Han er på tværs med sit foder.

[Gæst Natascha21]

Jeg ved sgu snart ikke hvad jeg skal gøre med den hund.

 

Han er absolute ikke kræsen, han er bare på tværs. For han ved at hvis han ikke spiser det der bliver serveret, jamen så kommer der jo nok noget bedre.

 

Jeg købte olivers for 1 mdr siden. Det gad han ikke spise.. Han gik 2 dage uden mad, fordi han ik gad at spise det. På 2. dagen om aftnen, spiste han endelig, og derefter gad han så ikke spise igen.

 

Det havde jeg altså ikke samvittighed til. Så jeg blandede det op med dåsemad, og så røg det ned. En morgen havde jeg så ikke lige mere dåsemad, så han fik det blandet op med leverpostejsmadder. Tror i så han gad at spise dåsemaden? Næh! Nu havde han jo fået leverpostejsmadder, og det var da bedre.

 

Nå.. Men leverpostejsmadder er da egentlig også billigere.. Så det begyndte jeg at give ham.. Nu skal han nærmest have det tvunget ned i halsen.. Altså... Hva skal jeg nu gøre?

 

 

Det ender da med at han skal have serveret engelsk bøf

[DKWiechert]

Du ved da allerede hvad der er galt.

 

 

Stop med dét er vel første skridt.

 

Bagefter kan du jo begynde at gøre det liiidt mere interessant overhovedet at spise. Lad kræet arbejde for føden.

[Gæst Natascha21]

Du ved da allerede hvad der er galt.

 

 

Stop med dét er vel første skridt.

 

Bagefter kan du jo begynde at gøre det liiidt mere interessant overhovedet at spise. Lad kræet arbejde for føden.

 

Ja, jeg ved godt hvad der er galt. Stop med hvad?

 

Ja, men hvad hjælper det at lade ham arbejde for føden når han ikke gider spise det.

[DKWiechert]

Ja, jeg ved godt hvad der er galt. Stop med hvad?

Stop med at ændre kosten.

Vis lidt rygrad og vær lidt konsekvent. :blink:

 

 

Ja, men hvad hjælper det at lade ham arbejde for føden når han ikke gider spise det.

Fordi at arbejde for føden kan gøre føden mere interessant.

[Gæst Natascha21]

Stop med at ændre kosten.

Vis lidt rygrad og vær lidt konsekvent. :blink:

 

 

 

Fordi at arbejde for føden kan gøre føden mere interessant.

 

Jo, men nu har jeg jo allerede haft sultet ham i 2 døgn, hvor han bagefter var klar på at sulte 2 døgn mere. Han bliver alt for tynd hvis det skal være sådan.

 

Jamen jeg har prøvet det med at han skal arbejde. Puttet med i sådan en flaske med reb i hvor han skal prøve at få det ud. Kastet det ud over hele haven, gemt det osv.

 

Men han gider ikke røre det.

[Gæst Miss_menelli]

Der var en eller anden klog person herinde, der engang sagde, at ingen hund sulter ihjel, så længe den har foder til rådighed!

 

Du bliver simpelthen nød til at være konsekvent, når du har en hund, der lurer dig af så hurtigt!

Ellers kan du ligeså godt gå over til engelsk bøf med det samme.

 

Nu kan det selvfølgelig godt være, at det foder du bruger, ikke falder i din hunds smag, og at et andet mærke kan løse problemet.

Men ud fra din beskrivelse, tror jeg det ikke.

 

Og så er rådet om at arbejde for føden, også et rigtig godt råd - Så får du aktiveret hans hoved samtidig, og foderet bliver forbundet med nogle sjove "lege"

[Sille12]

Hej,

 

Nu er min hund godt nok vild med mad, men alligevel......

 

Jeg har købt en leo(er vel det samme som en kong) og der har jeg kommet lidt tørkost samt lidt tørrede fisk i og han elsker det. Han kan få lang tid til at gå med at få det ud og han synes det er rigtigt sjovt.

 

Han elsker også at søge lidt leverguffer på græsplænen.

 

V.H.

Sile

[PinPoynter]

En rask voksen hund kan tåle at sulte i ca 5 dage i streg f¢r det bliver sundhedsfarligt, så få du bare stivet rygraden lidt af

Hvad slags hund er det og hvor gammel er han?

[Gæst Any]

Både Jodie og katten gør det samme her. Jeg har heller ikke samvittighed til det. Derfor har jeg vænnet begge til at de får serveret lidt foder, som er blandet op med noget lækkert. Resten er ikke blandet op.

I starten spiste de kun det der var blandet med noget lækkert. Nu spiser de faktisk begge resten af foderet i løbet af dagen og natten, så jeg tror også der er et vanespørgsmål i det.

 

Dyr sulter ikke sig selv over længere tid. Så bare rolig med tiden skal din vuf nok begynde at spise hvad han skal bruge.

[Gæst Natascha21]

Han er samojed og er 10 mdr gammel.

 

For nogle mdr siden der spiste han simpelthen ALT hvad han kunne komme i nærheden af.

 

Jamen jeg har efterhånden prøvet lidt forskelligt slags tørfoder, så det er ikke det der er problemet. For da jeg skiftede over til olivers, troede jeg også han bare var blevet kræsen.

[PinPoynter]

Mine hunde gik også til og fra foderet i den alder, jeg ville skam ikke være så nerv¢s.

[Gæst Mie med Laika]

Natascha21, jeg står i ca. samme situation som dig.

 

Jeg har en samojed-tæve på 9 måneder, og da hun var lille var hun simpelthen så glad for sit foder :mums:, og vi brugte det også som godbidder.

 

For nogle måneder siden (en af de første gange det var rigtig varmt), begyndte hun bare lige at lugte til sin mad og så gå væk - og når vi lavede fordersøg i haven lod hun det bare ligge.

 

Jeg blev selvfølgelig også lidt bekymret, og jeg begyndte derfor at lade hendes mad stå fremme. Derefter gik hun bare ud og spiste lidt når hun var sulten.

 

Jeg har desværre ikke nogen løsning, da vi stadig er på det niveau med at maden står fremme. Men tror, som mange andre, at du skal passe på med at vende din hund til, at der altid er noget lækkert blandet i...

 

Jeg overvejer om jeg skal begynde kun at give min Laika mad en gang om dagen (om aftenen, da det er der hun spiser mest) for at gøre det lidt mere interessant, og så fjerne det igen efter en times tid :hmm:- Nogle der har erfaringer med dette???

 

PinPoynter: Rart at vide at det bare kan være en fase

Kan du huske hvornår dine hunde begyndte at interessere sig for foderet igen?

[PinPoynter]

For Indys vedkommende da hun var lidt over et år mener jeg... det var i hvertfald der hun ligepludselig var gået hen og blevet alt for tyk!

Jeg tror at de i den alder mister lidt appetit fordi de ikke vokser så explosivt længere, og derfor ikke har brug for så meget energi.

[Gæst Mie med Laika]

For Indys vedkommende da hun var lidt over et år mener jeg... det var i hvertfald der hun ligepludselig var gået hen og blevet alt for tyk!

Jeg tror at de i den alder mister lidt appetit fordi de ikke vokser så explosivt længere, og derfor ikke har brug for så meget energi.

 

Ok, tak for uddybning - det lyder som en meget sandsynlig forklaring :5up:

Så tror jeg bare jeg fortsætter som nu.

 

- Eller måske skulle jeg stjæle mine forældres labrador - Min Laika vil nemlig gerne spise, når han står ved siden af og kigger på :blink:

[PinPoynter]

Ok, tak for uddybning - det lyder som en meget sandsynlig forklaring :5up:

Så tror jeg bare jeg fortsætter som nu.

 

- Eller måske skulle jeg stjæle mine forældres labrador - Min Laika vil nemlig gerne spise, når han står ved siden af og kigger på :blink:

ja, bare fordi man ikke selv vil have noget betyder det jo ikke at andre skal have glæde af det

[Aussiepower!]

Chivas have også en periode i 7-9 mdr.s alderen hvor det kneb lidt med appetitten. Jeg tilskrev det hormonoer der fiser rundt i kroppen :blink:

 

Her i huset bliver der fodret to gange om dagen, fra hunden er 6 mdr. gammel. Morgen og aften og så får de 10-15 minutter til at spise og er maden ikke spist og de er gået fra fodret, bliver maden fjernet og ikke serveret igen før ved næste ordinære spisetid, det plejer gerne at hjælpe lidt på det, med tiden finder de ud af at man spiser når der bliver serveret, man får ikke noget bedre, og er maden ikke spist inden for 10-15 minutter, så er det bare ærgeligt

[guanomo]

vi er de "lykkelige" ejer af en madglad hund uden prop :hmm:

 

han får fodersøgning morgen og aften og det bliver spist alt sammen, for han tjekker efter en ekstra gang ved at gå ud igen efter 10 min efter han er kommet ind efter han har spist.

 

jeres hund vil nok næppe sultne, sig i stedet for at blande alt muligt i maven så find på sjove måder at fodrer ham på, giv ham det som godbid når i træner, i flasker, spredt ud over græsplænen eller lign.

[Gæst Mie med Laika]

ja, bare fordi man ikke selv vil have noget betyder det jo ikke at andre skal have glæde af det

 

Lige præcis!

Og mine forældres hund har heller ikke den største appetit, så vi sørger gerne for at de får et måltid når de er sammen - så bliver der spist op fra begge parter :mums: Og bagefter skal de selvfølgelig lige bytte skål - det kunne jo være den anden havde misset noget

[Gæst Mie med Laika]

Chivas have også en periode i 7-9 mdr.s alderen hvor det kneb lidt med appetitten. Jeg tilskrev det hormonoer der fiser rundt i kroppen :blink:

 

Her i huset bliver der fodret to gange om dagen, fra hunden er 6 mdr. gammel. Morgen og aften og så får de 10-15 minutter til at spise og er maden ikke spist og de er gået fra fodret, bliver maden fjernet og ikke serveret igen før ved næste ordinære spisetid, det plejer gerne at hjælpe lidt på det, med tiden finder de ud af at man spiser når der bliver serveret, man får ikke noget bedre, og er maden ikke spist inden for 10-15 minutter, så er det bare ærgeligt

 

Det lyder godt - det må jeg prøve! :5up: Tik tak!

Og så håber jeg at hun snart får lyst til fodersøg og aktivitetsbold igen!

[Gæst mk101]

Det er selvfølgelig et "farligt" emne at bevæge sig ind på, for også indenfor dette emner hersker der små tendenser til religiøs overbevisning.

 

Min helt egen mening omkring emnet er, at det ikke nytter en fis at skøjte gennem foderet for at finde noget, hunden syntes er det ultimative gourmet måltid. Bevares, hvis hunden fungerer dårligt på et foder, skal man naturligvis finde noget andet. Men hvis det blot handler om at hunden går fra, ville jeg ikke selv skifte det.

 

Selv er jeg beriget med et gammelt madøre, der spiser ALT og er så ivrig efter spiseligt at jeg uden problemer kan træne hende med tørfoder alle steder. Så har jeg haft udfordringen i det nyeste kræ, der også i en periode ingen interesse viste for mad. Måske er det fordi det ikke er min første hund, eller også er jeg for pragmatisk på det område, men det har aldrig faldet mig ind at gøre noget ekstraordinært for at få hunden til at æde. Vil man ikke have del i ressourcerne, ja så må det være eget valg.

 

Skal dog straks sige, at vi da gik så langt som at alt andet end stillesiddende aktivitet var bandlyst i de perioder hvor lillehunden skulle spise. Hvilket hjalp. For når hun ikke skulle bruge tid på at finde ud af hvad vi hver især gik og lavede, kunne hun koncentrere sig om at spise. Nu er hun i en alder af 15 måneder en glubsk ædende hund, der spiser op og gør det hurtigt - inden den store kommer og savler hende i nakken.

 

Nogle er af den overbevisning, at hyppige foderskift kan gøre hunden kræsen. Men måske det bare handler om, at hunden har luret der er en mulighed for at få noget nyt og spændende, der viser sig som kræsenhed. Jeg indførte gerne noget mere konsekvens rundt omkring. I særdeleshed hos min svoger og svigerinde, der - sidste gang vi skulle passe deres kræ - afleverede den med en besked om, at den kunne ville spise hvis den fik leverpostejsmadder serveret på et skærebrædt - lagt op i en lige linje!!! Behøver jeg at sige, at vi fodrede den i en skål med tørfoder uden problemer i en uge.

 

Hos omtalte familiegren er problemet i mine øjne helt klart, at foderet står tilgængeligt hele døgnet. I flere forskellige afskygninger. Men hvorfor skulle den overhovedet overveje at røre det, når den ved den senere på aften bliver "kørt på McDonalds" (elsker den sammenligning fra tidligere tråd. Tak PinPoynter!). Hunden er ikke kræsen, men forvænt.

 

En anden hund vi passer en gang i mellem, har til gengæld ikke den store madlyst, hvilket til dels også skyldes at han er vant til at blive serviceret. Men hvis man giver foderet som belønning under træning, ryger det ned uden problemer. Hvilket den i øvrigt også gør for familiemedlemmet. Bare det ikke er fodersøg eller andet "kedeligt" man skal udføre på egen hånd. Næh, nej. Det skal være samarbejdsøvelser!

 

Min opskrift på fodersituationen hjemme er bespisning én gang i døgnet (med den alder de er i nu). Man har i princippet så længe man behøver for at spise op, men hvis man går fra foderet og laver noget andet, så bliver det fjernet. Og det kommer ikke frem igen før end til næste måltid. Ganske som Aussiepower beskriver.

 

Opskriften i forhold til problemet nævnt i tråden, ligner det ovenstående ganske meget. Tilbyd foderet prøv at have ro på og giv x antal minutter til at det bliver spist. Sker der ikke noget, så fjern det og lad det først komme frem igen til næste måltid. Eller alternativt; brug det som belønning til små hyggelige træningssessioner i haven (hvor der ikke er andre indtryk at kæmpe mod).

[FrkSmilla]

Ihh. Det er også lige den netop den situation jeg står i. :rolleyes:Jeg tror dog jeg vil blande dåsefoderet i, for jeg er nervøs for at min egen hund (på 7 måneder) ikke får den næring hun skal have. Så kan vi sultestrække, når hun er udvokset.

 

Jeg ville ikke bruge tørfoderet som træningsmad, hvis der er så lidt interesse for det. Det er da lige til at dræbe initiativet. :blink: Foderbolde, plasticflasker, søgning i græs virker heller ikke her..

[Gæst mk101]

Jeg mener absolut ikke det dræber initiativet at bruge foder som belønning under træning. Tværtimod. Vi skal altså huske på, at det er vigtigt vi ikke tager alt arbejde for vores domisticerede hunde. Det er ganske unaturligt at de får deres mad serveret i en skål - og har det til rådighed hele dagen. Så hellere gøre det til en fest og belønne for godt udført arbejde. Bonus ved det: hunden vil føle en "eksistensberettigelse".

 

Selvfølgelig får din hund - også når den er 7 måneder - den næring den skal have. Også uden du blander dåsefoder i. Jeg skal ikke blande mig, og der er fri råderet over hvordan man vil lade sin hund vokse op - min mening er dog at man skyder sig selv i benet.

 

Faktisk er det min generelle opfattelse - og nu er det her mest af alt møntet på det jeg har set på egen hånd (familierelationen) - at hvad der burde være naturlig omgang med en hund bliver ophøjet til noget mytisk. Selvfølgelig skal vi bruge den viden omkring indlæringspsykologi der eksisterer og træne via lyst og motivation. Men det betyder IKKE at man ikke må sætte krav og være konsekvent i sin opdragelse. Og det er hvad jeg ofte oplever der sker; det er gået med hundeopdragelse som det har været med børneopdragelse alt for mange år. Nej og skal er ikke eksisterende ord og resultatet ses som adfærdsproblemer hos hundene der i misforstået kærlighed og forsøg på at gøre det bedste, ikke har fået sat grænser og forstår hvordan de skal navigere i deres hverdag.

 

Jeg elsker mine hunde og tilegner mig gerne ny viden om den bedste måde at træne og opdrage på med mere. Men når det kommer til stykket er det en hund, der skal lære impulskontrol, regler og rammer - og som ikke skal have serveret deres mad mens vi synger hymner og pynter med persilleblade.

 

En hund der ikke spiser vil ikke dø af sult når maden dagligt tilbydes. Den vil ikke blive fejlernæret. Den vil ikke blive blind, den vil ikke få knogleskørhed, senere udviklet eller få et hadfuldt kærlighedsforhold til deres ejer. At snakke om dårlig samvittighed syntes jeg er en misforståelse, og bunder i at man tillægger hunden menneskelige egenskaber den ikke kan honorere.

[DKWiechert]

Jeg mener absolut ikke det dræber initiativet at bruge foder som belønning under træning. Tværtimod. Vi skal altså huske på, at det er vigtigt vi ikke tager alt arbejde for vores domisticerede hunde. Det er ganske unaturligt at de får deres mad serveret i en skål - og har det til rådighed hele dagen. Så hellere gøre det til en fest og belønne for godt udført arbejde. Bonus ved det: hunden vil føle en "eksistensberettigelse".

 

Selvfølgelig får din hund - også når den er 7 måneder - den næring den skal have. Også uden du blander dåsefoder i. Jeg skal ikke blande mig, og der er fri råderet over hvordan man vil lade sin hund vokse op - min mening er dog at man skyder sig selv i benet.

 

Faktisk er det min generelle opfattelse - og nu er det her mest af alt møntet på det jeg har set på egen hånd (familierelationen) - at hvad der burde være naturlig omgang med en hund bliver ophøjet til noget mytisk. Selvfølgelig skal vi bruge den viden omkring indlæringspsykologi der eksisterer og træne via lyst og motivation. Men det betyder IKKE at man ikke må sætte krav og være konsekvent i sin opdragelse. Og det er hvad jeg ofte oplever der sker; det er gået med hundeopdragelse som det har været med børneopdragelse alt for mange år. Nej og skal er ikke eksisterende ord og resultatet ses som adfærdsproblemer hos hundene der i misforstået kærlighed og forsøg på at gøre det bedste, ikke har fået sat grænser og forstår hvordan de skal navigere i deres hverdag.

 

Jeg elsker mine hunde og tilegner mig gerne ny viden om den bedste måde at træne og opdrage på med mere. Men når det kommer til stykket er det en hund, der skal lære impulskontrol, regler og rammer - og som ikke skal have serveret deres mad mens vi synger hymner og pynter med persilleblade.

 

En hund der ikke spiser vil ikke dø af sult når maden dagligt tilbydes. Den vil ikke blive fejlernæret. Den vil ikke blive blind, den vil ikke få knogleskørhed, senere udviklet eller få et hadfuldt kærlighedsforhold til deres ejer. At snakke om dårlig samvittighed syntes jeg er en misforståelse, og bunder i at man tillægger hunden menneskelige egenskaber den ikke kan honorere.

Sidst jeg skrev dét der, fik jeg at vide at jeg tog fejl

[Gæst mk101]

Sidst jeg skrev dét der, fik jeg at vide at jeg tog fejl

 

Kunne jeg godt forestille mig. Og fik fornemmelsen af at lægge mig tilrette i et hvepsebo i det øjeblik jeg trykkede "send svar".

[Splinten, mor og mig]

Sidst jeg skrev dét der, fik jeg at vide at jeg tog fejl

 

Det GØR du også.... men ikke desto mindre har MK101 ret i alt Sådan er brillerne "man" læser med så forskellige :blink: