Rottweiler

[PinPoynter]

Jeg er også en af dem der ikke altid stoler på rottweilerne... men mere i relation til mig selv end mine hunde. Vi har dog haft nogle rigtig nemme og rare rotter i pensionen, og jeg er lidt gladere for dem nu

Og så er der jo min Charles, som dog kun er halv rottweiler... men ham KAN man ikke blive bange for, han er bare sådan en sukkergris :hjerte:

Han er god med andre hunde, og har mødt hunde af alle størrelser. De eneste gange han reagerer negativt mod en hund, er hvis den udviser uheldig adfærd først (farer mod ham i snoren og gør el. lign.)

Selvom Charles elsker at lege voldsomt, tilpasser han sin leg i forhold til den anden hunds størrelse, og han elsker når andre hunde gider jagte ham rundt i cirkler :banan: Han er ligeglad om de er drenge eller piger, bare de er søde

Han har ikke noget problem med øjenkontakt, og jeg har aldrig hørt ham knurre af et menneske.

Han bider i arme, men kun af ren kærlighed... en hyggestund for Charles er at ligge i sofaen og forsigtigt tygge i min hånd :hjerte:

 

[Gæst Priceman]

Jeg oplever Rottweiler som en meget godmodig hund der i alle de tilfælde jeg kender til går meget langt før den går til yderlighedder.

 

Er Rotten en del af en Rotte flok kan det være en lidt anden sag.

Vi har jo haft 4 på en gang og var der bare éen af den der ikke ville være med til "indblanding" fra anden side, så var konsekvensen at alle 4 gik til "modangreb".

 

Dette ved jeg så ikke om er specielt for Rotter eller om andre hunderacer ser sig selv som en samlet enhed. Selv på træningspladsen har vi oplevet at alle de andre hunde løb og legede og alle os med Rotter kunne se til at vore hunde gik i "patrulje" for sig og afsøgte hegnet omkring pladsen. Rotter der ellers ikke kendte til hinanden kunne på denne måde "se " at de var "homies"

 

Jeg tror ikke at man kan komme af med sin antiparti overfor de ting man nu engang har antiparti overfor. Det toh mig forholdsvis lang tid at se Rotten på en anden måde end det billede som jeg i årevis var blevet påduttet fra mediernes side. Medieskabt eller ej, så er det ikke bare at komme af med, og jeg er stadig tilbage holdende overfor Rotter jeg ikke kender, så det sidder godt fast.

[Gæst Pia J]

Jeg er også en af dem der ikke altid stoler på rottweilerne... men mere i relation til mig selv end mine hunde. Vi har dog haft nogle rigtig nemme og rare rotter i pensionen, og jeg er lidt gladere for dem nu

Og så er der jo min Charles, som dog kun er halv rottweiler... men ham KAN man ikke blive bange for, han er bare sådan en sukkergris :hjerte:

Han er god med andre hunde, og har mødt hunde af alle størrelser. De eneste gange han reagerer negativt mod en hund, er hvis den udviser uheldig adfærd først (farer mod ham i snoren og gør el. lign.)

Selvom Charles elsker at lege voldsomt, tilpasser han sin leg i forhold til den anden hunds størrelse, og han elsker når andre hunde gider jagte ham rundt i cirkler :banan: Han er ligeglad om de er drenge eller piger, bare de er søde

Han har ikke noget problem med øjenkontakt, og jeg har aldrig hørt ham knurre af et menneske.

Han bider i arme, men kun af ren kærlighed... en hyggestund for Charles er at ligge i sofaen og forsigtigt tygge i min hånd :hjerte:

 

Ej et hyggeligt billede :klap: