Hop til indhold

Min Münslinger er aggrasiv overfor hunde og nu også mennesker.


Gæst tosnina
 Share

Recommended Posts

Gæst tosnina

Hej. Jeg har lige overtaget en Kleiner Münslinger/labrador blanding, som er bliver mere og mere aggresiv overfor hunde og nu også mennesker. Hvad kan jeg gøre, for at få min hund på rette kurs. Tør efterhånden ikke gå ture med den mere.

M.V.H. Tosnina

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Malene Nielsen
Hej. Jeg har lige overtaget en Kleiner Münslinger/labrador blanding, som er bliver mere og mere aggresiv overfor hunde og nu også mennesker. Hvad kan jeg gøre, for at få min hund på rette kurs. Tør efterhånden ikke gå ture med den mere.

M.V.H. Tosnina

 

Det lyder da bare rigtig øv :-(

 

Hvordan er sundhedsstatus på den - er den tjekket for fx HD?

 

Lad os sige at en hund har meget ondt, så vil den i mange tilfælde reagere knapt så pænt overfor andre - det er jo det samme som os mennesker.

 

Men opførslen kan jo have mange årsager, såsom usikkerhed, tidligere dårlige oplevelser osv.

 

Håber du finder ud af det :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst tosnina

Min hund Simba er godt 1½ år og kommer fra en tidliger ejer, som har haft den i 5 meter lænke i haven og i skur flere timer om dagen og om natten. De har forsøgt at gå ture med den, men har ikke kunnet få den til at gå ordentlig i snor. Simba blev kastreret for nogle dage siden og samme dag overtog jeg den. Vi prøver med træning, men er ikke sikker på, at det vi gør er det rigtige. Simba virker usikker og det fortæller mig, at det vi gør måske ikke er helt brugbar. Han er god til at sidde ved komando og virker ivrig efter at lære. Vi bruger komandoerne sit, bliv og lægge sig. Han er stædig. Simba går sidst ud af en dør og sidst ind af døren. Han får mad efter os og må ikke komme i møblerne. Men der er hårdt brug for hjælp til ham. Mor og jeg er meget glade for ham men er lidt på bar bund her.

Link til indlæg
Del på andre sites

Vil det sige at I kun har haft Simba i et par dage?.

 

Du skrev at han var aggressiv, kan du beskrive i hvilke situationer han bliver det og hvordan I reagerer på det, efterfølgende.

 

.....Og som en lille sidebemærkning: Det lader til at I har læst bøger om hunde, men jeg vil anbefale jer at læse bøger af Lone Greva, Irene H. Jarnved, Anders Hallgren. Det er nemlig ikke helt underordnet hvad man får i hånden.

Link til indlæg
Del på andre sites

alt er nyt for hunden skal i huske.

 

Drop at gå tur med ham nu.

 

I skal have bygget et tillids forhold op nu.

 

drop alt det med sidst ud af døren og andet med rangordens "regler".

 

Det bedste for ham og jer hvis i vil beholde ham, er at kontakte en adfærds behandler, jeg tror der er en del at tage fat på og hvis i er førstegangs ejer og ikke er vant til "problem" hunde kan ikke klare det selv.

Link til indlæg
Del på andre sites

Der er nogle virkelig store ting i det her - en af dem er jeres attitude til det at have hund.

 

Min hund Simba er godt 1½ år og kommer fra en tidliger ejer, som har haft den i 5 meter lænke i haven og i skur flere timer om dagen og om natten.

 

Det er en meget dårlig bagage den stakkels hund kommer med, og det kommer til at tage tid og en masse arbejde før han bliver en "normal" hund - hvis han nogensinde gør det.

 

De har forsøgt at gå ture med den, men har ikke kunnet få den til at gå ordentlig i snor.

 

Det siger kun noget om tidligere ejers inkompetence og ikke noget om hunden.

 

Simba blev kastreret for nogle dage siden og samme dag overtog jeg den. Vi prøver med træning, men er ikke sikker på, at det vi gør er det rigtige. Simba virker usikker og det fortæller mig, at det vi gør måske ikke er helt brugbar. Han er god til at sidde ved komando og virker ivrig efter at lære. Vi bruger komandoerne sit, bliv og lægge sig. Han er stædig.

 

Jeg tror de fleste af os også ville være usikre hvis vi kom til et nyt hjem og en helt ny måde at leve på. Usikkerheden er naturlig, og det vil vare fra en uge op til 1/2 år eller mere. Det I skal være opmærksomme på - og det er I også, kan jeg se :5up: - er at I ikke kommer til at forstærke hans usikkerhed ved den måde I omgås ham på.

 

Simba går sidst ud af en dør og sidst ind af døren. Han får mad efter os og må ikke komme i møblerne.

 

Hvad regner du med at det skal gøre godt for? Det er ikke hvad hunden har brug for, og det betyder intet i praksis, men siger noget om at jeres viden om hunde måske er lidt forældet. Derfor er det selvfølgelig også super at I spørger om råd.

 

Umiddelbart, udfra de oplysninger du har givet, vil jeg mene at Simbas aggressioner skyldes angst. Derfor er det yderst vigtigt at I ikke bekræfter ham i hans angst ved at straffe ham eller overskride hans grænser.

Det er fuldt forståeligt, med det liv han har levet hidtil, at han er bange for de mange nye ting, han nu oplever.

 

Mine egne erfaringer, fra de genbrugshunde jeg har overtaget, er at de i den første tid skal behandles som babyer. Dvs. at de skal have en masse kærlighed, tryghed og tolerance i faste rammer. Som regel stoler de ikke på mennesker, men det er meget vigtigt at de kommer til at stole på deres nye ejer. Man skal derfor ikke påtvinge dem noget, f.eks. at blive rørt ved, men vente til de selv tager kontakt. Kontakten skal altid være positiv - der skal være ros med lys, glad stemme, og evt. godbidder, så hunden oplever at "mors favn" er det tryggeste, bedste sted i verden at være.

 

Ved gåture skal man gå frem i hundens eget tempo. Tag masser af godbidder med og beløn ham for at følge med, gå pænt og have sin opmærksomhed rettet på dig i stedet for på andre mennesker/hunde. Hvis det er svært at holde ham, så brug evt. en grime, så du kan styre hans hoved.

 

I kan sagtens have husregler som at han ikke må være i møblerne osv. Men husk at han så også skal have sit helt eget sted hvor han har "helle" og hvor ingen må røre ham. En hundekurv/seng eller hvad I nu bestemmer jer til. Det er meget vigtigt at I ikke opsøger ham der, men kalder på ham og belønner ham for at komme, hvis I vil i kontakt med ham.

 

Evt. kan det være en god idé at give ham et nyt navn og indlære det ved at sige det mange gange, medens I fodrer ham med ekstra lækre godbidder.

Mange genbrugshunde kan godt have ubehagelige associationer til deres eget navn, og det gør det sværere at få dem til at komme når man kalder.

 

Giv ham også lige lidt fred ovenpå kastrationen. Hvis det kun er et par dage siden, har han sikkert smerter endnu.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg vil også mene, at i skal bruge noget tid på at få jeres hund til at føle sig tryg og elsket. Drop tankerne om hvem der går først ind og ud eller spiser først lige nu, han er lige blevet kastreret og flyttet, det er meget for en hund, og med den bagage han kommer med, han har brug for ro, kærlighed og forståelse.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli
Jeg smider også lige et link til en tråd med videoer om hvordan man træner hunde med nogle af de problemer som jeres har: http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/12981-gode-videoklip-pa-nettet-om-dyr.html#post367714

 

Rigtig gode videoer... Og samme teknik som vi blev anbefalet at bruge med Bamse. Dog i en lidt anden udformning, men princippet er det samme.

 

Men udgangspunktet for, at de her metoder lykkes, er at man har et tillidsforhold til hunden, og at den har lært kontakt øvelser i forvejen.

 

Synes også i bør kontakte en adfærdsbehandler. Som minimum en af DCHs gratis konsulenter. De er ikke så dygtige som PAFF uddannende behandlere, men kan give jer lidt info om grundbegreberne i at have hund.

 

For det lyder til, at i mangler lidt basis viden, og hjælp til de meget basale ting, i forhold til at få en omplaceringshund med problemer, ind i hjemmet.

De fleste af dem kan f.eks hjælpe jer med at indlære kontakt øvelserne og hjælpe med små øvelser, der kan skabe tillid mellem jer - Før i har tilliden på plads, så kommer i ingen vegne!

 

Vi havde tildels samme problem med vores omplaceringshund, da vi fik ham. Der gik et halvt år før, han fik ordentlig tillid til os, og vidste han kunne stole på os.

Først der kunne vi reelt begynde at arbejde med problemerne.

Indtil da, gælder det om at begrænse de situationer, hvor hunden bliver angst, utryg og agressiv til et absolut minimum.

 

Synes du har fået nogle rigtig gode råd allerede, og det er meget vigtigt at du tager dem til dig - Ellers kan det blive rigtig, rigtig træls at have hund.

Du er jo allerede inde på, at i nok gør et eller andet forkert - Og det er en rigtig god start, at indrømme, at man ikke selv kan se løsningen på problemerne.

 

Og som anbefalet, læs de bøger der er nævnt her i tråden.

De er rigtig gode, og fokusere på nye og blide metoder, og ikke de gammeldags kæft trit og retning metoder, som ganske sikkert kun vil gøre jeres hund endnu mere usikker!

 

Håber du kan bruge det her til noget.

 

Og velkommen til!!

Link til indlæg
Del på andre sites

Uha, jeres hund skal have ro, ro og atter ro, tag alting stille og roligt i hundens tempo.

Tænk på ham som en lille hvalp, i lige har fået hjem, jeg har selv 3 omplaceringshunde, og det kræver altså noget arbejde, og stor tålmodighed fra jeres side.

Det kan tage lang tid, før at I kan tage en god gåtur, et sted med mange hunde og mennesker.

Hunden er også lige i en alder hvor hverken er udvokset eller hvalp, og det kan ligesom med menneker, udmunde i en usikkerhed, og så sammen med nyt hjem, kan godt være en ordentlig mundfuld, for en hund i den alder.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg bor ved Aars og har allerede talt med min dyrlæge og med en adfærdsbehandler i Hirtshals.

 

Jeg vil som en skriver, at jeg håber du lytter til de råd der er givet herinde.

 

Kan du fortælle os lidt om hvad dyrlægen og adfærdsbehandleren har fortalt dig.

Jeg spørger fordi, at dyrlæger ikke ved ret meget om adfærd og adfærdsbehandler er ikke en beskyttet tittel. Det er noget vi alle kan kalde os. Og jeg syntes at både du og din hund fortjener det bedste.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst tosnina

Min datter og jeg har med stor interesse og sukkende efter vejledning til Simba, læst alle de svar og relevante råd vi har fået. Det er vi meget glade for. Vi har løbende taget en del af rådene til os og kan fortælle, at vi kan mærke en bedring af ham, idet vi hele tiden taler roligt til ham og forsøger at guide ham til at gøre de ting, som vi gerne vil have ham til. F.eks. at sidde, dække, gå på plads og blive. Det er de komandoer vi arbejder med p.t., da vi ikke tror han kan rumme mere p.t. Simba er blevet så tryg hos os nu, at han leger med bolde og logrer glad. Vi lader ham få ro, når han vælger at lægge sig i sin kurv, som står afsides og fri for uro. M.h.t. det udendørs, har vi fundet ud af, hvornår de andre hundeejere går tur, så vi har valgt at gå, når de er inde. Det har hjulpet gevaldigt på Simba og skabt ro. Vi er fortrøstningsfulde med Simba, da han ikke er aggresiv i hjemmet. Vi har søgt hjælp hos en adfærdsekspert i Hirtshals.

Tusind Tak for hjælpen.

Med venlig hilsen

Tosnina og hendes Mor

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli

Hvor er det godt at høre i er fortrøstningsfulde og har taget rådene til jer.

 

Det kan være et enormt arbejde, at stå med en omplaceringshund, der ikke helt lever op til "standarten" for en familiehund.

Taler desværre af erfaring, fordi vi også har været igennem en ligene opgave med vores egen hund - En enormt kærlig og dejlig hund i hjemmet, men knap så kærlig og omgængelig alle andre steder og overfor andre mennesker og hunde.

 

Medmindre man selv er meget, meget erfaren, så er det en stor hjælp at have en eller flere på sidelinjen der kan give gode råd, og se tingene fra et andet perspektiv.

Så det er godt at høre i har opsøgt en adfærdsbehandler, som forhåbentlig er dygtig og kan hjælpe jer på vej.

 

Ofte er det bare nogle grundlæggende redskaber man har brug for, for at komme videre.

 

Det varmer, at se at i går til opgaven med optimisme og ber' om hjælp - Rigtig mange giver bare op, og afliver hunden eller omplacere den igen, når den ikke lige opføre sig som en hund "bør" ud fra de forventninger mange har til en hund.

 

Ønsker alt det bedste for jer og jeres skønne hund, og jeg er sikker på at når det allerede går fremad, så skal i nok få opbygget et stærkt tillidsforhold og få bugt med hans angst! :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...