Hjælp med at finde egnet race

[Aslan]

Tak for dit forslag:-D

Jeg har selv foreslået en berner, da jeg selv ville vælge en sådan hvis jeg boede på landet, da de jo ikke strejfer i samme grad som en jagthund. Men det vil de ikke have pga. pelsen.

 

DESVÆRRE må den kun være i køkken+gang, også når de er hjemme. Kæresten vil ikke have at baby'en skal kravle rundt i hundehår og snavs

Min bror tror dog ikke han vil kunne lade være med at tage den med i stuen.

 

 

 

Hvordan er en scweizer senne i forhold til en berner?

 

Jeg tænker jo lidt at det er en berner bare med kort pels?

[Birgitta]

Tak for dit forslag:-D

Jeg har selv foreslået en berner, da jeg selv ville vælge en sådan hvis jeg boede på landet, da de jo ikke strejfer i samme grad som en jagthund. Men det vil de ikke have pga. pelsen.

 

DESVÆRRE må den kun være i køkken+gang, også når de er hjemme. Kæresten vil ikke have at baby'en skal kravle rundt i hundehår og snavs

Min bror tror dog ikke han vil kunne lade være med at tage den med i stuen.

 

Så ville jeg nok foreslå en hund der ikke fælder, enten en af de små allergivenlige hunde eller en pudel, som jo fås i forskellige størrelser og farver.

 

Nåmen hvis kæresten slet ikke vil være med til en stamtavle-hund, så ender det alligevel med en eller anden blanding.

Det er først når man har fået knust sit hjerte flere gange at man kan se meningen med en race-ren hund med stamtavle.

 

Jeg startede selv med en blanding, og derefter fik jeg en "ægte" schæfer uden tavle. Og først derefter fik jeg min første DKK hund.

 

Man skal nok gøre sine egne erfaringer. Selv om de gør ondt. Og det er synd for de stakkels hunde, det går ud over:cry:.

 

 

Aslan, schweizer sennen, entlenbücher sennen og appenzeller sennen er alle korthårede. Men ingen af dem har bernerens skønne rolige temperament. De er mere aktive, --og de fælder altså selv om de er korthårede.

Men jeg synes da, at det er bedre valg end en labrador..

---Jeg tror bare ikke, at familien er påvirkelig.

[Tonks]

Må jeg godt være sur igen og sige at en lille allergivenlig hund ala coton IKKE er skabt til at være alene :blink: det er en selskabshund med stort S. Og de ender med at få en masse problemer med den pga seperationsangst

[Umulia]

Det er først når man har fået knust sit hjerte flere gange at man kan se meningen med en race-ren hund med stamtavle.

 

Det var dog en forfærdelig fordomsfuld udtalelse

[Gæst Unknown99]

*suk* gider slet ikke svar i den her tråd irritere mig bare så grænseløst at jeg snart går hjemmefra... at folk vil have hund - men ikke vil have hund

Din snyder! hvorfor skriver du med hvidt? jeg så jo slet ikke hvad du skrev før, louise j referede til det..

[sonja77]

Enig i at det bør være en selvstændig race, hvis det skal være. Jeg tænkte også på en samojed, men for det første er der jo pelsplejen, og for det andet kræver den meget aktivitet.

 

Måske de skulle gå efter en gårdhund (som en anden vist også foreslog) som f.eks. en fox terrier, der er selvstændig og kan få megen tid til at gå med at jage mus osv. Jeg tænker bare: Selvstændig hund + ingen træning + minimal menneskelig kontakt = en hund der nok selv skal finde ud af, hvordan den vil gøre tingene, også selvom det ikke er noget, ejerene er begejstrede for.

[Aina B]

Må jeg godt være sur igen og sige at en lille allergivenlig hund ala coton IKKE er skabt til at være alene :blink: det er en selskabshund med stort S. Og de ender med at få en masse problemer med den pga seperationsangst

 

Vil også fraråde at anbefale dem en af de allergivenlige hunde a la coton, bichon frisé, havaneseren, bolognese o.l. De er som Tonks siger jo VIRKELIG selskabshunde. Min Lumi (en bichon frisé) er konstant ved mig og kræver enormt meget kærlighed og tæthed

[Tonks]

uups forkert tråd

[Gæst Ninjamor]

Som jeg selv skriver, mener jeg ikke de skal have hund, men det vil de nu engang, uanset hvad jeg siger. Kæresten er vokset op på landet, og mener at til en gård hører altså en hund.

Når de nu har bestemt sig, kan jeg ligeså godt gøre mit bedste til at de i det mindste får en hund der så godt som muligt kan leve med det liv de kan tilbyde.

 

Jeg har svært ved at se en race der er egnet til det liv du beskriver. Alle hunde har jo behov for at blive stimuleret og at have noget fornuftigt at tage sig til.

 

Der er ikke nogen hundrace/blanding der vil egne sig til at lave ingenting til dagligt og så engang imellem komme med ud at løbe ved siden af hesten - hvilket også skal trænes.

 

Jeg synes du så neutralt som muligt skal informere familien om, at det er urealistiske krav at stille til en hund og at det i høj grad er mangel på velfærd at leve det beskrevne liv.

[Petrine]

Terrier er efter min mening dem der har det bedst med at gå for lud og koldt vand, de findes i mange varianter, kan som regel underholde sig selv og hvis de ellers holder sig fra de mest kælne kan det sagtens gå - en welsh terrier kan være ude det meste af dagen året rundt, kan underholde sig selv etc....tror bare det kan blive lidt et problem at finde en opdrætter der synes det er fino at sende en hvalp ud til SÅ frit et liv.

[Gæst The dogfather]

Krokodille...100%...den er totalt ligeglad med mennesker, medmindre de ser spiselige ud...den kan leve i sit eget beskidte badevand, så man behøver ikke "skifte" eller lufte noget der....

 

Men halsbånd og tasker af krokodille-skind er no-go, så bliver den fornærmet og græder krokodilletårer til man får ondt af den...og det er dér man skal passe på...pludselig klikker den...og så ryger der som minimum en arm...dog er den noget reserveret og man behøver ikke tænke på socialisering med andre hunde, for den ender altid med at være alene(og mæt)...

 

Krokodille er den nye sort...elsker krokodiller..

[Gæst Ninjamor]

I må have mig undskyldt, men jeg kan ikke forstå de af jer der foreslår racer (eller hund) til et liv der for en del skal leves i køkken og entré eller hvor det nu var.

Konen lyder jo stram overfor hundes behov.

 

Jeg ved godt at nogle mener at det er bedre at finde en race der er bedre egnet end andre, men terrier, berner, pudel og hvad der ellers har været oppe er også hunde med al hundens flokfølelse og behov for nærhed.

 

Efter min mening er der ingen hund der kan anbefales til dette liv

[Petrine]

En selskabshund ville leve et afskyeligt liv, en terrier ville ikke tage skade, jeg mener helt ærligt at en terrier sagtens kan gå alene, den får et alternativt liv, men den evner at underholde sig selv og tager ikke skade af en tumpet familie - og så gik jeg lidt ud fra at spørgsmålet ikke var OM de skal have hund, det er der så mange der har forsøgt at pointere...men jeg prøvede da at komme med et lille hint i mit indlæg også.

[Umulia]

Jeg kan godt forstå trådstarters dilemma. Man kunne jo fristes til at sige ellers tak, det vil jeg ikke rodes ind i - og kom ikke til mig når I har ødelagt Jeres hund.

Men når man ved at der kommer en hund uanset hvad, så hellere begrænse skaderne ved at foreslå de racer, der kommer til at lide mindst under ejernes ligegyldighed.

 

Jeg er i øvrigt enig med Petrine - Terriere er ret psykisk hårdføre. i hvert fald jagtracerne. Det skal nok ikke være en Staff eller Amstaff - de vil gerne være hos deres mennesker.

[Gæst n1nna]

Der er forslået mange racer, og jeg har egentligt ikke nogle bedre forslag på baggrund af deres triste krav og ønsker.

 

Kan ikke lade være med at sige, hvor ked af det jeg er for de børn, at de ikke får lov at vokse op sammen med en dejlig harmonisk familiehund, fordi Moderen er lidt sart, når nu de har muligheden for det! Jeg tænker lidt, om Moderen overhovedet er interesseret i en hund og at det er din bror der har en gammel erindring om det at have en hund? Sorry for OT..

 

Synes også de for alt i verden skal undgå meget samarbejdende og kontaktsøgende racer, samt racer med "sart" sind.

Det giver måske mindre chance for, at hunden udviser adfærdsproblemer som følge af mangel på kontakt og aktivering. Uden jeg på nogen måde skal gøre mig klog på dette. :blink:

 

Du nævnte, at de ikke var interesseret i en Berner grundet pelsen, fik ikke lige med om det var grundet fældning eller arbejde, for jeg kunne da forestille mig at dens pels var ok let at holde? Og hvis den alligevel ikke er i huset som sådan, så er fældning vel ikke et stort problem? :hmm:

 

Håber du finder en løsning til dem, som kommer både deres og hundens behov til gode. Hvor er det dejligt du prøver at hjælpe så meget du kan, deres evt. kommende hund ser sikkert frem til en gåtur med dig! :5up:

 

Held og lykke, du har brug for det tror jeg!

[Gæst n1nna]

I må have mig undskyldt, men jeg kan ikke forstå de af jer der foreslår racer (eller hund) til et liv der for en del skal leves i køkken og entré eller hvor det nu var.

Konen lyder jo stram overfor hundes behov.

 

Jeg ved godt at nogle mener at det er bedre at finde en race der er bedre egnet end andre, men terrier, berner, pudel og hvad der ellers har været oppe er også hunde med al hundens flokfølelse og behov for nærhed.

 

Efter min mening er der ingen hund der kan anbefales til dette liv

 

Kan godt forstå din holdning, men den hjælper jo ikke TS eller den kommende hund meget!

[Gæst Buddha]

Du kan måske nævne for dem at det hurtigt kan blive en dyr affære at købe en hund hvis forældrene ikke er blevet tjekket.

De må ikke købe en samojed og lade den være alene De graver store huller i haven og jagter deres egen hale hvis de ikke får nogen inputs. Samojeder er fredede resten af året

[Louise_J]

Der er forslået mange racer, og jeg har egentligt ikke nogle bedre forslag på baggrund af deres triste krav og ønsker.

 

Kan ikke lade være med at sige, hvor ked af det jeg er for de børn, at de ikke får lov at vokse op sammen med en dejlig harmonisk familiehund, fordi Moderen er lidt sart, når nu de har muligheden for det! Jeg tænker lidt, om Moderen overhovedet er interesseret i en hund og at det er din bror der har en gammel erindring om det at have en hund? Sorry for OT..

 

Synes også de for alt i verden skal undgå meget samarbejdende og kontaktsøgende racer, samt racer med "sart" sind.

Det giver måske mindre chance for, at hunden udviser adfærdsproblemer som følge af mangel på kontakt og aktivering. Uden jeg på nogen måde skal gøre mig klog på dette. :blink:

 

Du nævnte, at de ikke var interesseret i en Berner grundet pelsen, fik ikke lige med om det var grundet fældning eller arbejde, for jeg kunne da forestille mig at dens pels var ok let at holde? Og hvis den alligevel ikke er i huset som sådan, så er fældning vel ikke et stort problem? :hmm:

 

Håber du finder en løsning til dem, som kommer både deres og hundens behov til gode. Hvor er det dejligt du prøver at hjælpe så meget du kan, deres evt. kommende hund ser sikkert frem til en gåtur med dig! :5up:

 

Held og lykke, du har brug for det tror jeg!

 

Tusind tak for det, det varmer at nogen kan forstå at jeg hellere vil hjælpe, hvor meget jeg end er imod det, end lade dem købe en på egen hånd. For tro mig, de køber en uanset hvad.

 

I min verden burde fældning være ligegyldigt, når nu hunden ikke skal være så meget inde. Men hun er åbenbart af anden mening :hmm:

[Louise_J]

Jeg har svært ved at se en race der er egnet til det liv du beskriver. Alle hunde har jo behov for at blive stimuleret og at have noget fornuftigt at tage sig til.

 

Der er ikke nogen hundrace/blanding der vil egne sig til at lave ingenting til dagligt og så engang imellem komme med ud at løbe ved siden af hesten - hvilket også skal trænes.

 

Jeg synes du så neutralt som muligt skal informere familien om, at det er urealistiske krav at stille til en hund og at det i høj grad er mangel på velfærd at leve det beskrevne liv.

 

Som før skrevet er jeg enig i at det ikke er et liv for en hund og de kender så absolut min holdning. Hun er tydeligvis af den overbevisning at jeg pylrer for meget om mine hunde, fordi jeg bl.a. sjældent lader dem alene. Men der er ikke noget at stille op, de (hun) er fast besluttet på at få hund, med eller uden min vejledning.

Tdligere sagde hun at hunden skulle være i stalden med hestene om natten, men det er hun dog gået fra.

Og den vil dog ikke henslæbe hele dagen i ensomhed, den vil jo være med ude når de muger ud i stalden og ordner hestene. Langt fra optimalt, men så får den i det mindste en smule kontakt

[Gæst ThomasTBO]

Jeg skulle lige læse de andre tråde igennem, før jeg skrev her... og i mellemtiden har Ninjamor så skrevet stort set det jeg ville sige.

 

Jeg ved godt man skal prøve at være positiv, at hjælpe og vejlede ud fra de forudsætninger og rammer der nu engang er - det prøver jeg også altid at leve op til, men der er altså også tilfælde, hvor den vej ikke er farbar.

 

Grundlæggende drejer denne tråd sig om, hvilken hunderace der bedst vil egne sig til et komplet indholdsløst og intetsigende liv. En hund skal sendes i 'helvede', hvilken skal det være? Der er naturligvis racer der er mere selvstændige og mindre 'klæbende' end andre (husky, malamute, kangal, ovtcharka osv.), men disse har så andre krav, der heller ikke på nogen måde vil kunne opfyldes. Jeg synes ikke, at man som dyreven kan forsvare at lade nogen hund komme ud til disse forhold.

[Gæst ThomasTBO]

Kan godt forstå din holdning, men den hjælper jo ikke TS eller den kommende hund meget!

 

Nej, den hjælper ikke, men hvad pokker skal man sige? Du står og snakker med en kammerat, pludselig hiver denne en pistol frem og peger ud over en gruppe mennesker foran jer "en af dem skal dø nu!" siger han "hvem synes du det skal være?" På samme måde bliver vi (HF) bedt om at udpege en hund til 'ofring'.

[Gæst ThomasTBO]

Lige til TS: Jeg forstår godt, at du er næsten desperat over dette og at det sidste du har brug for er 'skæld ud' herindefra. Det synes jeg heller ikke du får, vi ved godt at du bare er 'budbringeren'.

[Gæst Ninjamor]

En selskabshund ville leve et afskyeligt liv, en terrier ville ikke tage skade, jeg mener helt ærligt at en terrier sagtens kan gå alene, den får et alternativt liv, men den evner at underholde sig selv og tager ikke skade af en tumpet familie - og så gik jeg lidt ud fra at spørgsmålet ikke var OM de skal have hund, det er der så mange der har forsøgt at pointere...men jeg prøvede da at komme med et lille hint i mit indlæg også.

 

Jamen jeg er slet ikke i tvivl om at vi alle har samme holdning: At der ikke bør komme en hund til hjemmet.

Det mener trådens starter jo heller ikke og jeg er klar over at det er "damage control" vi er ude i her, skaden skal mindskes når den ikke kan forhindres.

 

Hvad terriers angår tror jeg man overser - eller ikke ved - at de faktisk knytter sig utroligt til deres ejere.

De falder ikke over deres egne poter for at gøre ejer tilpas, men tilknytningen er der skam.

 

Mange af de selvstændige racer, og selvstændig er muligvis et forkert ord at bruge her, er meget flokorienterede og har det svært alene.

[Gæst Ninjamor]

Kan godt forstå din holdning, men den hjælper jo ikke TS eller den kommende hund meget!

 

Næh muligvis ikke, men jeg kan ikke altid holde min mund

 

Der er da også den mulighed, at der kan komme så mange fornuftige argumenter mod dette hundehold på banen at Louise alligevel kan overbevise sin bror og svigerinde om at det ikke vil være så godt med hund lige nu.

 

Og så er der ønskebilledet: At de slet ikke kan nænne at udelukke en lille sød og omsorgshungrende hvalp fra familielivet, når først den er der. Den mulighed foreligger også.

 

Jeg har som andre også svært ved at se hvilken opdrætter der vil sælge hund til det beskrevne liv.

 

De hunde som ikke har så stort motions og aktiveringsbehov vil ikke kunne klare adskillelsen eller at kunne følge med på ridetur.

De større hunde der kan følge med på ridetur har typisk behov for fornuftig aktivering ellers skal de nok selv finde på noget - og det de finder på falder som regel ikke i ejers smag

[Gæst Ninjamor]

Som før skrevet er jeg enig i at det ikke er et liv for en hund og de kender så absolut min holdning. Hun er tydeligvis af den overbevisning at jeg pylrer for meget om mine hunde, fordi jeg bl.a. sjældent lader dem alene. Men der er ikke noget at stille op, de (hun) er fast besluttet på at få hund, med eller uden min vejledning.

Tdligere sagde hun at hunden skulle være i stalden med hestene om natten, men det er hun dog gået fra.

Og den vil dog ikke henslæbe hele dagen i ensomhed, den vil jo være med ude når de muger ud i stalden og ordner hestene. Langt fra optimalt, men så får den i det mindste en smule kontakt

 

Jeg tror jeg har billedet og håber ikke du tager min mening til dig som kritik af dig.

 

Uanset hvordan jeg vender og drejer det oppe i mit hoved, så kan jeg ikke se hvilken race der kan leve det liv uden at udvikle problemer.

 

Socialisering for eksempel, hvad med det?

Ingen socialisering hvad så med gæster og barnets legekammerater når den tid kommer?

 

Øget territorieforsvar pga. overskudsenergi er en rigtig grimmer ting.

 

Har du været inde omkring dette med dem?

 

Noget andet er at jo mere selvstændig race de vælger des vanskeligere at opdrage bliver den, hvordan hænger det sammen med at den skal løbe (løa går jeg ud fra) ved siden af hesten?

 

Jeg kan slet ikke se det for mig