Når dyrlægen ikke har ret

[Ascha]

Generelt har jeg faktisk tillid til dyrlæger, ialtfald mere end til læger, og hende jeg har nu er jeg fantastisk glad for. Hun virker fagligt dygtig, giver sig god tid og har hjertet med på arbejde. :klap:

 

Da min gamle dyrlæge fik nyt arbejde i et medicinalfirma (ellers havde jeg fulgt med hende som kunde) havde jeg 4 år uden en fast dyrlæge. Jeg stod med en gammel hund der fejlede mange småting og det er åbenbart svært for dyrlæger der ikke har fulgt hunden, så jeg var hos virkelig mange forskellige i den tid jeg havde Ascha. Alle dem vi mødte var søde ved os og forsøgte virkelig at gøre deres bedste. :5up:

 

Bevares, jeg har da oplevet nogle mindre heldige episoder og en enkelt gang var jeg faktisk ved at klage over en dyrlæge (ikke selve behandlingen af hunden, men de ting der skete da hun skulle hentes) :damn: men det overskygges da af alle de gode oplevelser jeg har haft.

[Ascha]

Nå Ja, så er der selvfølgelig de årlige vaccinationer, men dem beder jeg dyrlægen foretage uden de normale sundhedscheck.

 

Det forstår jeg så ikke at du tør. Nok kan man selv klare meget når man bliver erfaren, men er du istand til at afgøre om en lever virker forstørret, om hjertet har en mislyd, om der står lidt vand på lungerne osv.?.

 

Det er jo sådanne ting der kan gøre at man opdager alvorlige sygdomme inden hunden bliver så syg af det, at den får synlige symptomer.

[Drentsche]

Ud over at de dyrlæger ,jeg kommer hos nu, er lidt dyrere, er jeg glad for at komme der, men kommer kun, hvis der virkelig er noget, jeg kan se er galt med hunden.

Den dyrlæge jeg havde før, var nu ikke meget bevendt, jeg skulle til alm. tjek, med én af mine tidligere hunde, hvor han så "observerer", at hun måske nok var tvekønnet

Hun blev senere solgt, som trænet jagthund til Sverige, hun har haft 2 kuld, hvor jeg sidder med en dejlig hanhund ( 11 mdr. ) af sidste kuld, såå ..

Min nuværende dyrlæge, er meget engageret i de spørgsmål jeg stiller, og undersøger tit ting for mig, som ikke lige hører under konsultationen.

Lige her på det sidste, har det været ting, som de ikke så ofte er stødt på, så de har syntes, at det var interessant :blink:

[Alt4Victor]

Åhhh...nu har jeg aldrig oplevet sådan super akut-babu babu endnu (gudskelov)

 

Der har været nogle tilfælde med mine katte, den ene har haft gentagne tilfælde af urin-krystaller, og derfor fodrer jeg nu med opløsende foder fast, og har gjort det i over 5 år, og i den periode, har ingen af misserne har problemer med "vandværket".

 

Lige med min hunkat, som har været syg med de struvit-urinsten, der havde jeg en uoverensstemmelse med min faste dyrlæge, efter vi flyttede, og vores hunkat fik et adfærdsproblem. Hun reagerede på flytningen ved at begynde at tisse på vores dørmåtte, og jeg ringede til dyrlægen og bad om hjælp til at løse det, efter vi i 14 dage havde købt Feliway, skiftet den ene dørmåtte ud med den anden, og katten begyndte at gemme sig bag sofaen . Jeg forestillede mig alle mulige løsninger, henvisning til adfærdsterapeut, medicin (lykkepiller til kat?)

 

Men dyrlægen forlangte at vi skulle stille med Tullemis, og få hende undersøgt for urinsten igen hvilket jeg nægtede, jeg tager ikke en så angst kat med hen og får foretaget væmmelige undersøgelser (de stikker med en kanyle ind i blæren). Nix!. Da hun intet andet foder havde fået, end sit diætfoder, hvordan skulle de sten så have været opstået? (hun er helt vildt kræsen og vil kun have sit tørfoder, og allerhøjst en bid brie af kærestens morgenmad )

Jeg lavede så en steril prøve hjemme, hvor jeg fik hende til at tisse i en tom steriliseret bakke, på de her Catrine plastik perler, og sugede op med pipette og i et prøveglas, som jeg aflevede hos dyrlægen, og ganske rigtigt. Flot urinprøve uden hverken blærebetændelse eller krystaller.

 

Dyrlægen havde ingen bud på hvordan vi løste problemet Men han syntes derimod at "vi skulle give det 14 dage", og så ville han sige at vi skulle vælge at sige farvel

 

Jeg var dybt chokeret Tulle er min første kat, og det kunne da godt være hun har sine særheder, men det er der sørme også mennesker der har, dem sender vi jo heller ikke til Schweitz. (Hun vil ikke køre i bus, kun i bil) Hun kan bedre lide Victor end vores anden kat, og hun er rædselsslagen for børn.

 

Nå, men jeg ville ikke finde mig i beskeden. Så jeg søgte helt vildt på nettet, og ringede til et andet dyrehospital, som satte mig i forbindelse med en adfærdsbehandler. Hun hjalp os så meget. Både med praktiske indretninger i boligen, og med homeopatisk medicin. Så fik vi det råd at tage låget af kattebakken (vi havde sådan en overdækket) og det gjorde Tulle renlig på 2 dage. Den måtte som vi hele tiden skiftede ud, skulle vi smide ud, og ikke lægge på før om nogle måneder igen (når det hele var på afstand, og så skulle den sprøjtes med feliway spray), og hun skulle ud over sit kattemiljø have sin egen høje hylde så hun kunne beskue sin nye bolig. Men det korte af det lange er, at i løbet af 14 dage, så havde vi den gladeste kat nogensinde og det har vi stadig. Vi bruger stadig Feliway i stikkontakterne, bare for at forkæle Tulle, og har købt en kattebakke der er designet til at være åben. Ja det er der mere støvsugning med, men kattene kan udøve naturlig adfærd. Det må være det vigtigste.

 

Undskyld det her tilfælde kom til at handle om kat. Men havde vi fulgt vores alm. dyrlæges råd, så var vi én mindre, her i huset.~

 

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

 

Så har vi med Victor jo prøvet at han døjede i næsten 2 måneder med noget maveinfektion og analbylder, hvor han havde tynd mave hver gang vi luftede ham, og dyrlægen ikke anede hvad der var galt. Der blev sendt afføringsprøver ind, han fik skånekost fra dyrlænge (RC intestinal) og canikur, og masser af medicin smertestillende og diverse mod infektionen.

 

Vi fik aldrig en diagnose på hvad der var galt, og følte at dyrlægen famlede i blinde. Det føltes ikke særlig rart. De snakkede om foderallergi, men Vic spiser fint tørfoder idag med 3 slags proteinkilder i, og marvben, og hjorteben. Så han har ikke foderallergi. Vi sagde nej til at han skulle på allergifoder, fordi han er meget svær at få til at spise kedelig foder.

 

Efterfølgende, har Vic haft noget kløe i bagenden og bidt sig meget, hvor dyrlægen mente det var analkirtlerne igen, og de skulle fjernes. Det gider jeg ikke være med til. Altså Vic er sygeforsikret, men altså jeg kan da også godt finde ud af min egen hund, og jeg har mærket på ham den gang der rent faktisk var noget med de kirtler, og kan sagtens mærke forskel. Så den diagnose køber jeg ikke, og så er det jo vanvittigt at udsætte ham for en unødig operation.

Derudover i vinterperioden, hvor der er meget is og sne og Vic døjer med trædepoterne, og løber på 3 ben, så får jeg ham tjekket en dag jeg er ude til negleklip, og der får han så en patella 1 diagnose, efter en ny dyrlæge nærmest har stået og rykket hans knæ af led, så han skriger og som over 3 årig Hvilket er ret gammel, til han skulle have udviklet det...

 

Så går jeg i gang med at læse, og kontakter en allergidyrlæge. Der får han hurtigt diagnosen loppe-allergi, og får lavet en fuld e-screen allergitest, og der får jeg også kigget på hans knæled, hvor den dyrlæge derude som har forstand på det ortopædiske, siger der ingen tegn er på patella.

 

Nej, jeg stoler mere på min sunde fornuft...og at lige tage det der bliver sagt, med et gran salt, og er jeg i tvivl så får jeg en 2. opinion.

 

Jeg læser også gerne lidt og selvundersøger kræet, inden jeg slæber dem afsted.

 

Ups det blev langt

[Gæst Sigurd]

Det forstår jeg så ikke at du tør. Nok kan man selv klare meget når man bliver erfaren, men er du istand til at afgøre om en lever virker forstørret, om hjertet har en mislyd, om der står lidt vand på lungerne osv.?.

 

Det er jo sådanne ting der kan gøre at man opdager alvorlige sygdomme inden hunden bliver så syg af det, at den får synlige symptomer.

 

Det er da muligt at jeg stoler lidt for meget på mine egne fornemmelser, men det har nu aldrig, i alle de år jeg har haft hunde, været en dyrlæge der konstaterede, at en af mine hunde var syg.

Jeg lever sammen med mine hunde 24 timer i døgnet, og jeg tror faktisk at jeg meget hurtigt ville konstatere selv den mindste forandring hos en af mine hunde.

Desuden er det meget sjældent, at jeg har en syg hund og skulle det ske vil det også være meget begrænset, hvad jeg ville ofre for at få den rask.

Almindelige sygdomme, såsom øre- øjenbetændelse, hot spot, dårlig mave osv. klarer jeg selv, og skulle en af hundene blive så syg, at det f.eks. krævede en operation, ville det nok ende med en aflivning.

Som seriøs opdrætter kan man kun "samle på" sunde hunde.

[Lonny]

Det er da muligt at jeg stoler lidt for meget på mine egne fornemmelser, men det har nu aldrig, i alle de år jeg har haft hunde, været en dyrlæge der konstaterede, at en af mine hunde var syg.

Jeg lever sammen med mine hunde 24 timer i døgnet, og jeg tror faktisk at jeg meget hurtigt ville konstatere selv den mindste forandring hos en af mine hunde.

Desuden er det meget sjældent, at jeg har en syg hund og skulle det ske vil det også være meget begrænset, hvad jeg ville ofre for at få den rask.

Almindelige sygdomme, såsom øre- øjenbetændelse, hot spot, dårlig mave osv. klarer jeg selv, og skulle en af hundene blive så syg, at det f.eks. krævede en operation, ville det nok ende med en aflivning.

Som seriøs opdrætter kan man kun "samle på" sunde hunde.

 

Nu oprettede du en anden tråd hvori du spurgte hvad vi ønskede hos en opdrætter, og jeg skal ærligt indrømme at ovenstående ville få mig til at vælge dig fra som opdrætter.

 

Du ved jo dybest set ikke om dine hunde er syge, da du kun bruger din egen mavefornemmelse til at bedømme det, og det finder jeg ikke betryggende.

[Gæst Sigurd]

Nu oprettede du en anden tråd hvori du spurgte hvad vi ønskede hos en opdrætter, og jeg skal ærligt indrømme at ovenstående ville få mig til at vælge dig fra som opdrætter.

 

Du ved jo dybest set ikke om dine hunde er syge, da du kun bruger din egen mavefornemmelse til at bedømme det, og det finder jeg ikke betryggende.

 

Mine hunde gennemgår selvfølgelig de krævede undersøgelser hos dyrlæge, før de bruges i avlen.

Med hensyn til "min mavefornemmelse" kender du jo ikke baggrunden for den. Personligt stoler jeg mere på den, end på nogen dyrlæge.

Så du kan være sikker på, at jeg kun avler på hunde der er raske og giver sundt afkom.