Søger 'rolig', intakt hanhund ovenpå øv-oplevelse

[bernerazuro]

Æv, æv, æv og atter øv...

 

Jeg og Møffe var i parken i dag og der er så en hanhund, der er rigtig meget interesseret i at hilse (den følges så også med en tæve, der er pænt ligeglad). Og den ser også rigtig flink ud, så der er ikke noget der!

 

De hilser så pænt på hinanden, hvorefter Møffe (pokkers unghund) lægger sit hoved på den anden hunds skuldre. Jeg skynder mig at stoppe ham og så er han såmend også helt fin igen.

 

Den anden hund begynder så at lave playbow og jeg tænker "ok, så er det nok bedst, hvis Møffe er fri" og tager linen af (ejeren havde sagt på forhånd, at hunden kun havde én ting i hovedet og det var leg). Den anden hundelufter tager så også linen af sin hund (altså, hanhunden, tæven har hele tiden været løs). Møffe skynder sig så over for at hilse på tæven, hende må man jo også hellere lære at kende :blink:

 

Det er så herefter, at det begynder at gå galt. Hanhunden beslutter sig for at "dominere" Møffe, da Møffe er færdig med at hilse på tæven. Altså, lægger han hovedet op på Møffes skuldre og derefter en pote. Jeg skynder mig at tage fat i den, ham der luftede den virkede nærmest overrasket over, at jeg ikke ville have det :stupid: Men han tager så fat, da han ser, at jeg ikke vil have det. Jeg når ikke at tage fat i Møffe, førend han vender sig for at udføre samme procedure på hanhunden, hovedet når at ligge på dens skuldre igen og den begynder at brumme. Men han kommer af lynhurtigt, hvorefter hanhunden IGEN forsøger at kravle op på Møffe, der nu også begynder at småbrumme (helt vildt mærkelig, har kun hørt Møffe knurre én gang før). Det er lidt tåget, mindet om den her del, men hunden kommer i hvert fald af og flejner så. HVORNÅR den præcist flejnede kan jeg ikke huske, om det var da den stadig var på vej op på Møffe eller om det var, da jeg tog den væk...

 

Og ham, der passede hunden var fandme bare langsom! :damn: Jeg stod fandme og holdt to store hunde væk fra hinanden i et relativt langt stykke tid, ikke just det letteste! Heldigvis stod Møffe vist bare stille og brummede (tror umuligt på, at jeg kan holde ham med én arm i akavet stilling), men den anden hang sq stadig i halsbåndet... Fatter faktisk ikke, hvordan jeg kunne holde den sådan i én arm, med den vinkel, men det lykkedes heldigvis... Og dens ejer tog den heldigvis i line (gjorde jeg også med Møffe, så snart jeg kunne).

 

Møffe virkede heldigvis helt rolig bagefter, kiggede bare op på mig.

 

Men, men, men... Vi har altså aldrig været udsat for så voldsom en oplevelse før sammen (Møffe har aldrig nogensinde oplevet noget, der bare lignede, jeg har oplevet det med Azuro)... Og jeg er lidt nervøs for, hvordan han tager den til sig, med den fase han er i mentalt (kønsmidningsperiode)... Så ville meget gerne, om vi kunne møde en intakt hanhund, der ikke har nogle problemer med andre hanner, så han kunne få nogle positive oplevelser. Han behøver ikke være legesyg, bare han kan hilse pænt. Om de så bare går stille og rolig sammen, så er det fint med mig.

Møffe har ingen problemer haft før og har forhåbentligt stadig ikke. Han gør max det, at han liiiige lægger hovedet på skulderen af den anden hund (hvilket ikke engang er sikkert), men så snart han er stoppet i det, gentager han meget sjældent.

 

 

Én ting har jeg dog "lært"... Vi hilser ikke længere på fuldstændig ukendte, fremmede hanhunde vi møder tilfældigt, der er kønsmodne mere... Ingen grund til, at risikere en sådan omgang igen!

[Lonny]

Jeg har desværre ingen hanhund, så jeg kan ikke hjælpe.

 

Men jeg tror at du skal sørge for at han på en eller anden måde stopper med at lægge sit hoved på andre hanhundes skuldre, det er en ret stor provokation, og hvis han ikke stopper med det, så får han desværre nok flere af den slags oplevelser

[PinPoynter]

Jeg har desværre ingen hanhund, så jeg kan ikke hjælpe.

 

Men jeg tror at du skal sørge for at han på en eller anden måde stopper med at lægge sit hoved på andre hanhundes skuldre, det er en ret stor provokation, og hvis han ikke stopper med det, så får han desværre nok flere af den slags oplevelser

helt enig, det er ikke ret høfligt! Og kan sagtens give problemer fra tæver også... (Akita havde aldrig fundet sig i det )

[Lonny]

helt enig, det er ikke ret høfligt! Og kan sagtens give problemer fra tæver også... (Akita havde aldrig fundet sig i det )

 

Ja, selvfølgelig, det er en lige så stor provokation for tæver, godt du lige nævnte det :5up:

[Adele]

Ville meget gerne hjælpe, men vi bor jo i den anden ende af landet.

 

Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, kunne der ikke måske være en chance for, at det måske bliver værre ved, at du går ind og blander dig?

Selvfølgelig skal man blande sig hvis den ene hund er meget tydeligt generet af det, men tidligere lavede Sherlock også den dér med at ligge hoved og pote på andre hunde (det var inden jeg vidste hvad det egentlig gik ud på) og så har den anden hund for det meste bare sagt fra, og så er det ligesom afgjort. Møffe er jo stadig unghund, og han prøver vel grænser af?

Jeg forstår dog godt at du fremover er forsigtig med hvilke hanhunde han møder, men tanken kom bare lige til at strejfe mig. Er jo ikke specialist på området, eller noget

[guanomo]

undskyld jeg bryder ind, men hvor dan med hovedet på skuldrerne ? når de såt med alle 4 poter i jorden?

 

eller de står man ansigt til ansigt?

 

eller på bagben med poterne op på hinandens skuldrer?

 

[Lonny]

undskyld jeg bryder ind, men hvor dan med hovedet på skuldrerne ? når de såt med alle 4 poter i jorden?

 

eller de står man ansigt til ansigt?

 

eller på bagben med poterne op på hinandens skuldrer?

 

 

Hvis hanhunden går lidt længere frem, således at de nu står med hovederne paralelt med hinanden, hvorefter hanhunden nu tager det ekstra skridt og lægger sit hoved på den anden hunds skuldre. Som regel vil de to hunde have front imod hinanden, det betyder vist nok noget andet hvis hunden kommer bagfra (men jeg er ikke sikker). Men poterne behøves ikke at være involveret for at det er en provokation.

 

Og hvis de er nået så langt som at stå på bagben med poterne på hinandens skuldre, så skulle det møde vist have været stoppet længe før (medmindre det bare er i leg)...

[Gæst n1nna]

:ae:

 

Jeg har oplevet præcis det samme med Mio for efterhånden noget tid siden

Og han fatter stadigvæk ikke efter en tur på ryggen, at det ikke er smart at lægge poten/snuden på skulderne af 3 år ældre intakte hanhunde! :stupid:

 

Så jeg er blevet lidt nervøs for at lade Mio hilse på fremmede hunde, især hanhunde på hans alder/ældre, da Mio måske nok er typen der kan finde på at provokere med poten, men herefter bestemt ikke er typen der tager det skridtet videre, og derfor hurtigt bliver til det "naive offer"..

 

Når han hilser er jeg meget opmærksom på hans kropssprog, og efter jeg har fået lidt øvelse, kan jeg næsten forudse når han vil prøve på det, og derved aflede ham/fjerne ham.

 

Held og lykke med lidt hanhunde-socialisering, skriv gerne hvordan det går, da jeg ikke selv er sikker på tilgangen med Mio.. :5up:

[bernerazuro]

Jeg har desværre ingen hanhund, så jeg kan ikke hjælpe.

 

Men jeg tror at du skal sørge for at han på en eller anden måde stopper med at lægge sit hoved på andre hanhundes skuldre, det er en ret stor provokation, og hvis han ikke stopper med det, så får han desværre nok flere af den slags oplevelser

 

Hvis du har nogle guldkorn Jeg stopper ham hver gang, jeg kan se opløbet til det/når han gør det. Jeg tillader det ganske enkelt ikke. Men nogle gange går det altså lidt hurtigt

 

helt enig, det er ikke ret høfligt! Og kan sagtens give problemer fra tæver også... (Akita havde aldrig fundet sig i det )

 

Han har heldigvis ikke gjort det på en tæve endnu.

 

Ville meget gerne hjælpe, men vi bor jo i den anden ende af landet.

 

Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, kunne der ikke måske være en chance for, at det måske bliver værre ved, at du går ind og blander dig?

Selvfølgelig skal man blande sig hvis den ene hund er meget tydeligt generet af det, men tidligere lavede Sherlock også den dér med at ligge hoved og pote på andre hunde (det var inden jeg vidste hvad det egentlig gik ud på) og så har den anden hund for det meste bare sagt fra, og så er det ligesom afgjort. Møffe er jo stadig unghund, og han prøver vel grænser af?

Jeg forstår dog godt at du fremover er forsigtig med hvilke hanhunde han møder, men tanken kom bare lige til at strejfe mig. Er jo ikke specialist på området, eller noget

 

Tjah, jo, måske den første hanhund ville have stillet sig tilpas ved at tryne Møffe (hvilket jeg ikke er interesseret i) og Møffe havde stået med ansvaret selv - men hvad ville Møffe have gjort efterfølgende? Dunno. Måske sagt fra, det forsøgte han jo lidt - men først til sidst, da den første hund knurrede, MENS den "dominerede" (argh, hvad kalder man den adfærd?) Møffe...

 

Har det bare sådan - det er IKKE acceptabel adfærd, hverken fra min hunds side eller fra den anden hunds side. Ingen skal have lov til at provokere

 

Og det ER altså bare ærgeligt, at I bor helt derovre i Jylland - ville nemlig vildt gerne nuldre Sherlock

 

undskyld jeg bryder ind, men hvor dan med hovedet på skuldrerne ? når de såt med alle 4 poter i jorden?

 

eller de står man ansigt til ansigt?

 

eller på bagben med poterne op på hinandens skuldrer?

 

 

Hovedet på skuldrene i en 90graders vinkel i forhold til modparten. Og så sætte forpote straks efterfølgende (så det var svært at nå at afbryde noget, førend det var gået endnu mere vidt).

 

Der var måske nogle få fortegn, men kom nok til at slappe lidt af på hundens playbow og mandens udsagn

 

Held og lykke med lidt hanhunde-socialisering, skriv gerne hvordan det går, da jeg ikke selv er sikker på tilgangen med Mio.. :5up:

 

Altså, jeg siger jo bare "ah ah", når Møffe gør det og går også straks hen til ham, så jeg kan fjerne ham fysisk, hvis han ikke skulle reagere. Om det hjælper, ved jeg ikke endnu... Men tror og håber.

[Lonny]

Hvis du har nogle guldkorn Jeg stopper ham hver gang, jeg kan se opløbet til det/når han gør det. Jeg tillader det ganske enkelt ikke. Men nogle gange går det altså lidt hurtigt

 

Jeg har ikke de helt store guldkorn, for egentlig vil jeg give Adele lidt ret, det er nok de andre hunde der skal belærer ham om hvor grænsen går, men samtidig kan jeg også frygte at han kan få en ordentlig røvfuld (eller selv forsøge at give en) på den bekostning grundet hans alder....

Måske kan du belønne ham for rigtig adfærd, altså klikke og give godbid hver gang han viser dæmpende signaler, så han på denne måde lære at opfører sig mere høfligt?

[Gæst Pia J]

Altså hvis det var mig så ville jeg ikke gøre et stort nummer ud af det, jeg tror ikke så meget på de helt store traumer over sådanne oplevelser

 

Self skal du nok være obs på hvis han vil det der med at lægge sit hovede på ryggen af andre hanhunde, Zacko kan også finde på det, men altså han er 6 år nu og har altid selv kunne finde udaf det med de hunde vi møder, som han har gjort det ved, de siger fra og han holder, måske prøver han igen, måske ikke, så er det jo os som ejere som må vurdere om det her kan ende galt eller begge hunde "bare" siger fra, jeg gør det at hvis jeg møder hanhunde som Zacko vil gøre det der ved, og jeg føler at de godt kunne blive rigtig sure så går vi vidre og det er det.

 

Jeg bruger ikke at tage i halsbåndet og trække ham ned, da jeg synes min erfaring er at i en sådan situation bliver Zacko bare rigtig meget ophidset af at blive trukket tilbage i halsbåndet, så det er noget med at sige stop og så sige vidre, måske snor på men jeg bruger ikke det i en spændt situation at tage i halsbåndet, fordi jeg ligefrem synes jeg kan se hvordan han bliver endnu mere "ophidset"

 

Og så må jeg tilslutte mig Adele at man måske skal vælge med omhu hvad man blander sig i, alt behøver jo ikke ende i slagsmål.

[luckyluna]

Enig med Pia J. Tror ikke møffe er påvirket af sådan en situation, han havde jo selv været med til provokationene;-) Og der er ikke noget som et tag i halsbåndet der kan få en konflikt igang...

 

Men jeg kan sagtens følge dig i at ville stoppe det og det er da ikke noget man som sådan skal tillade...

Jeg har selv lært lektion af dum erfaring (ikke at det forhindre mig i at gøre det samme igen).

 

En bedre løsning er at gå hver sin vej, væk fra to stive hunde, kalde dem roligt fra hinanden eller gå imellem fysisk uden at røre ved dem under forudsætning af at det ikke virker som støtte på den forkerte hund.

[fhk2507]

Enig med Pia J.

Det skal ikke gøres til et stort problem, men klart man skal være ops på det, så det ikke udvikler sig.

Som hanhunde ejer, så syndes jeg tit man oplever det, så må den anden ejer eller mig selv, gå i mellem, hvis det er, plejer at tage Cantos favorit legetøj frem og gå, så kommer han selv med og så der ikke mere i det.

[Gæst Pia J]

En bedre løsning er at gå hver sin vej, væk fra to stive hunde, kalde dem roligt fra hinanden eller gå imellem fysisk uden at røre ved dem under forudsætning af at det ikke virker som støtte på den forkerte hund.

 

Præsic det jeg mener, er også det jeg til en hver tid ville gøre, og jeg bruger så at sige vidre til Zacko og begynder så selv at gå, og det virker stort set altid

[Gæst Pia J]

Sidder lige og tænker på at jeg faktisk tror at grunden til at Zacko kommer med når jeg opfordre til det, er at mit "vidre" bryder den spændte situation, og giver ham en mulighed for at komme ud af situationen som måske er lidt låst (kan det godt være med to "stivnede" hanhunde) :hmm:

[Gæst Buddha]

Hm, Motor gør nu også det der engang imellem, men han gør det faktisk fordi han gerne vil i gang med at lege. Jeg stopper det ikke, hvis en anden hund ikke vil have det og vender sig hurtigt, så er Motor jo fløjet 10 meter væk allerede.

Men han gør det nok også mest på hunde han kender i forvejen. Han er jo osse lige i provo-fasen, men jeg kan jo se, at han vælger hvem han gør det på med omtanke så jeg tolker det ikke som andet end hvalpe-provokation, og jeg tror egentlig ikke det er unaturligt at de lige synes de skal have prøvet det af.

Tror hellere de andre hunde skal sige nej tak, end mig.

 

Udover det, Motor er intakt og vil gerne lege, men Møffe kender ham jo, så det får du nok ikke så meget ud af

[Gæst n1nna]

Altså hvis det var mig så ville jeg ikke gøre et stort nummer ud af det, jeg tror ikke så meget på de helt store traumer over sådanne oplevelser

 

Self skal du nok være obs på hvis han vil det der med at lægge sit hovede på ryggen af andre hanhunde, Zacko kan også finde på det, men altså han er 6 år nu og har altid selv kunne finde udaf det med de hunde vi møder, som han har gjort det ved, de siger fra og han holder, måske prøver han igen, måske ikke, så er det jo os som ejere som må vurdere om det her kan ende galt eller begge hunde "bare" siger fra, jeg gør det at hvis jeg møder hanhunde som Zacko vil gøre det der ved, og jeg føler at de godt kunne blive rigtig sure så går vi vidre og det er det.

 

Jeg bruger ikke at tage i halsbåndet og trække ham ned, da jeg synes min erfaring er at i en sådan situation bliver Zacko bare rigtig meget ophidset af at blive trukket tilbage i halsbåndet, så det er noget med at sige stop og så sige vidre, måske snor på men jeg bruger ikke det i en spændt situation at tage i halsbåndet, fordi jeg ligefrem synes jeg kan se hvordan han bliver endnu mere "ophidset"

 

Og så må jeg tilslutte mig Adele at man måske skal vælge med omhu hvad man blander sig i, alt behøver jo ikke ende i slagsmål.

 

Jeg får traumer over sådan en episode

Om Mio gør ved jeg ikke, for han virker jo ikke til at have lært noget at det..

Men jeg synes bestemt ikke det er sjovt at se ham ligge på ryggen med et hysterisk tandsæt lige ved halsen.. jeg føler mig simpelthen ikke sikker på hvornår en fremmed hund evt. går "over stregen", så jeg vil gerne have det stoppet med det samme, gerne før.

 

Som du også nævner, så er der det der med hvornår man skal blande sig og hvornår man skal "lade dem ordne det selv". Jeg bryder mig heller ikke om at "gribe ind" i sådan en episode, men forsøger at distrahere og er blevet meget obs på at rose højt når de hilser pænt, og aflede Mio hvis han lægger op til nogle dumdristige drengestreger

Måske er jeg bare "Chicken-mom" i begge betydninger?!

[Gæst Pia J]

Jeg får traumer over sådan en episode

Om Mio gør ved jeg ikke, for han virker jo ikke til at have lært noget at det..

Men jeg synes bestemt ikke det er sjovt at se ham ligge på ryggen med et hysterisk tandsæt lige ved halsen.. jeg føler mig simpelthen ikke sikker på hvornår en fremmed hund evt. går "over stregen", så jeg vil gerne have det stoppet med det samme, gerne før.

 

Som du også nævner, så er der det der med hvornår man skal blande sig og hvornår man skal "lade dem ordne det selv". Jeg bryder mig heller ikke om at "gribe ind" i sådan en episode, men forsøger at distrahere og er blevet meget obs på at rose højt når de hilser pænt, og aflede Mio hvis han lægger op til nogle dumdristige drengestreger

Måske er jeg bare "Chicken-mom" i begge betydninger?!

 

Jeg siger jo ikke at man ikke skal stoppe hunde, for tro mig jeg er hurtig til at råbe op hvis jeg føler at hunde er ved at komme op og slås, men jeg synes bare man skal passe på med at overfortolke når ens hund har oplevet at møde lidt modstand, for jeg tror altså ikke det er noget de tænker over i flere dage

 

Og så synes jeg bare at vi skal passe på i vores iver efter at vores hunde ingen dårlige oplevelser må få, at vi så fratager dem al mulighed for at lære at sige fra og forstå når der bliver sagt fra.

 

Og hvis det bliver nødvendigt at bryde ind skal man træde varsomt for ikke at optrappe situationen.

 

Og jeg forstår godt at du får traumer det gør jeg da også, men tror så bare ikke det bestyder helt det samme for hunden altid som det vi ligger i det.

[Ascha]

Jeg ville aldrig gå fra min hund i en spændt situation, men det er mest fordi jeg tænker over hvordan min hund så kommer til at opfatte mig. Alle der har/ har haft flere hunde har sikkert lagt mærke til at de altid følges ad i en konfliktsituation, så det gør jeg også. Er stemningen ikke for alvorlig, kan de så løse konflikten, hvor jeg kan stå og korrigere med ord som: rolig eller dygtig (hvis jeg ser tegn fra min hund, der berettiger til det).

 

Jeg ved at jeg nok er ene om at have det synspunkt, men hvis man går ud fra at konfliktsituationer kommer af usikkerhed, eller mangel på evner til at løse konflikter, så styrker man jo ikke sin hund ved at "desertere" og så er den måske endnu mere usikker næste gang den møder hunde, fordi den ved at den står alene med det. Man mister også muligheden for at guide sin hund til at opnå en bedre konflikthåndtering.

 

Mht. Møffe så ville jeg give ham en pause for intakte hanhunde, i en periode, så det ikke bliver en vane at skulle måle sig med andre.

[Gæst Pia J]

Jeg ville aldrig gå fra min hund i en spændt situation, men det er mest fordi jeg tænker over hvordan min hund så kommer til at opfatte mig. Alle der har/ har haft flere hunde har sikkert lagt mærke til at de altid følges ad i en konfliktsituation, så det gør jeg også. Er stemningen ikke for alvorlig, kan de så løse konflikten, hvor jeg kan stå og korrigere med ord som: rolig eller dygtig (hvis jeg ser tegn fra min hund, der berettiger til det).

 

Jeg ved at jeg nok er ene om at have det synspunkt, men hvis man går ud fra at konfliktsituationer kommer af usikkerhed, eller mangel på evner til at løse konflikter, så styrker man jo ikke sin hund ved at "desertere" og så er den måske endnu mere usikker næste gang den møder hunde, fordi den ved at den står alene med det. Man mister også muligheden for at guide sin hund til at opnå en bedre konflikthåndtering.

 

Mht. Møffe så ville jeg give ham en pause for intakte hanhunde, i en periode, så det ikke bliver en vane at skulle måle sig med andre.

Altså når jeg gør det går jeg jo ikke fra ham, jeg beder ham om at komme vidre og begynder at trække i den retning vi skal, og jeg gør det istedet for at tage fat i ham og derved opmuntre til mere. og ja fordi det har bedre effekt over for Zacko fordi han lader sig ophidse af at man hiver ham væk i halsbåndet.

 

Og så er det jo udfra en vurdering af alvoren i det hanhunde møde som foregår, nogle gange hvis vi møder nogen som jeg på forhånd ikke vil hilse på bliver der sagt vidre før de når hilse.

 

For mig er det en vurdring hvergang, udfra det min egen hund giver udtryk for.

[bernerazuro]

Jeg har ikke de helt store guldkorn, for egentlig vil jeg give Adele lidt ret, det er nok de andre hunde der skal belærer ham om hvor grænsen går, men samtidig kan jeg også frygte at han kan få en ordentlig røvfuld (eller selv forsøge at give en) på den bekostning grundet hans alder....

 

Præcis min frygt...

 

Og der ligger jo egetkønsaggression i hans gener, så vil gøre MEGET for at undgå, at de kommer til udtryk..!

 

Måske kan du belønne ham for rigtig adfærd, altså klikke og give godbid hver gang han viser dæmpende signaler, så han på denne måde lære at opfører sig mere høfligt?

 

Skal ikke sige, om han ville reagere, hvis han ved, at jeg har pølse... :hmm: Men han er temmelig meget døv over for ALT, når der er andre hunde (og spændende dufte)...

 

Roser dog altid i stor stil for korrekt adfærd og siger dygtiii'. Og håber, at det bringer ham på rette vej

 

Hm, Motor gør nu også det der engang imellem, men han gør det faktisk fordi han gerne vil i gang med at lege. Jeg stopper det ikke, hvis en anden hund ikke vil have det og vender sig hurtigt, så er Motor jo fløjet 10 meter væk allerede.

 

Hihi, jep, skøre Motor! Har dog kun set med poterne, aldrig med hovedet fra hans side Skøre dreng...!

 

Men han gør det nok også mest på hunde han kender i forvejen. Han er jo osse lige i provo-fasen, men jeg kan jo se, at han vælger hvem han gør det på med omtanke så jeg tolker det ikke som andet end hvalpe-provokation, og jeg tror egentlig ikke det er unaturligt at de lige synes de skal have prøvet det af.

Tror hellere de andre hunde skal sige nej tak, end mig.

 

Udover det, Motor er intakt og vil gerne lege, men Møffe kender ham jo, så det får du nok ikke så meget ud af

 

Ja, de kender hinanden, så det vil nok ikke give HELT det samme! Men stadig en positiv oplevelse, for der var i hvert fald intet mellem dem sidst

 

Jeg ville aldrig gå fra min hund i en spændt situation, men det er mest fordi jeg tænker over hvordan min hund så kommer til at opfatte mig. Alle der har/ har haft flere hunde har sikkert lagt mærke til at de altid følges ad i en konfliktsituation, så det gør jeg også. Er stemningen ikke for alvorlig, kan de så løse konflikten, hvor jeg kan stå og korrigere med ord som: rolig eller dygtig (hvis jeg ser tegn fra min hund, der berettiger til det).

 

Lyder meget som måden jeg også gør på!

 

Jeg ved at jeg nok er ene om at have det synspunkt, men hvis man går ud fra at konfliktsituationer kommer af usikkerhed, eller mangel på evner til at løse konflikter, så styrker man jo ikke sin hund ved at "desertere" og så er den måske endnu mere usikker næste gang den møder hunde, fordi den ved at den står alene med det. Man mister også muligheden for at guide sin hund til at opnå en bedre konflikthåndtering.

 

Mht. Møffe så ville jeg give ham en pause for intakte hanhunde, i en periode, så det ikke bliver en vane at skulle måle sig med andre.

 

Tror, at du har ret. Dog tror jeg ikke, der er noget problem med Motor-drengen, det har der 'aldrig' (de har mødt hinanden to gange) været

[bernerazuro]

Beklager, har ikke svaret alle, men har læst indlæggene og tænker over dem!

 

Ang. det med tag i halsbånd... Jeg forsøger også at undgå at tage fat i det. Jeg går altid ind foran Møffe og skubber ham væk med hånd eller krop mod siden af hans hoved. Men det tør jeg ikke helt med fremmede hunde i samme grad, én har jo ikke lige tillid til dem bare sådan Så der har jeg det nok med at komme bagfra, et tag i halsbånd og en hånd mod kinden. Men bør nok prøve at finde en anden metoder, ja...

[Jane]

Altså hvis det var mig så ville jeg ikke gøre et stort nummer ud af det, jeg tror ikke så meget på de helt store traumer over sådanne oplevelser

 

Self skal du nok være obs på hvis han vil det der med at lægge sit hovede på ryggen af andre hanhunde, Zacko kan også finde på det, men altså han er 6 år nu og har altid selv kunne finde udaf det med de hunde vi møder, som han har gjort det ved, de siger fra og han holder, måske prøver han igen, måske ikke, så er det jo os som ejere som må vurdere om det her kan ende galt eller begge hunde "bare" siger fra, jeg gør det at hvis jeg møder hanhunde som Zacko vil gøre det der ved, og jeg føler at de godt kunne blive rigtig sure så går vi vidre og det er det.

 

Jeg bruger ikke at tage i halsbåndet og trække ham ned, da jeg synes min erfaring er at i en sådan situation bliver Zacko bare rigtig meget ophidset af at blive trukket tilbage i halsbåndet, så det er noget med at sige stop og så sige vidre, måske snor på men jeg bruger ikke det i en spændt situation at tage i halsbåndet, fordi jeg ligefrem synes jeg kan se hvordan han bliver endnu mere "ophidset"

 

Og så må jeg tilslutte mig Adele at man måske skal vælge med omhu hvad man blander sig i, alt behøver jo ikke ende i slagsmål.

 

Enig.:5up:

 

Jeg tror også at det mest er os, der bliver nervøse end det er hunden.

Jeg bruger også den med at få mine hunde med videre.

 

I øvrig, så mener jeg at hunde skal kunne tåle oplevelser som denne, uden at få traumaer, for undgå dem helt tror jeg er svær.

 

Jeg vil ikke undgå kontakt med andre intakte hanhunde. Mener at det kun vil være godt for Møffe, at få nogle positive oplevelser med andre hanhunde. Jeg vil forsøge at stoppe Møffe med mit kropsprog, ved at gå imellem når han bliver provokerende og ellers vil jeg få Møffe med videre.

[Lonny]

Præcis min frygt...

 

Og der ligger jo egetkønsaggression i hans gener, så vil gøre MEGET for at undgå, at de kommer til udtryk..!

 

Jeg kan ikke lade være med at tænke over Aschas forslag om at undgå at sætte ham i disse situationer, bare imens han har denne meget letpåvirkelige alder. Ascha har jo ret i, at jo flere gange han gentager mønstret, jo mere fastgroet bliver det.

 

Luna bliver usikker på andre hunde (eller mig) hvis jeg sætter mig ned på jorden til dem, i alle andre situationer har hun ikke noget imod at jeg hilser på andre hunde. Jeg spurgte så en adfærdsterapeut (en jeg kender) om det var noget jeg burde træne, og hun mente at grundet Luna's alder, så var det er dårligt tidspunkt at træne det på, risikoen for at det gav bagslag var for stor. Derimod skulle jeg undgå disse situationer og så kunne jeg forsøge at træne det når hun var kommer sig over sin anden kønsmodning. Møffe har jo samme alder som Luna, så måske er det også et dårligt tidspunkt at forsøge at træne sig ud af det :hmm:

 

Men på den anden side, så er det også vigtigt at han forsat bliver socialiseret her i unghunde perioden, og derfor ville ingen kontakt med andre hanhunde være en dårlig idé :hmm:

 

Jeg er nok lidt blank her, og tør ikke rigtig råde dig, da jeg ikke ved nok om hvilke langtidseffekter mine råd kan få...

[Gæst Pia J]

Enig.:5up:

 

Jeg tror også at det mest er os, der bliver nervøse end det er hunden.

Jeg bruger også den med at få mine hunde med videre.

 

I øvrig, så mener jeg at hunde skal kunne tåle oplevelser som denne, uden at få traumaer, for undgå dem helt tror jeg er svær.

 

Jeg vil ikke undgå kontakt med andre intakte hanhunde. Mener at det kun vil være godt for Møffe, at få nogle positive oplevelser med andre hanhunde. Jeg vil forsøge at stoppe Møffe med mit kropsprog, ved at gå imellem når han bliver provokerende og ellers vil jeg få Møffe med videre.

 

Ja det er jo det for hvis vi hver gang der sker noget siger ej så skal vi ungå det, så til sidste skal man undgå hanhunde, sorte hunde, gravhunde osv....... så jeg ville da helt klart fortrække at ruste min hund til at vi på vores vej møder masse forskellige hunde nogle er sure, nogle finder sig i at blive domineret andre ikke, men uanset hvad så skal hunde lære at forstå hunde sprog, og det gør de jo ikke ved at hver gang vi har synes noget var lidt voldsomt så bare afskriver den type hund.

 

Men derfor skal man jo ikke bare tage bind for øjne og møde alt og alle, og udsætte sin hund for at blive bidt eller at den selv bider, men jeg tror bare vi skal passe på ikke at pakke dem ind i vat, for ved det tror jeg altså at problemerne bare bliver endnu større. for man kan jo ikke gå gennem et helt hundeliv uden at møde feks hanhunde, så hellere gør det naturligt og så finde sin egen måde at løse op for de spændinger som må komme.