Nura knurrer???!!

[Gæst Maustique]

Nura er den blødeste, kærligste og mest menneskeglade hund - og der har aldrig været nogen problemer med hendes adfærd overhovedet. Men nu er jeg kommet i en situation, hvor jeg har brug for de kloge hoveders hjælp herinde.

 

Lidt baggrund - ved ikke hvor meget af det der er relevant. Nura er meget mad og guffeglad. Hun får sin morgenmad i forbindelse med en eller anden aktivitet og aftensmaden enten i sin skål (sidder pænt indtil hun får "værsgo" og bliver ellers ladt i fred) eller som en eller anden form for slagterben eller andet tyggeguf. Dette spises som oftest frivilligt under sofabordet lige ved siden af mine ben.

 

Hun omgås ofte store hunde og jeg prøver at undgå mad/tyggeguffer i deres selskab, således at hun ikke kommer ud i at skulle forsvare "sin del" - men jeg ved dog at hun kan sige fra (knurre/snerre) hvis en anden hund prøver at tage hendes kødben. Det synes jeg er en del af normalt hundesprog og som udgangspunkt ok.

 

MEN - To episoder

 

1) For ca en måned siden kom en mandlig bekendt forbi for at kigge på noget el. Nura blev som altid lykkelig for gæster. Siden hun var helt lille har det været en effektivt trick at give hende noget at tygge i for at få hende til at falde lidt ned og ikke skulle sidde hos gæsterne HELE tiden. Hun ligger sig under sofabordet ved siden af ham og gnasker løs. Ca en halv time efter får han pludselig rørt hendes ryg med sin fod med det resultat at hun farer op, markere med et vuf/sner og flytter sig. Jeg blev meget forskrækket for det har jeg aldrig set med et menneske. Jeg sætter mig på hug ved hende og rækker hånden ud (simpelthen fordi jeg er i tvivl om hvorvidt reaktionen er fordi hun har slået sig?) og hun gør det samme ved mig - markerer lige meget, meget forsigtigt med munden på min hånd. Jeg beslutter chokeret ikke at eskalere situationen mere og lader hende være.

 

2) Igår var vi hjemme hos min bedstemor. Der er hun kommet flere gange om ugen siden hun var helt lille og det var kun min bedste og jeg. Midt på aftenen får hun et griseøre som hun elsker. Min bedstemor som er både hundevant og forkælende tillader Nura at komme op i sofaen for at spise sit griseøre (Nura kommer selv hen og vil op) og de sidder og hygger sig i nogle minutter mens Bedste holder øret så Nura bedre kan tygge... Undervejs skal Bedste lige have en tår vand og slipper øret et øjeblik. Mens vi snakker vil hun så fortsætte med at nusse Nura - men da hun prøver igen (Nura har stadig lidt af griseøret tilbage) KNURRER Nura ganske tydeligt af hende. Hun får lov til at spise øret i frem mens stakkels Bedste holder sig i den anden ende af sofaen. Så snart griseøret er væk logrer halen igen og hun ligger på ryggen over Bedste og bliver nusset på maven..

 

Jeg ved ikke om det er mig eller min hund der har et adfærdsproblem - eller om det overhovedet ER et adfærdsproblem? Hvordan skal jeg sikre at Nura kan få guffere uden at hun skal knurre af folk? Det virker helt naturligt for mig at guffere er en hyggestund?

 

Hvordan pokker skal jeg håndtere det her Hjælp..

[potil]

Jeg tænkte på om ikke det kan være fordi at Cockere har et større ressourceforsvar end andre hunde?

og Nura er ved at være voksen?

 

Jeg ved ikke hvad man kan gøre ved det, men tror at det er vigtigt at hun får lov at være i fred når hun spiser/har noget lækkert, ihvertfald indtil du finder ud af hvordan du træner det med hende :blink:

[Tweesa]

Hvis det "bare" er et ressourceforsvar, så er fremgangsmåden vel at begynde at bytte tyggeting til gode godbidder og tilbage igen..

Kast en lækker ting ned til hende mens du går forbi, mens hun ligger og tygger..

 

Såfremt, selvfølgelig, at det ikke er fordi hun HAR ondt..

[Aslan]

Såfremt, selvfølgelig, at det ikke er fordi hun HAR ondt..

 

Det tænkte jeg også dajeg læste eksempel 1.

 

Men hvordan passer det ind i eksempel 2?

[Tweesa]

Det tænkte jeg også dajeg læste eksempel 1.

 

Men hvordan passer det ind i eksempel 2?

 

Det er jo det, det skulle da være fordi hun har lavet en uheldig kobling - men jeg tvivler..

Tror det er, uden at have set det, ressourceforsvar - og det kan der jo heldigvis nemt arbejdes med

[Gæst Dogue1]

Nura er den blødeste, kærligste og mest menneskeglade hund - og der har aldrig været nogen problemer med hendes adfærd overhovedet. Men nu er jeg kommet i en situation, hvor jeg har brug for de kloge hoveders hjælp herinde.

 

Lidt baggrund - ved ikke hvor meget af det der er relevant. Nura er meget mad og guffeglad. Hun får sin morgenmad i forbindelse med en eller anden aktivitet og aftensmaden enten i sin skål (sidder pænt indtil hun får "værsgo" og bliver ellers ladt i fred) eller som en eller anden form for slagterben eller andet tyggeguf. Dette spises som oftest frivilligt under sofabordet lige ved siden af mine ben.

 

Hun omgås ofte store hunde og jeg prøver at undgå mad/tyggeguffer i deres selskab, således at hun ikke kommer ud i at skulle forsvare "sin del" - men jeg ved dog at hun kan sige fra (knurre/snerre) hvis en anden hund prøver at tage hendes kødben. Det synes jeg er en del af normalt hundesprog og som udgangspunkt ok.

 

MEN - To episoder

 

1) For ca en måned siden kom en mandlig bekendt forbi for at kigge på noget el. Nura blev som altid lykkelig for gæster. Siden hun var helt lille har det været en effektivt trick at give hende noget at tygge i for at få hende til at falde lidt ned og ikke skulle sidde hos gæsterne HELE tiden. Hun ligger sig under sofabordet ved siden af ham og gnasker løs. Ca en halv time efter får han pludselig rørt hendes ryg med sin fod med det resultat at hun farer op, markere med et vuf/sner og flytter sig. Jeg blev meget forskrækket for det har jeg aldrig set med et menneske. Jeg sætter mig på hug ved hende og rækker hånden ud (simpelthen fordi jeg er i tvivl om hvorvidt reaktionen er fordi hun har slået sig?) og hun gør det samme ved mig - markerer lige meget, meget forsigtigt med munden på min hånd. Jeg beslutter chokeret ikke at eskalere situationen mere og lader hende være.

 

2) Igår var vi hjemme hos min bedstemor. Der er hun kommet flere gange om ugen siden hun var helt lille og det var kun min bedste og jeg. Midt på aftenen får hun et griseøre som hun elsker. Min bedstemor som er både hundevant og forkælende tillader Nura at komme op i sofaen for at spise sit griseøre (Nura kommer selv hen og vil op) og de sidder og hygger sig i nogle minutter mens Bedste holder øret så Nura bedre kan tygge... Undervejs skal Bedste lige have en tår vand og slipper øret et øjeblik. Mens vi snakker vil hun så fortsætte med at nusse Nura - men da hun prøver igen (Nura har stadig lidt af griseøret tilbage) KNURRER Nura ganske tydeligt af hende. Hun får lov til at spise øret i frem mens stakkels Bedste holder sig i den anden ende af sofaen. Så snart griseøret er væk logrer halen igen og hun ligger på ryggen over Bedste og bliver nusset på maven..

 

Jeg ved ikke om det er mig eller min hund der har et adfærdsproblem - eller om det overhovedet ER et adfærdsproblem? Hvordan skal jeg sikre at Nura kan få guffere uden at hun skal knurre af folk? Det virker helt naturligt for mig at guffere er en hyggestund?

 

Hvordan pokker skal jeg håndtere det her Hjælp..

 

Der er mange som misforstår hundens reaktion. Men det er såmænd kun ressource forsvar, intet farligt i dét:blink: Hunden vil såmænd bare have sin guf for sigselv.

 

 

Sådan gør vi.

Lexus gør det tiltider også, ikke noget JEG:blink: vil gøre noget ved. Hunde har ikke ret til mange (for hunden) normale "hunde-"rettigheder.

De må ikke knurre når de vil have fred, de må ikke snappe når deres knurren bliver ignorret.

MEN her i huset, er det nok meget anderledes end mange andre steder.

Her SKAL!! hundens "hunde-"rettigheder respekteres. Afgiver hunden afstandsøgende signaler respekteres det, giver man hunden noget har den ret til at spise det i fred, madskålen er også hundes, børn og andre gæster skal holde sig væk når hunden spiser, man holder sig også væk når hunden hviler eller sover i hundesengen, på tæppet eller i hundes hjørne i sofaen:blink:

Det er strængt forbudt for børn at drille, slå, bide, nappe, prikke i hundesøjn og øre eller hive i hunden! Vi har ikke selv små børn, og skal heller ikke have:-D

[Tweesa]

Jeg har det fint med at mine hunde kan sige fra ved at knurre, og jeg respekterer dette..

Men men men, jeg vil til hver en tid kunne tage mad fra dem uden de brokker sig - for den dag de står med noget potentielt farligt i munden, vil jeg ikke snappes efter for at tage det..

 

Det kan jo heldigvis arbejdes med på en god og stille måde, så hunden ikke får en fornemmelse af at blive snydt hver gang..

[Umulia]

Jeg er 100 % enig med Dogue1 :5up:

[Lonny]

Hvor gammel er Nura, er hun i en alder hvor det giver mening at hun pludselig ændrer mening, eller virker hendes ændrede adfærd uforklarlig?

 

I begge tilfælde du nævner, der er der nogen der har rørt ved hende imens hun spiser, har hun altid været vant til at blive rørt ved når hun spiser, eller er det nyt at folk rører ved hende imens? Har hun knurret i andet end mad situationer?

 

Jeg forstår udemærket godt at du ikke bryder dig om situationen, og jeg ville bestemt heller ikke bare lade stå til. Dette er jo ikke et spørgsmål om at folk forsøger at tage noget fra hende, men et spørgsmål om at hun selv lægger sig i nærheden af folk, for derefter at blive sur over at folk tillader sig at røre på sig. Det giver nogle usikre situationer, som jeg personligt ikke ville bryde mig om, så derfor ville jeg arbejde med det. Men for at kunne arbejde med det, så skal du jo først finde ud af hvorfor ændringen er sket, og hvorledes du så kan vende situationen så hun igen bliver tryg ved at folk bevæger sig i nærheden af hende når hun spiser.

[Gæst Maustique]

Tak for svar

 

Som jeg også skrev er jeg usikker på om det er mig eller hunden der har et adfærdsproblem - og om det overhovedet ER et problem. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal håndtere det. Der er absolut ikke noget agressivt i Nura overhovedet og hun er meget tillidsfuld. Men alle problemer eller træningsfejl/mangler fra min side skal gribes i opløbet således at det ikke udvikler sig til en alvorlig situation.. Jeg skal ned til en familie nu her juleaften som mener at en hund ALDRIG må knurre af sin ejer - og jeg skal have argumenterne på plads hvis jeg skal mene noget andet, uden at risikere at skulle tage derfra med følelsen af at have en totalt hjerneskadet hund

 

Jeg har som udgangspunkt ikke noget imod at hun siger at det er "hendes guffer", ikke noget behov for at stå med hovedet nede i sin madskål og et knur bliver respekteret - men hvor går grænsen således at man ikke risikerer pludselig at få en hund der hakker én i benet når man går forbi, eller en hund hvor man ikke kan pille noget farligt ud af munden uden at skulle frygte for sin hånd?

[Lonny]

Tak for svar

 

Som jeg også skrev er jeg usikker på om det er mig eller hunden der har et adfærdsproblem - og om det overhovedet ER et problem. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal håndtere det. Der er absolut ikke noget agressivt i Nura overhovedet og hun er meget tillidsfuld. Men alle problemer eller træningsfejl/mangler fra min side skal gribes i opløbet således at det ikke udvikler sig til en alvorlig situation.. Jeg skal ned til en familie nu her juleaften som mener at en hund ALDRIG må knurre af sin ejer - og jeg skal have argumenterne på plads hvis jeg skal mene noget andet, uden at risikere at skulle tage derfra med følelsen af at have en totalt hjerneskadet hund

 

Jeg har som udgangspunkt ikke noget imod at hun siger at det er "hendes guffer", ikke noget behov for at stå med hovedet nede i sin madskål og et knur bliver respekteret - men hvor går grænsen således at man ikke risikerer pludselig at få en hund der hakker én i benet når man går forbi, eller en hund hvor man ikke kan pille noget farligt ud af munden uden at skulle frygte for sin hånd?

 

Jeg har det nok anderledes end det der ellers er givet udtryk for i denne tråd. Jeg har ikke noget imod min hund siger fra ved at knurrer, og jeg mener bestemt at det skal respekteres. Men jeg syntes det er enormt hyggeligt at dele guffere med min hund, og jeg vil ikke bryde mig om at min hund skal være på vagt når den spiser sin mad, heller ikke når der er gæster. Jeg ville da langt hellere have den følte sig tryg og ikke havde behov for at sige fra, og derfor ville jeg bestemt træne mig ud af denne situation, også fordi at den som regel ikke er særlig svær at træne sig ud af.

[Gæst Maustique]

Hvor gammel er Nura, er hun i en alder hvor det giver mening at hun pludselig ændrer mening, eller virker hendes ændrede adfærd uforklarlig?

 

I begge tilfælde du nævner, der er der nogen der har rørt ved hende imens hun spiser, har hun altid været vant til at blive rørt ved når hun spiser, eller er det nyt at folk rører ved hende imens? Har hun knurret i andet end mad situationer?

 

Jeg forstår udemærket godt at du ikke bryder dig om situationen, og jeg ville bestemt heller ikke bare lade stå til. Dette er jo ikke et spørgsmål om at folk forsøger at tage noget fra hende, men et spørgsmål om at hun selv lægger sig i nærheden af folk, for derefter at blive sur over at folk tillader sig at røre på sig. Det giver nogle usikre situationer, som jeg personligt ikke ville bryde mig om, så derfor ville jeg arbejde med det. Men for at kunne arbejde med det, så skal du jo først finde ud af hvorfor ændringen er sket, og hvorledes du så kan vende situationen så hun igen bliver tryg ved at folk bevæger sig i nærheden af hende når hun spiser.

 

Nura er 16 måneder.

 

Hun er vant til at blive rørt i madsituationer forstået på den måde at det ofte er kælesituationer samtidigt.. Altså hygge mens jeg holder det hun tygger på... Begge gange er det dog udløst af at ANDRE har deltaget - og det er noget der sker moderat sjældent.

 

Hun har aldrig knurret andet end de to gange - og som sagt er hun en glad tumlehund, også med folk/børn hun aldrig har mødt før...

[Lonny]

Nura er 16 måneder.

 

Hun er vant til at blive rørt i madsituationer forstået på den måde at det ofte er kælesituationer samtidigt.. Altså hygge mens jeg holder det hun tygger på... Begge gange er det dog udløst af at ANDRE har deltaget - og det er noget der sker moderat sjældent.

 

Hun har aldrig knurret andet end de to gange - og som sagt er hun en glad tumlehund, også med folk/børn hun aldrig har mødt før...

 

Alderen er jo en udemærket forklaring på hvorfor hun begynder at sige fra nu.

 

Men jeg syntes at du skrev at hun selv valgte at søge hen til de personer hun senere hen valgte at knurre af, eller har jeg misforstået det?

 

Hvis hun ikke selv vælger at opsøge dem, så ville jeg nok bare vælge at bede gæsterne om at lade hende være i fred når hun spiser. Men hvis hun selv opsøger dem og derefter bliver utryg/sur, så ville jeg nok overveje hvad jeg ville gøre ved det. Du kan enten træne dig ud af det, eller vælge ikke at give godbidder/gnaveting når du har gæster.

[Aslan]

Jeg syntes jo der er stor foreskel fra at sige fra fordi en gæst vil tage god biden og til at sige fra fordi en fod røre hunden og den derved tror at gæsten vil frarøve hunden godbiden.

 

Specielt bedste der garanteret aldrig kunne finde på at tage noget fra Nura (ment positivt - bedster er bare dejlgie).

 

 

Indtil videre siger Aslan fra ved at trække sig og gå udi kurven.

Og trods at jeg elsker Aslan - så skal han kun knurre som sidste udvej - HVIS vi så ender med at gå ud i kurven og drille ham!

 

 

Men nu er vi noget asociale så det er sjældent vi får gæster - og slet ikke af "usagkyndige" (forstået som i "ikke hunde mennesker").

 

 

Men jeg tror det er noget som Nura og Nura mor skal tage stilling til - da jeg ikke tror der er et svar der er det korrekte.

[Gæst Maustique]

Jeg har det nok anderledes end det der ellers er givet udtryk for i denne tråd. Jeg har ikke noget imod min hund siger fra ved at knurrer, og jeg mener bestemt at det skal respekteres. Men jeg syntes det er enormt hyggeligt at dele guffere med min hund, og jeg vil ikke bryde mig om at min hund skal være på vagt når den spiser sin mad, heller ikke når der er gæster. Jeg ville da langt hellere have den følte sig tryg og ikke havde behov for at sige fra, og derfor ville jeg bestemt træne mig ud af denne situation, også fordi at den som regel ikke er særlig svær at træne sig ud af.

 

Ja - det er sådan set også min holdning.. Især fordi vi virkelig bruger tyggebenene som hygge...

 

Men der var heller intet kæleproblem da min bedste holdte griseøret. Der var der kæl og ivrigt tyggeri.. Det var i det øjeblik hun havde sluppet det og ville tage fat i det igen..

 

Meget kort knur - og intet andet.. Jeg vil bare gerne gribe det i opløbet...

 

Er det den gamle historie med "byt med noget bedre" vi skal ud i? Og hvordan pokker bytter man med noget bedre når Nura har et griseøre som er det bedste i verden?

 

Kan det tænkes at det kun er andre mennesker hun udviser resourceforsvar overfor?

[Gæst Maustique]

Alderen er jo en udemærket forklaring på hvorfor hun begynder at sige fra nu.

 

Men jeg syntes at du skrev at hun selv valgte at søge hen til de personer hun senere hen valgte at knurre af, eller har jeg misforstået det?

 

 

Ja - hun kom selv hen med griseøret og ville op i sofaen til bedste.. Oprindeligt nok for at "grave det ned" i sofaen, hvis jeg kender hende ret..

[Lonny]

Ja - det er sådan set også min holdning.. Især fordi vi virkelig bruger tyggebenene som hygge...

 

Men der var heller intet kæleproblem da min bedste holdte griseøret. Der var der kæl og ivrigt tyggeri.. Det var i det øjeblik hun havde sluppet det og ville tage fat i det igen..

 

Meget kort knur - og intet andet.. Jeg vil bare gerne gribe det i opløbet...

 

Er det den gamle historie med "byt med noget bedre" vi skal ud i? Og hvordan pokker bytter man med noget bedre når Nura har et griseøre som er det bedste i verden?

 

Kan det tænkes at det kun er andre mennesker hun udviser resourceforsvar overfor?

 

Det kan sagtens tænke at hun kun gør det overfor andre mennesker, hun kender dem jo ikke så godt, og er derfor heller ikke tryg ved dem.

 

Og ja, jeg ville helt klart begynde på at bytte med noget bedre, og især få mine gæster til det.

 

Og som sagt, selvfølgelig skal en hund have lov at sige fra, men grunden til at den siger fra er jo at den er usikker i situationen, så jeg ville da til enhver tid forsøge at fjerne denne usikkerhed, så min hund ikke skulle være usikker på folks intentioner.

 

Hvad angår din bedste, kan det tænkes at hun er blevet forskrækket, og måske ikke har set din bedste række ud efter griseøret igen, og derfor knurrede af bar overraskelse?

 

Og jeg er helt sikker på at du kan finde noget der er bedre end et griseøre, hvad med levergodbidder, kyllingegodbidder osv. Du/gæster skal jo bare give en enkelt godbid imens de tager kødbenet, og så straks give kødbenet tilbage igen, så det behøver jo ikke være store godbidder.

[Lonny]

Ja - hun kom selv hen med griseøret og ville op i sofaen til bedste.. Oprindeligt nok for at "grave det ned" i sofaen, hvis jeg kender hende ret..

 

Det syntes jeg er en endnu større grund til at træne det, når hun selv vælger at anbringer sig i en potentiel konfliktsituation, da du jo dermed ikke bare kan bede dine gæster om at lade hende være i fred.

[Lonny]

Og jeg er helt sikker på at du kan finde noget der er bedre end et griseøre, hvad med levergodbidder, kyllingegodbidder osv. Du/gæster skal jo bare give en enkelt godbid imens de tager kødbenet, og så straks give kødbenet tilbage igen, så det behøver jo ikke være store godbidder.

 

Og når I skal øve, så ville jeg nok ikke starte ud med at øve med griseører som åbenbart er yndlings tyggetingen, så hellere starte ud med noget der ikke er nær så attraktivt.

[Lonny]

Jeg syntes jo der er stor foreskel fra at sige fra fordi en gæst vil tage god biden og til at sige fra fordi en fod røre hunden og den derved tror at gæsten vil frarøve hunden godbiden.

 

Specielt bedste der garanteret aldrig kunne finde på at tage noget fra Nura (ment positivt - bedster er bare dejlgie).

 

 

Indtil videre siger Aslan fra ved at trække sig og gå udi kurven.

Og trods at jeg elsker Aslan - så skal han kun knurre som sidste udvej - HVIS vi så ender med at gå ud i kurven og drille ham!

 

 

Men nu er vi noget asociale så det er sjældent vi får gæster - og slet ikke af "usagkyndige" (forstået som i "ikke hunde mennesker").

 

 

Men jeg tror det er noget som Nura og Nura mor skal tage stilling til - da jeg ikke tror der er et svar der er det korrekte.

 

Vi har jo alle forskellige holdninger til hvornår en hund må knurre og hvornår den ikke må. Luna må knurre i enhver situaton hvor hun føler behov for det, min opgave er så at finde ud af hvorfor hun følte behov for det, og derefter fjerne det der gjorde hende så utryg at hun følte behov for at knurre.

 

Det er min holdning, og andres kan jo så have en anden holdning, og det er ok med mig.

[cs-dumle]

Der er mange som misforstår hundens reaktion. Men det er såmænd kun ressource forsvar, intet farligt i dét:blink: Hunden vil såmænd bare have sin guf for sigselv.

 

 

Sådan gør vi.

Lexus gør det tiltider også, ikke noget JEG:blink: vil gøre noget ved. Hunde har ikke ret til mange (for hunden) normale "hunde-"rettigheder.

De må ikke knurre når de vil have fred, de må ikke snappe når deres knurren bliver ignorret.

MEN her i huset, er det nok meget anderledes end mange andre steder.

Her SKAL!! hundens "hunde-"rettigheder respekteres. Afgiver hunden afstandsøgende signaler respekteres det, giver man hunden noget har den ret til at spise det i fred, madskålen er også hundes, børn og andre gæster skal holde sig væk når hunden spiser, man holder sig også væk når hunden hviler eller sover i hundesengen, på tæppet eller i hundes hjørne i sofaen:blink:

Det er strængt forbudt for børn at drille, slå, bide, nappe, prikke i hundesøjn og øre eller hive i hunden! Vi har ikke selv små børn, og skal heller ikke have:-D

 

Sådan er det også her. Dog har vi trænet bytte-bytte-købmand lige fra Dumle var helt lille netop fordi cockere har stor tildens til ressource forsvar. Det har resulteret i at vi kan få stort set alt fra ham, men andre kan ikke. Dumle kommer også engang imellem stadig og vil gerne have holdt tyggeben e.l. men slipper jeg det igen må jeg vente på at han "beder" mig om at holde det til jeg tager fat i det igen.

 

Ressourceforsvar overfor andre hunde har også altid været ok for Dumle, men bliver han sur fordi de ligger med noget han vil have så går den ikke længere :blink:

[Gæst Maustique]

Det kan sagtens tænke at hun kun gør det overfor andre mennesker, hun kender dem jo ikke så godt, og er derfor heller ikke tryg ved dem.

 

Og ja, jeg ville helt klart begynde på at bytte med noget bedre, og især få mine gæster til det.

 

Og som sagt, selvfølgelig skal en hund have lov at sige fra, men grunden til at den siger fra er jo at den er usikker i situationen, så jeg ville da til enhver tid forsøge at fjerne denne usikkerhed, så min hund ikke skulle være usikker på folks intentioner.

 

Hvad angår din bedste, kan det tænkes at hun er blevet forskrækket, og måske ikke har set din bedste række ud efter griseøret igen, og derfor knurrede af bar overraskelse?

 

Og jeg er helt sikker på at du kan finde noget der er bedre end et griseøre, hvad med levergodbidder, kyllingegodbidder osv. Du/gæster skal jo bare give en enkelt godbid imens de tager kødbenet, og så straks give kødbenet tilbage igen, så det behøver jo ikke være store godbidder.

 

Jeg TROR ikke det var fordi hun blev forskrækket.. Ligesom jeg er ret sikker på at der ikke var noget der gjorde ondt på hende i første situation (blev bare så overrasket over hendes adfærd at jeg blev nødt til at tjekke)

 

Men I siger at det er ret nemt at træne væk..?? Så må jeg se om jeg kan overtale min bedste til at deltage - tror hun blev ret forskrækket igår. Hun er af den gamle skole hvor en hund der knurrer er en gal hund - og ikke en usikker hund..

[Lonny]

Sådan er det også her. Dog har vi trænet bytte-bytte-købmand lige fra Dumle var helt lille netop fordi cockere har stor tildens til ressource forsvar.

 

Jeg ved jo ikke særligt meget om cockeren, så jeg vidste heller ikke at de har tildens til ressource forsvar, men det er jo bestemt noget man skal have i baghovedet når man træner. Og det betyder jo nok at man er nødt til at starte mere forsigtigt ud, end med hunde der ikke har denne tildens.

[Gæst Maustique]

Sådan er det også her. Dog har vi trænet bytte-bytte-købmand lige fra Dumle var helt lille netop fordi cockere har stor tildens til ressource forsvar. Det har resulteret i at vi kan få stort set alt fra ham, men andre kan ikke. Dumle kommer også engang imellem stadig og vil gerne have holdt tyggeben e.l. men slipper jeg det igen må jeg vente på at han "beder" mig om at holde det til jeg tager fat i det igen.

 

Ressourceforsvar overfor andre hunde har også altid været ok for Dumle, men bliver han sur fordi de ligger med noget han vil have så går den ikke længere :blink:

 

Jamen - hvorfor ved jeg ikke sådan noget??? :stupid: Her gik man og troede at man vidste alt om sin race der var værd at vide...

 

Jeg piller jævnligt hele durumruller op ad halsen på min hund. Jeg bor i centrum og efter hver weekend ligger der fastfoodrester - og jeg tror ikke staniol er godt for fordøjelsen..

 

Jeg har bare aldrig skænket det en tanke at det var noget jeg skulle træne - også med andre...:damn:

 

Nåh - men det er sgu det der er så skønt med det her forum.. Man kom hjem med en gal lille bombe, det kun var et spørgsmål om tid før bed et barn - og efter et besøg herinde har man en usikker hund som man bare selv har fejlet at træne ordentligt Det er en meget lettere situation at forholde sig til..

[Gæst Buddha]

Motor er også meget glad for sin mad, vi har gjort det sådan at når han får ben eller vildt gode tyggeting, skal han ligge på sit tæppe med det. De ting er hans, og han har da også knurret af os, når han er røget uden for tæppet og vi har bedt ham / hjulpet ham ind igen med det.

Et eller andet sted er det ok for mig at han har knurret, han kender os jo ikke specielt godt og hvor skulle han vide fra at vi ikke vil stjæle hans ulækre ben Men udenfor tæppet forsøger jeg at øve bytte, på en tissetur finder han virkelig mange klamme ting, de fleste gange kan jeg stikke bytte købmand i lommen med det samme, det virker ikke

 

Gulerødder til gengæld, dem nægter han at spise medmindre der er en hånd der holder dem.

 

Jeg synes det er ok at hunde også vil have fred til at nyde deres ting, men det er stadig ting jeg siger OK til at have i fred = det er noget vi giver ham og det skal spises på tæppet.

Vi sidder dog tit i nærheden, mest for at vi kan holde øje med at han ikke bliver kvalt af bar iver, men forsøger så vidt muligt at bevæge mig roligt når jeg går forbi ham.

 

Kan godt se problemet i at hun lægger sig klods op af en for at spise det, så måske kunne et tæppe/hundekurv også virke for jer?

 

Tænker lidt på det du skriver med hendes alder, hvis hun er i en modningsfase skal man vel også sørge for at gøre det ekstra forsigtigt, mener bare, hvis alle hormonerne i forvejen kører rundt i kroppen, handler hun måske ikke altid logisk (heller ikke for hende selv) men man skal vel stadig passe på, at de ulogiske handlinger (knurre, madforsvar) ikke bliver indlært som "sådan gør jeg fra nu af".

 

Men, synes det Lonny skriver er en god ide. Øv det med gæster hun kender, med noget mindre lækkert end hendes yndlings-øre, så er det også nemmere at bytte med noget hun vil tage i mod.

 

Det lyder da rigtig godt at du allerede kan pille durum osv fra hende, så det er jo kun nogle situationer hun mener hun skal passe meget på sin mad.