Når dyrlægen ikke har ret

[Umulia]

Inspireret af en tråd på et andet forum om hvor meget folk bruger dyrlægen. Det fremgik at nogle tager afsted til Dr. Dyr ved den mindste usikkerhed, medens andre godt tør at se tiden an og selv behandler mindre ting som knækkede negle og hotspots.

 

Jeg hører helt klart til den sidste gruppe. Det hænger til dels sammen med at jeg efterhånden er oldgammel og har samlet lidt erfaring, der gør at jeg godt tør stole på mig selv når det drejer sig om mindre alvorlige ting. Men en anden grund er at jeg også efterhånden har oplevet en del - ja rent ud sagt vrøvl fra dyrlægers side :hmm:

 

Jeg har før fortalt om min tæve Chili, der blev ramt af en bil. Her opdagede dyrlægen kun ét knoglebrud ud af mindst 4 og hun fortalte at man ikke kan røntgenfotografere hvis der er en hævelse over bruddet - hvad jeg siden har fået at vide er direkte usandt. Det var bare et par af en hel hoben uforståelige ting, der foregik ved den lejlighed, men jeg har ikke lyst til at skrive mere om det

 

Af knap så ubehagelige ting har jeg bl.a. oplevet en dyrlæge, der blev ved at påstå at Vinnie havde svamp mellem tæerne, fordi hendes hud var lyserød. Dyrlægen spurgte om hun ikke tit gnavede eller slikkede sig på poterne og jeg svarede nej. Men det kunne ikke passe, mente den pågældende dyrlæge. Jeg påpegede så at hun faktisk er lyserød over det hele, inde under pelsen, men det gjorde ikke indtryk på dyrlægen. Det endte så med at der blev taget en prøve, som viste... Surprise surprise, ingen svamp!

 

Så er der også nogle af de episoder hvor man bare synes at dyrlægen virker grådig. En af mine kolleger har f.eks. en JRT på 13 år, der flere gange årligt har problemer med ørerne. Hver gang får han besked på at han skal komme til konsultation med hunden, og bagefter får han udskrevet det samme medicin (der åbenbart ikke virker ret godt). Hvorfor behøver dyrlægen undersøge hunden når det har været nøjagtigt det samme gennem flere år?

 

Lidt det samme har jeg selv oplevet med Vinnies hotspot, som vi i øvrigt ikke har problemer med mere, efter at jeg selv er begyndt at behandle det.

 

Men hvordan med jer? Er jeres dyrlæge ufejlbarlig, eller har I også oplevet "mystiske" ting?

[Lonny]

Min nuværende dyrlæge er jeg rigtig glad for, hun er villig til at indrømme at der er ting hun ikke ved, og derefter enten undersøger hun det eller henviser til nogen andre hun mener ved bedre :5up:

 

Men jeg har oplevet rigtig mange underlige beskeder fra dyrlæger igennem tiden...

 

Den seneste var med Luna og hendes lungeproblemer, hvor dyrlægen efter utallige undersøgelser konkluderede at han ikke anede hvad hun fejlede, men syntes det var en god idé at hun det næste halve år (mindst) fik binyrebarkomon. Og da jeg så spurgte ham (hvilke andre måske ikke ville have spurgt om), om vi så ikke bare risikerede at så snart vi stoppede med binyrebarkomon, så ville hun blive syg igen, så måtte han jo svare, at jo det var da en risiko :damn:

 

Samme dyrlæge fortalte at hun havde krystaller i urinen og at hun resten af hendes dage skulle have dyrlægens skide dyre specialfoder. Men da jeg kontaktede en anden dyrlæge vedr. begge diagnoser, så viste det sig at de krystaller var så små at det bare kunne have været et tilfælde, og ihvertfald ikke var noget der krævede specialfoder...

 

Og sidste gang Luna var syg, der var hun jo ved at dø fordi dyrlægen blev ved med at insistere på at det ikke var nødvendigt med en gennemgribende undersøgelse, fordi det var jo bare en voldsom tarminfektion. Først da jeg bankede i bordet og sagde at nu fandt de fandeme ud af hvad hun fejlede, i stedet for at blive ved med at behandle hvad de troede hun fejlede, først der fandt de ud af at hun havde tarmslyng og at der var gået koldbrand i det, så hendes tarm slet ikke virkede og hun kunne have været død inden for de næste par dage...

 

Med Baldur påstod 2 forskellige dyrlæger at han intet fejlede på trods af at han næsten altid sov, de mente bare at han fik brugt sin energi i vores store have. At vi stolede på dem endte jo så tragisk, da Baldur blev aflivet pga. bivirkningerne ved den sygdom han rent faktisk fejlede.

 

Så hvis du spørger mig om jeg stoler på dyrlæger, så må mit svar være et stort rungende NEJ! Jeg stoler på min mavefornemmelse, og hvis jeg ikke føler at dyrlægen har fat i det rigtige, så beder jeg dem om at undersøge hvad jeg tror det kan være, eller også finder jeg en anden dyrlæge.

[JeanetteH]

Jeg har ikke haft problemer med min nuværede eller tidligere dyrlægen.

 

Og jeg hører så af en af dem, der hellere går en gang for meget end en gang for lidt:-) Og så alligevel..

 

Der er jo ting, jeg kan klare selv, når vi først har været afsted en gang.. Men ellers vil jeg godt have dyrlægens øjne og hænder på..

[Petrine]

Jeg går tit til dyrlægen, men har altid selv stillet en diagnose eller to på forhånd, så jer er et mix

[Gæst Buddha]

Småting ringer jeg om, medmindre jeg spørger herinde. Vil bare gerne vide hvis der er noget jeg skal holde øje med.

 

Større ting læser jeg om, hvis der er tid så helst før konsultationen.

 

Med Buddha tog vi først til egen dyrlæge (vores første dyrlæge). Hun beroligede os, men det føltes ikke rigtigt, og så tog vi jo på Dyrehospitalet for at få taget billederne, vi kontaktede dem selv.

 

Jeg følger helt klart min mavefornemmelse. Jeg kan sagtens blive "talt til ro" hvis det virker logisk, men hvis det ikke gør, så undersøger jeg selv hvad næste skridt er.

 

Vores nuværende dyrlæge kan jeg rigtig godt lide, hun er skeptisk, hører efter, læser selv op i hendes bøger og giver en plan: jeg vil vide hvornår jeg kan forvente bedring osv, og hvis der ikke er bedring dér - hvad gør vi så? Det synes jeg hun er rigtig god til.

 

Hun henviser også gerne til specialister - hun er ærlig om hvor hendes begrænsninger er, det synes jeg er ganske betryggende.

[Gæst Renésj]

Min ene tidligere dyrlæge har lavet fejl og de er jo også kun mennesker....

 

Jeg var tosset den ene gang og fortalte det også, så vi fik en snak omkring det og det var så det !

 

Ingen grund til at tærske langhalm på det.

 

Jeg er meget glad for min dyrlæge og han kender efterhånden Fie alt for godt.

 

Har efterhånden et helt hjemmeapotek og behandler en del ting selv, dog vil jeg sige at et hotspot, der skal man vide hvad man skal gøre, for ellers kan det ende galt og påføre hunden mange lidelse.

 

Hos min dyrlæge kan man også altid lige stikke forbi og spørge vet.sygeplejerskerne hvis man er i tvivl om noget, så er der også lige mulighed for at veje hunden og gøre den vant til at komme på klinikken

[KarinaG]

Jeg er kommet i samme klinik i de snart 10 år jeg har haft hund, jeg er glad og tryk ved at komme der og fortrækker især en bestemt dyrelæge der kender mig rigtig godt efterhånden.

Hun er ikke ufejlbarlig og alvidende og det ved hun godt selv, hun er ikke bleg for at sige det eller for at starte samarbejde med andre dyrelæger der ved mere på et givent område...

 

Mest af alt ved hun nu, efter 1 kat og 3 hunde, at jeg har en god mavefornemmelse for mine dyr og ofte er kommet mens symptomerne var så små at "fejlen" har været svær at finde.....Hun ved også at jeg ikke er tryk, før jeg har fået så mange informationer og prognoser som muligt. At snakke mig efter munden eller "klappe mig på kinden" gør mig ikke rolig, tvært i mod

 

Hun og jeg bruger meget dialog og lange grundige snakke om for og i mod forskl. undersøgelser og behandlinger - hun er ikke et super menneske og jeg forventer og kræver blot, en helt klar fornemmelse af åben ærlighed, integritet og kompetance...

 

Før jeg kom der havde jeg en ældre dyrelæge med egen lille praksis til min kat, han kunne kun fortage alm. undersøgelser og alm. blodprøver og derfor søgte jeg hen et sted hvor der var mere en 1 dyrelæge og hvor de kunne fortage de fleste ting selv + hvor efteruddannelse var en selvfølge..

 

Der ud over gør jeg de fleste småting selv, jeg har fået masser af undervisning i sårpleje, alm. førstehjælp + erfaring med sårpleje hos både mennesker og dyr.

 

Er jeg i tvivl, ringer jeg og får en snak med enten vet.sygeplejesken eller dyrelægen og først hvis de vurdere at et besøg er nødvendigt tager jeg af sted - hvilket er sket så sjældent at jeg ikke kan huske hvornår det skete sidst!

[Aslan]

Jeg syntes faktisk ikke at jeg på noget tidspunkt er blevet snydt, medicin mæssigt, dog skal en dyrelæge aldrig snakke adfærd med mig

 

 

Men der er da ting hvor vi herhjemme er vokset i takt med Aslan. Så jeg har lært lige at se tiden an med dårlig mave f.eks.

Og så plejer jeg jo gerne at oprette en panik tråd herinde hvis det skulle gå helt galt og jeg ikke har oplevet det før

[Gæst milder batmusen]

jeg har oplevet flere rigtig grimme ting endda

 

en vinterdag skulle xaro have fjernet en knækket tand det viste sig så et år efter at de kun have fjernet det stykke af tanden som stak ud resten inde i tandkødet lod de sidde

 

en fejldiagnostisering med kræft som hunden aldrig havde haft

 

en fejl diagnose med forhøjede levertal som de mente var en slidt lever pga alder og en fejl disse ting er ekstreme fejl udført flere steder:stupid:

[Trei]

Med min nuværende dyrlæge har jeg ikke haft problemer med vrøvl eller andre ting.

 

Men den første dyrlæge, der tilså Ozz havde burde virkelig finde et andet job. Fx hoppede Ozz som 3 måneders hvalp glad op af dyrlægen, der straks anklagede mig for ikke at have sat mig i respekt. Christ!!! Og så skal jeg skåne jer for det andet vrøvl, der blev sagt, og nøjes med at fortælle at vi kun kom et par gange hos nævnte dyrlæge.

[Gæst Sigurd]

Jeg hører helt klart til dem, der søger dyrlæge mindst muligt.

Småting klarer jeg selv. Jeg har mere end 30 års erfaring som hundejer, så de fleste problemer har jeg set før.

Er jeg i tvivl, kan jeg godt finde "is i maven" til at se tiden an, før jeg kontakter dyrlæge.

Normalt søger jeg kun dyrlæge, hvis sygdommen kræver opration eller anden form for større indgreb.

Nå Ja, så er der selvfølgelig de årlige vaccinationer, men dem beder jeg dyrlægen foretage uden de normale sundhedscheck.

[Lonny]

Jeg syntes faktisk ikke at jeg på noget tidspunkt er blevet snydt, medicin mæssigt, dog skal en dyrelæge aldrig snakke adfærd med mig

 

Og min dyrlæge skal aldrig tale træning med mig, hver gang vi kommer derop, så tager hun en godbid og stikker op i næsen på Luna, hvorefter hun siger sit-sit-sit-sit-sit-sit, og det signal kender Luna altså ikke

[PinPoynter]

jeg har oplevet flere rigtig grimme ting endda

 

en vinterdag skulle xaro have fjernet en knækket tand det viste sig så et år efter at de kun have fjernet det stykke af tanden som stak ud resten inde i tandkødet lod de sidde

 

en fejldiagnostisering med kræft som hunden aldrig havde haft

 

en fejl diagnose med forhøjede levertal som de mente var en slidt lever pga alder og en fejl disse ting er ekstreme fejl udført flere steder:stupid:

Av!! Stakkels Xaro, hvordan fandt du ud af det?

[Gæst milder batmusen]

Av!! Stakkels Xaro, hvordan fandt du ud af det?

 

det viste sig ca et år efter da jeg fik et tip om og få tjekket hundenes tænder på tanddyreklinikken i ballerup og det gjorde jeg så og han så at der var mener det var 2 knækkede fortænder med åbent indtil blodbanen og en knækket kindtand med tandbyld som han havde gået med i mdr uden jeg eller de andre dyrlæger havde opdaget det

 

han viste ellers ingen tegn på smerte men han havde voldsomme smerter sagde han jens ude på tandklinikken

 

han ringede efter han var igang med xaro og fortalte at der sad et stykke tand nede i tandkødet som var betændt og var på vej til og skabe en masse ravage

 

så da jeg hentede xaro viste han mig billederne og jeg forstod ikke helt hvordan han kunne have fjernet en tand som jeg for næsten et år siden havde fået fjernet troede jeg:damn: men de havde ikke fjernet tanden kun det stykke af tanden som stak ud og var brækket resten lod de sidde selvom jeg betalte mange penge for denne operation som senere hen gjorde min hund syg

[PinPoynter]

sendte du ikke bare regningen videre til den første dyrlæge?

[Gæst Røntved]

Vi er så heldige at have en meget seriøs og dygtig dyrlæge:-D. At hundene så godt kan lide ham, og han skriver små regninger (sammenlignet med andre i området) er kun perfekt:banan:

[Gæst milder batmusen]

sendte du ikke bare regningen videre til den første dyrlæge?

 

 

nej det turde jeg ikke:oops:

[Maria84]

Med alle de ting i skriver så er jeg endnu gladere for vores dyrlæger (de er 2 dyrlæger på klinikken). Sådanne historier var også delvis grunden til at vi beholdte dem, selvom vi flyttede og nu skal køre i 30 minutter for at komme til dyrlæge.

 

De tager sig altid god tid til at snakke med Anton og giver ham masser af godbidder, så han elsker at komme der. Vi kan altid ringe og få rådgivning over tlf, så det har kun været nødvendigt en enkelt gang at komme til konsultation udenfor vaccinations tidspunkter.

 

De tager også de ting vi siger til dem seriøst, når vi er bekymret.

 

Jeg er også en af dem der ser tiden an, eller behandler selv hvis det er noget jeg har haft erfaring med før. Er det noget alvorligt eller bliver jeg nervøs, så kommer han til dyrlæge med det samme.

[Gæst Ninjamor]

Jeg har fulgt en dyrlæge fra han ung og lidt usikker, frisk og sympatisk kom til byen, hvor han nu vel snart 30 år efter er en højt anerkendt dyrlæge indenfor et specialområde - og skråsikker som bare fanden!

Der var et slip på 5 - 6 års tid hvor jeg boede andetsteds.

 

Hvis denne dyrlæge, samt hans kollega, havde lyttet til mig og troet på det jeg sagde, havde Pelle muligvis ikke haft behøvet en kæmpe operation 5 mdr gammel. Han kunne i hvertfald havde haft undgået to gange narkose selv hvis selve operationen ikke havde kunnet undgåes.

Operationen havde i så tilfælde kunnet udføres tre uger tidligere.

 

Samme dyrlæge måtte ombehandle en knækket rovtand på Rasmus tre gange fordi han ikke brugte det rigtige plombemateriale første gang, så han tabte plomben efter en tid!

Jeg fik naturligvis tre regninger.

 

Jeg har som de fleste andre haft både gode og dårlige oplevelser med dyrlæger.

 

Jeg kan sagtens bære over med en menneskelig fejl, men manglende lydhørhed kan jeg svært bære over med.

 

Batman katten fik dårlig mave og da det ikke blev bedre over et par dage tog vi til dyrlæge. Hun sikrede sig i hoved og r** med ormekur, diætmad, penicillin og hvad har vi her (1430 kr ). Ren symptombehandling som virkede, men hvad der var galt andet end skift over til deres specialfoder på deres anbefaling ved jeg ikke.

Kattene skifter fodermærke og proteinkilde konstant så det var ikke selve skiftet der gjorde det. Snarere det møg foderet var lavet af

 

Jeg har også oplevet gode ting. Selvsamme dyrlæge som opererede Pelle, afbrød for mange år siden sin påskeferie for at behandle min gravhund, som var blevet lam af en diskusprolaps.

Det var en anden dyrlæge der havde vagten og han "kunne ikke gøre noget", det var "kodyrlægen" så jeg ringede privat til min dyrlæge og vrælede. Han stod på klinikken 20 minutter senere og påbegyndte behandling af Mimi. Det var sgu flot!

 

Da Fie var blevet aflivet kun 7 år gammel fik jeg besked om ,at de havde tjent nok penge på hende, så aflivningen var "på huset".

 

Min søn, dengang 11 år fandt en nødstedt havfugl på stranden og vi kørte til dyreklinikken med den.

Dyrlægen gav sig rigtig god til til at fortælle Henrik om hvordan fuglen levede og hvilke behov den havde.

 

Så det er en pose blandede bolcher der er i posen "dyrlæger"

 

Jeg er også blevet så erfaren at jeg mener at kunne se på mine dyr, om det er noget der skal handles på nu eller om vi kan se tiden lidt an.

Jeg plejer at vurdere korrekt.

[Gæst Sitto]

Jeg har også både gode og dårlige erfaringer - men endnu ikke med dyrlæger der ligefrem har fejlvurderet. De eneste dårlige oplevelser jeg har haft, er dyrlæger som ikke har været rolig nok omkring håndteringen af Sitto - men de har så også kun set os den éne gang!

 

Jeg har fast brugt en dyrlæge til mine dyr siden 2007 nu - og må indrømme at ham stoler jeg rigtig meget på! Han er en virkelig god dyrlæge - han er stille og rolig med dyrene. Og snakker også MED dyrene - ikke kun ejeren. :5up: Normalt er jeg også én af dem der med nogle ting ser tiden an - fx da Sitto fik tre små bid i ansigtet, det rensede jeg selv og holdt øje med det - var der mindste tegn på betændelse var hun selvfølgelig kommet til dyrlæge, men det hele fint selv.

Men da vi havde mistanke om livmoderbetændelse kom hun fluks afsted, ikke noget med at se tiden an. Det var heldigvis ikke livmoderbetændelse, men betændte analkirtler samt falsk drægtighed som dyrlægen var bange for KUNNE på sigt være skyld i en livmoderbetændelse. Så her besluttede vi os for at få hende sterilliseret samme tid med analkirtlerne skulle fjernes.

Dagen efter opereationen virkede hun meget ked, så vi kaldte dyrlægen på arbejde lørdag formiddag - alt så fint ud, hun fik en beroligende sprøjte og hjem med os igen - da vi kom hjem og efter en ½ leverpostjesmad var hun frisk igen - hun var bare sulten og gad bare ikke tørfoder.. Den ½ leverpostejsmad er nok den dyreste hun nogensinde har fået! :blink: De 2 minutter hos dyrlægen kostede 1500kr. Så håber hun synes det var en GOD mad..

 

Men de gange dyrlægen har anbefalet noget, fx med sterilliseringen af Sitto, har min mavefornemmelse sagt helt ok. Jeg stoler på min dyrlæge og føler ikke han bare er nogen pengemaskine.

For jeg har lært (dog med almindelige læger på sygehusene) at man IKKE skal stole blindt på dem.. gud hvor har de dog taget fejl med min MANGE gange og ikke lyttet til mig.. så hvis ikke min mavefornemmelse er ok, kan jeg også godt finde på at sige stop og nok opsøge en anden dyrlæge. Men det har jeg heldigvis ikke haft brug for indtil nu. Og ville ønske jeg kunne få min dyrlæge med til Odense når vi flytter..

[AnjaCS]

Jeg har en kæmpe tillid til min nuværende dyrlæge, og min gamle dyrlæge..

 

Da jeg boede på frb. havde jeg dyrlæge i Lyngby.

Jeg følte mig altid velkommen, der var god tid, jeg kunne ringe akut og komme til, og der var tid til at snakke og forklare.

Jeg blev sat grundigt ind i hvad der foregik, uden at føle jeg blev talt ned til, og ingen spørgsmål var for dumme. Jeg er rimelig pylret, så jeg spørger en del.

Da Basse var syg kort efter jeg fik hende var vi OFTE hos dyrlægen. For katten blev også syg. Præsterede at være der tre gange på en enkelt decemberuge, og det mente dyllen var synd for min SU, så oven i alle mine akutte tider, fik jeg endda stor rabat..

Han ringede altid og fulgte op på dyret, spurgte hvordan min kat havde det osv. Og var han i tvivl om en behandling, indrømmede han det blankt.

 

Min nuværende dyrlæge er jeg også virkelig glad for.

Hun tager mig også seriøst, men er bestemt ikke en der snakker folk efter munden.

Jeg er super glad for at hae fundet hende..

 

Har heldigvis kun haft en enkelt uheldig episode med en dyrlæge. Basse havde kennelhoste, og havde fået medicin dagen inden vi tog i sommerhus. I sommerhuset virkede hun til at have det skidt, og hendes urin så helt underlig "mælket" ud. Jeg fandt hurtigt en lokal vagtdyrlæge, som krævede 200 (!!!!!) for et opkald. nåh ja, ringede og fortalte og forklarede. Han mente bare jeg skulle droppe medicinen, for så vigtig var den ikke.. Kennelhosten udviklede sig og var MEGET slem, og alt i alt tog det os rigtig lang tid af komme af med.. Da jeg kom hjem og fik snakket med min egen dyrlæge, var han lodret uenig men den jyske, og det endte vist med at han fik opsporet hvem det var, for at snakke med ham...

 

Mht. hvor tit jeg render til dyllen?... Tjae, det er meget forskelligt.

Sidste sommer fik Basse et sår ved munden, da hun havde leget med en hvalp med spidse hvalpetænder. Det var ca. på str. med en to-krone.

Da det sad med meget bevægelse, var det en evighed om at hele, for det fik aldrig ro.. En del brugere på et andet forum mente at jeg omg. skulle til lægen, men jeg tog blot daglige billeder og sørgede for at det var rent og pænt. Med tiden helede det..

 

Til gengæld strøg jeg til dyrlægen da min hund i starten af året havde en smule blod i afføringen efter er døgn med dårlig mave. Basse er ekstremt tynd og må IKKE tabe sig det mindste gram, så den slags reagerer jeg prompte på.. Jeg synes selv jeg er god til at vurdere min mavefornemmelse, og er jeg i tvivl ringer jeg og forhører mig med min dylle..

[chr68866]

Jeg ejer ikke tillid til dyrlæger.... som jeg plejer at sige, jeg har siddet på samme fredagsbar som dem, så al tillid er fordampet......

 

 

Jeg behandler småting (og nogen gange også de større) og jeg er ofte forundret over hvor små ting folk går til dyrlægen for herinde og hvor lidt sund fornuft råder. Jeg handler helt sikkert på mavefornemmelsen og jeg er ikke i tvivl hvornår noget er godt og hvornår noget er skidt.

 

Jeg bruger heller ikke min dyrlæge som universaldyrlæge. Min dyrlæge bruger jeg til vaccinationer og attestunderskrivning og basic stuff, men skal der mere avancerede ting til, så opsøger jeg specialister.

[cs-dumle]

Der er to dyrelæger hvor vi er. Den ene er lidt mere grådig end den anden (ja, lidt ondt sagt, men det er vores opfattelse) og er bedre til kvæg end til hunde (det tror jeg så til gengæld også han er super god til). Den anden er fantastisk. Da der var tvivl om om Dumle havde øjenbetændelse skulle han have sådan en hvid, flad, plastic dims op under øjenlåget på ham. Det var Dumle meget utryg ved og vi var ikke gode til at sige fra på det tidspunkt, men dyrelægen sagde "ej, det er han virkelig ikke tryg ved. Så vigtig er det heller ikke. Det ligner ikke umidelbart der er betændelse og hvis det opstår ser i det om et par dage og hvis i så møde op kan i lige få de øjendråber i skal bruge. Virker de ikke kommer i igen".... og vi har oplevet mange lignende sager der. Derudover er han super til at få Dumle til at stole på ham selvom han er panisk.

 

men det er også lige præcis derfor vi har valgt den dyrelæge og bliver ved den dyrelæge. Vi har simpelthen oplevet så mange andre dyrelæger der var for dyre, ville have Dumle igennem alt for meget i forhold til hvad var nødvendigt, rådgav om adfærd de ikke havde en døjt styr på (hvor ham er blandt andet siger at adfærd må man snakke med en adfærdsbehandler om, da det er ikke hans område) og hvor det føltes som om de virkelig nedgjorde os, så vi stod og følte os helt dumme, selvom det ikke var tilfældet at vi var.

 

Jeg er også af den kategori, at vi ser tiden an afhængig af hvad det er, men det var jeg ikke i starten. Det er kun fordi Dumle efterhånden har været så meget igennem, at jeg efterhånden ved hvad dyrelægen anbefaler at vi prøver inden andet og lige så godt kan gøre det først som sidst.

 

Jeg er simpelthen træt af og led og ked af at diskuterer med dyrelæger om adfærd og om at det er rigtig at vi kender vores hund bedst, så nu har vi valgt at kører langt for at undgå det og for at få en dyrelæge vi stoler fuldt ud på.

Redigeret Maj 23, 2010 af cs-dumle

[Gæst Ninjamor]

Jeg ejer ikke tillid til dyrlæger.... som jeg plejer at sige, jeg har siddet på samme fredagsbar som dem, så al tillid er fordampet......

 

 

Jeg behandler småting (og nogen gange også de større) og jeg er ofte forundret over hvor små ting folk går til dyrlægen for herinde og hvor lidt sund fornuft råder. Jeg handler helt sikkert på mavefornemmelsen og jeg er ikke i tvivl hvornår noget er godt og hvornår noget er skidt.

 

Jeg bruger heller ikke min dyrlæge som universaldyrlæge. Min dyrlæge bruger jeg til vaccinationer og attestunderskrivning og basic stuff, men skal der mere avancerede ting til, så opsøger jeg specialister.

 

Jeg har også forskellige jeg bruger: En 40 km væk til det almindelige ikke akutte, en en halv dagsrejse væk til Pelles specielle problem og så det store flotte dyrehospital kun 5 km væk til det absolut akutte.

[Gæst Aussies for ever]

Men hvordan med jer? Er jeres dyrlæge ufejlbarlig, eller har I også oplevet "mystiske" ting?

 

Så tit at jeg har mistet tiltroen til dyrlæger

 

Da Sirius første gang udviste symptomer på allergi fik jeg at vide at han havde

 

1) skab

2) lupus

3) foderallergi

4) ingen ting :stupid:

 

Da han året efter symptomer igen opsøgte jeg en specialist

 

-

 

Padmé gik i en periode på tre ben, men dyrlægen kunne ikke mærke nogen smerte og røngten var ikke nødvendig, ergo var der ikke noget i vejen.

Padmé har stadig problemer med dette ben fra tid til anden.

 

-

 

Emmy havde fødselsproblemer, men der var ingen grund til kejsersnit.

Da jeg 48 timer efter meget vredt forlagte det, var hvalpen død.

Argument for ikke at ville gøre det: frygt for at jeg ville brokke mig over det - godt så, jeg forlangte det bare for 48 timer siden :damn:

 

-

 

Spørger efter til min drægtige tæve "nej det gør man ikke mere. Et par uger efter nedkomst spørger jeg så om ormekur til mine hvalpe. "Nej det skal de ikke have før de er 5-6 uger".

Et par dage efter er en af hvalpene ved at blive kvalt i orm

 

Og der er mere, men dette synes jeg er tilstrækkeligt