Søger 'rolig', intakt hanhund ovenpå øv-oplevelse

[Ascha]

Ja det er jo det for hvis vi hver gang der sker noget siger ej så skal vi ungå det, så til sidste skal man undgå hanhunde, sorte hunde, gravhunde osv....... så jeg ville da helt klart fortrække at ruste min hund til at vi på vores vej møder masse forskellige hunde nogle er sure, nogle finder sig i at blive domineret andre ikke, men uanset hvad så skal hunde lære at forstå hunde sprog, og det gør de jo ikke ved at hver gang vi har synes noget var lidt voldsomt så bare afskriver den type hund.

 

Men derfor skal man jo ikke bare tage bind for øjne og møde alt og alle, og udsætte sin hund for at blive bidt eller at den selv bider, men jeg tror bare vi skal passe på ikke at pakke dem ind i vat, for ved det tror jeg altså at problemerne bare bliver endnu større. for man kan jo ikke gå gennem et helt hundeliv uden at møde feks hanhunde, så hellere gør det naturligt og så finde sin egen måde at løse op for de spændinger som må komme.

Selvfølgelig skal man ruste sin hund til at kunne omgåes andre hanhunde, men man behøver jo ikke gøre det lige i den periode hvor de føler trang til at teste hvor voksne hanners grænser går (hvis man har en hund der gør det). Så ber man jo om dårlige oplevelser/ erfaringer og der er stor risiko for at hunden begynder at forvente at en fremmed hanhund betyder spændinger.

 

Så ville jeg hellere tage en pause fra hanhunde og lade min hund udvikle sig/ sit sprog ved at omgåes tæver, kastrater og unge hanhunde (hvis de ikke bliver brugt som træningsredskab altså).

[Lonny]

Selvfølgelig skal man ruste sin hund til at kunne omgåes andre hanhunde, men man behøver jo ikke gøre det lige i den periode hvor de føler trang til at teste hvor voksne hanners grænser går (hvis man har en hund der gør det). Så ber man jo om dårlige oplevelser/ erfaringer og der er stor risiko for at hunden begynder at forvente at en fremmed hanhund betyder spændinger.

 

Så ville jeg hellere tage en pause fra hanhunde og lade min hund udvikle sig/ sit sprog ved at omgåes tæver, kastrater og unge hanhunde (hvis de ikke bliver brugt som træningsredskab altså).

 

Jeg er nok tilbøjelig til at give dig ret her. Problemet er jo netop den alder Møffe har og alle de hormoner der lige netop nu farer rundt i hans krop, den kombination danner ikke altid det bedste grundlag for læring, og umiddelbart ville jeg nok også udsætte denne læring til han er kommet sig over sin anden kønsmodning. Og som du er inde på (og hvorfor tænkte jeg dog ikke på det :stupid:), så kan han jo stadig sagten blive socialiseret, det foregår bare ikke med voksne intakte hanhunde før han er blevet lidt ældre.

[Gæst Pia J]

Selvfølgelig skal man ruste sin hund til at kunne omgåes andre hanhunde, men man behøver jo ikke gøre det lige i den periode hvor de føler trang til at teste hvor voksne hanners grænser går (hvis man har en hund der gør det). Så ber man jo om dårlige oplevelser/ erfaringer og der er stor risiko for at hunden begynder at forvente at en fremmed hanhund betyder spændinger.

 

Så ville jeg hellere tage en pause fra hanhunde og lade min hund udvikle sig/ sit sprog ved at omgåes tæver, kastrater og unge hanhunde (hvis de ikke bliver brugt som træningsredskab altså).

 

Jeg er nok tilbøjelig til at give dig ret her. Problemet er jo netop den alder Møffe har og alle de hormoner der lige netop nu farer rundt i hans krop, den kombination danner ikke altid det bedste grundlag for læring, og umiddelbart ville jeg nok også udsætte denne læring til han er kommet sig over sin anden kønsmodning. Og som du er inde på (og hvorfor tænkte jeg dog ikke på det :stupid:), så kan han jo stadig sagten blive socialiseret, det foregår bare ikke med voksne intakte hanhunde før han er blevet lidt ældre.

 

Hvad så når Møffe har holdt pause, og måske vænnet sig til at der ikke sker det helt store ved lige at smide hovedet op på ryggen af andre hunde, jo jo de siger måske lidt fra men ikke voldsomt, så møder han en hanhund som bare ikke vil finde sig i det, som jeg ser det så har man da først for alvor ballade, for Møffe har ikke erfaring med at andre hanhunde altså han blive rasende over det der :hmm:

[Lonny]

Hvad så når Møffe har holdt pause, og måske vænnet sig til at der ikke sker det helt store ved lige at smide hovedet op på ryggen af andre hunde, jo jo de siger måske lidt fra men ikke voldsomt, så møder han en hanhund som bare ikke vil finde sig i det, som jeg ser det så har man da først for alvor ballade, for Møffe har ikke erfaring med at andre hanhunde altså han blive rasende over det der :hmm:

 

Men han får heller ikke indarbejdet en dårlig vane med at gøre det, og hvad man ikke øver sig på, det glider stille og roligt ud i glemslen. Og når hormonerne ikke længere raser i hans krop, så vil han ikke længere have denne overvældende trang til at udfordrer alt og alle, så det er slet ikke sikkert at han efter sin kønsmodning vil forsøge sig med det nummer igen, det er jo en typisk unghunde ting.

[Gæst Pia J]

Men han får heller ikke indarbejdet en dårlig vane med at gøre det, og hvad man ikke øver sig på, det glider stille og roligt ud i glemslen. Og når hormonerne ikke længere raser i hans krop, så vil han ikke længere have denne overvældende trang til at udfordrer alt og alle, så det er slet ikke sikkert at han efter sin kønsmodning vil forsøge sig med det nummer igen, det er jo en typisk unghunde ting.

Jeg er ikke så klog på det der, med faser osv, da Zacko var der kendte jeg ikke nogen som gik op i det, så vi tog det nok bare som det kom uden rigtig at vide så meget om det (ikke fordi det er mere rigtig, men sådan har det været for mig)

 

Men altså det med at det er en unghunde ting Zacko kan godt finde på det, og jeg tror faktisk det er noget som er kommet med årne i takt med at han er blevet voksen hanhund og jo ældre han er blevet jo mindre finder han sig i fra yngre hanhunde, så ved ham ville det helt sikkert give mindre ballde jo yngre hunden var når den skal prøve grænser.

[Ascha]

Hvad så når Møffe har holdt pause, og måske vænnet sig til at der ikke sker det helt store ved lige at smide hovedet op på ryggen af andre hunde, jo jo de siger måske lidt fra men ikke voldsomt, så møder han en hanhund som bare ikke vil finde sig i det, som jeg ser det så har man da først for alvor ballade, for Møffe har ikke erfaring med at andre hanhunde altså han blive rasende over det der :hmm:

 

Hvis Møffe var min hund skulle han overhovedet ikke forsøge sig med de små stunts, overfor nogen, så det er jo ikke sådan at man skal lade hunden være i pausen. Man skal rose for god kommunikation og stoppe det der er uhensigtsmæssigt, så den lærer hvad der kan betale sig. Og så skal man bygge det op, som med al anden træning, med stigende provokation ved at starte med f.eks. voksne cavalier hanner.

[Ascha]

 

Men altså det med at det er en unghunde ting Zacko kan godt finde på det, og jeg tror faktisk det er noget som er kommet med årne i takt med at han er blevet voksen hanhund og jo ældre han er blevet jo mindre finder han sig i fra yngre hanhunde, så ved ham ville det helt sikkert give mindre ballde jo yngre hunden var når den skal prøve grænser.

Det er vel heller ikke en "unghundeting" men noget de kan øve sig på (og nogle gør det meget) når de er unghunde.

 

Klart at en meget ung hanhund ikke bliver taget så alvorligt som en ældre, men det er jo ligegyldigt i denne sammenhænge. Møffe skal ikke lære hvordan han kan provokere, men hvordan han kan undgå konflikter.

[Jane]

Det er vel heller ikke en "unghundeting" men noget de kan øve sig på (og nogle gør det meget) når de er unghunde.

 

Klart at en meget ung hanhund ikke bliver taget så alvorligt som en ældre, men det er jo ligegyldigt i denne sammenhænge. Møffe skal ikke lære hvordan han kan provokere, men hvordan han kan undgå konflikter.

 

Til det markerede er jeg enig i. Men jeg mener det er bedre, at gøre noget ved problemet end det må være at undgå det og håbe på, at han har glemt det når han bliver ældre. Risikere man ikke, at Møffe istedet vil udvikle egenkønsaggression, hvis man ikke lader ham hilse på voksne intakte hanhunde, nu han er unghund?

[fhk2507]

Det er vel ikke enten eller??

Det klart man ikke finder den hanhund, som man ved der kan opstå en situation med, men det vel vigtigt at vores hunde lærer, man ikke bare kan provokerer en anden hund? Der er jo langt fra de bliver sat på plads, til at de kommer op at slås. for det klart, det kommer der ikke noget godt ud af.

[Gæst Buddha]

Må sige, jeg ville aldrig holde min unghund væk fra hanhunde i en længere periode, jeg ville, som flere af jer er inde på, også hellere at han fik lidt skæld ud mens han stadig kunne køre på unghunde-licens, end at han først opdagede konsekvensen på den helt hårde måde, når han som voksen står overfor en anden voksen.

Men jeg ville måske holde mig mere til de hanhunde min kendte i forvejen, og så lade min hund hilse på andre hanhunde i snor, så det var kontrolleret.

[Ascha]

Jeg vidste godt at jeg ville blive ret alene med min holdning, men jeg er da blevet lidt nysgerig og vil gerne finde ud af hvad det er I tænker. Og nu taler jeg ikke lige Møffe længere, hvis det er okay.

 

De fleste kan jo godt acceptere at metoden med langsom tilvænning er vejen frem når man har en hund der er bange for noget/ nogen eller aggressiv overfor andre. Og så er det jeg tænker om det er fordi I ikke synes det er et "rigtigt" problem at en unghund spiller op eller om det er fordi det er intern kommunikation I ikke synes/ tror at vi som mennesker bør/ kan ændre på. For hvad er ellers forskellen?.

 

Og er der nogle af jer der kender hanhunde der har lært at holde sig fra denne flabede hilsen, fordi de har fået en røffel af andre hunde?. For jeg synes ikke jeg møder dem,... nogle ender bare ikke med at blive aggressive (det er sådan set det bedste resultat jeg ser).

[Siri]

Jeg vidste godt at jeg ville blive ret alene med min holdning, men jeg er da blevet lidt nysgerig og vil gerne finde ud af hvad det er I tænker. Og nu taler jeg ikke lige Møffe længere, hvis det er okay.

 

De fleste kan jo godt acceptere at metoden med langsom tilvænning er vejen frem når man har en hund der er bange for noget/ nogen eller aggressiv overfor andre. Og så er det jeg tænker om det er fordi I ikke synes det er et "rigtigt" problem at en unghund spiller op eller om det er fordi det er intern kommunikation I ikke synes/ tror at vi som mennesker bør/ kan ændre på. For hvad er ellers forskellen?.

 

Og er der nogle af jer der kender hanhunde der har lært at holde sig fra denne flabede hilsen, fordi de har fået en røffel af andre hunde?. For jeg synes ikke jeg møder dem,... nogle ender bare ikke med at blive aggressive (det er sådan set det bedste resultat jeg ser).

 

Du er nu ikke helt alene med din holdning - jeg er faktisk ret enig:-D

 

Der er ingen grund til at udsætte sin unge hanhund for unødvendige udfordringer med andre hanhunde. Dermed ikke sagt at man skal undgå fertile hanhunde, men man skal udvælge dem med omhu. Nøjagtig ligesom man ikke vil lade sin hvalp møde alle hunde, fordi den skal ikke kanøfles eller tromles ned.

 

Jeg ville heller aldrig tolerere så uhøflig opførsel fra mine hunde og ville stoppe dem øjeblikkeligt! Der er ingen grund til at de skal få en negativ oplevelse med andre hanhunde og "lære" derigennem. Allerede på mine hvalpehold lærer jeg kursisterne at de øjeblikkeligt skal stoppe deres hund hvis den udviser meget uhøflig adfærd. Det er så dumt at lade hunden få lov til disse ting - for en dag, så er der altså ikke noget der hedder hvalpelicens længere og så falder hammeren.

[Gæst Pia J]

Jeg vidste godt at jeg ville blive ret alene med min holdning, men jeg er da blevet lidt nysgerig og vil gerne finde ud af hvad det er I tænker. Og nu taler jeg ikke lige Møffe længere, hvis det er okay.

 

De fleste kan jo godt acceptere at metoden med langsom tilvænning er vejen frem når man har en hund der er bange for noget/ nogen eller aggressiv overfor andre. Og så er det jeg tænker om det er fordi I ikke synes det er et "rigtigt" problem at en unghund spiller op eller om det er fordi det er intern kommunikation I ikke synes/ tror at vi som mennesker bør/ kan ændre på. For hvad er ellers forskellen?.

 

Og er der nogle af jer der kender hanhunde der har lært at holde sig fra denne flabede hilsen, fordi de har fået en røffel af andre hunde?. For jeg synes ikke jeg møder dem,... nogle ender bare ikke med at blive aggressive (det er sådan set det bedste resultat jeg ser).

 

Min første reaktion er at man skal lade være at overfortolke, altså fordi en unghund en gang har spillet op, behøver den jo ikke udfra den ene gang at blive et aggresivt monster, så at udfra en oplevelse synes jeg ikke at man skal sige uha nu skal vi ikke møde andre hanhunde, men måske lige se om det er et mønster hunden er ved at danne. for som tidligere skrevet kan man jo ikke hver gang man oplever noget sige at man skærmer hunden for feks alle sorte hunde hvis det var sådan en som havde været sur, man må vel forsøge at lære sin hund at klare alle situationer også de dårlige.

 

Og om jeg synes det er et problem, jo hvis din hund hver gang den ser en anden hund springer på ryggen af den, og vil slås osv så er det, men fordi at en ung hanhund lige skal se hvor grænsen går med en ældre hanhund, så ser jeg det mest som alm prøve grænser af

 

Og det med at lære lektien, så kan jeg nemt se på Zacko at han feks med Chianti er helt klar over at den ikke går den med hovedet på ryggen, men prøves skal det, en anden kasteret hanhund vi har gået noget sammen med der skulle det også prøves og der vidste Zacko også udemærket at den ikke gik, og i de 2 tilfælde ja der har jeg altså ingen skrupler med det for det er en del af deres samvær og ingen af dem er for gode til at ligge op til det, så der stopper jeg ham ikke.

 

Andre Hanhunde som jeg ved at Zacko ikke fungere godt med ja dem undgår vi fordi jeg ikke vil risikere at Zacko eller den anden skulle få den tåbelige ide at dominere den anden. Men jeg har aldrig skånet Zacko for møder med andre hunde, da han var den lille ja så fik han et møgfald af de voksne når han blev for strid, og ja så længe han ikke blev bidt så må jeg indrømme at jeg har opfattet det som en del af det at være unghund, at man skal lære at man ikke bare kan opføre sig som man vil.

 

Og til sidst så mener jeg altså ikke selv at Zacko har fået trumer over det, han er ikke aggresiv, vil ikke slås, og sender masse af signal når han er med andre hunde og andre hunde er ikke i tvivl om når han siger fra uden han nogensinde har så meget som rørt en anden hund, og han er god til at forstå andre, og jeg bare har været heldig ja det ved jeg ikke og jeg er totalt dum og uvidende ved jeg heller ikke, men jeg ved at jeg idag har en hund som jeg ikke føler jeg skal skærme mod alt muligt, fordi han kan sit sprog, og det frygter jeg bare vi ødelægger ved at forhindre vores hunde i alle mulige ting fordi vi har læst eller hørt at uha det får din hund nok et traume over.

[bernerazuro]

Møffe var sammen med Motor i går, det gik rigtig godt! :banan:

 

Motor var lidt spøjs, syntes Møffe... Han gøede altså meget.. Men så måtte Møffe også hellere gø! Og så gemte Motor sig også under og mellem ting, mysterligt.

 

Og gud, hvor jeg nogle gange frygtede, at Møffe dundrede ind i det ene og det andet, når han skulle følge efter Motor i leg

 

Tror naboerne må have troet at huset var ved at falde sammen, med den larm de lavede

 

Møffe prøvede dog lige at lægge hovedet på Motors skuldre, da min far kom hjem. Tror han syntes, det var en mærkelig situation og derfor gjorde det (miiiiin far!)... Men han blev stoppet og gentog ikke og så forsøgte de to vuffer at vælte haven igen

 

Eller... Motor var sådan set ganske fin, han var så adræt og lille, at det ikke så så skræmmende ud... Men Møffes store og uadrætte krop, altså, jamen, guder Vores have er vist ved at være for lille til ham!

 

 

Tror bare, jeg undgår fremmede, intakte hanhunde for en tid, så han lige får sine oplevelser lidt i baggrunden. Hanhunde Møffe kender, der er intakte og søde, er der jo ingen problemer med, så dem fortsætter vi i hvert fald med. De dumme og/eller ukendte holder vi så lige en pause fra, tror jeg... Det er det, jeg føler og synes, virker mest rigtigt også efter at have læst, hvad I har skrevet

 

Tusind tak for svar alle sammen, synes faktisk, at det er en spændende debat

[Gæst Buddha]

De fleste kan jo godt acceptere at metoden med langsom tilvænning er vejen frem når man har en hund der er bange for noget/ nogen eller aggressiv overfor andre. Og så er det jeg tænker om det er fordi I ikke synes det er et "rigtigt" problem at en unghund spiller op eller om det er fordi det er intern kommunikation I ikke synes/ tror at vi som mennesker bør/ kan ændre på. For hvad er ellers forskellen?.

 

Og er der nogle af jer der kender hanhunde der har lært at holde sig fra denne flabede hilsen, fordi de har fået en røffel af andre hunde?. For jeg synes ikke jeg møder dem,... nogle ender bare ikke med at blive aggressive (det er sådan set det bedste resultat jeg ser).

 

Jeg ved ikke om Motor "gælder", jeg har ikke set ham lægge hovedet på ryggen af en anden mens de hilste, men når han en sjælden gang gør det for at få gang i leg, så er det meget tydeligt at han står spændt som en fjeder, han ved udmærket at han er provokerende.

 

Jeg er enig i det du skriver med langsom tilvænning, men for mig handler det også om, at Motor har været bange for andre hunde, men det er han ovre efterhånden, og derfor er der også situationer hvor jeg med vilje ikke blander mig - for ikke at holde ham fast i at være bange, men så han selv oplever, at der faktisk IKKE sker andet end den anden hund lige siger VOV eller lignende.

Samtidigt er han jo også blevet en unghund, og jeg synes det er vigtigt, at han lige præcis lærer at andre hunde godt må sige fra - ligesom han selv må, hvis en anden hund er dybt belastende, men selvfølgelig på en ordentlig måde, ellers er jeg også den første til at stoppe det.

 

Men, ville aldrig aldrig lade en anden hund ligge ham på ryggen, det ville gå over alle Motors grænser.

[Gæst Buddha]

Motor var lidt spøjs, syntes Møffe... Han gøede altså meget.. Men så måtte Møffe også hellere gø! Og så gemte Motor sig også under og mellem ting, mysterligt.

Undskyld, han er dygtig til at gø ja

[bernerazuro]

Undskyld, han er dygtig til at gø ja

 

Haha, synes bare det er totalt charmende, så mig skal du ikke undskylde over for

[Jane]

Jeg vidste godt at jeg ville blive ret alene med min holdning, men jeg er da blevet lidt nysgerig og vil gerne finde ud af hvad det er I tænker. Og nu taler jeg ikke lige Møffe længere, hvis det er okay.

 

De fleste kan jo godt acceptere at metoden med langsom tilvænning er vejen frem når man har en hund der er bange for noget/ nogen eller aggressiv overfor andre. Og så er det jeg tænker om det er fordi I ikke synes det er et "rigtigt" problem at en unghund spiller op eller om det er fordi det er intern kommunikation I ikke synes/ tror at vi som mennesker bør/ kan ændre på. For hvad er ellers forskellen?.

 

Og er der nogle af jer der kender hanhunde der har lært at holde sig fra denne flabede hilsen, fordi de har fået en røffel af andre hunde?. For jeg synes ikke jeg møder dem,... nogle ender bare ikke med at blive aggressive (det er sådan set det bedste resultat jeg ser).

 

Nui er meningen jo ikke, at man skal smide sin unghund for løverne. Og lade ham møde alle intakte hanhunde uanset hvordan de har det med andre hunde og særlig unghunde. Meningen er ikke at Møffe eller andre hunde skal lide overlast. Men en irettesættelse mener jeg ikke, at kan skade. Det svarer lidt til, at hvis et barn opfører sig provokerende, så bliver det også irettesat af en voksen, men vi begynder selvfølgelig ikke at slå barnet.

 

Der er stor forskel på at angribe og give en irettesættelse.

 

Som ejer har man også et ansvar, for at ens hund lærer at omgåes andre hunde på en ordentlig måde. Jeg tror så bare ikke man løser problemet ved at undgå det. Men som en skrev, så er det ikke et enten eller og der er langt fra at blive sat på plads og komme op og slås.

 

Du skriver lidt om langsom tilvænning hvis en hund er bange eller aggrevsiv, hvilket i begge tilfælde oftest skyldes usikkerhed og her er jeg helt enig med dig. Jeg mener så ikke det det der tilfældet her. Her handler det om at Møffe og hans ligesindede, skal lære hvordan man opfører sig når man bliver voksen. Det kaldes opdragelse.

[Ascha]

Min første reaktion er at man skal lade være at overfortolke, altså fordi en unghund en gang har spillet op, behøver den jo ikke udfra den ene gang at blive et aggresivt monster

Det har jeg vist heller ikke skrevet noget om.

 

Og om jeg synes det er et problem, jo hvis din hund hver gang den ser en anden hund springer på ryggen af den, og vil slås osv så er det, men fordi at en ung hanhund lige skal se hvor grænsen går med en ældre hanhund, så ser jeg det mest som alm prøve grænser af

Og du tror ikke at unghunden kan lære at føle noget bestemt af disse møder, selvom det ikke udvikler sig til slagsmål?. Eller du går ud fra at unghunden konsekvent lærer at dèr var en grænse, så den overtræder jeg ikke en anden gang?. Det ville være dejligt hvis det var sådan, men det er ikke det jeg oplever. (Tæveejere vil nok i stor stil give mig ret her).

 

Og det med at lære lektien, så kan jeg nemt se på Zacko at han feks med Chianti er helt klar over at den ikke går den med hovedet på ryggen, men prøves skal det, en anden kasteret hanhund vi har gået noget sammen med der skulle det også prøves og der vidste Zacko også udemærket at den ikke gik, og i de 2 tilfælde ja der har jeg altså ingen skrupler med det for det er en del af deres samvær og ingen af dem er for gode til at ligge op til det, så der stopper jeg ham ikke.

Nu talte vi unghunde der skal til at lære at kommunikere som voksne, med andre voksne.

 

Andre Hanhunde som jeg ved at Zacko ikke fungere godt med ja dem undgår vi fordi jeg ikke vil risikere at Zacko eller den anden skulle få den tåbelige ide at dominere den anden. Men jeg har aldrig skånet Zacko for møder med andre hunde, da han var den lille ja så fik han et møgfald af de voksne når han blev for strid, og ja så længe han ikke blev bidt så må jeg indrømme at jeg har opfattet det som en del af det at være unghund, at man skal lære at man ikke bare kan opføre sig som man vil.

Så dit kriterie for om hanhunde "kan sammen" er at de ikke slås?. Okay, så kan jeg godt forstå at vi ser tingene forskelligt, for jeg ser på om der opstår spændinger (og det gør der som regel hvis den ene ligger hovedet på den andens skulder). Gør der det, fordi jeg ikke har set det komme, går vi væk inden der skal trækkes grænser.

 

Tror det afhænger meget af hvordan hunden er skruet sammen, for har man en hanhund der har lidt tendens til at tabe hovedet, så kan skideballer nemt skubbe hunden ud i at mene at et angreb er det bedste forsvar.

 

og det frygter jeg bare vi ødelægger ved at forhindre vores hunde i alle mulige ting fordi vi har læst eller hørt at uha det får din hund nok et traume over.

Er det sådan du har læst det jeg har skrevet?.

 

Jeg er enig i det du skriver med langsom tilvænning, men for mig handler det også om, at Motor har været bange for andre hunde, men det er han ovre efterhånden, og derfor er der også situationer hvor jeg med vilje ikke blander mig - for ikke at holde ham fast i at være bange, men så han selv oplever, at der faktisk IKKE sker andet end den anden hund lige siger VOV eller lignende.

Der ser vi det så bare forskelligt, for jeg synes da ikke det kan være nemt at styre om Motor pludselig skulle blive forskrækket,...

 

Men, ville aldrig aldrig lade en anden hund ligge ham på ryggen, det ville gå over alle Motors grænser.

Det ville jeg også helst forhindre og derfor ville jeg stoppe det skridtet inden dig, for det er jo ikke til at vide hvordan den voksne hanhund reagerer når den får lagt et hoved på skulderen.

 

Men som du beskriver det, lige med Motor, tror jeg også at den voksne kan se at der ikke skal ligges så meget i det, forudsat at den selv kan sit sprog.

 

Meningen er ikke at Møffe eller andre hunde skal lide overlast. Men en irettesættelse mener jeg ikke, at kan skade.

Tjah, det kommer vel an på hvad unghunden lærer af det og hvad den føler i situationen, når den har prøvet det mange gange indenfor en kortere periode, og danner sig et erfaringsgrundlag for en bestemt situation.

 

Det svarer lidt til, at hvis et barn opfører sig provokerende, så bliver det også irettesat af en voksen, men vi begynder selvfølgelig ikke at slå barnet.

 

Min version svarer så til at forhindre barnet i at komme ud i den provokerende situation, så barnet ikke lærer at det får en bestemt reaktion ud af det. Så kan jeg selv lære det hvordan man opfører sig, så fremmede ikke skal ud i at irettesætte min unge (måske med en skabt negativ forventning i fremtiden).

 

Som ejer har man også et ansvar, for at ens hund lærer at omgåes andre hunde på en ordentlig måde. Jeg tror så bare ikke man løser problemet ved at undgå det. Men som en skrev, så er det ikke et enten eller og der er langt fra at blive sat på plads og komme op og slås.

Måske, men hvis vi lige bliver i børnesammenhænge, så ville jeg aldrig lade mit barn bruge udtrykket: kraftidiot, men standse det inden. Den grænse synes jeg ikke de behøver at lære noget om hvordan virker på fremmede.

 

Du skriver lidt om langsom tilvænning hvis en hund er bange eller aggrevsiv, hvilket i begge tilfælde oftest skyldes usikkerhed og her er jeg helt enig med dig. Jeg mener så ikke det det der tilfældet her. Her handler det om at Møffe og hans ligesindede, skal lære hvordan man opfører sig når man bliver voksen. Det kaldes opdragelse.

Kender ikke ret mange unghundehanner der har så meget selvtillid at de har noget at have deres "læggen hovedet på skulderen" i. Ret mange gør det simpelthen fordi de ikke har lært hvordan man ellers kommer i kontakt, og at de bare gør det fordi det er blevet en vane,... en handling de udfører fordi de er lidt oppe at køre.

[Gæst Buddha]

Der ser vi det så bare forskelligt, for jeg synes da ikke det kan være nemt at styre om Motor pludselig skulle blive forskrækket,...

 

 

Det ville jeg også helst forhindre og derfor ville jeg stoppe det skridtet inden dig, for det er jo ikke til at vide hvordan den voksne hanhund reagerer når den får lagt et hoved på skulderen.

 

Men som du beskriver det, lige med Motor, tror jeg også at den voksne kan se at der ikke skal ligges så meget i det, forudsat at den selv kan sit sprog.

 

Jeg har måske ikke forklaret mig ordentligt, når jeg lader Motor prøve lidt grænser af uden jeg blander mig (medmindre han bliver ved - så vil jeg til enhver tid stoppe det), så er det i parken hvor han er dagligt og leger med de samme hunde, dvs de kender hinanden og har leget op til flere gange.

Eller med Samson, Samson siger også fra på en ordentlig måde.

 

Hvis det er en fremmed hund vi møder på tur, er Motor i snor, og dermed kan jeg blande mig på et splitsekund, men i sådan en situation har jeg så heller aldrig set Motor gøre det med hagen.