Jeg stiller det bare firkantet op, og du ahr lige afskrevet Milan og Fennel helt og aldeles, så jeg vil spørge hvorfor?

[cs-dumle]

CS-dumle:

ingen endnu :blink: Jeg stiller det bare firkantet op, og du ahr lige afskrevet Milan og Fennel helt og aldeles, så jeg vil spørge hvorfor?

 

Fordi jeg så Millan på tv og tænkte det ikke var måden jeg ville behandle min hund på... Har læst en bog af Fennel og syntes egentligt i starten den virkede meget logisk til jeg til sidst godt kunne se at det var at gå med små sko (efter min mening) når man tror man kan afhjælpe samtlige af hundes problemer ved at ignorere hunden... Jeg afskriver skam ikke uden at have undersøgt deres holdninger først