Herreløse katte....

[Petrine]

Er bare så bange for, at der sidder en eller anden lille pige og savner sin kat

 

Så havde de nok efterlyst og ledt, så det tror jeg ikke så meget på

[Gæst PiaB]

Han får killingefoder fra Orijen pt. - Doneret af dyrenes butik i Ikast - men hvis han ikke er ældre end 8 uger, så kan det godt tænkes at han bør få noget vådt foder i stedet?

 

Tja jeg ville nok i hvert fald investere i noget babycat fra RC og blande op med (altså det tørre) - det er jo ikke ret meget, bare lige så der er til han bliver i hvert fald 11 uger Det er småt og er SUPER godt til små killinger.

det er typisk det opdrættere bruger at starte killinger på.

jeg ku godt frygte at han er "sat lidt bagud", så jeg ville blande det op med lidt baby cat - så man er sikker på han får noget der er fuld af gode ting til små killinger

 

vådfoder "burde" ikke være nødvendig. Men at opløde det i lidt A38 eller bare lunken vand, kan som regel gøre en killing glad :5up:

[AnjaCS]

Jeg har ikke læst hele tråden..

 

Men du har helt klart gjort det rette. Katte ER affald i dagens DK..

Og desværre er der alt alt for mange mennesker der fodrer på intakte vildkatte, eller semi-vildkatte af misforstået godhed. Og det gør ONDT at se på.

 

Min kusine havde sidste forår et par misser gående ved sit hus. Hun fodrede dem, for de var små og sultne.. I løbet af sommeren kom der flere og flere til, og hver dag kl. 18 sad de udenfor hendes dør og i hendes vindueskarme og hylede og skreg efter deres mad.. I efteråret kom kattens værn og kommunen ud og indfangede 17 stk. katte og aflivede dem... Jeg havde tigget og plaget og belæst om at hun skulle lade de første katte indfange og neutralisere. Enten under en aftale, eller også måtte hun selv punge ud. Det er billigere at neutralisere tre katte, end det er at fodre 20.

Nu har hun vist 4-5 katte, som alle kommer i huset. Tre er hanner vist. Den ene er super kælen, og sidder gerne på skødet. En anden snakker lidt med hende, en tredje kan hun snakke til men ikke ae, og de andre kan hun ikke røre.. Igen kan hun ikke finde ud af at lade dem indfange og neutralisere Især ikke hannerne - det er jo for dumt..

 

Nåh, tilbage til emnet. Det er OGSÅ en lang historie sry.

 

Sidste sommer fandt en daværende veninde, C, en lille killing. Han var ca. 4-5 uger, ekstremt forhutlet og tynd, rædselsslagen bange for mennesker, men så sulten at han nærmede sig hende for at få det pålæg hun gav ham. Hun fangede ham ind, og ringede til de nærmeste internater og kattehjem. Svaret var det samme alle steder: bare slip ham ud igen.

C sagde det samme alle steder: Jamen, han er for lille til at leve - han vil sulte ihjel. Jeg vil gerne betale for indleveringen.. Men nej nej, han skulle bare slippes ud.

Så prøvede hun forskellige steder hittekilling og steder med ammekatte, for den skulle jo helst vokse op hos en mor-mis med papsøskende, så den kunne lære at være kat. Men næh, nej, det var der ingen der gad.. Heller ikke mod en mindre betaling..

 

Så han kom med hjem, og boede i starten i et hundebur, fordi hun havde tre katte og to rottweilere.

De første par dage var han lukket ude på badeværelset. Han var så panisk og alene at han hyyyylede og skreg, når hun forlod lokalet. Men når hun så kom ind, var han så bange for mennesket at han ikke turde nærme sig. Hun pakkede ham stramt ind i et håndlæde for at vænne den til kontakt (ligesom man gør på internater) og i starten blev han så bange at han sked og fik stress-mave når hun gjorde det...

Han ligger her ved siden af mig, og selvom han er flabet, og bider i hagen (eneste kontakt han valgte frivilligt som killing) er han skøn og den mest kælne kat jeg nogensinde har haft.. Min lille hittekat Mitte

 

Sidste efterårr fandt jeg også to kattepiger på ca 12-13 uger. De boede på en rasteplads ved en trafikeret vej i Jydeland, og vinteren var på vej. Jeg samlede dem op og lærte hurtigt at de på trods af opvæksten var ekstremt velfungerende. De havde aldrig været i en bil før, eller mødt en hund (tror jeg) men selvom min lå på bagsædet, lå de i mit skød og sov hele turen til Sjælland. Den ene hvæste af hunden, og det var det. Når vi holdt pause, lå de begge fredeligt på mit sæde da vi kom tilbage, og ingen prøvede at stikke af.. Supersøde og kælne katte, direkte klar til omplacering. Men nej, dem ville hverken kattehjem eller internater tage - jeg skulle bare slippe dem ud.. Med den vinter der efterfølgende kom, er jeg glad for at jeg tog dem med til Sjælland og fandt et hjem til dem!!!!

 

 

Når det så er sagt, synes jeg der er færre vildkatte? Gennem min barndom havde vi altid 3-4-5 kuld killinger i haven om sommeren. Vildkatte vel at mærke, som ikke ville i nærheden, og af til faldt i poolen og druknede.. Dem har vi ikke set i mange år. Jeg ved ikke om der er færre af dem, eller at det skyldes at 2-3 af husene på vejen har egen kat nu?

[AnjaCS]

What to dooo....?

 

Er lidt nervøs for at Houdini, som nok er en dreng, ikke er mere end 8 uger gammel.

Dvs. han mangler 4 uger hos sin mor.....

Vi vejer ham i morgen og så håber vi vægten svare til en 12 ugers killing.

 

Men hvis den ikke gør, så risikere vi at han får problemer når han bliver ældre.

Han lære jo ikke bidehæmning og alm. god katteopførsel, som andre killinger gør og har læst mig til, at mange katte bliver lidt småtossede hvis de bliver taget for tidligt fra deres mor.

 

Det ønsker jeg jo ikke og muligvis vil Inges kattehjem i Horsens aftage killingen, selvom vi ellers har fundet et hjem til den, hvor der er to andre voksne katte, hos én der helt sikkert vil kunne give et godt og trygt hjem, med ALT han nogensinde vil få brug for.

 

Men hvad nu hvis en eller anden savner Houdini og har hans mor?

Ville hun så tage ham tilbage, med alle de nye ting han lugter af?

 

Er meget i tvivl om hvad der er det rette at gøre, hvis han nu er meget ung.

 

- Skal vi beholde ham et par uger og hvis ingen ejer henvender sig, derefter give ham til hende der har de to katte i forvejen?

- Eller er det bedre at sende ham til kattehjemmet, til en uvis skæbne men hvor de har erfaringer med den her slags killinger og muligvis kan skaffe en plejefamilie?, med det resultat at han i hvertfald nok ikke kommer tilbage til tidligere ejer?

- Eller skal min søs beholde ham og så prøve at lære ham at bideri ikke er tilladt og at mennesker er hans nye bedste venner?

 

Er meget i tvivl. for har kun haft én kat og selvom den vist nok også kom for tidligt fra dens mor var det en super dejlig kat, men jeg kan jo bare have været heldig

 

Jeg så lige dette, da jeg læste tråden igennem.

 

Kattes bidehæmning er ikke lige sååå vigtigt som hundes.

Min egen Mitte er jo hittekat og var 4-5 uger da han blev fundet.

Han har så gået sammen med andre katte fra ca. 2 uger efter det, men ingen af de katte havde haft killinger før og var alle neutraliseret så der var ikke rigtig mor hos dem..

 

Den første slags kontakt han turde tage til mennesker var at bide. Han bed ikke for at bide hul, men han bed. Og det kunne mærkes.. Med tiden bed han altid i hagen når han snakkede og hyggede.. Det gav en del små sår på C's hage, da de der killingetænder var skarpe..

Med tiden er det blevet bedre, jeg har haft ham fra han var ca. 20 uger, meeeen han napper mig stadig i hagen, og kan også godt bide mig i hænderne, når han er snakkesalig og hygger.. Det er rent hygge, og ikke aggression, og han bider ikke hul, men det er en uvane. Det er blevet væsentligt bedre, men han gør det stadig og vil nok altid gøre det.. Hvis din lille hittemis lader til at gøre det samme (bider den nu?) så ville jeg sørge for den ikke kom til et hjem med småbørn - det kan nemt give dumme konflikter..

Andre mangler har Mitte ikke. Han er renlig, social (meeeget social) og en skøøøn kat! Han er en flab, går på bordene og svarer igen, men det skyldes nok næppe hans start

 

Jeg ville ikke tøve med at sende ham ud i det nye hjem, selvom han kun er 8 uger, såfremt han fungerer normalt og virker sund og velbalanceret??

Især når hun har andre katte, så skal de nok hjælpe med opdragelsen og blive sure og fornærmede når han overskrider deres grænser - f.eks hvis han bider for hårdt og for meget i leg..

[Gæst Frigga]

Så vidt jeg ved er der også nogle der mener, at 8 uger er godt nok for kattekillinger? Jeg har flere kattebøger, nogle siger 8 uger og andre 12. Hermed ikke sagt at jeg synes 8 uger er i orden, men der er nok forskellige meninger omkring det

Det er netop blevet ulovligt at sælge killinger før de er 12 uger, så jeg tror, at der må være noget om, at det ikke er sundt for dem før.

 

Vi har fået killinger, der kun var 8 uger, og de har ikke været klar overhovedet. Nu har vi så altid haft flere katte samtidig derhjemme, men jeg tror, at man slår sig selv i hovedet ved at få en killing så ung og ikke have andre katte, da de ikke lærer at kunne sammen med andre katte.

 

Jeg ville også se om hende med de to katte ikke kunne tage ham allerede nu.

[Gæst Buddha]

Altså jeg er bestemt ikke fan af at tage nogen som helst smådyr fra deres mødre når de er for små, men er enig med Anja, de kan sagtens blive normale katte alligevel - og mere normale hvis de får mad og kærlighed, end hvis de bare må klare sig selv.

[Adele]

Det er netop blevet ulovligt at sælge killinger før de er 12 uger, så jeg tror, at der må være noget om, at det ikke er sundt for dem før.

 

Vi har fået killinger, der kun var 8 uger, og de har ikke været klar overhovedet. Nu har vi så altid haft flere katte samtidig derhjemme, men jeg tror, at man slår sig selv i hovedet ved at få en killing så ung og ikke have andre katte, da de ikke lærer at kunne sammen med andre katte.

 

Jeg ville også se om hende med de to katte ikke kunne tage ham allerede nu.

 

Jeg er overhovedet ikke uenig med dig, ville bare pointere, at i nogle af mine kattebøger siger de 8 uger :blink: Ham jeg fik var som sagt heller ikke klar overhovedet, så 12 uger er da helt sikkert det bedste!

[Gæst Miss_menelli]

Lige en lille update på lillemandens skæbne.

 

Han (vi havde ret i antagelserne om kønnet) hedder nu Bandit og bor stadig hos min søster, som knuselsker ham.

 

Det lykkedes aldrig at finde hans oprindelige hjem - Og få dage efter sidste indlæg jeg skrev her i tråden, finder vi hvad vi tror er moderen, død på parkeringspladsen, hvor han blev fundet.

 

Det var tydeligt at hun stadig gav mælk, men vi kunne ikke finde andre killinger.

 

Missetatten valgte min søster at beholde, da alternativet var aflivning - Der var ikke nogen der ville tage ham, da der var total booket op de steder vi prøvede og da min søster godt kunne beholde ham, så, så de helst at det blev sådan og hun var blevet temmelig glad for ham.

 

Hun har søgt råd og vejledning hos katteelskere og han er simpelthen den skønneste lille dreng og jeg tror bestemt han nok skal fortsætte den positive udvikling.

Hun går mindst lige så meget op i hans mentale og fysiske udvikling som vi gør med vores hunde - Så det er jo fantastisk!

 

Min søster er pt. et sted i livet hvor der er lavvande i kassen, men min mor trådte til og sponsorede alle fremtidige dyrlæge besøg inkl. kastrering når det skal ordnes :5up:

 

Så lillemanden kom jo til dyrlæge og havde (næsten selvfølgelig) orm og øremider - Det er han behandlet for og har det godt.

Han har over fordoblet sin vægt og er bare en sund og glad killing nu!!

 

Min søster spare ikke på noget når det gælder foder, aktivering, kærlighed og omsorg og min mor har lige indkøbt et gigantisk "legestativ" til ham - Fordi det skal det nyeste barnebarn da ha'

 

Så indtil videre er alt endt lykkeligt for lillemanden - Så må vi bare håbe at han ikke bliver sær, af at være taget så tidligt fra sin mor.

Men med det arbejde min søster lægger i ham, så er jeg nu ikke nervøs for hans fremtid overhovedet :klap:

Redigeret September 3, 2010 af Miss_menelli
Stavespade

[Gæst WhoLetTheDogsOut]

Lige en lille update på lillemandens skæbne.

 

Han (vi havde ret i antagelserne om kønnet) hedder nu Bandit og bor stadig hos min søster, som knuselsker ham.

 

Det lykkedes aldrig at finde hans oprindelige hjem - Og få dage efter sidste indlæg jeg skrev her i tråden, finder vi hvad vi tror er moderen, død på parkeringspladsen, hvor han blev fundet.

 

Det var tydeligt at hun stadig gav mælk, men vi kunne ikke finde andre killinger.

 

Missetatten valgte min søster at beholde, da alternativet var aflivning - Der var ikke nogen der ville tage ham, da der var total booket op de steder vi prøvede og da min søster godt kunne beholde ham, så, så de helst at det blev sådan og hun var blevet temmelig glad for ham.

 

Hun har søgt råd og vejledning hos katteelskere og han er simpelthen den skønneste lille dreng og jeg tror bestemt han nok skal fortsætte den positive udvikling.

Hun går mindst lige så meget op i hans mentale og fysiske udvikling som vi gør med vores hunde - Så det er jo fantastisk!

 

Min søster er pt. et sted i livet hvor der er lavvande i kassen, men min mor trådte til og sponsorede alle fremtidige dyrlæge besøg inkl. kastrering når det skal ordnes :5up:

 

Så lillemanden kom jo til dyrlæge og havde (næsten selvfølgelig) orm og øremider - Det er han behandlet for og har det godt.

Han har over fordoblet sin vægt og er bare en sund og glad killing nu!!

 

Min søster spare ikke på noget når det gælder foder, aktivering, kærlighed og omsorg og min mor har lige indkøbt et gigantisk "legestativ" til ham - Fordi det skal det nyeste barnebarn da ha'

 

Så indtil videre er alt endt lykkeligt for lillemanden - Så må vi bare håbe at han ikke bliver sær, af at være taget så tidligt fra sin mor.

Men med det arbejde min søster lægger i ham, så er jeg nu ikke nervøs for hans fremtid overhovedet :klap:

 

Det var godt. :5up:

Jeg fandt selv en killing på et tidspunkt henne ved Vestre kirkegård. Det var sådan en lille uldtot og den var så dejlig, så vi kaldte den Mini, fordi han virkede ret lille. Så tog min søster ham så til dyrlægen fordi på det tidspunkt havde vi ikke plads til en til kat og han var hverken chippet eller øremærket, så min søster besluttede sig for at beholde ham. Det endte så med at han blev aflivet da hans ene ben var fuldstændig ødelagt og det krævede en stor operation og amputering hvilket min søster eller familien her hjemme ikke havde råd til. Men vi er rigtig glade for at vi fandt ham i stedet for at han skulle dø på en anden grusom måde. R.I.P lille Mini. :hjerte:

[Gæst Malene v.]

Lige en lille update på lillemandens skæbne.

 

Han (vi havde ret i antagelserne om kønnet) hedder nu Bandit og bor stadig hos min søster, som knuselsker ham.

 

Det lykkedes aldrig at finde hans oprindelige hjem - Og få dage efter sidste indlæg jeg skrev her i tråden, finder vi hvad vi tror er moderen, død på parkeringspladsen, hvor han blev fundet.

 

Det var tydeligt at hun stadig gav mælk, men vi kunne ikke finde andre killinger.

 

Missetatten valgte min søster at beholde, da alternativet var aflivning - Der var ikke nogen der ville tage ham, da der var total booket op de steder vi prøvede og da min søster godt kunne beholde ham, så, så de helst at det blev sådan og hun var blevet temmelig glad for ham.

 

Hun har søgt råd og vejledning hos katteelskere og han er simpelthen den skønneste lille dreng og jeg tror bestemt han nok skal fortsætte den positive udvikling.

Hun går mindst lige så meget op i hans mentale og fysiske udvikling som vi gør med vores hunde - Så det er jo fantastisk!

 

Min søster er pt. et sted i livet hvor der er lavvande i kassen, men min mor trådte til og sponsorede alle fremtidige dyrlæge besøg inkl. kastrering når det skal ordnes :5up:

 

Så lillemanden kom jo til dyrlæge og havde (næsten selvfølgelig) orm og øremider - Det er han behandlet for og har det godt.

Han har over fordoblet sin vægt og er bare en sund og glad killing nu!!

 

Min søster spare ikke på noget når det gælder foder, aktivering, kærlighed og omsorg og min mor har lige indkøbt et gigantisk "legestativ" til ham - Fordi det skal det nyeste barnebarn da ha'

 

Så indtil videre er alt endt lykkeligt for lillemanden - Så må vi bare håbe at han ikke bliver sær, af at være taget så tidligt fra sin mor.

Men med det arbejde min søster lægger i ham, så er jeg nu ikke nervøs for hans fremtid overhovedet :klap:

 

Han er en enorm heldig lille kat og et stort klap på skulderen til dig og din familie:klap:

 

Jeg har selv været frivillig på kattens værn og plejemor og set mange triste katte skæbner.

Der kommer bare så mange mødre og killinger ind i hvert år.

Lederen var også nød til, at lade nogle aflive pga. pladsmangel og han var grædefærdig hver gang.

 

Så lige en opfordring til jer der har overskud, bliv frivillig eller plejefamilie for kattens værn, de har virkeligt brug for det!

Der er ingen udgifter, når man er plejefamilie, kattens værn kommer med mad og alt andet katten har brug for i perioden.

[Gæst Miss_menelli]

Han er en enorm heldig lille kat og et stort klap på skulderen til dig og din familie:klap:

 

Jeg har selv været frivillig på kattens værn og plejemor og set mange triste katte skæbner.

Der kommer bare så mange mødre og killinger ind i hvert år.

Lederen var også nød til, at lade nogle aflive pga. pladsmangel og han var grædefærdig hver gang.

 

Så lige en opfordring til jer der har overskud, bliv frivillig eller plejefamilie for kattens værn, de har virkeligt brug for det!

Der er ingen udgifter, når man er plejefamilie, kattens værn kommer med mad og alt andet katten har brug for i perioden.

 

Taaak :kys:

 

Har faktisk tænkt tanken at blive plejemor - Tror desværre bare at kattene vil ende som snack for hundene, eller at det i hvertfald bare vil blive for uroligt for en kat at flytte ind her. Men har i stedet givet en slat, som tak for vejledningen og hjælpen til min søster og den lille Bandit.

 

Men min familie overvejer faktisk om de vil være plejefamiler - De må ikke have hund, men er store dyreelskere og vil meget gerne hjælpe hvis de kan.

Det giver meget at kunne hjælpe bare en lille smule, for nu ved vi jo hvor skidt det faktisk står til for mange katte og det er svært at lukke øjnene for, at der jo er et stort behov for folk der kan hjælpe!!

 

Og det er alt andet lige, nemmere at tage en kat, end en hund - Selvom en kat kan give lige så meget igen!

[Gæst Miss_menelli]

Lige en update....

 

Bandit, som missen er omdøbt til, har det godt er bare blevet en skøn legesyg og kælen killing.

 

Og familien er i dag blevet udvidet med en veninde til ham.

Min søster ville jo gerne have en kat han kunne vokse op sammen med og have et rigtigt katteforhold til.

 

Så os ud til Brande internat og kærligheden faldt på Micha, en jævnaldrende gråstribet pige, som har et helt fantastisk sind.

Hun er blevet fundet sammen med sine søskende, uden deres mor og har levet på internatet sammen med de andre katte, indtil hun nu er gammel nok, til at komme videre.

 

Lille Micha har absolut ingen hæmninger eller skræk i livet og det der med, at holde katten i et rum for sig selv et par dage til den er tryg - Den gik ikke med hende.

 

Fandeme nej - Hun skulle så absolut ikke lukkes inde, men ville ud og se det hele med det samme.

Så det fik hun lov til og hun er bare fyldt med gåpåmod og spilopper - Man skulle tro hun havde boet der hele sit liv.

 

Og ham Bandit, han er bare en sød lille én som ikke helt vidste hvad hun dog var for et dyr.

Men ret hurtigt blev han tryg nok til at ville snuse og undersøge hende, og hun spandt og gned sig op af ham med det samme.

 

Så det må siges at være en rigtig, rigtig god Happy ending :klap:

 

Her er den nye prinsesse:

[Bagge]

Lige en lille update på lillemandens skæbne.

 

Han (vi havde ret i antagelserne om kønnet) hedder nu Bandit og bor stadig hos min søster, som knuselsker ham.

 

Det lykkedes aldrig at finde hans oprindelige hjem - Og få dage efter sidste indlæg jeg skrev her i tråden, finder vi hvad vi tror er moderen, død på parkeringspladsen, hvor han blev fundet.

 

Det var tydeligt at hun stadig gav mælk, men vi kunne ikke finde andre killinger.

 

Missetatten valgte min søster at beholde, da alternativet var aflivning - Der var ikke nogen der ville tage ham, da der var total booket op de steder vi prøvede og da min søster godt kunne beholde ham, så, så de helst at det blev sådan og hun var blevet temmelig glad for ham.

 

Hun har søgt råd og vejledning hos katteelskere og han er simpelthen den skønneste lille dreng og jeg tror bestemt han nok skal fortsætte den positive udvikling.

Hun går mindst lige så meget op i hans mentale og fysiske udvikling som vi gør med vores hunde - Så det er jo fantastisk!

 

Min søster er pt. et sted i livet hvor der er lavvande i kassen, men min mor trådte til og sponsorede alle fremtidige dyrlæge besøg inkl. kastrering når det skal ordnes :5up:

 

Så lillemanden kom jo til dyrlæge og havde (næsten selvfølgelig) orm og øremider - Det er han behandlet for og har det godt.

Han har over fordoblet sin vægt og er bare en sund og glad killing nu!!

 

Min søster spare ikke på noget når det gælder foder, aktivering, kærlighed og omsorg og min mor har lige indkøbt et gigantisk "legestativ" til ham - Fordi det skal det nyeste barnebarn da ha'

 

Så indtil videre er alt endt lykkeligt for lillemanden - Så må vi bare håbe at han ikke bliver sær, af at være taget så tidligt fra sin mor.

Men med det arbejde min søster lægger i ham, så er jeg nu ikke nervøs for hans fremtid overhovedet :klap:

 

Tror ikke det behøver betyde noget han er taget tidligt fra sin mor. Min mor tog for nogle år siden 2 små killinger, der var sat ved vejen, til sig, og de var nok ikke engang 8 uger, og de er i dag 2 store dejlige katte

 

Og så lige :5up: til dig, blir så glad når jeg hører om andre der tager ansvar og ikke bare ser katte som et ligegyldigt dyr.

[Flaffy,Zozo,Luna]

Lige en update....

 

Bandit, som missen er omdøbt til, har det godt er bare blevet en skøn legesyg og kælen killing.

 

Og familien er i dag blevet udvidet med en veninde til ham.

Min søster ville jo gerne have en kat han kunne vokse op sammen med og have et rigtigt katteforhold til.

 

Så os ud til Brande internat og kærligheden faldt på Micha, en jævnaldrende gråstribet pige, som har et helt fantastisk sind.

Hun er blevet fundet sammen med sine søskende, uden deres mor og har levet på internatet sammen med de andre katte, indtil hun nu er gammel nok, til at komme videre.

 

Lille Micha har absolut ingen hæmninger eller skræk i livet og det der med, at holde katten i et rum for sig selv et par dage til den er tryg - Den gik ikke med hende.

 

Fandeme nej - Hun skulle så absolut ikke lukkes inde, men ville ud og se det hele med det samme.

Så det fik hun lov til og hun er bare fyldt med gåpåmod og spilopper - Man skulle tro hun havde boet der hele sit liv.

 

Og ham Bandit, han er bare en sød lille én som ikke helt vidste hvad hun dog var for et dyr.

Men ret hurtigt blev han tryg nok til at ville snuse og undersøge hende, og hun spandt og gned sig op af ham med det samme.

 

Så det må siges at være en rigtig, rigtig god Happy ending :klap:

 

Her er den nye prinsesse:

 

 

Hvor er hun bare smuk Hvor er det dejligt din familie havde plads til begge 2. :5up: Det er dejligt med flere katte de har stor glæde af hinanden.