Tigger om hjælp til en hund der fylder meget!

[sonja77]

Kan jeg da ikke bare få lov at være tøsefornærmet i fred?

 

Næh, du kan tage at læse hele tråden, kan du.

[Gæst mariannaa]

Hehe, lige mine ord. Trådstarter viste sig jo faktisk at være en hårdfør dame og vupti kom der faktisk også nogle gode råd på banen som hun i stor stil har taget til sig:blink:

Jeg giver Thomasbo ret - og jeg har læst hele tråden, og jeg ser ingen steder at ts kan komme til at elske hunden.

 

Trådstarter er ikke hundeelsker, og det er jo fair nok - men jeg tror også som ThomasBo er inde på, at hunden kan mærke at den kun lige er tålt - og da alle vores små firbenet venner fortjener det bedste her i verden, så synes jeg også at Speedy burde få en ny familie, hvor alle i familien kan elske ham.

 

Min egen lille prut, som er supernem at have med at gøre, er jeg overbevist om også ville udvikle sig i en træls retning, hvis hun pludselig skulle gå fra at være min højtelskede hund, som hele min verden drejer sig om, til at hun nap og nap er tålt - jeg mener hunden er opvokset med megen opmærksomhed, kærlighed og putten i sengen - til at være forvist til køkkenet - tror de fleste hunde ville blive depressive af den behandling.

 

Og tænk bare på når der også kommer et barn - 100 på at vovse bliver taber i det her spil.

[Gæst ThomasTBO]

Nu har jeg ventet nogle timer med at vende tilbage, har naturligvis fået læst resten af tråden, overvejet alting grundigt osv.

 

Men jeg er bange for, jeg er nødt til at stå ved min oprindelige mening Jeg ville ønske jeg kunne sige, at alting nok skal komme til at fungere, men jeg tror desværre det ville være at opbygge falske forhåbninger og i sidste ende føre til 'gråd og tænders gnidsel'.

 

Som Linda har sagt, så kommer 'den lille ny's ankomst til at medføre et ganske betydeligt pres, såvel fysisk som mentalt. Det kræver virkelig et overskud og en ubændig vilje. Med en hund som Speedy, hvor det i forvejen absolut ikke fungerer optimalt, så tror jeg ikke på 'læsset' kan holde til, at der ovenikøbet kommer en baby til, med alt hvad det medfører af udfordringer. Jeg hæfter mig også ved, at der i det oprindelige indlæg blev sagt, at du/TS havde sagt fra overfor almindelige gåture, at det var for 'belastende' (eller hvilket udtryk der nu lige blev brugt) - senere er du/TS så nået frem til, at hvis træning er det eneste der hjælper, så vil du/TS gerne gå til træning med Speedy. Det lyder flot, og føles helt sikkert også rigtigt at sige, her og nu, men hvis en simpel gåtur er for meget, hvordan skulle det så kunne lade sig gøre at bevare motivationen for at tage af sted til træning? Er det ikke bare at trække pinen i langdrag? En hund man egentlig ikke rigtigt føler noget for (ikke ondt ment), der nu skal til at lægge beslag på mange kostbare timer og resourcer, og så endda med en lille baby på vej. Hvilken nybagt mor, vil ikke foretrække samvær med barnet, fremfor at tage afsted til træning med kærestens ikke-specielt-populære hund?

 

Jeg kan godt se, der er kommet mange glimrende råd mht. aktivering, træning osv., men et er at sige man vil gøre noget, noget helt andet er lysten og motivationen... er de til stede?

 

Jeg vil gerne undskylde, hvis jeg lyder negativ, jeg prøver bare at tænke på alles bedste. Held og lykke med hvad I end måtte vælge

[Gæst milder batmusen]

Hej Hunde Forum.

 

Jeg er ny herinde, og jeg fandt jeres forum tilfældigt da jeg søgte på nettet, og synes ved at kigge herinde at der er mange gode svar og søde behjælpelige folk herinde, og derfor prøver jeg nu at skrive "mit" problem herinde.

Mit indlæg kommer nok til at være lidt langt, men det er også noget der fylder utrolig meget i min hverdag, og ved snart ikke hvor jeg skal gå hen.

 

Lidt introduktion til at starte med er vel en god start.

Jeg bor sammen med min kæreste, som har en hund, som er en Jack Russel Terrier (vidst nok mixet med Dansk/svensk gårdhund).

Min kæreste og jeg venter barn til maj, så det er jo en stor ting :klap:

 

Da jeg flyttede sammen med min kæreste, havde han to hunde, den anden var en dansk/svensk gård hund, som han dog ikke havde haft fra hvalp, men det var en hund hans tidligere kæreste insisterede på at få, og da hun så flyttede synes hun det var synd at skille de to hunde ad, så min kæreste sad pludselig med to hunde.

 

Jeg er IKKE hunde menneske, og jeg har svært ved at se glæden ved hunde, specielt nu.... jeg er faktisk opvokset med hunde, jeg har haft pingesere? Shæfer og en bjørnehund Men interessen har aldrig været der... derimod katte er mit et og alt, og jeg havde en Maine Coon kat da jeg flyttede sammen med min kæreste, som var mit kæreste eje...

Men efter 2 måneder sammen med hundene, begyndte katten at gemme sig i hjørner og have det rigtig dårligt med sig selv, og jeg valgte at gå af med den... Grunden var, at den ikke måtte få opmærksomhed for Speedy... hver gang jeg snakkede med katten kom han styrtende, for det var ham det hele skulle handle om, og så flygtede katten ..

 

Efter et 1 års tid, og tusinde af skænderier over de hunde, fordi de fylder, foreslog jeg at vi gik af med den ene (jeg håbede på Speedy da det er ham der fylder)... Speedy gearede den anden hund op til at gø, hoppe op af folk, og generelt være urolige og opmærksomheds krævende, ville hele tiden sidde på skødet osv. osv.

 

Det skal lige siges også, at hundene fylder så meget at de ofte kommer på ferie nede ved min kærestes forældre, 1 måned hos dem, 1 måned hos os osv. Fordi min kæreste bliver også "træt" i sindet...

 

Nå men vi kommer af med den dansk/svensk gårdhund, og så er der speedy tilbage, så han kan få fuld opmærksomhed, for han er så krævende, at det forstår i slet ikke.

 

Tingene ændrede sig faktisk ikke så meget i forhold til før, andet end Speedy fortsætter med at være Speedy.... og det er så der mit problem er...

 

Når jeg er alene med ham, opfører han sig som en god hund, ligger i kurven, gnaver i sine bolde, kommer ind og siger hej osv. for jeg har sagt fra over for ham!

 

Men så kommer min kæreste hjem, Speedy hyler, hviner, tissemanden er ude af glæde, og han springer op af ham... og det står på i 20 mins.... hele dagen lang er Speedy i røven af min kæreste, på toilet, i køkken, ovenpå ja overalt... hvis min kæreste går udenfor, står Speedy og hyler indenfor.... lukker vi Speedy ud i haven, sidder han ved havelågen og piver... hvis han ikke har snor på, stikker han af... det eneste tidspunkt speedy er til at styre, er når man leger med ham, sidder med ham på skødet, snakker med ham, har ham oppe i sofaen osv.

Når min kæreste og jeg sidder og ser fjernsyn, sidder foran computeren eller andet, sidder Speedy ved siden af min kæreste på gulvet, og stirrer på ham, mens han siger sådan en helt specielt pivelyd, som jeg bare IKKE kan tage.. den stresser mig ... og bare det at have Speedy hjemme i 1 uge, gør at jeg bider af min kæreste og jeg er i dårligt humør..

og så ringer min kæreste til hans mor, og Speedy kommer derned... Speedy har det PERFEKT dernede, for hans mor går hjemme... sidder med ham i sofaen, han får "menneskemad" flere gange om dagen, hvilket resulterer i, at han ikke rører sin egen hundemad i flere dage når vi har ham hjemme, fordi han vil have vores mad... jeg bliver SINDSSYG!

 

Jeg har ikke noget imod at hunden får rester... engang imellem!

 

Nu har vi så prøvet at få Speedy kastreret... og det er mere i forhold til at han stikker af og naboen har fået en hun hund ... og jeg håber selvfølgelig på, at det også (MÅSKE!) gør ham mere rolig...

 

Speedy er ca. 5 år gammel, og min kæreste har haft ham fra hvalp, han har aldrig gået til hundetræning med ham, og han købte ham fordi han var ensom, og de to har bare haft hinanden, sovet sammen, altid været sammen... Min kæreste slæber Speedys kurv rundt i hele huset, hvor vi nu er henne af, så han hele tiden er klods op af os... "det er jo synd han ligger selv inde i stuen"....

I starten sov speedy også oppe i vores seng... jeg hadede det.. alle de hundehår og alt den uro om natten... dette fik jeg talt min kæreste fra.. og speedy ligger i køkkenet om natten nu... hvilket fungerer godt for Speedy... men min kæreste savner ham oppe i sengen og synes det er synd for ham :damn:

 

Er det bare mig, der er for meget hunde hader efterhånden? er det mig der har forkerte synspunkter?

 

Jeg ved bare, at der snart kommer en lille... og så skal hunden lære at der er flere om opmærksomheden... og nøøøj jeg er urolig for hvad der sker...

 

Jeg og vi ved godt, det IKKE er hensigtsmæssigt at Speedy pendler mellem os og min kærestes mor... men efter en måneds tid, er vi så brugte... så ødelagte... og vi har brug for ro og pause fra ham... og efter en måned dernede.. har hans mor det på samme måde... hun skal lige have en pause..

 

For dælen da... det burde ikke være sådan, når man anskaffer sig et dyr?

Det med at hunden/hundene har pendlet mellem hans mor og ham, foregik også før jeg kom ind i billedet - skal lige siges...

 

Jeg har fralagt mig ethvert ansvar fra hunden, jeg går ikke ture med den, jeg vil ikke have noget med det at gøre.. for det tærer for hårdt på min psyke.. og det har min kæreste accepteret.. selvfølgelig snakker jeg med hunden og jeg behandler den pænt! Jeg kunne ALDRIG finde på at være ond ved ham...

 

Men jeg ligger nærmest på knæ for at få hjælp!!

Og en adfærdshundepsykolog er ikke løsningen, 700 kr i timen har vi IKKE råd til...

 

Hvad mener i? Hvad tænker i?

 

Og tusind tak for jer der har formået at læse mit MEGA lange indlæg.. der er bare så mange ting jeg skulle ud med... og synes ikke jeg kunne undvære noget af det...

 

Tak på forhånd

 

en jeg kenders hund ligesådan totalt belastende hund som også tror han er det bedste på jorden og en gave til menneskeheden :roll:

 

hvis det er en jack russel du mener i dit indlæg så har de hunde jo behov for masser af motion og aktivering de har jo masser af drifter de små kræ dejlige små dyr i mine øjne:lun:

 

hvad med noget agility træning til og komme af med noget overskudsenergi om almen lydighed

 

jeg er enig i måske er det bedre og finde et andet hjem til vovse hvor han kan leve sig selv fuldt ud med tid og løst fra ejerne ikke at i ikke har lyst men baby kommer jo i første række og er man ikke hundemenneske i forvejen bliver det nok svært

[Gæst Mette1107]

Nu har jeg ventet nogle timer med at vende tilbage, har naturligvis fået læst resten af tråden, overvejet alting grundigt osv.

 

Men jeg er bange for, jeg er nødt til at stå ved min oprindelige mening Jeg ville ønske jeg kunne sige, at alting nok skal komme til at fungere, men jeg tror desværre det ville være at opbygge falske forhåbninger og i sidste ende føre til 'gråd og tænders gnidsel'.

 

Som Linda har sagt, så kommer 'den lille ny's ankomst til at medføre et ganske betydeligt pres, såvel fysisk som mentalt. Det kræver virkelig et overskud og en ubændig vilje. Med en hund som Speedy, hvor det i forvejen absolut ikke fungerer optimalt, så tror jeg ikke på 'læsset' kan holde til, at der ovenikøbet kommer en baby til, med alt hvad det medfører af udfordringer. Jeg hæfter mig også ved, at der i det oprindelige indlæg blev sagt, at du/TS havde sagt fra overfor almindelige gåture, at det var for 'belastende' (eller hvilket udtryk der nu lige blev brugt) - senere er du/TS så nået frem til, at hvis træning er det eneste der hjælper, så vil du/TS gerne gå til træning med Speedy. Det lyder flot, og føles helt sikkert også rigtigt at sige, her og nu, men hvis en simpel gåtur er for meget, hvordan skulle det så kunne lade sig gøre at bevare motivationen for at tage af sted til træning? Er det ikke bare at trække pinen i langdrag? En hund man egentlig ikke rigtigt føler noget for (ikke ondt ment), der nu skal til at lægge beslag på mange kostbare timer og resourcer, og så endda med en lille baby på vej. Hvilken nybagt mor, vil ikke foretrække samvær med barnet, fremfor at tage afsted til træning med kærestens ikke-specielt-populære hund?

 

Jeg kan godt se, der er kommet mange glimrende råd mht. aktivering, træning osv., men et er at sige man vil gøre noget, noget helt andet er lysten og motivationen... er de til stede?

 

Jeg vil gerne undskylde, hvis jeg lyder negativ, jeg prøver bare at tænke på alles bedste. Held og lykke med hvad I end måtte vælge

 

Synes bestemt ikke du er negativ ! Bare grundig og velovervejet som altid :5up:!

 

Og må indrømme at du præcist beskrev mine tanker og følelser i denne tråd (har læst den hele)

 

Kan godt huske hvor meget overskud og ekstra energi jeg havde da jeg lige havde født og de første mdr efter (= læs INGEN )

 

Og sidder med en dum fornemmelse i maven om, at denne lille vovse kunne komme til (helt uden skyld) at ødelægge dette pars forhold hvis de fortsætter som nu . Det er hårdt nok for forholdet at blive forældre for første gang lige meget hvor skønt det samtidig er :hjerte:

 

Så mit råd er; find en anden familie til Speedy inden barnet kommer, og dette er også kun venligt ment med tanke på både hund og mennesker.

[Gæst Kitty]

Hej allesammen.

 

jeg startede tråden igår, og har lige siddet og læst alle de fremragende indlæg der har været efter jeg gik fra den igår.

Jeg har spekuleret som en gal hele dagen igår og hele dagen indtil nu.... og jeg var så fyldt igår at jeg gik i seng kl. 9, hehe... var bare så træt i hovedet...

 

Jeg vil forsøge at svare, så godt som muligt jeg kan på de efterfølgende indlæg

 

Jeg kørte ind og hentede min kæreste igår, og så nævnte jeg jo med stor engagement alt det jeg havde skrevet herinde og hvad i havde skrevet tilbage.... jeg havde mod i sindet og var rigtig åben for en god "hundesnak"...

Jeg siger til ham at der selvfølgelig er rigtig mange råd, og jeg ikke kan huske dem alle, men at vi kan gennemgå tråden sammen.

Men jeg nævner bl.a.

- Gåturene som de er nu, + 1 gå tur der ihvertfald varer længere end 30 mins, og så mental træning i 1 time.

- Fortalte ham hvad mental træning i grove træk var, og at "find musen" altså ikke var nok for den race.

- Fortalte ham, at vi skulle fjerne hans bolde, da de stresser ham mere end gavnet og finde på nye aktivitets lege for ham, bl.a. søge mad i haven eller indenfor, træne sit, rul og alt det.

- At vi skulle stoppe med det menneskemad, så han fandt interesse i hans eget mad.

- At fjerne hans mad skål, og give ham hans mad i form af mental træning med at søge efter maden.

- At det at have en jack russel terrier ikke bare var ud og tisse i 15 mins, putte nusse og hygge og tro det var nok.

- og hunde træning i form af agility, eller andet... der nu passer til behovet.

 

Til sidst nævnte jeg, at det var synd for Speedy at han ikke blev aktiveret nok, og hvis han mente han ikke kunne overkomme det (med min hjælp!), så vurderede mange af jer, at det var bedst at Speedy fandt et nyt hjem, med en familie der elskede ham som han var og aktiverede ham i det omfang hans behov var på.

(tror jeg huskede det hele i grove træk?)

 

Hans reaktion var........ ikke hvad jeg havde håbet på...

 

Først og fremmest, så sagde han at HANS hund kraftd**** ikke skulle mangle sin mad, og ikke skulle lede efter sin mad ude i haven i frost vejr og i sne.

Speedy fryser jo sig selv ihjel og det er dyrplageri. (jeg nævnte at vi så kunne gøre det indenfor, men modargumentet var mad griseriet på gulvet)...

Han sagde at det hele lød så ekstremt, og i bare var fanatiske hunde elskere.... og jeg sagde, at de ved jo hvad i snakker om, og i bare prøvede at komme med løsninger som kunne hjælpe os, for vi skulle virkelig prøve at finde ud af noget inden den lille kom.

og Speedy skulle ihvertfald ikke undvære menneskemaden.....

Han havde heller ikke tid til at gå længere ture med Speedy eller aktivere ham mentalt i 1 time.... for når han kom hjem fra arbejde var han træt, og der var mange andre ting der også skulle laves.

 

Min tanke var = :stupid:

 

Og så sagde jeg bare, okey, vi stopper snakken her.... det var ikke det jeg havde regnet med.. og så har vi ikke snakket mere om det..

HÅBER dog at han tænker over det og hiver fat i mig igen.... for jeg vil så gerne løse det her bedst muligt...

 

Kan næsten allerede gætte hvad jeres svar bliver.... men som jeg nu er, vil jeg hellere sige sandheden frem for at dække over den... og for at jeg kan komme videre i det hele taget, er jeg nødt til at få "luft".

 

mht. til det med hundehår på gulvet... så havde jeg faktisk svært ved det i laaaaaang tid.. jeg har altid været fanatisk med rengøringen, men jeg sagde til ham, at når Speedy er hjemme, så står du for gulvene (han støvsuger og vasker gulv) ..... jeg står jo så for tørre støv af og alt det andet... men manden skal jo også lave lidt haha..... (forstå joken!) :blink:

 

Ihhh.... jeg har ihvertfald ikke opgivet.... og vil stadig kæmpe for Speedys det bedste.... for har Speedy det godt... får vi det automatisk godt, det er blevet min konklusion det sidste døgn.

 

jeg havde egentlig meget mere jeg ville skrive, men kan ikk helt huske det.. men har lige skrevet det vigtigste.....

Er lidt i syv sind

 

og endnu engang... TAK allesammen

[Gæst Kitty]

Jeg giver Thomasbo ret - og jeg har læst hele tråden, og jeg ser ingen steder at ts kan komme til at elske hunden.

 

Trådstarter er ikke hundeelsker, og det er jo fair nok - men jeg tror også som ThomasBo er inde på, at hunden kan mærke at den kun lige er tålt - og da alle vores små firbenet venner fortjener det bedste her i verden, så synes jeg også at Speedy burde få en ny familie, hvor alle i familien kan elske ham.

 

Min egen lille prut, som er supernem at have med at gøre, er jeg overbevist om også ville udvikle sig i en træls retning, hvis hun pludselig skulle gå fra at være min højtelskede hund, som hele min verden drejer sig om, til at hun nap og nap er tålt - jeg mener hunden er opvokset med megen opmærksomhed, kærlighed og putten i sengen - til at være forvist til køkkenet - tror de fleste hunde ville blive depressive af den behandling.

 

Og tænk bare på når der også kommer et barn - 100 på at vovse bliver taber i det her spil.

 

Jeg ønsker netop INGEN tabere i dette "spil".......

[Gæst Kitty]

Nu har jeg ventet nogle timer med at vende tilbage, har naturligvis fået læst resten af tråden, overvejet alting grundigt osv.

 

Men jeg er bange for, jeg er nødt til at stå ved min oprindelige mening Jeg ville ønske jeg kunne sige, at alting nok skal komme til at fungere, men jeg tror desværre det ville være at opbygge falske forhåbninger og i sidste ende føre til 'gråd og tænders gnidsel'.

 

Som Linda har sagt, så kommer 'den lille ny's ankomst til at medføre et ganske betydeligt pres, såvel fysisk som mentalt. Det kræver virkelig et overskud og en ubændig vilje. Med en hund som Speedy, hvor det i forvejen absolut ikke fungerer optimalt, så tror jeg ikke på 'læsset' kan holde til, at der ovenikøbet kommer en baby til, med alt hvad det medfører af udfordringer. Jeg hæfter mig også ved, at der i det oprindelige indlæg blev sagt, at du/TS havde sagt fra overfor almindelige gåture, at det var for 'belastende' (eller hvilket udtryk der nu lige blev brugt) - senere er du/TS så nået frem til, at hvis træning er det eneste der hjælper, så vil du/TS gerne gå til træning med Speedy. Det lyder flot, og føles helt sikkert også rigtigt at sige, her og nu, men hvis en simpel gåtur er for meget, hvordan skulle det så kunne lade sig gøre at bevare motivationen for at tage af sted til træning? Er det ikke bare at trække pinen i langdrag? En hund man egentlig ikke rigtigt føler noget for (ikke ondt ment), der nu skal til at lægge beslag på mange kostbare timer og resourcer, og så endda med en lille baby på vej. Hvilken nybagt mor, vil ikke foretrække samvær med barnet, fremfor at tage afsted til træning med kærestens ikke-specielt-populære hund?

 

Jeg kan godt se, der er kommet mange glimrende råd mht. aktivering, træning osv., men et er at sige man vil gøre noget, noget helt andet er lysten og motivationen... er de til stede?

 

Jeg vil gerne undskylde, hvis jeg lyder negativ, jeg prøver bare at tænke på alles bedste. Held og lykke med hvad I end måtte vælge

 

Du lyder ikke negativ og forstår din pointe.... jeg oprettede denne tråd med et åbent sind og læser derfor også posterne med et åbent sind og ser det hele fra forskellige synspunkter.

 

Og ja barnet vil komme til at tage UTROLIG meget af tiden osv. osv. det ved vi alle.... men jeg er IKKE den type der siger "gå nu væk Speedy" "hold dig væk fra barnet"... jeg er mere den type der ved at de kan få et UTROLIG stærkt bånd og jeg er derfor den første der ligger den ligge ned til Speedy så han kan snuse....

Jeg vil HELST og HÅBER virkelig ikke at jeg "glemmer" Speedy... for når jeg er hjemme med ham har vi det rigtig godt sammen, og dette håber jeg fortsætter i min barsel- selvom jeg selvfølgelig har hænderne fulde....

[Gæst mariannaa]

Jeg ønsker netop INGEN tabere i dette "spil".......

Det synes jeg er dejligt at høre

[Ditte91]

Jeg synes faktisk mere det lyder som om, at det er din kæreste der er ligeglad med hunden, og ikke dig.

Hans reaktion er utrolig barnlig efter min mening. Du er villig til at gøre noget for at ændre på jeres hunds liv, mens han synes det er lidt lige meget.

 

Jeg synes at du skal prøve nogle dage, hvor du og Speedy er alene i et stykke tid og så prøve at lave nogle af de aktiviteter der har været på tale tidligere. Måske kan du allerede se en positiv reaktion efter kort tid? Og når så Speedy bliver dygtig, kan du jo evt vise din kæreste det, måske du kan filme det?

 

Og igen, det kan ikke siges for tit - Jeg synes det er flot at du gider :5up:

[Therese]

Jeg håber da også at din kæreste overvejer det igen og taget initiativ til endnu en snak - for den udmeldning der lyder da ikke som om han er særlig motiveret for at løse problemet

[Gæst Kitty]

Jeg synes faktisk mere det lyder som om, at det er din kæreste der er ligeglad med hunden, og ikke dig.

Hans reaktion er utrolig barnlig efter min mening. Du er villig til at gøre noget for at ændre på jeres hunds liv, mens han synes det er lidt lige meget.

 

Jeg synes at du skal prøve nogle dage, hvor du og Speedy er alene i et stykke tid og så prøve at lave nogle af de aktiviteter der har været på tale tidligere. Måske kan du allerede se en positiv reaktion efter kort tid? Og når så Speedy bliver dygtig, kan du jo evt vise din kæreste det, måske du kan filme det?

 

Og igen, det kan ikke siges for tit - Jeg synes det er flot at du gider :5up:

 

ja har faktisk siddet med samme tanke.... har lige to skoledage i næste uge, og så går jeg på ekstrem tidlig barsel.... så har 4 måneder hvor jeg bare skal rende herhjemme...

 

Jeg vil prøve at lave sådan en "hjemmelavet" agility bane som der var et link til, købe sådan en foderbold, og så vil jeg ellers prøve at kaste mig ud i det med ham 1 time om dagen udenfor..... hvor kæresten er på arbejde og se hvad der sker.....

Jeg er stadig ikke vild med at gå ture med ham, men hvis jeg starter med at træne ham i haven er det vel en start?

 

Jeg frygter bare lidt den der reaktion "jamen nu kan du jo, så du fortsætter bare....." jeg ønsker jo at han tager del i det ansvar han har påtaget sig - hvis i forstår?

 

Jeg har bare et spørgsmål.. det som han sagde med at han skal søge sit fodder ude i haven når der er sne og frost.... er det dyreplageri?

[guanomo]

ja har faktisk siddet med samme tanke.... har lige to skoledage i næste uge, og så går jeg på ekstrem tidlig barsel.... så har 4 måneder hvor jeg bare skal rende herhjemme...

 

Jeg vil prøve at lave sådan en "hjemmelavet" agility bane som der var et link til, købe sådan en foderbold, og så vil jeg ellers prøve at kaste mig ud i det med ham 1 time om dagen udenfor..... hvor kæresten er på arbejde og se hvad der sker.....

Jeg er stadig ikke vild med at gå ture med ham, men hvis jeg starter med at træne ham i haven er det vel en start?

 

Jeg har bare et spørgsmål.. det som han sagde med at han skal søge sit fodder ude i haven når der er sne og frost.... er det dyreplageri?

når speedy ikke er vant til det, så vent til tø vejr, i kan også putte det i en ½ liters flaske, så skal der arbejdes lidt.

[Gæst Frigga]

Umiddelbart lyder det som om din kæreste måske føler sig angrebet, hvilket er forståeligt. Han elsker hunden højt og har altid ville gøre det bedste for den, og nu får han pludselig at vide, at det faktisk ikke har været godt nok i forhold til Speedy's behov. Den er lidt svær at sluge, forståeligt nok, og så reagerer mange ved at gå i trods indtil de lige får tænkt lidt over det.

 

Jeg tror din kæreste lige skal have lidt tid. Du kunne jo starte med selv på et eget initiativ at lave nogle af de foreslåede øvelser, og når din kæreste ser hvordan Speedy reagerer, kommer han nok på andre tanker.

[Gæst Kitty]

når speedy ikke er vant til det, så vent til tø vejr, i kan også putte det i en ½ liters flaske, så skal der arbejdes lidt.

 

Skal det så gøres indenfor?

 

og når du siger en ½ liters flaske, er det så bare en flaske uden låg, og så skal han få det ud af toppen af den?

[Gæst Kitty]

Umiddelbart lyder det som om din kæreste måske føler sig angrebet, hvilket er forståeligt. Han elsker hunden højt og har altid ville gøre det bedste for den, og nu får han pludselig at vide, at det faktisk ikke har været godt nok i forhold til Speedy's behov. Den er lidt svær at sluge, forståeligt nok, og så reagerer mange ved at gå i trods indtil de lige får tænkt lidt over det.

 

Jeg tror din kæreste lige skal have lidt tid. Du kunne jo starte med selv på et eget initiativ at lave nogle af de foreslåede øvelser, og når din kæreste ser hvordan Speedy reagerer, kommer han nok på andre tanker.

 

Ja og det er også den tanke jeg har... han skal lige tænke lidt over det... han er sådan en person der tænker over tingene....

[Gæst Pia J]

Hold op en møg reaktion:confused: men som andre skriver så lad ham tygge på den og gå selv igang :5up: kom til at tænke på du skrev et sted at din venninde havde hund? hvor tæt på er hun og kan de hunde sammen?? det jeg tænker er at du måske kunne lufte dem sammen eller noget og få hendes hjælp til nogle af de ting som der er kommet frem her. hvis I kan have hundede til at lege sammen uden fare for at de løber væk osv så ville du kunne få noget venneinde sladder og Speedy noget leg og hunde samvær så måske det ville være mere spiseligt for dig at lufte ham :blink:

[guanomo]

Skal det så gøres indenfor?

 

og når du siger en ½ liters flaske, er det så bare en flaske uden låg, og så skal han få det ud af toppen af den?

ja indenfor, evt. i køkkenet.

og ja uden prop, så der ryger lidt ud af gangen når han kaster med ect. start med en lille smule i starten så han ikke køre træt i det hvis det er svært at finde ud af.

[Gæst Kitty]

Hold op en møg reaktion:confused: men som andre skriver så lad ham tygge på den og gå selv igang :5up: kom til at tænke på du skrev et sted at din venninde havde hund? hvor tæt på er hun og kan de hunde sammen?? det jeg tænker er at du måske kunne lufte dem sammen eller noget og få hendes hjælp til nogle af de ting som der er kommet frem her. hvis I kan have hundede til at lege sammen uden fare for at de løber væk osv så ville du kunne få noget venneinde sladder og Speedy noget leg og hunde samvær så måske det ville være mere spiseligt for dig at lufte ham :blink:

 

Min veninde bor desværre 1 times kørsel væk

Den eneste hund han sådan leger med er naboens, det gør han til gengæld også flere gange om ugen.... de skiftes til at være i hinandens haver...

Vi bor ude på landet, og derfor er det lidt svært bare at gå ned i en "park" eller lign. og møde andre hunde... og det er meget småt med hunde her hvor vi bor....

[Lonny]

Umiddelbart lyder det som om din kæreste måske føler sig angrebet, hvilket er forståeligt. Han elsker hunden højt og har altid ville gøre det bedste for den, og nu får han pludselig at vide, at det faktisk ikke har været godt nok i forhold til Speedy's behov. Den er lidt svær at sluge, forståeligt nok, og så reagerer mange ved at gå i trods indtil de lige får tænkt lidt over det.

 

Jeg tror din kæreste lige skal have lidt tid. Du kunne jo starte med selv på et eget initiativ at lave nogle af de foreslåede øvelser, og når din kæreste ser hvordan Speedy reagerer, kommer han nok på andre tanker.

 

Jeg tror at du har ret i ovenstående, hvis jeg var kommet med samme udmeldning til Bo, så kan jeg sagtens se for mig at han ville have reageret på samme måde...

 

Kitty, giv ham lidt tid, og forsøg evt. at snakke med ham om bare én enkelt ting, så det hele ikke bliver så overvældende

[Gæst Kitty]

Jeg tror at du har ret i ovenstående, hvis jeg var kommet med samme udmeldning til Bo, så kan jeg sagtens se for mig at han ville have reageret på samme måde...

 

Kitty, giv ham lidt tid, og forsøg evt. at snakke med ham om bare én enkelt ting, så det hele ikke bliver så overvældende

 

ja lige præcis... jeg havde bare så MEGET jeg gerne vil fortælle ham om igår...

[Gæst Pia J]

Min veninde bor desværre 1 times kørsel væk

Den eneste hund han sådan leger med er naboens, det gør han til gengæld også flere gange om ugen.... de skiftes til at være i hinandens haver...

Vi bor ude på landet, og derfor er det lidt svært bare at gå ned i en "park" eller lign. og møde andre hunde... og det er meget småt med hunde her hvor vi bor....

Nå men ville have været skønt for jer, men hold da endelig ved det med naboens hund

[Gæst Kitty]

ja indenfor, evt. i køkkenet.

og ja uden prop, så der ryger lidt ud af gangen når han kaster med ect. start med en lille smule i starten så han ikke køre træt i det hvis det er svært at finde ud af.

 

Nyt spørgsmål ... ahem... Undskyld

 

Skal jeg lade ham have sin mad i skålen fortsat?

Eller skal jeg bare "lege" med ham med flasken + mad i skålen?

[Gæst mk101]

Undlad gerne at fodre i skål. Og så giv al maden som noget han skal arbejde for. Det er vist en meget menneskelig tanke, at vi gerne vil gøre tingene så let for hinanden som muligt. Desværre bliver det bare sådan, at hvis vi gør sådan overfor dyr (serverer alt - både aktiviteter og mad), så bliver de apatiske, inaktive og depressive.

 

Se eksempelvis på hvordan dyrene i Zoo får deres mad. Ingen får noget serveret; alle skal arbejde for det. For i det at arbejde for det, bliver det også mere interessant. Og hunden får et "job" - et formål med at eksistere.

 

I min nærmeste familie har hunden også maden stående fremme konstant. Til trods for mine råd og argumenter. Den er småtspisende og gider i det hele taget ikke give maden nogen former for opmærksomhed. Men tager man et par foderpiller fra skålen og beder den om at udføre nogle øvelser, gør den det med masser af iver og sluger maden i sig når den bliver belønnet.

 

Det kan være svært for langt de fleste af os, at få gode råd. Især hvis vi måske godt lidt ved, at vi ikke gør tingene godt nok. At blive bekræftet i det, og føle sig belært oven i hatten, er noget der skal sluges. Og selvom den umiddelbare reaktion ikke var den håbede og ønskede, så syntes jeg stadig der er håb for, at det er et spørgsmål tingene lige skal vendes, inden han kan tage stilling til det hele.

 

Jeg vil stadig foreslå at du låner bogen "Familiehunde" af Lone Greva. Her er masser af gode råd og øvelser at hente.

[Gæst Kitty]

Undlad gerne at fodre i skål. Og så giv al maden som noget han skal arbejde for. Det er vist en meget menneskelig tanke, at vi gerne vil gøre tingene så let for hinanden som muligt. Desværre bliver det bare sådan, at hvis vi gør sådan overfor dyr (serverer alt - både aktiviteter og mad), så bliver de apatiske, inaktive og depressive.

 

Se eksempelvis på hvordan dyrene i Zoo får deres mad. Ingen får noget serveret; alle skal arbejde for det. For i det at arbejde for det, bliver det også mere interessant. Og hunden får et "job" - et formål med at eksistere.

 

I min nærmeste familie har hunden også maden stående fremme konstant. Til trods for mine råd og argumenter. Den er småtspisende og gider i det hele taget ikke give maden nogen former for opmærksomhed. Men tager man et par foderpiller fra skålen og beder den om at udføre nogle øvelser, gør den det med masser af iver og sluger maden i sig når den bliver belønnet.

 

Det kan være svært for langt de fleste af os, at få gode råd. Især hvis vi måske godt lidt ved, at vi ikke gør tingene godt nok. At blive bekræftet i det, og føle sig belært oven i hatten, er noget der skal sluges. Og selvom den umiddelbare reaktion ikke var den håbede og ønskede, så syntes jeg stadig der er håb for, at det er et spørgsmål tingene lige skal vendes, inden han kan tage stilling til det hele.

 

Jeg vil stadig foreslå at du låner bogen "Familiehunde" af Lone Greva. Her er masser af gode råd og øvelser at hente.

 

Tusind tak..... !

Jeg har købt bogen ved Saxo, da jeg er lidt af en "mås" med at komme på biblioteket.. i det hele taget ved jeg ikke engang hvor det nærmeste bibliotek ligger

Så må jeg bare igang med at læse den.....

 

Og så må jeg lige overtale kæresten med det med madskålen, at den skal fjernes...