Hop til indhold

Naboer og gøen


sonja77
 Share

Recommended Posts

Lige en halvlang forklaring, håber I bærer over med mig. :blink:

 

Lige da vi flyttede ind i vores nye lejlighed før jul, begyndte Tyson at gø en del gange i løbet af dagen, når der var lyde i opgangen (her er ret lydt). Jeg stoppede ham selvfølgelig med det samme hver gang. Efter et par dagen vænnede han sig til lydene og gøede sjældent - dog stadig, når det f.eks. ringede på døren. Når han var alene, gøede han ca. 1-3 gange i løbet af en arbejdsdag, f.eks. når posten kom, men ikke længere end 1-2 minutter af gangen (jeg ved det, fordi jeg optager lyd, når han er alene).

 

Faktisk roste min nabo ham på et tidspunkt for at være ret stille. :engel:

 

Så flyttede Shabi jo ind i påsken. De første dage gøede hun også af lyde i opgangen, men det har jeg også fået begrænset nu. Når hundene er alene, har det desværre været en anden sag. Hun har haft lidt problemer med at lære at være alene hjemme (har ikke lært det endnu), og i starten, hvor jeg gik for hurtigt frem, var der nogle dage, hvor hun gøede og hylede on/off i 1/2-1 time. Det er selvfølgelig ikke ok, hverken for hende, Tyson eller naboerne, så nu tager vi det stille og roligt. Der har dog et par gange været nogle dage, hvor det er "gået galt", og hun har hylegøet nogle gange, inden jeg er kommet hjem.

 

Nå, men i dag kom min overbo så ned for at klage. Det kan jeg jo sådan set godt forstå, og jeg undskyldte selvfølgelig mange gange og forklarede, at min nye hund ikke har lært at være alene endnu og derfor hat stået og gøet nogle gange, men at jeg arbejder på det.

 

Han var så ikke klar over, at jeg havde fået en hund til, og sagde, at det da har stået på, lige siden jeg flyttede ind. :confused: Det kunne jeg jo ikke forstå, så jeg spurgte ind til det. Han nævnte så, at han bl.a. bliver vækket kl. 4-5 om morgenen af gøen, fordi Tyson gør, når der går nogen på trappen. Og at der i det hele taget er meget gøen og tit 20 minutter af gangen.

 

Det er rigtigt, at i starten, hvor jeg fik avis, sagde Tyson tit 1-2 vov, når avisbudet kom tidligt om morgenen. Men nu får jeg ikke avis mere, så det gør han ikke mere. Jeg skal ikke kunne udelukke, at han engang imellem har sagt et enkelt vov, hvis en af naboerne har larmet i opgangen om natten, men så har det ikke været mere end et enkelt vov, og det er sjældent.

 

Nå, jeg sagde til overboen, at jeg var rigtig ked af, at han blev vækket, men at jeg ikke kunne forstå det med gøen om natten. Så ændrede han lidt sin historie og sagde, at det kun var 1-2 vov om natten ca. tre gange om ugen. Jeg mener absolut ikke, at det er så tit, men det begyndte jeg ikke at diskutere med ham.

 

Udgangen på det hele var, at han gik fra at være meget på dupperne og sur til at være helt venlig og klø Tyson bag øret og sige, at det er ok, fordi jeg er opmærksom på problemet og arbejder med det. Så det er jo fint nok.

 

Men jeg tænker bare... hvad nu hvis han bliver sur og klager igen? Jeg sagde til ham, at jeg selvfølgelig vil begrænse hundenes gøen så vidt muligt, men at jeg ikke kan garantere, at de ikke vil gø et par minutter nogle gange i løbet af dagen, når de (= Shabi) har lært at være alene, og jeg ikke er der til at stoppe dem. Det sagde han var helt i ordnen, for selvfølgelig siger hunde noget engang imellem. Men det er jo sådan, det var indtil påske, hvor jeg fik Shabi. Og alligevel mener han, at det har stået på, siden jeg flyttede ind? :vedikke:

 

Han nævnte også, at hans naboers hunde (min overbos nabo har en chi og en mops/japaneseblanding) jo slet ikke gør lige så meget som mine. Det undrer mig, at han mener det, for chien gør, hver gang opgangsdøren går, og der går nogle på trappen. Det gør mine ikke. Selvfølgelig har det været slemt at høre på Shabi gø så meget de gange, hun har været alene for længe, det er jeg helt med på. Men udover de gange vil jeg nu mene, at mine hunde gør mindre en overboens nabos hunde. I min gamle lejlighed, hvor der faktisk ikke var hundetilladelse, snakkede jeg flere gange med min nabo, underbo og overbo for at sikre mig, at de ikke var generet af Tyson, og de sagde alle, at de kun sjældent hørte ham.

 

Nå, jeg ville egentlig høre, hvad jeres erfaringer er med naboer, hvis jeres hunde gør? Jeg mener, man kan vel ikke forvente, at en hund skal være helt lydløs hele tiden - børn larme jo også, folk spiller høj musik osv. Selvfølgelig er det irriterende med hundegøen, og helt klart at hunden ikke skal stå og gø i lang tid af gangen. Men hvad er grænsen? Og hvordan håndterer I naboer, der bliver irriterede over det?

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 60
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Gæst Miss_menelli

Vi har selv lige været igennem en ligene omgang med vores nabo.

 

http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/14460-stoppe-goen-hos-hund-der-er-alene-hjemme.html

 

Det startede med at vi fik at vide at Bamse slet, ikke gøede ret meget og det bestemt ikke generede dem, og vi har ikke hørt andet fra dem i den tid vi har haft Bamse.

Da vi så fik Kaia, overhørte jeg dem stå og bagtale os til en anden nabo, og beklagede sig over at Bamse gøede uafbrudt.

Der afbrød jeg simpelthen deres sladren, og spurgte hvorfor i alverden de aldrig havde sagt noget til os... Det havde de så ikke lige et svar på.

Men man kan jo ikke gøre noget ved at hunden gør, når den er alene hjemme, hvis man ikke ved den gør det :stupid:

 

Vi har siden optaget lyd, ligesom dig, og Bamse minder meget om Tyson i gø-mønsteret.

 

1-3 gange dagligt gør han mellem 30 sek og 2 minutter. Ellers er der stille - Og det er i min verden fuldstændig acceptabelt.

 

Så længe det ikke strækker sig over 10-15 minutter og det er hver time hundene gør, så kan jeg ikke se nogen problemer i det.

 

Hvis naboerne synes det er for meget, så får de da et hjerteanfald den dag der kommer børn til - For de nøjes altså ikke med et enkelt vuf eller to i løbet af en nat, men kan skrige hele natten :???:

 

Er det hver time og stækker gøen sig over længere tid, så synes jeg det bliver for meget.

Men det kommer også an på tidspunkterne på døgnet. Er det om natten, så er 1-2 minutters gøen for meget, og kun et enkelt vov eller to er OK.

Om dagen kan jeg acceptere meget mere!

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst PPP-Pero

Vi bor til leje og har tilladelse til hund på betingelse af, at han ikke er til gene.

 

Pero gøer nok sammenlagt 3 gange om ugen - det sker kun hvis vi han hører noget mystisk - fulde mennesker der bumper rundt ude i gangen, hvis nogle under flytning lige kommer til at hamre et møbel hårdt ind i vores hoveddør eller f.eks. igår sent om aftenen hvor der dumpede en nøgle ind af vores brevsprække. Det kan også ske hvis han er blevet så opkørt af leg at han gøer af frustration når vi tager legetøjet og er for langsomme til at kaste igen :mrgreen:

 

Han gøer aldrig når det ringer/banker på og heller ikke når han ser hunde nede på gaden når han sidder i vindueskarmen (her knurrer han kun - typisk af store eller sorte hunde - , hvilket er "tilladt" indtil vi har sagt at han skal være stille igen;-)).

 

Han gøer aldrig når han er alene (længere - det er jo sket før da han var mere ustabil i at være alene - men det har aldrig været af lyde).

 

Vi har gjort rigtig meget for at vænne ham til, at man er stille indendørs og når han gøer er det typisk kun ét enkelt vov - højst 2 eller 3.

Synes faktisk 1-2 minutter lyder som voldsomt lang tids gøen :genert: Det ville jeg i hvert fald aldrig acceptere herhjemme. Og jeg kan faktisk godt forstå hvis folk synes det er træls at høre på gøen fx. 2-3 x 2 minutter om dagen. Jeg ville få totalt stress hvis Pero gøede så lang tid indendørs :oops:

 

Jeg synes dog, at folk må være mere tolerante et sted hvor husdyr er tilladt, som det er hos jer. Når man vælger at flytte ind et sted hvor der er hundetilladelse må man også kunne acceptere at de kan høres indimellem. Her hos os er det jo ikke tilladt at holde hund - vi nåede bare at få Pero lige inden husordenen blev lavet om.

 

Til gengæld kan Pero virkelig give den gas når han er udendørs :klap:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Røntved

Da Enzo var ca 3 mdr. Gad naboen ikke høre på at han rendte og legede med sin bold, så han kylede en brændeknude i hovedet på hunden, så han fik hjernerystelse:damn:. Så det er så som så med naboskabet. Idag hader hundene naboen, og jeg tror de ville æde ham hvis han kom ind i haven.:5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Synes faktisk 1-2 minutter lyder som voldsomt lang tids gøen :genert: Det ville jeg i hvert fald aldrig acceptere herhjemme. Og jeg kan faktisk godt forstå hvis folk synes det er træls at høre på gøen fx. 2-3 x 2 minutter om dagen. Jeg ville få totalt stress hvis Pero gøede så lang tid indendørs :oops:

 

Det føles sikkert som længere tid, når man hører på det, og jeg kan sagtens forstå, at det er irriterende. Men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det, for det er jo når jeg ikke er hjemme. :vedikke: Når jeg er hjemme, gør hundene sjældent, og hvis de begynder, er det kun et par enkelte vov, inden jeg får stoppet dem. En undtagelse er, når det ringer på døren, der tager det mig lidt længere at stoppe dem, men heller ikke der gør de i flere minutter.

Link til indlæg
Del på andre sites

Æv, det er en træls situation :???:

 

Jeg har også boet i lejebolig med hund, og kan tydeligt huske hvor meget jeg selv følte at jeg skulle "passe på" for ikke at genere naboer og forbipasserende.

Når man bor et sted med tilladelse til husdyr, så må man forvente en smule gøen - men det er da klart, at man ikke ønsker at være til gene for sine naboer, uanset om de har overvejet dette faktum.

 

Jeg kan godt se at det er svært for dig at gøre noget ved at de gøer når du ikke er hjemme, men måske du så skulle starte med at gøre noget når du er? :-)

Jeg tænker på at få én til at assistere dig i at få trænet lydene i opgangen og langsomt trappe dem op, og ligeledes få trænet ringe-på-døren situationen, post-situationen osv?

Det er jo ikke et must for hunde at gø når der bliver ringet eller banket på, når der kommer post osv. det handler jo bare om at tage kontrol over situationen og så få det trænet :5up:

Personligt hader jeg at blive overgøet når jeg kommer hjem til nogen, det er så stressende :oops: så ingen af mine har gøet når der kom gæster.

 

Jeg tror at det dels kunne hjælpe dem til at have en højere tolerence også når de er alene, men også hjælpe på naboens indstilling hvis det bliver begrænset når du ér til stede :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Æv, det er en træls situation :???:

 

Jeg har også boet i lejebolig med hund, og kan tydeligt huske hvor meget jeg selv følte at jeg skulle "passe på" for ikke at genere naboer og forbipasserende.

Når man bor et sted med tilladelse til husdyr, så må man forvente en smule gøen - men det er da klart, at man ikke ønsker at være til gene for sine naboer, uanset om de har overvejet dette faktum.

 

Jeg kan godt se at det er svært for dig at gøre noget ved at de gøer når du ikke er hjemme, men måske du så skulle starte med at gøre noget når du er? :-)

Jeg tænker på at få én til at assistere dig i at få trænet lydene i opgangen og langsomt trappe dem op, og ligeledes få trænet ringe-på-døren situationen, post-situationen osv?

Det er jo ikke et must for hunde at gø når der bliver ringet eller banket på, når der kommer post osv. det handler jo bare om at tage kontrol over situationen og så få det trænet :5up:

Personligt hader jeg at blive overgøet når jeg kommer hjem til nogen, det er så stressende :oops: så ingen af mine har gøet når der kom gæster.

 

Jeg tror at det dels kunne hjælpe dem til at have en højere tolerence også når de er alene, men også hjælpe på naboens indstilling hvis det bliver begrænset når du ér til stede :-)

 

Det er ikke en lejebolig, men en andelsbolig - men princippet er jo det samme. :blink:

 

Ja, du har ret, jeg burde nok træne de situationer, hvor der bliver ringet på/banket på. Det er bare en af de ting, jeg aldrig har fået gjort, for det sker alligevel så relativt sjældent, at jeg ikke har oplevet det som den store gene. :oops: Det er jo måske en gang om ugen, det sker, eller noget i den retning.

 

 

Men klart at det kan trænes. Når Tyson er med på arbejde, gør han f.eks. ikke, når det ringer på døren. Det har nemlig været så vigtigt, at han ikke er til gene for mine kollegaer og besøgende på kontoret, at jeg har trænet det intensivt. :genert:

 

Spørgsmålet er så, om det vil afholde dem fra at gø engang imellem, når jeg ikke er det. :hmm: Som sagt gør de meget sjældent af lyde i opgangen, når jeg er der med dem. Og hvis de endelig gør (fordi der er en ekstra høj eller mærkelig lyd), er det kun 1-2 vov. Men når Tyson er alene, gør han så alligevel ind imellem af f.eks. posten. Han gør slet ikke af alle lyde, nogle dage siger han ikke noget en hel arbejdsdag. Andre gange gør han 1-3 gange.

 

Men det kan selvfølgelig aldrig skade at træne det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg mener det har været oppe i andet forum at vedvarende gøen ikke er tilladt, Og at vedvarende defineres som over 2 minutter.

 

Jeg har en nabo, som skilte sig af med sin hund (fik den aflivet) pga anonym naboklage til politiet. Men jeg tror det var deres eget valg, jeg tror ikke politiet ligefrem krævede det, men de sagde vel på en pæn måde at det måtte høre op.

 

Det var så også ekstremt. Det var en sheltie, som var flyttet fra bondegård med meget jord til parcelhus.

Så den troede at bare der faldt et blad til jorden i naboernes haver, skulle den reagere på det. Den gøede MEGET! Og ejerne, et pensionistægtepar kunne sidde på terrassen med hver deres avis op foran ansigtet og ikke reagere det mindste på at hunden gøede sig helt hæs, med den karekteristiske skingre sheltiegøen.

 

Jeg tror det var bagboen, som også er min bagbo, som klagede til politiet.

 

Så jeg er meget påpasselig med at få slukket gø-knappen på Guincho i tide, og vi har aldrig haft naboklager, selvom jeg giver ham lov til at svare, når andre hunde i nabolaget gør i det fjerne.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst jokeren
Jeg har sovet vildt dårligt i nat, fordi jeg var nervøs for, at i nat lige ville være natten, hvor Tyson sagde et vov. :???: Det gjorde han selvfølgelig ikke, men jeg vågnede hele natten igennem ved den mindste lyd eller bevægelse. :rolleyes:

 

Jeg kan sagtens følge naboer der syntes det er generende når ens hund gør, men men - spise nu lige brød til.

 

Vi bor i et sølvbryllupkvarter, i rækkehus. Jeg har ikke tal på hvor mange gange, jeg er blevet holdt vågen fordi en af de omkring liggende parcellers teenager har holdt det man i dag kalder fest.

Jeg har aldrig brokket mig.

 

Nu må de finde sig i at hundi på 12 uger er i godt humør og skal lære at være alene.

 

Men når det så er sagt, så tro jeg alt afhænger af kommunikation.

 

Vi her en skøn nabo nabo nabo :mrgreen: . 2 x om dagen lufter de Gismo og de elsker ham over alt på jorden. Det var med vilje vi involverede dem :mrgreen:

 

Hvis din nabo kommer igen, så spørg om han ikke vil være dig behjælpelig med at løse problemet. Måske han vil luft hundene, måske notere ned hvornår de med deres gøen har generet ham osv osv.

Måske naboen så ikke længere fokusere på problemet, men fokusere på løsningen.

Når naboen så mener problemet er løst ligger, du op til det er ham der har løst problemet.

Så er det ikke kun dine hunde der er din ven for livet, det er din nabo også.

 

Du kan evt. allerede nu give ham en flaske vin og sig tak fordi han gjorde dig opmærksom på at det genere ham.

 

Håber det hjælper lidt på vej.

 

/Bo

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst mariannaa
Da Enzo var ca 3 mdr. Gad naboen ikke høre på at han rendte og legede med sin bold, så han kylede en brændeknude i hovedet på hunden, så han fik hjernerystelse:damn:. Så det er så som så med naboskabet. Idag hader hundene naboen, og jeg tror de ville æde ham hvis han kom ind i haven.:5up:

 

Neeej, hold kæft et dumt svin :megaked::megaked::megaked:

 

 

Ang. hundegøen - Jeg har det sådan lidt, at ligesom en baby som ind i mellem skriger - Så gøer en hund altså bare ind i mellem, det ligger jo i deres natur. Selvfølgelig skal de ikke have lov til bare at stå og galpe op, men lidt gøen ind i mellem tror jeg ikke man helt kan undgå.

 

Her hvor jeg bor, har stort set alle hund og det kan ikke undgås at der ind i mellem er en del gøen, især hvis en hund starter, så svare de andre hunde i bygningen - og det kan da godt tage et par min. tid inden man får dem dysset ned igen.

 

Selv har jeg gjort det da jeg flyttede ind at jeg opsøgte mine naboer, over - og underbo og sagde at jeg håbede de ville give mig besked hvis Mimi generede dem - På den måde, så viser jeg at jeg er opmærksom på, at jeg selvfølgelig skal tage hensyn til mine naboer (de har dog også hund, så de er ligeglade med lidt vuffen ind i mellem)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Maustique
Da Enzo var ca 3 mdr. Gad naboen ikke høre på at han rendte og legede med sin bold, så han kylede en brændeknude i hovedet på hunden, så han fik hjernerystelse:damn:. Så det er så som så med naboskabet. Idag hader hundene naboen, og jeg tror de ville æde ham hvis han kom ind i haven.:5up:

 

Hvis det havde været min nabo skulle han søge dækning med det samme for ikke at få brændeknuden tilbage i synet. Derudover havde han fået som min. en dyrlægeregning, hvis ikke en politianmeldelse.. Hvem GØR sådan noget?:evil:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvordan går det nu, Sonja?

 

Cleo gør om dagen/aften, hvis det banker på, men hun stopper i det øjeblik døren blir åbnet - det er ok synes jeg.

 

Så er hun jo et gømonster i haven, men der er vi i intensiv træning - dvs jeg er med derude, hver gang. Holder øje ved hegnet. Kommer der nogen, så kommer hun i snor, så hun kan hives ind med det samme. Hun blir bedre ig bedre:vuf:

Men vi bor også i et ret hunderigt område, så jeg tager det rimelig roligt. Eneste problem her er vores dranker til nabo, som er MEGET lydfølsom. Hun kan banke på væggen, hvis Leonora på 3 falder indefor og græder:shock: HUn tysser også på børn ude på legepladsen:mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvordan går det nu, Sonja?

 

Tja, ok vel. De har ikke sagt noget, mens jeg har været her sammen med dem, undtagen et par gange hvor det har ringet på døren (én gang Jehovas Vidner, én gang pakkepost). Tyson har dog været lidt slem de sidste par dage, mens hundene har været alene. Der har han oftere end han plejer gøet af lyde i opgangen. :fyfy: Han stopper efter 1/2-2 minutter, men det er jo stadig dumt, når jeg lige har fået en klage. :evil: Heldigvis har de jo så kun været alene lidt over en time, så på den måde har det jo alligevel været rimelig begrænset. Og så har han de sidste to nætter faktisk sagt et vov (kun et enkelt) ca. kl. 5.30 om morgenen, når der har været avisbud til underboen. Det plejer han også kun sjældent at gøre, ved ikke hvorfor han pludselig har været mere lydfølsom en sædvanligt de sidste par dage - måske han har kunnet mærke, at jeg har stresset lidt over det? :vedikke:

 

Cleo gør om dagen/aften, hvis det banker på, men hun stopper i det øjeblik døren blir åbnet - det er ok synes jeg.

 

Så er hun jo et gømonster i haven, men der er vi i intensiv træning - dvs jeg er med derude, hver gang. Holder øje ved hegnet. Kommer der nogen, så kommer hun i snor, så hun kan hives ind med det samme. Hun blir bedre ig bedre:vuf:

Men vi bor også i et ret hunderigt område, så jeg tager det rimelig roligt. Eneste problem her er vores dranker til nabo, som er MEGET lydfølsom. Hun kan banke på væggen, hvis Leonora på 3 falder indefor og græder:shock: HUn tysser også på børn ude på legepladsen:mrgreen:

 

Ok, hun lyder som en, der burde flytte langt ud på landet med flere kilometer til den nærmeste nabo. :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst jokeren
hey, vi kan jo komme nogle stykker og gå/løbe op og ned af trapper hos dig. Det gir os jo samtidig en vældig konditionstræning:slem:

 

Pas nu på overboen ikke klager over støj på trappeopgangen :slem::damn::-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Jahhhh, hvornår kommer I? :klap::mrgreen:

 

Jeg har fri formiddag til og med torsdag - tror du ikke det vil være en ide, bare at komme, ringe på, snakke lidt og så skride? Hvis jeg kommer indenfor til det helt store kagebord, så er det ikke særligt hverdags-realistisk (afhængigt af dit forhold til Jehove og posten selvfølgelig :lol:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har fri formiddag til og med torsdag - tror du ikke det vil være en ide, bare at komme, ringe på, snakke lidt og så skride? Hvis jeg kommer indenfor til det helt store kagebord, så er det ikke særligt hverdags-realistisk (afhængigt af dit forhold til Jehove og posten selvfølgelig :lol:)

 

Jehovas vidner bliver da altid budt ind til en laaaang snak og kaffe og kage... eller noget. :blink:

 

Faktisk ville det være rigtig hjælpsomt, hvis du ringede på flere gange med nogle minutters mellemrum, uden at jeg lukkede dig ind, og så først til sidst blev lukket ind.

 

Men jeg er desværre ikke hjemme formiddage i denne uge indtil fredag. Hvordan ser næste uge ud?

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...