Hop til indhold

kemisk kastration af hanhund


Gæst skovtrold
 Share

Recommended Posts

Gæst skovtrold

Har bestilt tid på mandag til en kemisk kastration af Theodor. Det er et implantat han skal have. Det skulle så virke i 6-12 mdr.

 

Grunden til at jeg prøve dette er at han til træning stresser rigtig meget over andre hunde og jeg nærmest ikke kan få kontakt til ham. Han er begyndt at strinte inden for, selvom han er renlig. Selv om han er blevet god til at være med i haven uden snor og lege med mig, uden at løbe væk, så har han strejfet et par gange hvor han er væk over ½ time.

 

Og ja, han bliver luftet, stimuleret og trænet med, lige som han plejet. Har til træning hørt flere succes historie. Om hunde der blev trænings bare, kontakt bare, selv om der er andre hunde.

 

Er der nogen her der har erfaring? både med dette implatat og rigtig kastration, for det overvejes, hvis vi har god virkning af dette.

 

Og hvad har jeres pris været for implantatet, burde jeg hente priser andre steder fra? fik at vide at det koster 500 kr + konsultations gebyr = ca 8-900 kr

Link til indlæg
Del på andre sites

hvor gammel er han nu :genert: (tænkte på hans alder og hans markerings lyst indenfor)

 

Det med kontakt til træning, er han på et hold hvor de leger og hilser? for jeg ville prøve at droppe det, vi havde samme erfaring som jer til første trænings pas, men de hilste aldrig så han fandt hurtigt ud af få ro på og have kontakt til mig da han godt "vidste" man ikke fik hilst på de andre hunde.

 

Mht. kemisk så er det ikke sikkert at virkningen af den er den samme som et indgreb, mener vores dyrlæge sagde at cirka 80 % af tilfælde ville det give næsten 100 % samme resultat.

Men det kan sagtens være en god ide at prøve først :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst skovtrold

Han bliver 2 år den 21 juni.

 

Det har været forsøgt ikke at hilse. At øve kontakt for sig selv på flere måde på varierende afstand af de andre. Ingen effekt, tvært i mod. Han hænger bare i linen for at komme hen til dem

 

Et par gange er vi kommet først, med vilje, og har hilst på de andre en efter en når de kommer op på pladsen. De hjælper bedre. Men dog ikke helt vildt.

 

Har været ude og træne agility for mig selv efter arbejde. Så går det helt fint. Indtil der dukker 2 hunde op på banen ved siden af. Så hænger han i hegnet igen. Da de andre holdt pause, lukkede vi dem sammen så de kunne lege lidt. Dejlige dame hunde :) Men så gad han ikke rigtig lege alligevel.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 4 weeks later...
Gæst Maria T

Det lyder umiddelbart som om, det er en suprelorin-stav, du skal have indlagt i din hund?

Som det er nævnt, går der ganske rigtig 6 uger, inden denne fungerer - i de 6 uger stiger hundens testosteronniveau yderligere, så der skal sættes ind med ekstra tålmodighed.

Fordelen ved denne metode frem for den normale kemiske kastration er, at der i denne ikke er tilsat angstdæmpende midler, hvorfor virkningen vil være meget mere lig en rigtig kastration - den er bedre at træffe en beslutning ud fra.

Jeg har selv denne stav i min hanhund (2½ år), og jeg er ovenud tilfreds!! Jeg mærkede en markant ændring efter præcis 6 uger! Han holdt op med at være aggressiv overfor andre hanner og holdt op med at parre kastrater. Desuden er hans duftinteresse faldet, og han kommer dermed med det samme i indkald. En højløbsk tæve kan han naturligvis stadig ikke stå for, men hans stressniveau falder hurtigt igen.

Det er i øvrigt en meget billig pris, du har fået, hvis det ellers er en suprelorin-stav, der er tale om!

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 1 month later...
Det lyder umiddelbart som om, det er en suprelorin-stav, du skal have indlagt i din hund?

Som det er nævnt, går der ganske rigtig 6 uger, inden denne fungerer - i de 6 uger stiger hundens testosteronniveau yderligere, så der skal sættes ind med ekstra tålmodighed.

 

Ja, meget ekstra tålmodighed. Desværre er bivirkninger af medikamenter ikke noget dyrlæger gerne taler om. De er vel i lommerne på medicinalindustrien ligesom menneskelægerne er det.

Min den største fik en suprelorin stav for 2 uger siden, og han har været helved på jorden siden da. Han fik den fordi han var for dominerende i flokken.

Det blev bare værre, og nu har han foretaget en fuldbyrdet anal voldtægt af en af mine andre hanhunde.

Nu har jeg kontaktet dyrlægen, om den skide stav kan blive fjernet. Kan den ikke det er det omplacering eller aflivning. Jeg vil ikke byde mig selv eller mine andre hunde den adfærd i ydereligere 4-6 uger.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja, meget ekstra tålmodighed. Desværre er bivirkninger af medikamenter ikke noget dyrlæger gerne taler om. De er vel i lommerne på medicinalindustrien ligesom menneskelægerne er det.

Min den største fik en suprelorin stav for 2 uger siden, og han har været helved på jorden siden da. Han fik den fordi han var for dominerende i flokken.

Det blev bare værre, og nu har han foretaget en fuldbyrdet anal voldtægt af en af mine andre hanhunde.

Nu har jeg kontaktet dyrlægen, om den skide stav kan blive fjernet. Kan den ikke det er det omplacering eller aflivning. Jeg vil ikke byde mig selv eller mine andre hunde den adfærd i ydereligere 4-6 uger.

Hvordan er forholdet mellem dem nu så? Stakkels hund, at han reagerede sådan på staven, for det må da heller ikke være rart for ham, at være så hormonelt stresset hele tiden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvordan er forholdet mellem dem nu så? Stakkels hund, at han reagerede sådan på staven, for det må da heller ikke være rart for ham, at være så hormonelt stresset hele tiden.

 

Gerningsmanden er lukket væk for sig selv. Dyrlægen siger at det hormonlort ikke kan fjernes længere fordi den er ved at blive opløst i det omkringliggende væv. Fabrikanten siger at det i meget sjældne tilfælde kan forekomme bivirkninger som dem jeg har oplevet. Med de sædvanlige eufemismer inden for den industri må det vel betyde at det er almindeligt forekommende.

 

Nu vil jeg se om jeg kan få en anden dyrlæge uden faglige skrupler, eller en kvaksalver til at grave en ordentlig luns ud af nakken på ham. Hellere et grimt ar end en død hund.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Maria T

Det er for dårligt, hvis dyrlægen ikke har oplyst om, at testosteron-niveauet vil stige de første 2-3 uger, for det er en kendt bivirkning. Hvis du sagde, at det er 2 uger siden, han fik den, så kan du forvente, at der går en uges tid mere med det høje testosteron-niveau, men derefter vil det begynde at falde. Dvs. at om fire uger, vil det være langt nede.

Det er naturligvis forskelligt fra hund til hund, hvor meget testosteron-niveauet stiger i de første uger, og det lyder til, at det har været meget hos din - den del er ikke til at forudsige.

Hvis du finder en dyrlæge, der vil gå med til at grave i din hunds nakke efter staven, så burde han/hun få frataget sin ret til at praktisere som dyrlæge, for det vil være yderst uansvarligt - ikke mindst som du beskriver det ønskede indgreb. Hvis det så lykkes dig at finde en kvaksalver, som du selv skriver, så er der en vis risiko for, at du alligevel ender med en død hund.

Men det er for dårligt, at dyrlægen ikke har oplyst om bivirkningerne med øget testosteron-niveau i starten, for de ER almindelige! Hvis voldtægtsofferet har haft behov for dyrlægehjælp, ville jeg argumentere voldsomt for, at denne hjælp stod på dyrlægens egen regning. Dit grundlag for at beslutte, om du ville risikere de første ugers bivirkninger har været ikke-eksisterende, fordi dyrlægen ikke har lagt alle kort på bordet.

Jeg håber, at du besinder dig mht. at få den fjernet, men også at du tager en alvorlig snak med dyrlægen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis jeg søger på Suprelorin +bivirkninger finder jeg intet der nævner at testosteroniveauet stiger. Det der nævnes er at der kan forekomme hævelser på implanteringsstedet, og evt lidt pelsudfald. Det anser jeg ikke som alvorlige bivirkninger.

Dyrlægen måtte ringe til fabrikanten for at aftvinge dem en indrømmelse af "at det kan forekomme i helt enkeltstående tilfælde".

Det er en 60 kilos hund vi snakker om her, og jeg ville da gerne have vidst at det var en afsikret bombe jeg lige pludselig fik i den anden ende af snoren. Normalt plejer han at være meget venlig og blid.

Faktisk skulle vi have været en tur forbi SFOen i morgen, det er det bedste han ved, og nu er de jo åbnet igen. Det skal vi helt sikkert ikke nu. Det var godt at det ikke blev dér jeg kom til at opleve de bivirkninger første gang.

 

Jeg kan tage chancen, og det gør jeg. I morgen har jeg en aftale med en kvaksalver som mener at have en metode til at fjerne noget af det giftstof. Om Happy går til ved det er en risiko jeg er villig til at tage, da alternativet i forvejen er aflivning.

 

Bagefter er der lige noget jeg skal have afklaret med min egen dyrlæge, uanset udfaldet i morgen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Kan du ikke beskrive hans adfærd?

 

Det lyder jo til at være ret vildt, når du snakker om aflivning, så det ville da være rart at få lidt mere info. Ikke at jeg tror, at vi nogensinde ville prøve en kemisk kastration, men det ville være rart at vide noget mere om det, i hvert fald.

Link til indlæg
Del på andre sites

Han er utilregnelig. Skæbnen vil at jeg har en tæve i løbetid her i huset. De to andre hanhunde klarer det, men ham her er totalt gak. For bare et halvt år siden kunne jeg træne ham på en træningsplads sammen med en løbsk tæve, det interesserede ham ikke.

Jeg kan sagtens tumle en intakt hanhund samen med en løbsk tæve, men en utilregenlig hormonbombe tør je gikke tage ansvaret for.

Han hyler, parrer sig med alt og alle, og angriber spontant de andre hunde. Det er stort set umuligt at få kontakt til ham, hvor han under normale omstændigheder nærmet er førerfikseret.

I kraft af hans store styrke er det farligt.

Derfor har jeg reelt kun to muligheder, se at få mest muligt af det lort ud af kroppen på ham, eller aflivning.

Som det er nu ligger han i kælderen lænket til et stort tykt vandrør, han har en stramtsiddende mundkurv fordi hans hyleri har medført absolut berettigede klager. Det er ikke den måde jeg ønkser at holde hund, og jeg synes det er dybt uværdigt.

Ja, måskemåske har det ændret sig om en uge eller to eller fire. Eller måske også ikke. Der kan nå at ske mange ulykker indtil da, og han skal ikke ligge i kældren på den måde i en hel uge. Derfor findes der ingen tredje løsning.

Min egen dyrlæge svarer ikke på mail, så kvaksalveren i morgen er min sidste udvej.

 

Man kan være uenig med mig i den beslutning jeg er ved at træffe. Men hvis nogen har lyst kan de da endelig komme forbi med deres hund. Han tager både hanner og tæver, og det vil aflaste mine andre hunde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hold da op - tak for kaffe.

Vi fik vores 1½ års hanhund medicinsk kastreret for en lille måneds tid siden (for 831 kr.), og fik heller intet at vide om stigende testosteronniveau de første par uger. Temmelig useriøst egentlig.

Jeg nævnte også for dyrlægen, at jeg godt nok havde læst, at indgrebet ikke altid var direkte sammenligneligt med en rigtig kastration, men det kunne hun ikke genkende.

Men nu man læser om det, så kan jeg da sagtens huske flere gange, hvor jeg har tænkt, at han nærmest var mere ulydig end før, glemte ting han vidste osv. samt at han blev endnu mere dominerende end han var i forvejen.

Jeg håber, det går i orden, uanset hvilken løsning du vælger.

Kender du ingen, som kan passe ham nogle uger? (Nogen med boligforhold, hvor naboerne ikke generes på samme måde?)

Link til indlæg
Del på andre sites

Kender du ingen, som kan passe ham nogle uger? (Nogen med boligforhold, hvor naboerne ikke generes på samme måde?)

 

Det er meget svært at finde hundeerfarne mennesker, som ikke har børn eller egen hund. Hundepensionerne her i området har stadig ferietravlt, og der vil ikke være nogen plads ledig de første to uger, og jeg tvivler lidt på at de i det hele taget vil kunne huse en hund med den slags problemer.

 

Inden jeg tager af sted til Dr Kvak i morgen vil jeg ringe til min egen dyrlæge, og høre om de skulle være kommet i tanke om et mirakel, eller bare halvvejs forsøge at prøve at redde æren på anden vis.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Arkiveringsalf

Jeg tjekkede lige på PEPTECH's hjemmesiden og det ser ikke godt ud - det er ret tydeligt at se at de smører tykt på, men det er desværre ikke samme krav for dyremedicinalfirmaer, som for til mennesker. Det ser ud som om testosteron topper omkring dag 50.

Til deres forsvar har det "kun" været ude i ca. 6 år og hvis man tænker på de ting man fandt ud af om p-piller efter det blev frigivet, så kunne det være værre (hvilket er uhyggeligt).

Jeg ved ikke så meget om det, men det virker som en meget dårlig idé at desensitivere GnRH receptorer, da den slags effekter normalt hænger ved.

Link til indlæg
Del på andre sites

Dagens resultat var at skidtet ikke kan fjernes. Ikke desto mindre florerer der beretninger på tyske fora om at det kan gøres, og at virkningerne herefter hurtigt forsvinder.

På baggrund af det der er sket tror jeg ikke at Happy nogensinde kan komme til at fungere i min flok igen, og derfor har jeg truffet beslutningen at han skal omplaceres.

Indtil da har han fået noget sovemedicin, så han bare er til stede, og heller ikke mere. Alligevel vil jeg ikke have noget forhastet omplacering.

 

Men her vil jeg ikke stoppe. Der sidder en fabrikant af det skide Suprelorin som fortier at der er nogle meget ubehagelige bivirkninger. Sjovt nok er disse almenviden i Tyskland - hvor man har betydeligt bedre forbrugerbeskyttelse end her.

Jeg vil rejse et erstatningskrav over for fabrikanten, velvidende at det kommer der ikke noget ud af. Men måske kan et eller andet afslærend TV program få lyst til at bore lidt. Nånej, i dag er hunde jo at betragte som affald der endnu ikke er bortkastet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det lyder voldsom med Kim C s hund. Min historie er en helt anden og flere af jer har hørt den før. Men her kommer den igen.

 

Oskar var totalt sexfikseret og han var totalt ukontaktbar, når vi mødte tæver i løbetid og kastrater kunne han også kaste sig over, dog knap så slem. Han kunne lugte det lang tid før art en tæve kom i løbetid og længe efter det var ovre. I første omgang gav jeg det skylden, at han var en unghund. Senere gav jeg mig selv skylden og følte at jeg ikke var god nok. Det blev bare værre og værre og jeg prøvede alt, men intet hjalp. Lige så dejlig han var hjemme, lige så forfærdelig var han når vi var ude. Det blev et mareridt at gå med ham, for jeg var bange for at vi skulle møde en tæve, der lugtede godt og det gjorde de fleste tæver efterhånden.

 

Enden af det hele blev, at vi prøvede den kemiske kastration og hjalp det ikke, ja så ville han blive aflivet. Hos dyrlægen kunne de høre, at jeg var langt ude, da jeg ringede til dem og jeg fik lov til at komme en time senere. Inden da nåede jeg at fortryde det 1000 gange. Heldigvis sad jeg nede hos min mor og hun holdt mig fast i min beslutning.

 

Den kemiske kastration var en kæmpe mirakel. Der gik ikke lang tid, som jeg husker det, så havde jeg en hund, der stadig havde alle sine gode sider i behold og den eneste forskel var, at han nu ikke interesserde sig for damerne og var nemmere at træne, da han nu kunne koncentrerer sig. En højløbsk tæve kan stadig få amorinerne til at ringe, men ikke mere end hvad der er normalt. Og i januar da fik han cuttet kuglerne og der har ingen forskel været på den kemiske og den kirugiske kastration.

 

Jeg har siden fået at vide, at flere af afkommet efter Oskars far har haft de samme problemer og der har været flere kuld, som har været meget sky. Heldigvis har det aldrig været et problem for Oskar og de kloge goldenfolk jeg kender, mener det skyldes at Oskars mor er en meget psykisk stærk hunde. Oskars far er hellere ikke sky, det må lægge længere tilbage i generne.

 

Ja det var min historie.

 

Intet er sort eller hvidt. Hvad der for den ene kan ende kastastrofalt kan for den anden ende som en solstråle historie.

Link til indlæg
Del på andre sites

Men foregik den kemiske kastration med Suprelorin? Du skriver at det virkede hurtigt, ag det gør Suprelorin ikke. Men der findes en anden der virker i løbet af 10-14 dage. Den siges at kunne have en del bivirkninger, bl.a. risiko for nyresvigt.

Sådan en fik Happy også i Maj måned. Den havde tilsyneladende ingen virkning, og heller ingen bivirkninger.

Han fik den på grund af gentagne konflikter med en af mine andre hunde.

I starten af denne måned fandt jeg årsagen til denne konflikt, og påbegyndte at "aftræne" det, med held. Men uheldigvis havde han da allerede fået den forbandede Suprelorin stav, og den har totalt ødelagt det hele i en sådan grad at alt det der var opnået er totalt ødelagt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor er jeg glad for at læse denne tråd.Og dybt rystet

og ked af det på Happy og Kims vegne.

Min dyrlæge har netop tilbudt mig at lægge denne stav ind på min unge nu 8 mdr´s han, så han måske kan gå sammen med tæverne i løb.

Intet vedr. bivirkninger og så kunne han i ro og mag udvikle sig og så efter diverse måske blive avlsgodkendt, hvis hans exteriør , hd, øjne, DNA-rest osv er OK.

Min er stadig frygtelig hvalpet, men er da begyndt at spille op til min 2 årige kastrathan. Har endnu ikke set ham lette ben eller prøve det.

Jeg skal advare de avlerer, jeg kender, mod denne stav, min dyrlæge synes jo den var så praktisk- ja tak.

Kunne du Kim ikke skrive et indlæg i HUNDEN, hvis du er i DKK, så denne risiko kan blive mangfoldiggjort.

Link til indlæg
Del på andre sites

KimC, det gør mig dælme ondt at læse om Happy, sikke en omgang. Er en kirurgisk kastration udelukket? Noget med at de ikke tåler bedøvelse?

Jeg vil gerne undgå både kastration, og bedøvelse.

Det oprindelige problem har siden vist sig ikke at have relation til noget hormonelt, men til kommunikationsproblemer mellem de to. Der var lagt et træningsprogram til at afhjælpe dette, men det er ikke til nogen nytte nu.

 

 

Jeg håber du finder en løsning, og at der kommer noget ud af din klage, både hos dyrlæge og producent.

 

Jeg har fået at vide af en advokat at jeg skal rette klagen mod dyrlægen, fordi det er der jeg kar "købt" produktet. De skal så sende aben videre til producenten.

 

Sjovt nok siger den danske distributør at chippen ikke kan fjernes, mens den tyske siger at de kan man, endda efter 3 måneder. Happy har haft den i 3 uger.

Dyrlægerne her i landet er åbenbart loyale - om det er over for hinanden, elle rmidicinalindustrien ved jeg ikke.

På Mandag ringer jeg til Breths klinik i Kolding og ser om de kan tage chippen. Kan de det, gør vi det. Det vil blive et sviende nederlag til min dyrlægeklinik, for regningen fra Breth vil blive en del af det erstatningskrav jeg stiller.

Hvem ved, måske finder de ud af at de selv kan tage den alligevel.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg vil gerne undgå både kastration, og bedøvelse.

Det oprindelige problem har siden vist sig ikke at have relation til noget hormonelt, men til kommunikationsproblemer mellem de to. Der var lagt et træningsprogram til at afhjælpe dette, men det er ikke til nogen nytte nu.

 

 

 

 

Jeg har fået at vide af en advokat at jeg skal rette klagen mod dyrlægen, fordi det er der jeg kar "købt" produktet. De skal så sende aben videre til producenten.

 

Sjovt nok siger den danske distributør at chippen ikke kan fjernes, mens den tyske siger at de kan man, endda efter 3 måneder. Happy har haft den i 3 uger.

Dyrlægerne her i landet er åbenbart loyale - om det er over for hinanden, elle rmidicinalindustrien ved jeg ikke.

På Mandag ringer jeg til Breths klinik i Kolding og ser om de kan tage chippen. Kan de det, gør vi det. Det vil blive et sviende nederlag til min dyrlægeklinik, for regningen fra Breth vil blive en del af det erstatningskrav jeg stiller.

Hvem ved, måske finder de ud af at de selv kan tage den alligevel.

 

 

Har du overvejet muligheden for kontakte en dyrlæge i Tyskland og få dem til at fjerne chippen?

 

Tja, det har du sikkert - jeg håber bare så meget at der var en måde at få din "gamle" Happy tilbage på :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Dyrlægerne her i landet er åbenbart loyale - om det er over for hinanden, elle rmidicinalindustrien ved jeg ikke.

På Mandag ringer jeg til Breths klinik i Kolding og ser om de kan tage chippen. Kan de det, gør vi det. Det vil blive et sviende nederlag til min dyrlægeklinik, for regningen fra Breth vil blive en del af det erstatningskrav jeg stiller.

Hvem ved, måske finder de ud af at de selv kan tage den alligevel.

 

Held og lykke med det.

 

Det er virkelig forkasteligt, når dyrlægerne ikke har hundens bedste som første prioritet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Men foregik den kemiske kastration med Suprelorin? Du skriver at det virkede hurtigt, ag det gør Suprelorin ikke. Men der findes en anden der virker i løbet af 10-14 dage. Den siges at kunne have en del bivirkninger, bl.a. risiko for nyresvigt.

Sådan en fik Happy også i Maj måned. Den havde tilsyneladende ingen virkning, og heller ingen bivirkninger.

Han fik den på grund af gentagne konflikter med en af mine andre hunde.

I starten af denne måned fandt jeg årsagen til denne konflikt, og påbegyndte at "aftræne" det, med held. Men uheldigvis havde han da allerede fået den forbandede Suprelorin stav, og den har totalt ødelagt det hele i en sådan grad at alt det der var opnået er totalt ødelagt.

 

Ja det var den anden. Men jeg fik intet at vide om bivirkninger.

 

Jeg føler virkelig med jer og stakkels hund, det må virkelig være et mareridt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...