Valg af kennel

[Gæst Mellon]

Inspireret af anden tråd opretter jeg lige dette emne.

Hvad gør at i vælger en kennel frem for en anden? Har i nogle krav til hvad der skal følge med hvalpen udover evt. stambog og sundheds bog?

 

Altså jeg synes jo det er rart at få lidt med til den første tid, samt info om race, pelspleje, foder mm.

Jeg synes også det ville være fedt at få en periodes medlemskab i speciel klubben, råd og vejledningen i tiden frem.

Jeg synes også at det ville være dejligt med god kontakt til opdrætter og en interesse for at følge netop den hvalp jeg har købt.

 

Hvad er vigtigt for jer?

[Gæst Frigga]

Spændende emne :5up:

 

Når vi har været i kontakt med opdrættere, har jeg i forvejen brugt et godt stykke tid på at researche på den specifikke race, så jeg ved hvad man som potentiel køber bør vide.

 

Når jeg så udvælger mig en opdrætter, som jeg ønsker at kontakte...så sker der udelukkende ud fra hjemmesider.

Er hjemmesiden seriøs: står der noget om deres avlsmål, er der beskrivelse af racens temperament, hvad skriver de om dem selv, hvad får man med som hvalpekøber, hvordan de socialiserer hvalpene, og så selvfølgelig vil jeg gerne have resultaterne på forældres diverse sundhedstjek liggende ude. Men det er individuelt afhængig af racerne, vi har haft kigget på dog.

 

Har en opdrætter ikke en informativ hjemmeside, så er jeg videre til næste.

 

Når jeg så finder en for mig seriøs opdrætter, så skriver jeg til dem. Er de søde og svarer på mine spørgsmål omkring deres opdræt (tit stiller jeg egentlig spørgsmål, som delvis bliver besvaret på hjemmesiden bare for at etablere en kontakt), så er det, dem jeg vælger. Jeg vurderer også på, hvor meget de svarer. Svarer de kort eller langt, feks?

[Gæst Mellon]

Spændende emne :5up:

 

Når vi har været i kontakt med opdrættere, har jeg i forvejen brugt et godt stykke tid på at researche på den specifikke race, så jeg ved hvad man som potentiel køber bør vide.

 

Når jeg så udvælger mig en opdrætter, som jeg ønsker at kontakte...så sker der udelukkende ud fra hjemmesider.

Er hjemmesiden seriøs: står der noget om deres avlsmål, er der beskrivelse af racens temperament, hvad skriver de om dem selv, hvad får man med som hvalpekøber, hvordan de socialiserer hvalpene, og så selvfølgelig vil jeg gerne have resultaterne på forældres diverse sundhedstjek liggende ude. Men det er individuelt afhængig af racerne, vi har haft kigget på dog.

 

Har en opdrætter ikke en informativ hjemmeside, så er jeg videre til næste.

 

Når jeg så finder en for mig seriøs opdrætter, så skriver jeg til dem. Er de søde og svarer på mine spørgsmål omkring deres opdræt (tit stiller jeg egentlig spørgsmål, som delvis bliver besvaret på hjemmesiden bare for at etablere en kontakt), så er det, dem jeg vælger. Jeg vurderer også på, hvor meget de svarer. Svarer de kort eller langt, feks?

 

Jeg har det på samme måde som dig, dog synes jeg at der indenfor bestemte racer ikke er til at finde en kennel hjemmeside, som jeg i hvert fald kan bruge til noget og indenfor andre racer er alle kennel hjemmesider fyldt med spændende læsning.

Jeg tænker lidt på om det er tilfældigt eller om der er nogle special klubber der råder deres medlemmer til at lave en bestemt hjemmeside.

[Gæst Chili Con Caia]

Poster det jeg har skrevet i den anden tråd:slem:

 

Vi brugte meget tid på at finde rette opdrætter, og var også på besøg flere steder.

 

Hos os faldt det meget på hvilken type Aussie vi gerne vill have, og på baggrund af det var der et par stykker der faldt fra alene ud fra det krav.

Dernæst var det vigtigt for os at begge forældre dyr virkede harmoniske, og havde et temp. vi godt kunne lide.

 

Kemien mellem opdrætter og os skulle være der, og der skulle være en forståelse imellem os, som kunne underbygge de krav vi havde til vores kommende Aussie hvalp. For sådanne krav havde vi. Bl.a. at det skulle være en tæve der ikke var alt for dominerende og det skulle være en meget trænbar tæve.

 

vi havde ikke noget krav til at der absolut skulle følge noget med ud over de helt alm. ting der følger med når man får en hvalp med hjem. At vi så fik en rigtig god hvalpepakke hvis man kan kalde det sådan var kun en bonus. Især cd'en over de første 8 uger er guld værd, samt det tæppe og legetøj vi fik med os.

 

For os var det vigtigt at der var en høj standard, at hvalpene var en del af hele familien, således at de fik en god start på de første 8 uger. Derudover var det guld værd at vi uge efter uge fik opdateringer, billeder og små historier ud fra hvad alle guldklumperne havde oplevet i ugens løb.

 

Vi havde undervejs en god dialog mht. hvordan vores Aussie skulle være, jo mere specifik vi var, jo nemmere var det for vores opdrætter sammen med os at finde frem til rette hvalp. Og selvom der er flere der har set skævt til os mht. at vi ikke bare kunne vælge imellem alle 10 hvalpe, (Der blev lavet hvalpetest), er der ingen tvivl om at dialogen mellem os og opdrætter har givet pote. Vi har fået præcis den Aussie vi ønskede.

 

Nu er Caia 15 måneder, og vi har fortsat en super god kontakt til vores opdrætter. Hver hvalp har deres egen side, hvor billeder, historier, prøve resultater osv. står. Det er super sjovt at følge de andre hvalpe også, og de fleste kommer med jævnlige opdateringer.

 

Forhåbentligt kommer der også en hvalpe dag, så vi alle kan mødes og have en super hyggelig dag.

[Gæst Frigga]

Jeg tror, at det er meget tilfældigt. Det kommer lidt an på om den individuelle opdrætter har sans for markedsføring og salg. Men for mig er det bare ikke professionelt nok, hvis man ikke har en ordentlig hjemmeside. Men ja, for nogle racer kan det begrænse udvalget meget...men her skriver jeg så en mail. Og er de kort for hovedet eller ikke svarer, som jeg ønsker, så dropper jeg dem.

 

Egentlig har jeg også tit oplevet, at opdrættere slet ikke gider svare tilbage...så giver det også lige som sig selv

[Gæst Chili Con Caia]

Jeg tror, at det er meget tilfældigt. Det kommer lidt an på om den individuelle opdrætter har sans for markedsføring og salg. Men for mig er det bare ikke professionelt nok, hvis man ikke har en ordentlig hjemmeside. Men ja, for nogle racer kan det begrænse udvalget meget...men her skriver jeg så en mail. Og er de kort for hovedet eller ikke svarer, som jeg ønsker, så dropper jeg dem.

 

Egentlig har jeg også tit oplevet, at opdrættere slet ikke gider svare tilbage...så giver det også lige som sig selv

 

Jeg synes hjemmesiden kan give et godt indblik, men det var ikke alene ud fra hjemmesiden, der gjorde at jeg kontaktede de forskellige opdrættere.

 

Der findes mange opdrætter der stadig ikke har en hjemmeside, men det er ikke ens betydning med at de ikke har et godt opdræt.

[Gæst Frigga]

Jeg vil sige, at kontakten til opdrætter betyder uendelig meget. Den bedste opdrætter, jeg har været i kontakt med, var en Canaan-opdrætter i England. Jeg fatter ikke, at hun gad skrive så mange og lange mails til mig flere gange om ugen, men hun var så begejstret for racen og havde så meget viden, som hun gerne ville dele ud.

 

En anden ting, jeg lægger stor vægt på, er faktisk om opdrætter udvælger hvalpen til en, eller om man selv gør. I hvert fald ved nogle racer betyder det meget for mig, at opdrætter har en stor rolle at spille.

[Gæst Frigga]

Jeg synes hjemmesiden kan give et godt indblik, men det var ikke alene ud fra hjemmesiden, der gjorde at jeg kontaktede de forskellige opdrættere.

 

Der findes mange opdrætter der stadig ikke har en hjemmeside, men det er ikke ens betydning med at de ikke har et godt opdræt.

Siger jeg heller ikke. Jeg siger bare, hvad jeg lægger vægt på

[Gæst Chili Con Caia]

Jeg vil sige, at kontakten til opdrætter betyder uendelig meget. Den bedste opdrætter, jeg har været i kontakt med, var en Canaan-opdrætter i England. Jeg fatter ikke, at hun gad skrive så mange og lange mails til mig flere gange om ugen, men hun var så begejstret for racen og havde så meget viden, som hun gerne ville dele ud.

 

En anden ting, jeg lægger stor vægt på, er faktisk om opdrætter udvælger hvalpen til en, eller om man selv gør. I hvert fald ved nogle racer betyder det meget for mig, at opdrætter har en stor rolle at spille.

 

Nu er vi ikke erfaren hundeejer, eller jo det er vi måske, eftersom vi har to, hvoraf Chili allerede er 5 år. hehe.

Men lige præcis mht. udvælgelsen af hvalp ang. Caia, har det betydet ekstremt meget for os at det er sket via. dialog mellem os/opdrætter, samt brug af hvalpetest. Det ville vi ikke ha været foruden i hvert fald..

[Gæst Mellon]

Poster det jeg har skrevet i den anden tråd:slem:

 

Vi brugte meget tid på at finde rette opdrætter, og var også på besøg flere steder.

 

Hos os faldt det meget på hvilken type Aussie vi gerne vill have, og på baggrund af det var der et par stykker der faldt fra alene ud fra det krav.

Dernæst var det vigtigt for os at begge forældre dyr virkede harmoniske, og havde et temp. vi godt kunne lide.

 

Kemien mellem opdrætter og os skulle være der, og der skulle være en forståelse imellem os, som kunne underbygge de krav vi havde til vores kommende Aussie hvalp. For sådanne krav havde vi. Bl.a. at det skulle være en tæve der ikke var alt for dominerende og det skulle være en meget trænbar tæve.

 

vi havde ikke noget krav til at der absolut skulle følge noget med ud over de helt alm. ting der følger med når man får en hvalp med hjem. At vi så fik en rigtig god hvalpepakke hvis man kan kalde det sådan var kun en bonus. Især cd'en over de første 8 uger er guld værd, samt det tæppe og legetøj vi fik med os.

 

For os var det vigtigt at der var en høj standard, at hvalpene var en del af hele familien, således at de fik en god start på de første 8 uger. Derudover var det guld værd at vi uge efter uge fik opdateringer, billeder og små historier ud fra hvad alle guldklumperne havde oplevet i ugens løb.

 

Vi havde undervejs en god dialog mht. hvordan vores Aussie skulle være, jo mere specifik vi var, jo nemmere var det for vores opdrætter sammen med os at finde frem til rette hvalp. Og selvom der er flere der har set skævt til os mht. at vi ikke bare kunne vælge imellem alle 10 hvalpe, (Der blev lavet hvalpetest), er der ingen tvivl om at dialogen mellem os og opdrætter har givet pote. Vi har fået præcis den Aussie vi ønskede.

 

Nu er Caia 15 måneder, og vi har fortsat en super god kontakt til vores opdrætter. Hver hvalp har deres egen side, hvor billeder, historier, prøve resultater osv. står. Det er super sjovt at følge de andre hvalpe også, og de fleste kommer med jævnlige opdateringer.

 

Forhåbentligt kommer der også en hvalpe dag, så vi alle kan mødes og have en super hyggelig dag.

 

 

Super godt skrevet, og en god måde du har gjort det på.

Jeg synes også det er et plus at opdrætteren er med til at vælge hvalpen, de kender dem jo bedst, der ud over synes jeg også at det er fedt med opdrættere der laver hvalpetest, så bliver det også mere konkret at samligne hvalpens psyke og hvalpekøberens krav/erfaring/ønsker.

 

Jeg mailede engang med en opdrætter af en sjælden race, hun ville ikke ha besøg at måske kommende hvalpe købere for som hun sagde kunne hun jo ikke lave andet. Det gjorde bare at jeg tænkte nej, der vil jeg da ikke købe hund.

[bernerazuro]

Forsøgte at gøre alt rigtig, da jeg skulle have Møffe - og det er da heldigvis endt rigtig godt! Han er super dejlig og kærlig og simpelthen så godt, som dagen er lang!

 

Med Møffe kiggede jeg ene og alene på stamtavler - undersøgte levealder, dødsårsager osv. Og besøgte opdrætter og spurgte selvfølgelig ind til socialisering o.a. og mødte de mulige moderdyr og familie.

 

Om min næste vuf bliver fra samme kennel ved jeg ikke - jeg vil gerne prøve en anden - men får nok en Tertzo vuffer igen og hvis nu min opdrætter simpelthen får sig et ønskekuld, når tid er, så slår jeg nok alligevel til

 

Men udgangspunktet for søgen bliver nok lidt anderledes - eller rettere, udvidet! Inden jeg fik Møffe havde jeg besøgt én udstilling - alle siger jo, at det er en god idé! Problemet er bare, at når man er på udstilling for første gang, aner man ikke en dyt og en døjt eller noget som helst, så jeg fik ærligt talt ikke noget som helst ud af det Men nu er jeg begyndt at bevæge mig inden for udstillingsverdenen jævnligt og har herigennem fundet ud af et par kenler, jeg i hvert fald ALDRIG skal have vuf fra! I hvert fald ikke på baggrund af det afkom, jeg ind til videre har set - lav tolerance ift. fremmede nærhed, tydeligt trykket i ringen og skyhed

 

Så udstillingerne bliver nok en stor faktor ift. min næste hund.

 

Hvad jeg får med fra opdrætteren, er jeg så tilgengæld nogenlunde græsk-katolsk over for. Jo, af krav har jeg: Billeder! Om jeg får foder, halsbånd, sele, line o.a. med, er totalt lige meget! Selvom det dog kan give et lille plus, da jeg synes, det indikerer end hvis interesse for hvalpene, også efter de har forladt opdrætter. Men det er noget, jeg nok skal få fat i alligevel. Fik et fint halsbånd med fra min opdrætter faktisk - hun havde selv lavet det Det blev aldrig brugt til andet, end en fin pyntegenstand, han en gang imellem fik på, da vi jo brugte sele Selvfølgelig kræver jeg så tilgengæld chip, vaccine og alt det, som faktisk i forvejen er et krav fra Dansk Kennel Klub - men det giver sig selv, eftersom jeg nok aldrig kommer til at købe andet, end hvalp med DKK-tavle

[Aussiepower!]

Forsøgte at gøre alt rigtig, da jeg skulle have Møffe - og det er da heldigvis endt rigtig godt! Han er super dejlig og kærlig og simpelthen så godt, som dagen er lang!

 

Med Møffe kiggede jeg ene og alene på stamtavler - undersøgte levealder, dødsårsager osv. Og besøgte opdrætter og spurgte selvfølgelig ind til socialisering o.a. og mødte de mulige moderdyr og familie.

 

Om min næste vuf bliver fra samme kennel ved jeg ikke - jeg vil gerne prøve en anden - men får nok en Tertzo vuffer igen og hvis nu min opdrætter simpelthen får sig et ønskekuld, når tid er, så slår jeg nok alligevel til

 

Men udgangspunktet for søgen bliver nok lidt anderledes - eller rettere, udvidet! Inden jeg fik Møffe havde jeg besøgt én udstilling - alle siger jo, at det er en god idé! Problemet er bare, at når man er på udstilling for første gang, aner man ikke en dyt og en døjt eller noget som helst, så jeg fik ærligt talt ikke noget som helst ud af det Men nu er jeg begyndt at bevæge mig inden for udstillingsverdenen jævnligt og har herigennem fundet ud af et par kenler, jeg i hvert fald ALDRIG skal have vuf fra! I hvert fald ikke på baggrund af det afkom, jeg ind til videre har set - lav tolerance ift. fremmede nærhed, tydeligt trykket i ringen og skyhed

 

Så udstillingerne bliver nok en stor faktor ift. min næste hund.

 

Hvad jeg får med fra opdrætteren, er jeg så tilgengæld nogenlunde græsk-katolsk over for. Jo, af krav har jeg: Billeder! Om jeg får foder, halsbånd, sele, line o.a. med, er totalt lige meget! Selvom det dog kan give et lille plus, da jeg synes, det indikerer end hvis interesse for hvalpene, også efter de har forladt opdrætter. Men det er noget, jeg nok skal få fat i alligevel. Fik et fint halsbånd med fra min opdrætter faktisk - hun havde selv lavet det Det blev aldrig brugt til andet, end en fin pyntegenstand, han en gang imellem fik på, da vi jo brugte sele Selvfølgelig kræver jeg så tilgengæld chip, vaccine og alt det, som faktisk i forvejen er et krav fra Dansk Kennel Klub - men det giver sig selv, eftersom jeg nok aldrig kommer til at købe andet, end hvalp med DKK-tavle

 

Nu er det jo sådan set kun chippen der sker ganske automatisk og er et krav fra DKK, vaccine og "alt det", er stadig valgfrit -omend det dog ofte følger med ved DKK hunde :blink:

 

Det med at besøge udstillinger som kommende hvalpekøber, har jeg heller aldrig forstået så meget af-jo bevares, det er da en glimrende mulighed for at få set en masse forskellelige racer, men jeg som opdrætter, har yderst sjældent hverken tid eller lyst til at stå og "sælge" på en udstilling, især ikke fordi udseenet på mine race, primært tiltrækker familien der lige har slået søndagsturen forbi en udstilling, men ellers ikke på nogen måde er afklarede med om de overhovdet skal/vil have hund, hvad de kan tilbyde hunden og hvilken egenskaber de ligger vægt på, de ser bare en spraglet hund med flotte/specielle blå øjne (det er det jeg oftets høre) og så tænker de ikke på så meget andet...

[bernerazuro]

Nu er det jo sådan set kun chippen der sker ganske automatisk og er et krav fra DKK, vaccine og "alt det", er stadig valgfrit -omend det dog ofte følger med ved DKK hunde :blink:

 

Ok, tak, det vidste jeg så ikke! Troede, det var et krav Det er så bare normEN indenfor berner-opdrættere, for har endnu ikke støt på nogen, der ikke gør det - ok, skal ikke kunne sige det om de opdrættere, som ikke skriver noget som helst om noget på deres hjemmeside, dog

 

Det med at besøge udstillinger som kommende hvalpekøber, har jeg heller aldrig forstået så meget af-jo bevares, det er da en glimrende mulighed for at få set en masse forskellelige racer, men jeg som opdrætter, har yderst sjældent hverken tid eller lyst til at stå og "sælge" på en udstilling, især ikke fordi udseenet på mine race, primært tiltrækker familien der lige har slået søndagsturen forbi en udstilling, men ellers ikke på nogen måde er afklarede med om de overhovdet skal/vil have hund, hvad de kan tilbyde hunden og hvilken egenskaber de ligger vægt på, de ser bare en spraglet hund med flotte/specielle blå øjne (det er det jeg oftets høre) og så tænker de ikke på så meget andet...

 

Ok.

 

Ja, ejg kom jo så og var seriøst interesseret i racen Men kunne slet ikke finde hoved og hale i noget som helst overhovedet. Jo, hen od slutningen begyndte jeg at kunne forstå lidt af det og kunne udpege nogle som værende den og den hund - men længere nåede jeg altså ikke

[Gæst Mellon]

Jeg har så været heldig at min opdrætter havde tid til en sludder dengang jeg mødte hende på udstilling, men kan godt se hvad i mener, mange har travlt med klargøring af hundene og er måske lidt nervøse.

 

Jeg starter med hundebøgerne og nettet, dkk opdrætter liste mm. og de racer jeg finder interessante undersøger jeg nærmere ved at maile til opdrættere, spørge folk på forskellige hundeforum.

[Oskar-løwen]

Jeg startede også med at søge på hjemmesider.

Jeg brugte lang tid på at læse og søge på racer - jeg havde 3-4 racer i kikkerten.

De hjemmesider, som var lyserøde eller pastelfarvede, med hundebilleder i hjerter m.m., kunne jeg slet ikke holde ud, og sådan en kennel blev droppet med det samme. Dem var der faktisk en del af....

 

Da jeg havde bestemt mig for racen, så kiggede jeg på hjemmesider, og så tjekkede jeg, at de boede nogenlunde i nærheden.

Jeg ringede til et par stykker, og da jeg fandt den opdrætter, som jeg endte med at købe hvalp ved, så var jeg ikke i tvivl. Hun var seriøs og hjælpsom. Jeg følte mig velkommen, da jeg kom på besøg, og hun sagde flere gange, at jeg endelig skulle komme hver uge, indtil jeg kunne hente hvalpen.

 

Jeg blev meget begejstret for socialiseringen, og det var tydeligt, at hundene havde en meget stor plads i hjemmet. Jeg lagde vægt på, at hun gerne ville hjælpe med negle, hår i ører m.m. og så var det muligt at få hundene i feriepasning. Det er rigtig vigtigt for mig, da jeg er helt sikker på, at hundene har det godt og sjovt hos opdrætteren. Jeg vil aldrig kunne bruge en pension, og så er det dejligt, at der er en opdrætter, der kan hjælpe, hvis man engang imellem får brug for hjælp.

[Gæst Malene Nielsen]

Jeg kigger mest på forældredyrene (hvordan de arbejder, sundhedsstatus både på dem selv, men også på deres 'familie' og hvordan de er af sind (stærk/svag, stress og drift)

 

Jeg vægter også et godt forhold til opdrætteren og om man kan sammen og om opdrætter ellers har ry for, at have lysten til at følge hvalpene og viljen til at rådgive, hvis det skulle blive nødvendigt.

 

Ligeledes betyder det miljø hvalpene/tæven bor i en del og hvad opdrætter gør mht miljøtræning.

 

Sundhedstjek og optimal fodring tager jeg som en selvfølge.

[Lab-lover]

Da vi sku ha den brune bisse gik jeg efter de "store" kenneler.

Mange kuld og gode resultater = erfaren opdrætter (i mine øjne)

Og da vi ville ha en brun, skulle det ikke bare være: brun lab + brun lab= brune hvalpe.

 

Jeg fandt 3 kenneler som havde interesse. Den første som lå lige i nærheden, svarede aldrig på min mail, så den blev udelukket med det samme.

 

Cody's kennel havde lige fået 3 brune drenge, så jeg skrev og fortalte at vi var interesseret i en lille brun dreng.

 

Jeg fik så en mail tilbage med mange spørgsmål om hvordan og hvorledes. Godt nok var der venteliste til hvalpe, men vi kunne jo komme ned og få en snak, så de kunne se os an.

 

Da vi så tog derned, var vi der i flere timer. Vi snakkede om alt fra jagt til at bo i USA. Både min kæreste og opdrætter har boet en periode i San Diego, så de fik en gevaldig sludder.

 

Et par dage efter fik jeg så en mail om, at opdrætter mente at en af drengene med glæde ville flytte til Fr.værk.

Så vi var godkendt og en svensker måtte vente til næste omgang med en vaps..

 

Faktisk havde jeg ingen planer om at Cody skulle være den store udstillinghund. Jeg ville bare gerne ha en med tavle, så vi i hvert fald havde muligheden.

Faderen er importeret og det var kun hans andet kuld, så ingen vidste hvad gener han gav videre.

Men jeg elsker farmand's mørke farve og det er han god til at videregive sit afkom. Moderen havde haft en kuld før, hvor opdrætter havde beholdt en tæve, så hendes baggrund var godkendt.

 

Vi har rigtig meget kontakt med vores opdrætter og hun er også god til at formidle socialt netværk imellem sine hvalpekøbere. Vi har da fået os nogle gode venner i lab-verdenen. At jeg så er blevet bidt af en gal udstiller, gør jo så at netværket hurtigt blir udvidet. Det jo dumt at køre alene til udstilling, når der bor lab-venner i nærheden.

Redigeret Marts 16, 2010 af Lab-lover

[Gæst Stinnemus]

uhh undersøgte jeg andre kenneler? nej, det har jeg faktisk ikke gjort hehe ikke særiøst i hvert fald.

 

 

Min opdrætter er dyrlæge og jeg har arbejdet på klinikken med hende. Opdrætter havde ofte hendes hunde med på arbejde + de hvalpe hun havde solgt kom på besøg fra hele landet (hvis man nu skal forbi opdrætter, hvorfor så ikke slå en vaccine oveni når dét nu også skal ordnes?) så jeg havde faktisk mødt rigtig mange af hendes hunde og var ikke i tvivl om at jeg kunne lide hvad jeg så

 

Da Evita skulle parres lagde jeg villigt øre til når hun roste hanhunden og forklarede hvor fantastisk smuk den var og i mit stille sind bandede jeg så, for jeg havde da tabt mit hjerte til Evita og ville ønske eg kunne få en hvalp fra hende - desværre var dette evitas sidste kuld og jeg havde på det tidspunkt ikke helt styr på hvornår jeg kunen få hund + hvalpene var for længst afsat.

 

Jeg forsøger at kigge lidt på andre hjemmesider hos opdrættere ,men der er altid et eller andet i vejen med dem for det var jo IKKE en hvalp af evita eller fra dén kennel så de kunne jo ikke være perfekte til mig

Måtte så indse at jeg må væbne mig med tålmodighed og vente med at få hvalp, så jeg ringer til opdrætter og siger at jeg vil skrives op til en hvalp. Får at vide at hun er lidt mistænksom overfor en af køberne og regner med at sige at pågældende ikke kan få en af hendes hvalpe alligevel og at én af hvalpene faktisk ville være perfekt til mig :klap: (så JA - jeg FIK en af Evitas sidste hvalpe :banan: - og havde jeg skulle være på venteliste? Det næste kuld opdrætter fik er lige flyttet fra reden for en måneds tid siden)

 

 

Nå men til det egentlige spørgsmål: Hvad jeg vægtede? sunde, tillidsfulde, hunde med evnen til at lege fransk klovn på en måde der kan holde lattermusklerne trænet. Derudover skulle de være pleasere og have stor lyst til at arbejde. Samkønsaggression ikke tolerabelt.

 

Jeg havde egentlig ikke nogen krav til hvad der skulle følge med da jeg købte ham - jeg købte en hund og udover 1. vacc + chip + indmeldelse til hunderegistret + selvf stamtavle forventede jeg ikke noget (fik også 2. vacc, rabies, 1 års medlemsskab til DKK + pudelklubben, et stykke vetbed-tæppe. Derudover rabat på cykelkurv, klipper + meget andet jeg ikke lige husker.)

[a9]

Jeg kigger mest på forældredyrene (hvordan de arbejder, sundhedsstatus både på dem selv, men også på deres 'familie' og hvordan de er af sind (stærk/svag, stress og drift)

 

Helt enig :5up: dette er alfa og omega for mig, alt det andet er mere eller mindre bare "flødeskum"

 

Jeg vægter også et godt forhold til opdrætteren og om man kan sammen og om opdrætter ellers har ry for, at have lysten til at følge hvalpene og viljen til at rådgive, hvis det skulle blive nødvendigt.

 

En opdrætter, der er interessere og gerne vil følge hvalpene er et plus men ikke et absolut must i min verden af nedenstående årsager.

 

Jeg vidste på forhånd, at den kontakt der er mellem mig og opdrætter, må jeg tage initiativ til, primært fordi min "opdrætter" har lånt kennelnavnet af opdrætteren til Jackis mor og indehaveren af Jackis far, og altså ikke er "rigtig" opdrætter :hmm:

 

Mht. at yde hjælp og rådgive så er jeg så heldig, at min bror og svigerinde selv har kennel med hobbyopdræt schæfere af brugslinier, så jeg har alt den hjælp jeg kunne ønske mig lige ved fingrespidserne :klap: Ligesom jeg bliver inviteret med, når de holder "hvalpetræf", hvilket vil sige træningsweekend med udefrakommende instruktører

 

Ligeledes betyder det miljø hvalpene/tæven bor i en del og hvad opdrætter gør mht miljøtræning.

 

Sundhedstjek og optimal fodring tager jeg som en selvfølge.

 

Ditto :5up:

______________

 

Da jeg valgte kuld var jeg endvidere så "overfladisk" at kigge på aftegninger / farver

 

Schæfere af brugslinier er jo ofte sorte eller grå, og jeg ville altså (helst) have en sort/brun så et kuld med 6 sort/brune tøse hvalpe, hvor jeg havde første valg, var et stort plus osse Men OK - havde jeg ikke kunnet få en sund og rask sort/brun, havde enhver grå eller sort, der satte pote på min matrikel været lige så velkommen