De der mennesker alle hunde elsker?

[Gæst Miss_menelli]

Nu har jeg af flere omgang oplevet, at folk ser meget underlige ud i hovedet og siger at det var da utroligt, når jeg hilser på deres hund.

 

Bagefter får jeg så forklaringen, at deres hund aldrig vil hilse på fremmede, eller mennesker ud over deres ejer, i det hele taget.

 

Men at den pludselig søger hen mod mig, vil nusses med og i et enkelt tilfælde, slet ikke vil med væk igen, så undre folk sig noget.

 

Og det samme gør jeg, for det er ikke enkelte gange, men rigtig, rigtig mange gange det er sket, at hunde der er ekstremt reserverede eller direkte bange for fremmede, pludselig står og vil nusses af mig.

Det er faktisk noget jeg oplever tit og har endnu ikke oplevet en reserveret hund, der ikke vil snakke med mig.

 

Skal f.eks hjælpe en bekendt med at træne rundering med hendes hund, fordi jeg indtil videre er den eneste hendes hund har opsøgt at sig selv - Alle trænere i klubben har prøvet alverdens ting og brugt arsenaler af godbidder uden at det har hjulpet synderligt.

 

En anden hund, satte sig næsten på skødet af mig med en måbende ejer ved siden, der endte med at stå og klø sig i håret af forundring.

 

Omvendt, så har jeg oplevet at min træner formåede at blive Bamses bedste ven i samme sekund han så hende, hvilket ellers ikke bare lige sker - I det hele taget er hun vist samtlige hundes bedste ven, i hele klubben

 

Har i oplevet det samme?

 

Hvad er det der gør, at nogen tilsyneladende indgyder en eller anden form for tillid hos de her hunde?

 

Kan ikke selv lige sætte fingeren på noget i kropssproget eller min/min træners måde at gå til de her hunde, så måske i kan kaste lidt lys over sagen?

 

Hvad er det man gør ubevidst eller bevidst, som virker så indbydende?

 

Det eneste jeg har lagt mærke til, er at jeg ikke selv tager initiativet til kontakt, men ofte bare står og snakker når hundene kommer hen til mig.

Jeg kikker heller ikke direkte på hundene, eller gør noget for at nusse eller røre ved hundene før de selv lægger op til det.

 

Men andre står jo også og snakker, uden at de her hunde kommer hen til dem... Så der må være et eller andet, som jeg ikke selv kan sætte en finger på, der gør forskellen!

 

Men hvad?

[bernerazuro]

Har ingen anelse om, hvad der gør det Ville selv ønske, jeg var sådan én Desværre må jeg bare skæve misundeligt til min far

 

De to tydeligste eksempler jeg kan huske med min far, var en gang, hvor vi gik i en havn på Ærø. Vi passerede en hund, vel tre meter forbi den - og så sprang den bare logrende frem i linen og VILLE VILLE VILLE bare hen til min far Og han havde absolut ingen interesse vist for den

 

En anden gang var Zaz-zaz's Simbsa, som eller ikke gider fremmede - han er reserveret... Jamen, han gik da nærmest lige i armene på min far og gav ham et smækkys

[Sille12]

Hej,

 

Det må være noget med kropssproget og de signaler du sender;-).

 

Lidt sjovt så er min mor ikke vild med katte, men de æælsker hende:mrgreen:.

 

V.H.

Sille

[AnjaCS]

Jeg er ikke hundehvisker, men nogle hunde knytter jeg rigtig hurtigt bånd med

 

Til udstilling i Hillerød, hilste mig og veninden på en fila-blanding, hvis ejer vi havde snakket med over nettet..

 

Vi hyggede og aede, og var begge forelsket i ham i den grad.. Den ene ejer så dog helt forkert ud i ansigtet, og hunden er åbenbart rimelig tilbageholdende og på ingen måde interesseret i kontakt med fremmede mennesker. Det siger den ikke noget...

Det var bare ikke lige det indtryk den gav os! hehe..

 

Dogshow in Hillerød 2'th - may on Flickr - Photo Sharing!

 

 

Jeg tror bare, at ligesom nogle mennesker har visse sociale talenter og hurtigt bliver dem alle andre holder af, så gælder det samme for hunde..

Nogle mennesker tiltrækker dem, og gør dem interesserede i kontakt

[Aslan]

Altså, jeg har fået kys af en hund som ikke rigtig gider at kysse andre end dens ejere.

 

men jeg tænker om det er når man nu ikke "forlanger" det, så kan man da godt få ET kys

 

Tit ser man jo også at hunde helt vildt gerne vil dem, som der ikke gider hundene.

 

Måske nogle mennesker hilser korrekt?

 

 

Aslan elsker mennesker og hilser gerne på alle, men bøjer de sig over ham, eller STARTER med at klappe ham på hovedet..... så siger han hej og skrider

Er det børn laver han panik playbow og løb

(jeg er dog fuldt igang med at oplærer børnene nede på skolen :5up: )

 

 

Men derimod hvis man starter med at han snuser og så klør ham under hovedet og bevæger sig op til øret, SÅ må man gerne klappe ham på hovedet

[Bamseida]

Jeg har sådan en irriterende bror, der kan snakke med alle hunde.

 

Han snakker til dem, når ham kommer og går hen til dem - de vil altid snakke med ham. Ikke noget med at han ikke virker interesseret eller noget

 

Han har nogle venner der havde en cairn terrier (staves), der var ekstrem reserveret, men når han kom, så var det op til ham på skødet og snakke. Den kom meget sjældent op og sad hos dens ejere . Jeg var med for at besøge dem engang - den gad sgu da ikke snakke med mig

 

Jeg ved ikke hvad det er i udstråler, men i må have en slags aura, som hunden forstår

[Tonks]

Jeg tror det handler om den måde du bevæger dig på, og den tillid du udstråler :hmm: jeg har det nemlig på samme måde med dyr og de fleste børn :pift:

[AnjaCS]

I øvrigt er to af mine katte ekstremt sky. De elsker mig, og vil meget gerne snakke og kæle ofte, og den ene slæber jeg tit rundt på, hvilket hun nyder...

Men når der er andre i hjemmet kan de findes under sengen!...

 

Da min eks og jeg boede sammen, havde han engang en ven med hjem og spise. Der gik omkring 2 minutter, så sad den ene kat på skødet af ham, og rendte ellers rundt om benene på ham resten af aftenen.. Meeeeget spøjst..

[Lonny]

I øvrigt er to af mine katte ekstremt sky. De elsker mig, og vil meget gerne snakke og kæle ofte, og den ene slæber jeg tit rundt på, hvilket hun nyder...

Men når der er andre i hjemmet kan de findes under sengen!...

 

Da min eks og jeg boede sammen, havde han engang en ven med hjem og spise. Der gik omkring 2 minutter, så sad den ene kat på skødet af ham, og rendte ellers rundt om benene på ham resten af aftenen.. Meeeeget spøjst..

 

Sådan en kat har jeg også, og her lykkedes det Petrine at charmere sig lidt ind hos ham, for første gang nogensinde har han været henne hos en fremmed og gnide sig lidt op af deres ben. Normal flygter han så snart vi får gæster, men Petrine var altså lidt for spændende, så her blev han og hilse på

 

Så måske har Petrine også dyretække, jeg har desværre ikke...

[Gæst snuseren]

Sådan en kat har jeg også, og her lykkedes det Petrine at charmere sig lidt ind hos ham, for første gang nogensinde har han været henne hos en fremmed og gnide sig lidt op af deres ben. Normal flygter han så snart vi får gæster, men Petrine var altså lidt for spændende, så her blev han og hilse på

 

Så måske har Petrine også dyretække, jeg har desværre ikke...

 

Undskyld men er Petrine ikke en guddommelig overjordisk person, der kan tækkes det værste dyriske uhyre, det er mit indtryk!

 

Der er noget umenneskeligt menneskeligt over hende!:5up:

[Lonny]

Undskyld men er Petrine ikke en guddommelig overjordisk person, der kan tækkes det værste dyriske uhyre, det er mit indtryk!

 

Der er noget umenneskeligt menneskeligt over hende!:5up:

 

Præcis denne sætning er vist meget dækkende for Petrine :5up:

[Gæst snuseren]

Præcis denne sætning er vist meget dækkende for Petrine :5up:

 

Ja ja, guddommelig overjordisk er vel igrunden også at gå for vidt af en ugudelig person som mig!

 

Men der noget over hende, helt sikkert!:hmm:

[Lonny]

Ja ja, guddommelig overjordisk er vel igrunden også at gå for vidt af en ugudelig person som mig!

 

Men der noget over hende, helt sikkert!:hmm:

 

[Gæst snuseren]

Jeg har sådan en irriterende bror, der kan snakke med alle hunde.

 

Han snakker til dem, når ham kommer og går hen til dem - de vil altid snakke med ham. Ikke noget med at han ikke virker interesseret eller noget

 

Han har nogle venner der havde en cairn terrier (staves), der var ekstrem reserveret, men når han kom, så var det op til ham på skødet og snakke. Den kom meget sjældent op og sad hos dens ejere . Jeg var med for at besøge dem engang - den gad sgu da ikke snakke med mig

 

Jeg ved ikke hvad det er i udstråler, men i må have en slags aura, som hunden forstår

 

En sådan bror må da kunne byttes?

 

Til noget bedre, mener jeg!

[Aina B]

Da jeg var yngre hilste jeg på ALLE de hunde jeg kunne og mødte aldrig en hund, som ikke kunne lide mig. Lige undtagen min farfars hund, som bed mig i armen fordi jeg blidt skubbende den på siden ...jeg var vant til vores gamle schæfer, som var SÅ god til børn...:hmm:

Men jeg bukkede mig heller aldrig ned over hunde eller klappede dem på hovedet som det første...rakte altid forsigtigt hånden frem og lod dem snuse, som min mor havde lært mig :slem: Tilgengæld var jeg ikke så god til at lade hunde, der stod bundne, være alene, men snakkede også ivrigt med dem og holdt øje med deres kropsprog. Noget som jeg ikke vil lære videre til mine nevøer eller andre børn for ejeren skal sgu være der - men som barn, ja...jeg ku ik lade være

 

Nu er jeg ret nedern over at en del hunde er bange for min crosser, så jeg slet ikke kan få dækket mit kælebehov

Tilgengæld er der også en del, som med det vupti lærer at man da bare kravler op til mig på crosseren ved mine fødder og så har man godt udsyn og kan blive kælet (tror de lurer tricket af fra Lumi med det vups..hehe)

[luckyluna]

man kan vel ikke udelukke duft... Jeg har oplevet det med hunde, at de rigtig gerne vil snakke med mig, men det er ikke alle der vil.

 

Vores træner som sheila forguder og som tilsyneladende de fleste hunde kan lide, der har Mysla ikke rigtigt set fidusen i at hun skulle være noget særligt! Og mysla er ellers ikke reserveret:lol:

[Gæst Sitto]

Jeg har også altid fået af vide at jeg er "sådan et menneske" - generelt med dyr, ikke kun hunde. Har ofte sat mig ned og snakket med hunde hvorefter ejeren ahr udbrudt "Ej.. jamen.. H*n plejer slet ikke ville snakke med fremmede mennesker" osv.

Vores gamle Perser kat kradsede og hvæste også af mine forældre og søster ved de mindste ting, men han lod mig gøre alt ved ham. Han var så sød og tålmodig overfor mig.. :hjerte:

 

Jeg tror meget det handler om udstråling og selvtillid. Jeg har respekt for dyr ja, men er yderst sjældent bange for dem! Hverken hunde eller heste som virker nervøse - jeg tager det bare forsigtigt og lader det ske i deres tempo og sender de fredelige signaler jeg kender til.

 

Da jeg red fik jeg hurtigt rideskolens mest umulige pony (pga. hun var blevet sat som elevhest i en al for tidlig alder) Til sidst turde ikke ret mange ride hende fordi hun stejlede, bukkede, stak af osv., hun var virkelig strid. Hver gang jeg forlangte af hende at hun skulle gøre som jeg ville have, stejlede/bukkede hun eller gik helt i baglås. Men jeg blev ved og udviste på ingen måde usikkerhed eller nervøsitet - heller ikke når hun stejlede med mig. Jeg blev ved med at forlange at hun skulle høre efter! Der gik ikke længe før jeg havde styr på hende - og jeg var sådan set den eneste på rideskolen som kunne ride hende hvor hun kunne gå pænt. Hun havde fået respekt og tillid til mig! Min ridelære tiggede mig flere gange om jeg ikke nok ville købe hende (jeg havde halvpart på hende) - for som hun sagde, jeg var den eneste som havde styr på hende og kunne ride hende hvor hun også var glad. Jeg måtte desværre ikke købe hende for min mor - og kort tid efter jeg sagde parten op blev hun solgt, fordi hun vendte tilbage til samme mønster med at stejle/bukke og gå i baglås hele tiden.

Efter 2 ½ års pause vendte jeg tilbage - og da jeg igen søgte halvpart fik jeg straks tildelt en ny (umulig!) hest som rideskolen lige havde fået - for som de sagde "Vil du ikke nok tage halvparten på ham? Du fik jo så godt styr på Silver"

[Tonks]

Ja ja, guddommelig overjordisk er vel igrunden også at gå for vidt af en ugudelig person som mig!

 

Men der noget over hende, helt sikkert!:hmm:

 

:hmm: Okay! Hvor meget har Petrine betalt dig for at sige sådan?

[cs-dumle]

Jeg vil tro det er noget med kropssproget. Jeg oplever det også ofte, men jeg presser heller aldrig fremmede hunde til at snakke med mig selvom jeg måske helt vildt gerne vil snakke med dem.

Senest var det en i klubben der har en hund der er meget nervøs for fremmede. Den kom hen og nærmest kravlede op på mig på bænken. Da den havde vist interesse satte jeg mig ned på hug og fik møsser og nussede den på halsen. Ejeren var måløs.

Jeg tror måske det har noget at gøre med at man holder sin afstand, men stadig på en eller anden måde får signaleret at man gerne vil hunden.

 

Til gengæld tror jeg, at for eksempel Lexus kan blive rigtig træt af mig til tider, for ham ved jeg jo er venlig og hvis jeg bare helt vildt gerne vil snakke med ham og opfordrer ham til at komme hen så total ignorere han mig

[Gæst snuseren]

:hmm: Okay! Hvor meget har Petrine betalt dig for at sige sådan?

 

Slemme slemme kvinde, bare det at spørge, uhørt! Fy!:slem::hmm:

[Gæst Jeanett]

Min far er en af dem....

 

Min psykiater er ikke et hundemenneske og ikke så tryg ved dem. Har måtte i nødstilfælde haft Mickey med derop et par gange og Mickey elsker hende simpelthen, selvom han aldrig er blevet aet, klappet eller noget af hende. Men han er meget facinereret af hende og kan kigge meget kærligt på hende, selvom hun ignorere ham

[Gæst Miss_menelli]

Hvis Petrine lige kommer forbi midtjylland en dag, så må vi da afprøve teorien om "gudestatus" én gang for alle :5up:

Lægger gerne hund til, for Bamse vil gerne have flere bedste venner

 

Kender godt den der med, at dem der er mindst interesserede i hunde, er dem der får størst opmærksomhed.

Det er i hvertfald sådan det fungerede for vores gamle hund :stupid:

Men gælder det også for nervøse og sky hunde?

 

Bamse har ingen interesse i nervøse/usikre mennesker, eller mennesker der ikke har hilst på "den rigtige måde" - Han gør allerhøjest af dem, fordi deres usikkerhed smitter af på ham.

Dem der tiltrækker ham, er oftest hundemennesker der har "et eller andet" specielt kropssprog.

 

Det eneste jeg indtil videre har kunne finde, som gælder generelt for Bamse, er at de har et meget afslappet kropssprog og en naturlig tilgang til ham - Altså, de forcere ikke noget frem.

 

Bla. en af kærestens venner, der er opvokset med hunde, som bare gik ind af døren, hilste kort på hundene og bad Bamse om at hoppe ned af ham, stille og roligt.

Det respekterede Bamse og bagefter var den her kammerat bare en ny bedste ven for Bamse

Han ville hellere end gerne kravle på skødet af ham, og ligge under hans fødder

 

Har også tænkt på at toneleje/stemme og duft kan have indflydelse... Tror ikke det er det primære... Men måske det har lidt at sige trods alt.

[cs-dumle]

Hvis Petrine lige kommer forbi midtjylland en dag, så må vi da afprøve teorien om "gudestatus" én gang for alle :5up:

Lægger gerne hund til, for Bamse vil gerne have flere bedste venner

 

Kender godt den der med, at dem der er mindst interesserede i hunde, er dem der får størst opmærksomhed.

Det er i hvertfald sådan det fungerede for vores gamle hund :stupid:

Men gælder det også for nervøse og sky hunde?

 

Bamse har ingen interesse i nervøse/usikre mennesker, eller mennesker der ikke har hilst på "den rigtige måde" - Han gør allerhøjest af dem, fordi deres usikkerhed smitter af på ham.

Dem der tiltrækker ham, er oftest hundemennesker der har "et eller andet" specielt kropssprog.

 

Det eneste jeg indtil videre har kunne finde, som gælder generelt for Bamse, er at de har et meget afslappet kropssprog og en naturlig tilgang til ham - Altså, de forcere ikke noget frem.

 

Bla. en af kærestens venner, der er opvokset med hunde, som bare gik ind af døren, hilste kort på hundene og bad Bamse om at hoppe ned af ham, stille og roligt.

Det respekterede Bamse og bagefter var den her kammerat bare en ny bedste ven for Bamse

Han ville hellere end gerne kravle på skødet af ham, og ligge under hans fødder

 

Har også tænkt på at toneleje/stemme og duft kan have indflydelse... Tror ikke det er det primære... Men måske det har lidt at sige trods alt.

 

Der kan jeg så fortælle at Dumle kun kan lide dem der ikke kan lide hunde eller er decideret bange for hunde :stupid:

Han hopper gladeligt op ad alle mennesker, men når de så forsøger at kæle ham bliver han helt fornærmet og går sin vej. Det han i virkeligheden vil er at de sætter sig på hug så han kan få lov til at mysse ører og så skal de ellers lade være med at røre ham.

Min lillesøster var i starten meget nervøs ved Dumle, men Dumle opfattede det hurtigt når hun var på besøg og min lillesøster er sjovt nok en af de få mennesker Dumle rigtig gerne vil have kontakt med, så her sætter han sig meget forsigtig ved siden af hende i sofaen og venter bare roligt på at hun tør røre ved ham. De har efterhånden fået bygget et helt specielt venskab op

men det er jo ret sjovt at se Dumle reagerer sådan overfor en som egentlig ikke gider ham, hvor han ellers plejer at blive fornærmet over dem som faktisk rigtig gerne vil ham