Adfærd omkring andre hunde

[Lonny]

Jeg er lidt usikker på Luna's måde at håndtere et møde med andre hunde, og jeg frygter lidt, at hun er bange for hunde der er større end hende selv.

 

Når Luna skal hilse på en anden hund og vi står stille, så sender hun utroligt mange dæmpende signaler, hun slikker sig i mundvigene, hun smasker, hun logrer og hun sænker kroppen. Og hvis hun ikke syntes at hun modtager de rigtige signaler tilbage, så lægger hun sig helt ned på siden lige neden under den anden hunds hoved, og her ligger hun så og forsøger at komme til at slikke den anden hund i mundvigen.

Jeg kunne forstå det, hvis det var fordi den anden hund var uvenlig.Men i går mødte vi f.eks. Bassil Berner herinde fra, og han logrede og lavede playbow, men alligevel følte Luna at det var nødvendigt for hende at ende helt nede i liggende position, og hun kom slet ikke op og stå igen

 

Men for igen at tage eksemplet med Bassil, så var det Luna selv som ekstremt gerne ville hen og hilse på ham, hun logrede som en gal og trak for at komme hen til ham, og alligevel bliver hun så usikker når hun kommer derhen.

 

Men jeg er helt sikker på, at hvis hun kun havde fået lov at hilse på Bassil i et kvart sekund og vi derefter var begyndt at gå tur sammen med ham, så ville Luna have glemt ham igen, og ville have ignoreret ham til fordel for snusepletter og andet.

 

Når vi møder hunde på vores gåtur, f.eks. på den anden side af gaden, så nægter Luna at gå videre, hun er er simpelthen nødt til at kigge efter denne hund. Hun gør ikke forsøg på at komme over til den anden hund, men det virker som om det er enormt vigtigt for hende at holde øje med hvor den anden hund er. Og når de så har passeret os, så kan vi gå videre og lade som ingenting.

 

Luna har lige fra hvalp af ikke vist den store interesse for at lege med andre end Baldur, selv som helt lille, så legede hun 5-10 minutter, hvorefter hun fandt en pind eller noget andet spændende, og så kunne man se at hun bare blev irriteret hvis de andre hvalpe igen forsøgte at få hende til at lege.

 

I dag leger Luna ikke med andre hunde, og de få gange hun møder en som gerne vil lege med hende, så ender det som regel bare med at denne hund løber efter en Luna som bare forsøger at undgå denne anmassende hund. Jeg afbryder selvfølgelig her, og som sagt, så leger Luna ikke rigtig med nogen, da hun ærlig talt ikke ligner en der syntes det er særligt hyggeligt.

 

Luna virker ikke direkte bange for de andre hunde, men meget usikker på deres hensigter, og hun gør derfor alt for at dæmpe dem. Hun har ikke halen mellem benene og hun ryster ikke,men hun kryber. Indtil nu har jeg egentlig bare troet at det var en hvalpeting, og at det ville gå over når hun blev ældre, da Baldur også var meget underdanig som hvalp. Men nu er hun et år gammel, og jeg syntes kun at det bliver værre.

 

Luna er blevet socialiseret som hvalp, og hun har kun haft én eneste dårlig oplevelse, det var så med 3 hunde der var meget større end hende selv.Men bagefter tog vi ud og mødte en masse andre store hunde hvor hun fik en masse gode oplevelser, så jeg syntes virkelig at vi forsøgte at rette op på den episode.

 

Luna møder ikke andre hunde særlig tit, da vi jo bor langt ude på landet, og dette kan selvfølgelig være medvirkende til hendes usikkerhed, og så det at hun har været meget isoleret pga. at hun har været syg så længe.

 

Men skal jeg være bekymret, og hvad skal jeg gøre? Skal jeg bare acceptere at Luna altså ikke gider andre hunde, og så ignorere hende når hun alligevel forsøger at komme til at hilse på dem. Eller skal jeg lade hende hilse i et splitsekund, og fjerne hende fra situationen inden hun føler det nødvendigt at underkaste sig i så høj grad. Eller skal jeg ud og arrangere møder med venlige store hunde igen?

[Amocca]

Jeg har ikke de store guldkorn til dig, men jeg kan fortælle, at Karla bor inde midt i byen hvor hun møder andre hunde konstant - og hun havde samme adfærd som Luna indtil for ganske nylig... ja faktisk indtil den mentale modning var overstået sådan ca.

 

Nu er hun pludselig blevet langt mere selvsikker, hvilket også tydeligt bevirker, at hun har mere lyst til leg - dog meget sjældent med fremmede hunde... Men hun leger gerne med hunde hun kender....

 

Der er dog stadig en hanhund hvor hun udviser krybeadfærden - han er utroligt selvsikker, så jeg ved ikke om det er derfor, det bare føles "naturligt" for hende at krybe for ham....

 

Jeg tænker, at hvis Luna er som Karla - interesseret men reserveret - og hun ikke har nogle faste legekammerater, så kan det være grunden til at hun ikke leger...

[Lonny]

Jeg har ikke de store guldkorn til dig, men jeg kan fortælle, at Karla bor inde midt i byen hvor hun møder andre hunde konstant - og hun havde samme adfærd som Luna indtil for ganske nylig... ja faktisk indtil den mentale modning var overstået sådan ca.

 

Nu er hun pludselig blevet langt mere selvsikker, hvilket også tydeligt bevirker, at hun har mere lyst til leg - dog meget sjældent med fremmede hunde... Men hun leger gerne med hunde hun kender....

 

Der er dog stadig en hanhund hvor hun udviser krybeadfærden - han er utroligt selvsikker, så jeg ved ikke om det er derfor, det bare føles "naturligt" for hende at krybe for ham....

 

Jeg tænker, at hvis Luna er som Karla - interesseret men reserveret - og hun ikke har nogle faste legekammerater, så kan det være grunden til at hun ikke leger...

 

Selv da Luna var hvalp og havde faste legekammerater, der gad hun dem som sagt ikke, hun var interesseret de første 5-10 minutter, og så ville hun godt være i fred. Og jeg kunne tydeligt se at hun rent faktisk blev pissesur hvis de ikke respekterede at hun ikke gad mere, så jeg forhindrede selvfølgelig de andre hvalpe i at komme hen til hende når hun ikke længere gad.

 

Og af denne grund har Luna ikke haft faste legekammerater, da hun tydeligt har vist at hun er lidt mere af en enspænder, men vi har derimod haft nogle gåturs venner. Jeg ved ikke om hun nyder disse gåture med venner, for hun ignorerer den anden hund totalt og går bare tur præcist som hvis den anden hund ikke havde været der. Men hun er ikke underdaning, hun lader simpelthen bare som om den anden hund ikke er der.

 

Men Baldur gad hun godt, ham kendte hun selvfølgelig også meget bedre end de hvalpe hun mødte én gang om ugen.

 

Men det kan da godt være at hun bare skal blive lidt ældre endnu før hun helt smider hvalpeadfærden, jeg vil jo bare ikke have at hun ender med at hun i stedet for at være underdanig, ender med at bede andre hunde om at skrubbe af...

[luckyluna]

jeg tror det kan hænge sammen med at hun et stykke tid ikke har mødt så mange hunde, så selvom hun er blevet ældre, så har hun jo ikke erfaring, så skal hun jo også have mere erfaring med sin nye status sammen med andre hunde, til at hun kan slippe sin "indre hvalp":)

 

Jeg ville få nogle hundevenner til hende, som hun kan lære at kende godt og måske blive så trygge ved at hun vil lege med dem også

[Lonny]

jeg tror det kan hænge sammen med at hun et stykke tid ikke har mødt så mange hunde, så selvom hun er blevet ældre, så har hun jo ikke erfaring, så skal hun jo også have mere erfaring med sin nye status sammen med andre hunde, til at hun kan slippe sin "indre hvalp":)

 

Jeg ville få nogle hundevenner til hende, som hun kan lære at kende godt og måske blive så trygge ved at hun vil lege med dem også

 

Det lyder meget sandsynligt at hun pga. sin isolering er blevet sat tilbage i sin udvikling på dette punkt.

 

Men hvordan skal jeg så håndtere hendes voldsomme underkastelse når vi så møder andre hunde? Hun forstærker jo sig selv i, at det er sådan det skal gøres, for hver gang hun får succes med at underkaste sig på den måde, lige indtil den dag hun møder en af den slags hunde der bare ikke kan snuppe den slags underdanig adfærd...

[Gæst Aussies for ever]

Jeg tror måske også det kan være hendes alder.

 

Ronja er ca. samme alder som Luna og hun er ialt fald i en andre-hunde-er-farlige periode.

Hun var godt nok meget bange for andre hunde da jeg fik hende, men som større hvalp var hun interesseret og ville gerne lege. For et par måneder siden begyndte hun dog med usikkerheds brummen når hun ser andre hunde. Slippes de så brummer hun rundt et stykke tid - indtil hun indser at de er OK.

 

I min race er det rimelig karakteristisk at der kommer "problemer" omkring andre hunde mv. i teenager årene, men tackles de korrekt vil de ikke blive permanente.

Måske også Lunas race har en sådan usikkerheds-prøve periode :hmm:

[FOX]

:blink: Lonny Luna ville altså gerne lege mere end 5-10 min da hun var mindre men det skulle være med Alto, Sookie gad hun ikke. Alto og Luna kunne snildt lege 20-30 min - før jeg gav dem fællessøg Og det var ikke Alto der jagtede/løb efter Luna - Luna syntes det var fantastisk at bide ham i halsen og så selvfølgelig at kysse ham

 

Nå - det var vist ikke det tråden handlede om - så er smuttet ud af den igen

[Gæst Bellabumstærk]

Det lyder som min Bella.

Hun ligger også lavest i hundehirakiet, det har hun gjort siden hun var hvalp og blev iøvrigt også valgt lidt ud fra det.

 

Jeg ser det ikke som et problem og vi møder mange hunde som Bella elsker at lege med, hun skal bare lige ned og ligge først.

Nogen gange foregår mødet i rullefald så hun hurtigt kan komme til legen.

 

Vi mødes i en hundeklub, hver aften så hun har faste gode venner, de har alle deres plads i hirakiet og det går fint når bare de overholder deres plads.

Bella leger ikke så meget som de andre men så går hun bare ved siden af dem og føler sig som en del af gruppen.

 

Når jeg skal noget andet om aftenen, så vi må gå en anden vej, så vil Bella ikke med. Hun trækker helt vildt for at komme mod klubben og når jeg så står fast, så laver hun "sit down strejke".

Så selvom hun er underdanig så vil hun ikke undvære sine venner.

 

Der er flere der har synes det var synd for Bella at hun altid underkastede sig, men jeg tror nu bare at det er alm. hundeadfærd for hende.

 

Jeg har haft en hund der lå højest i hirakiet, det gav en del andre problemer, bl. andet når man møder en anden hund der også mener den ligger højest og så er det sværere at opdrage en hund der tror den bestemmer.

 

Jeg synes ikke du skal forsøge at lave om på hendes adfærd men jo flere hunde hun møder jo mere social, tror jeg, vil hun blive.

[Lonny]

:blink: Lonny Luna ville altså gerne lege mere end 5-10 min da hun var mindre men det skulle være med Alto, Sookie gad hun ikke. Alto og Luna kunne snildt lege 20-30 min - før jeg gav dem fællessøg Og det var ikke Alto der jagtede/løb efter Luna - Luna syntes det var fantastisk at bide ham i halsen og så selvfølgelig at kysse ham

 

Og det skyldes højst sandsynlig at Alto ikke jagtede Luna eller på anden måde var anmassende, så her kunne Luna komme ind i legen i sit eget tempo. Der hvor jeg taler om at hun ikke gider lege, det er når andre opfordrer hende til det, og for det meste er meget anmassende i deres opfordringer. Luna kan bedst lide de stille og rolige hunde som lader hende gøre tingene i hendes tempo, hun er ikke så meget for at nu skal vi bare lege...

 

Jeg ser det ikke som et problem og vi møder mange hunde som Bella elsker at lege med, hun skal bare lige ned og ligge først.

Nogen gange foregår mødet i rullefald så hun hurtigt kan komme til legen.

 

Her er vi så bare forskellige, jeg ser det som et problem at Luna altid underkaster sig, da dette viser en usikkerhed der en dag kan udmønte sig i at hun begynder at sige fra på en mere aktiv måde. En hund der er selvsikker, vil i mine øjne ikke lægge op til konflikter, da den hviler nok i sig selv til at dette ikke er nødvendigt. Og en hund der opfordrer til konflikter er i mine øjne absolut ikke en selvsikker hund, tværtimod.

 

I min race er det rimelig karakteristisk at der kommer "problemer" omkring andre hunde mv. i teenager årene, men tackles de korrekt vil de ikke blive permanente.

Måske også Lunas race har en sådan usikkerheds-prøve periode :hmm:

 

Jeg tror helt sikkert at du har ret i at det er en usikkerheds-periode, men deraf også mit spørgsmål, hvordan håndteres det korrekt? Vil du ikke være sød at uddybe det?

[Gæst Aussies for ever]

Jeg tror helt sikkert at du har ret i at det er en usikkerheds-periode, men deraf også mit spørgsmål, hvordan håndteres det korrekt? Vil du ikke være sød at uddybe det?

Jeg ved ikke om andre vil definere det som korrekt.

 

Mine hundes usikkerhed (og Aussiens generelt) udarter sig i hvad nogle definere som aggressiv adfærd: de puster sig om og tror de er nogle fandens karle, udfald kan finde sted hvis hundens presses for tæt på andre hunde/sættes i en situation den ikke kan klare.

 

Det jeg gør er at ignore mine hunde "udfarende, oppustede adfærd".

Det er en almindelig fejl, men det værste man kan gør er at skraffe dem på nogen måde; denne adfærd bunder jo i usikkerhed og straf for usikkerhed fører blot til større usikkerhed, som igen fører til øget udfarenhed - og til sidst ender man med at få en permanent udfaren hund.

Jeg går i stedet i mellem eller hvis det er muligt trækker mig helt væk. Jeg roser for rolig og afslappet attitude, i starten ved at de kigger på mig frem for den anden hund, men når de er faldet til ro roser jeg for at de ser på den anden hund uden reaktion.

Hvis hun er meget insisterende (Aussier har lidt af en politi-gen i sig og kan godt lide at fortælle andre hunde at de skal opfører sig ordentligt) kan jeg dog sige nej til hende, for at bryde hendes adfærd. Hun får derefter strakts ros for at stoppe. Dette sker dog kun ved politi-gøen og ikke når hun er usikker.

 

F.eks:

I går til rallyprøven tog jeg røvertøsen ud da muslingen var færdig. I starten var hun ophidset ved synet af de andre hunde og en Malle der kom for tæt (den gik i strakt line lige mod hende) nåede lige at få en "opsang".

Jeg gik derefter lidt på afstand af deandre og roste for fokus på mig og rolig attitude.

I løbet af 5-10 min. stod ved så i en klump af hunde til præmieoverrækkelse og Ronja var helt tryg ved de andre hunde, selv om de stod lige op af hende (og to faktisk fløj i hovedet på hinanden bare 1 m. fra os ).

 

Da hun som hvalp var meget usikker på andre hunde, gjorde jeg det at det hele foregik i hendes tempo og hvis hun ville væk, så fik hun lov til det.

Jeg undgik også møder med hunde som jeg synes var for påmassende og afbryd når den anden hund blev for påmassende/voldsom (selv om mange var uforstående over for dette).

I løbet af bare et par træningsgange var hendes angst for andre hunde, vent til interesse for at lege.

[luckyluna]

Det lyder meget sandsynligt at hun pga. sin isolering er blevet sat tilbage i sin udvikling på dette punkt.

 

Men hvordan skal jeg så håndtere hendes voldsomme underkastelse når vi så møder andre hunde? Hun forstærker jo sig selv i, at det er sådan det skal gøres, for hver gang hun får succes med at underkaste sig på den måde, lige indtil den dag hun møder en af den slags hunde der bare ikke kan snuppe den slags underdanig adfærd...

 

Mysla er jo også en hund der gerne ligger sig helt ned, hvis den anden hund er bare det mindste frembrusende.

 

Det der hjælper for hende, er at hun får lidt tid til at se på den anden hund evt følges lidt før hun hilser. Så har hun fået selvtillid nok til at hun tør stå.

Måske det også virker for Luna?

[Nollike]

Enig med FOX, Luna gad da også godt at lege med Noomi :blink: men jeg kan garanteret godt få FOX med på, at det er fordi vores hunde er noget særligt og så passer din udmelding også igen, så skal vi ikke bare sige det?

[Lonny]

Da hun som hvalp var meget usikker på andre hunde, gjorde jeg det at det hele foregik i hendes tempo og hvis hun ville væk, så fik hun lov til det.

Jeg undgik også møder med hunde som jeg synes var for påmassende og afbryd når den anden hund blev for påmassende/voldsom (selv om mange var uforstående over for dette).

I løbet af bare et par træningsgange var hendes angst for andre hunde, vent til interesse for at lege.

 

Luna forsøger så ikke at komme væk, hun ligger bare der indtil den anden hun giver hende, et for mig, ukendt signal. Så begynder hun at hoppe rundt og gøre sig til. Men det er ikke altid at hun får dette signal, især fordi at det jo ofte sker ved tilfældige møder, hvor der ikke er så lang tid til mødet.

 

Mysla er jo også en hund der gerne ligger sig helt ned, hvis den anden hund er bare det mindste frembrusende.

 

Det der hjælper for hende, er at hun får lidt tid til at se på den anden hund evt følges lidt før hun hilser. Så har hun fået selvtillid nok til at hun tør stå.

Måske det også virker for Luna?

 

Luna elsker at gå ture sammen med andre hunde, lige så snart vi begynder at bevæge os sammen, så bliver situationen ligesom løst op.

 

Så måske skal jeg sige til folk at vi gerne vil hilse, men at vi ikke skal stå stille? Det tror jeg rent faktisk er en rigtig god idé.

 

Enig med FOX, Luna gad da også godt at lege med Noomi :blink: men jeg kan garanteret godt få FOX med på, at det er fordi vores hunde er noget særligt og så passer din udmelding også igen, så skal vi ikke bare sige det?

 

Selvfølgelig er det fordi jeres hunde er noget særligt

 

Med Noomi fik Luna jo igen lov til at komme i sit eget tempo, noomi fandt jo bare et hul at grave i eller en gren at lege med, og så var det op til Luna om hun ville være med eller ej. Så det er åbenbart ret vigtigt for Luna at hun får lov at komme nærmere den anden hund i sit helt eget tempo.

Det skal dog siges, at det gør hun jo også i snor, men så vil hun gerne hurtigt hen til den anden hund, hvorefter hun ikke rigtig ved hvad hun skal stille op med sig selv.

 

 

Efter at have svaret jer alle, så tror jeg rent faktisk at det for Luna er det at stå stille i hilse situationen der gør at hun bliver usikker, situationen bliver nok for anspændt og hun har det bedre hvis hun kan gå hen og snuse, gå væk igen og lave noget andet, for derefter at vende tilbage igen.

 

Så jeg skal nok forsøge at se om vi kan bevæge os lidt mere i hilsesituationerne, hvor man jo ellers ofte har en tildens til at stå helt stille imens hundene hilser, men her bør jeg nok bevæge mig noget mere, for at få lokket Luna ud af hendes anspændte tilstand.