familieudvidelse?

[Gæst mulle]

hej

 

min kæreste og jeg har ønsket os en berner længe, dog har økonomien ikke været med os.

vi har læst mange steder at berneren er god med børn. men gælder det også hvis hunden kom først..? har erfaring med at mange hunde bliver jaloux og aggressive når et nyt medlem af familien melder sin ankomst, men hvordan reagere en berner på dette?

 

 

håber at jeres erfaringer kan give et svar

hilsen mulle

[Gæst Venus222]

Hvis man ellers forbereder hunden ordenligt, så skulle der ikke være et problem med familieforøgelse. Ihvertfald ikke i starten, problemet kan derimod opstå når barnet kommer i kravlealderen. Ikke fordi hunden bliver ond, men fordi t barnet ikke forstår at det gør ondt på Fido når man klemmer dens næse, hiver den i pelsen osv. Derfor er det utrolig vigtigt at sørge for at barnet ikke kan komme til den slags.

 

Vær iøvrigt opmærksom på at Bernerne er disponeret for kræft og HD, så det er nok en god ide at købe hos en god opdrættter.

[Gæst mulle]

tak skal du have, jeg er skam opmærksom:blink:

men jeg boede en overgang hos nogle venner der havde to hunde, de havde fået dem med et års mellemrum. hvilket betød at deres første hund (en sød blandings tæve) blev jaloux og der bliver stadig kæmpet meget om opmærksomheden. hun kan ikke tåle at den anden bliver nusset med.

 

nu har de så fået et barn, og begge hunde er begyndt at være lidt agressive overfor barnet fordi de endnu engang skal dele opmærksomheden.

 

ønsker ikke at skulle skille mig af med min hund fordi jeg får børn.

 

har desværre oplevet hundeejere der ikke har været helt gode til både og have hund og børn

[bernerazuro]

Min teori ang. problematikken ved dine venner, er, at hunden, som var der først, føler sig tilsidesat, fordi den nu ikke får nær så meget opmærksomhed, som den ellers var vant til. En typisk fejl, at folk fokuserer på den nye, bedårende lille hvalp og glemmer den gamle lidt. Den anden hund er blevet præsenteret for den uden videre og familien har ikke arbejdet på, at hunden skal lære, at det er ok og at den ikke bliver glemt. En god ting er, at sørge for den første hund først, før den nytilkomne. Og derudover ikke glemme at give den masser af opmærksomhed! Og sørge for at den er tilfreds. Der er flere faktorer i det, men ja, jeg er træt (slet ikke vant til at være oppe så tidligt) + der er nogle, der nok kan forklare det bedre :blink:

 

En berner er kun god til børn, såfremt den er socialiseret på dem fra barnsben af. Hvis den er det, er den tilgengæld også rigtig god, fordi den er rolig og tålmodig Hvis den ikke er det, er børn en lige så underlig og faretruende starut for en berner, som for så mange andre racer. Børn er uforudsigelig og man kan vist ikke komme uden om, at de ikke er specielt hensynsfulde.

 

Dog må jeg advare mod, at racen, som Venus222 skriver, er disponeret for kræft og hofteledsdysplasi og derudover også albueledsdysplasi. Så du skal være på vagt med, hvem du køber hvalp fra og jeg kan kun slå et slag for Dansk Kennel Klubs opdrættere! Der er krav og hofte- og albuefotografering + en stor del af opdrætterne er meget opmærksomme på, at sørge for, at finde hanhunde til deres tæver, som har gamle aner, der ikke er døde unge. Jeg skal gerne sende en PB med anbefalinger

 

Hvis du køber hund efter forældre uden stamtavle (eller med, men opdrætter interesserer sig ikke for udstilling eller den typiske "de avles som familiehunde, ikke udstillingshunde), risikerer du både indavl, manglende helbredsundersøgelser osv., så lad for alt i verden være med det! Og desværre er der en tendens til, at grunden til, at folk avler uden stamtavle, er at forældredyrene ikke kan opfylde kriterierne for avl (at den ligner en berner og er tjekket og fri for arvelige sygdomme).

 

Håber jeg har kunnet finde ud af at formulere mig forståeligt i min søvnige tilstand