AV AV AV

[Aslan]

Det er hvad der kommer ud af vores munde lige for tiden.

Jeg havde ikke regnet med at skulle sige av så meget på sølle 3 dage det havde jeg lykkeligt glemt

 

 

Aslan, knap 9 uger! Vandt til at overfalde hans søskende, overfalde hans mor og den labradore der var med i den familie.

 

Vi har købt alverdens legetøj, bold, tyggeben, læder, reb, aktivitets bold, reb med bold, træ, dufte dummi dims, som ifølge butikken "alle hvalpe elsker den" (bare ikke aslan), tennis bold, gummi ring......... og alligevel er jeg hærget, for det beskæftigere ham kun i kort tid, og så er det menneske jagt.

Og helt ærligt, så er jeg ret træt af at sige nej og ret træt af at sige av!

 

Hvem kender et lille trik, der bare kan gøre alt legetøjet meget mere interessant end vores fingre?

Er der noget hundedufte middel man kan sprøjte på?

Eller noget legetøj han med sikkerhed vil bruge?

 

Vi var nede ved hans...det må blive tante labradore igår, og der var han vild med pivedyret, men man kunne se at det var ikke så meget pivedyret, det var mere det der foregik mellem den gamle labradore og aslan.

 

Alle forslag modtages med glæde :5up:

[Stjernetosse]

Et hvalpehyl plejer at kunne stoppe dem. Dvs et skingert auuuui-agtigt. Derefter kan I så tage legetøjet og rose ham når han leger/bider i det og ikke jer...

[Gæst Fjunte]

Nu er det ikke fordi vi døjer så meget med at sige avavav, for Harry har allerede kastet sin kærlighed på knude-dimsen, når tænderne klør.

 

Men vi har et andet problem. Og det er Marius' legetøj. Det ér altså bare 100 gange mere spændende end hundelegetøj. Så jeg synes ikke, vi laver andet end at sige nej-nej-nej.

 

Hvad kan man sige... boller fra Kohberg (eller: vi har fået hvalp ).

[Gæst PPP-Pero]

Stop legen så snart han bider. Stik i et hyl og vend ryggen til - eller gå evt. ud af rummet. Vi havde (har!) stadig problemer med Peros bideri. Vi har brugt den med at stoppe legen eller gå ud af rummet et lille øjeblik for at lære ham det - og det er blevet meeeeget bedre! Han bider ikke længere, men når han er i fjollehumør foregår alt med åben mund

Vi brugte ikke den med at skrige - det havde nemlig oftest den modsatte effekt på Pero. Altså han blev endnu vildere af det.

[Gæst Vivi]

Måske vil han blive glad for at tygge i noget andet end plastik og stoftove. Mere naturlige ting synes han måske er lækrere.

 

Da Toffi havde ondt for tænder kunne hun bruge laaang tid på at gnave i tørrede tyredimser, koklove og lignende. Vi havde den slags liggende og flyde i samtlige rum, så vi hurtigt kunne stikke sådan en i munden på hende, når hun havde brug for det.

 

På http://mghund.dk/hundeafdeling_naturprodukter___fisk___tyggeben-c-81_47.html?osCsid=fa809944fca3a922faeb092bbc40c94f kan du finde en masse tørrede ting. Og her http://www.alttilhundogkat.dk/tyggeben_og_godbidder.6 finder du bl.a. koklove.

 

Måske skal I tage hensyn til at han er hvalp, og derfor nok ikke har godt af ligefrem, at æde en masse dagligt.

Så de hårde ting, såsom kalveklov, er nok at foretrække. Hestelunge og strudsenuggets kan han nok æde på for kort tid.

Toffi kan slet ikke tygge sig igennem en koklov, de bliver nærmest kun brugt til at hvæsse tænderne i. Hun har stadig dem hun fik af opdrætter for 1½ år siden!

[Aslan]

Mange tak, så ma det afprøves når han går i gang igen.

 

Lige nu er det morfar tid, måske jeg skulle finde et tæppe og hvile lidt med ham :blink: Det er jo så hyggeligt

[Imba]

Ud fra hvad jeg har læst (har jo ikke fået min hvalp endnu), så er det IKKE en god ide at sprælle når han bider (selvom det kan være meget svært at lade være). Bare hvalpeskrige som de andre foreslår, eller ignorere ham. Ideen er, at han skal synes, at "ikke bide" er sjovere end at bide. For hvis man bider, får man ikke opmærksomhed, og når man ikke gør, synes de, at jeg er såååå søøøød og dyyyyygtiiiii Det er da et forsøg værd? (Med mindre I bliver bogstaveligt spist? Jeg ved ikke hvor hårdt han trykker?)

[Nollike]

Noomi bed også rigtig meget og det at skrige "aaaav" hjalp stort set ikke. At gå væk fra hende var heller ikke den helt store succes, for så bed hun sig bare fast i buksebenet i stedet (har fået ødelagt flere par bukser på den konto). Det som virkede bedst for hende var afledning, altså stikke noget i munden på hende som hun gerne måtte tygge i (tovknude, sovedyr o.lign.) eller "blafre" med de samme ting så hun vendte opmærksomheden mod dem i stedet og så var den endda heller ikke "skudsikker".

Den med at gå ud af rummet og lukke døren efter sig bryder jeg mig ikke rigtig om, jeg synes at den kolliderer med at alene-hjemme træne samtidig, som jo gerne skulle være en positiv oplevelse, så hvis man samtidig bruger "nu bliver du alene" som straf, så tror jeg at det bliver rigtig svært for hunden at forholde sig til at den ene gang er det positivt og den anden gang straf...

Jeg har som sagt afledt og ladet Noomi lege med andre hvalpe/hunde, som siger fra når hun bider for hårdt og hun bider stort set ikke mere (Ingen regel uden undtagelser dog, men der går længere og længere tid imellem :blink:)

Det er en periode som de skal igennem, i starten ved de jo ikke rigtigt at man kan lege på andre måder. Efterhånden som man begynder at kunne "bruge" hvalpen til flere ting (små tricks og sådan) så får man en anden form for samvær. Så jeg tror egentlig, at man et stykke hen af vejen må acceptere at ligne en nålepude når man får en lille hvalp og så ellers forsøge at aflede sig ud af de værste ting. (Og så kan man sætte sig og vente på at de får skiftet tænder ).

[Nollike]

Ud fra hvad jeg har læst (har jo ikke fået min hvalp endnu), så er det IKKE en god ide at sprælle når han bider (selvom det kan være meget svært at lade være). Bare hvalpeskrige som de andre foreslår, eller ignorere ham. Ideen er, at han skal synes, at "ikke bide" er sjovere end at bide. For hvis man bider, får man ikke opmærksomhed, og når man ikke gør, synes de, at jeg er såååå søøøød og dyyyyygtiiiii Det er da et forsøg værd? (Med mindre I bliver bogstaveligt spist? Jeg ved ikke hvor hårdt han trykker?)

 

Hårh, bare vent til du får hvalp og så se om du kan sidde stille mens din hvalp gnaver i dine tæer, hænder eller hvad den nu lige har kastet sin "kærlighed på" Det gør simpelthen så sk... ondt, de er som små barberblade de hvalpetænder!!!

[Gæst anne-marie]

Det kan også hjælpe at gøre armen ''død'', og et hyl, og mene det

 

Det sidste er ikke så svært

 

At sige nej hele tiden er noget møg!

 

 

Afledning er meget bedre, dette er en overgang, det er naturligt og forståeligt, men ikke rart

 

Nej skal indlæres sammen med ja for at være effektivt

[Imba]

Hårh, bare vent til du får hvalp og så se om du kan sidde stille mens din hvalp gnaver i dine tæer, hænder eller hvad den nu lige har kastet sin "kærlighed på" Det gør simpelthen så sk... ondt, de er som små barberblade de hvalpetænder!!!

 

Det var også min egen tanke da jeg læste det, men tænkte, at det jo måtte virke for nogen siden Irene Jarnved gad skrive det i sin bog.

[Gæst PPP-Pero]

Noomi bed også rigtig meget og det at skrige "aaaav" hjalp stort set ikke. At gå væk fra hende var heller ikke den helt store succes, for så bed hun sig bare fast i buksebenet i stedet (har fået ødelagt flere par bukser på den konto). Det som virkede bedst for hende var afledning, altså stikke noget i munden på hende som hun gerne måtte tygge i (tovknude, sovedyr o.lign.) eller "blafre" med de samme ting så hun vendte opmærksomheden mod dem i stedet og så var den endda heller ikke "skudsikker".

Den med at gå ud af rummet og lukke døren efter sig bryder jeg mig ikke rigtig om, jeg synes at den kolliderer med at alene-hjemme træne samtidig, som jo gerne skulle være en positiv oplevelse, så hvis man samtidig bruger "nu bliver du alene" som straf, så tror jeg at det bliver rigtig svært for hunden at forholde sig til at den ene gang er det positivt og den anden gang straf...

Jeg har som sagt afledt og ladet Noomi lege med andre hvalpe/hunde, som siger fra når hun bider for hårdt og hun bider stort set ikke mere (Ingen regel uden undtagelser dog, men der går længere og længere tid imellem :blink:)

Det er en periode som de skal igennem, i starten ved de jo ikke rigtigt at man kan lege på andre måder. Efterhånden som man begynder at kunne "bruge" hvalpen til flere ting (små tricks og sådan) så får man en anden form for samvær. Så jeg tror egentlig, at man et stykke hen af vejen må acceptere at ligne en nålepude når man får en lille hvalp og så ellers forsøge at aflede sig ud af de værste ting. (Og så kan man sætte sig og vente på at de får skiftet tænder ).

 

Og det er derfor vi kun lod andre end os bruge den metode. Altså venner og familie Når Pero bed i os vendte vi ryggen til og hvis han bed i bukseben stillede vi os op på den nærmeste stol med ryggen til Der var en laaaaaang periode hvor jeg syntes jeg stod på en stol halvdelen af dagen

[Gæst anne-marie]

Det var også min egen tanke da jeg læste det, men tænkte, at det jo måtte virke for nogen siden Irene Jarnved gad skrive det i sin bog.

 

Det du mener er at gøre armen m.m. død ikke (ikke bevægelig, slap)?

 

Det virker sammen med andet, da sprællende arme og ben bare virker sjovt for hvalpen

En af grundene til at små børn og hvalpe er noget af en udfordring sammen:shock:

 

Jeg har brugt det meget at side med benene overkors/skrædderstilling og så have en tyggepind i den ene hånd, placere hvalpen på mit skød med ryggen imod mig og så få hvalpen til at tygge i pinden

 

Imens er jeg stille eller tale roligt og lavt, beroligende

 

Det kan godt få en ophidset lille hvalp ned og slappe heeelt af (fx en lille cairn-Susi-damp-hvalp )!

[Imba]

Det du mener er at gøre armen m.m. død ikke (ikke bevægelig, slap)?

 

Det virker sammen med andet, da sprællende arme og ben bare virker sjovt for hvalpen

En af grundene til at små børn og hvalpe er noget af en udfordring sammen:shock:

 

Jeg har brugt det meget at side med benene overkors/skrædderstilling og så have en tyggepind i den ene hånd, placere hvalpen på mit skød med ryggen imod mig og så få hvalpen til at tygge i pinden

 

Imens er jeg stille eller tale roligt og lavt, beroligende

 

Det kan godt få en ophidset lille hvalp ned og slappe heeelt af (fx en lille cairn-Susi-damp-hvalp )!

 

 

Det var lige det jeg tænkte på Selvom jeg godt ved, at det er svært, er det i hvert fald værd at tænke over hvor sjovt man gør det for hvalpen at bide.

[Gryn]

Vi sagde av lige så snart Groa havde tænderne i os og legen stoppede. Der gik ikke lang tid før hun fandt ud af det var sjovere at bide i legetøjet.

Hvis hunden ikke har lært "nej" ved den jo heller ikke hvad det betyder;-)

[a9]

Til Bondo brugte jeg et skingert "auuuiiii" plus enten at bevæge mig væk fra ham typisk sætte mig op i sofaen med ryggen til ham eller blot at vende ryggen til ham.

 

Når han var faldet ned - efter ca. 30 sek. - gik jeg hen til ham igen og genoptog legen.

 

Han fattede meget hurtigt ideen, og derefter var det intet.

 

Da han blev tosset teenager, brugte jeg igen den med at vende ryggen til ham, når ham blev for voldsom - stillede mig ganske simpelt midt på gulvet med ryggen til ham, og hænderne i armhulerne - så kunne han hoppe op og skabe sig så tosset han ville, ryggen forblev mod ham altid, og det var ikke fedt syntes han og faldt hurtigt ned igen. Når han var rolig, tog jeg initiativ til en sjov aktivitet, og det var det.

[Birgitta]

Det er hvad der kommer ud af vores munde lige for tiden.

Jeg havde ikke regnet med at skulle sige av så meget på sølle 3 dage det havde jeg lykkeligt glemt

 

 

Aslan, knap 9 uger! Vandt til at overfalde hans søskende, overfalde hans mor og den labradore der var med i den familie.

 

Vi har købt alverdens legetøj, bold, tyggeben, læder, reb, aktivitets bold, reb med bold, træ, dufte dummi dims, som ifølge butikken "alle hvalpe elsker den" (bare ikke aslan), tennis bold, gummi ring......... og alligevel er jeg hærget, for det beskæftigere ham kun i kort tid, og så er det menneske jagt.

Og helt ærligt, så er jeg ret træt af at sige nej og ret træt af at sige av!

 

Hvem kender et lille trik, der bare kan gøre alt legetøjet meget mere interessant end vores fingre?

Er der noget hundedufte middel man kan sprøjte på?

Eller noget legetøj han med sikkerhed vil bruge?

 

Vi var nede ved hans...det må blive tante labradore igår, og der var han vild med pivedyret, men man kunne se at det var ikke så meget pivedyret, det var mere det der foregik mellem den gamle labradore og aslan.

 

Alle forslag modtages med glæde :5up:

 

Øj... Og jeg kan "trøste" dig med, at hvis ikke du får det stoppet, så bliver det en del værre......

 

For han ER kun 9 uger nu. Hans tænder er ikke nær så spidse som de små hundes tænder. --Men for hver uge han bliver ældre, vil han kunne bide hårdere og lave rigtige blodige ridser med sine små hvalpetænder.

 

I bliver nok nødt til at blive bedre til at jamre inderligt når han bider jer... Og det vil heller ikke være særlig svært... efterhånden...

 

Og så skal du liige huske, som du osse så hos tante labrador, ---legetøj er altså ikke særlig spændende... Det, der er spændende er det man kan lave med legetøjet.....men sammen med andre... --Ikke alene. Alenelegetøj er mest noget med at fiske mad ud af et eller andet..

 

Og når du alligevel er nødt til at beskæftige dig med ham ca. 24 timer i døgnet (han ER jo en baby) --så er det om at nå alle de mange ting, der skal nås de næste 4-6 uger: Møde mennesker i alle størrelser og farver og lydstyrker. Og alle mulige dyr. Alle mulige hunde. Og biler, busser, tog, cykler, rulleskøjter, trafiklys, -flag der blafrer. Trapper, --som han selvfølgelig ikke må gå på endnu.. Men han skal da møde dem alligevel.

 

---Så de næste uger er der masser af ting at lave. I behøver slet ikke sidde hjemme og vente på at han gnaver i jer...

 

Hvis I er rigtig meget hjemmefra, så kan det være, at han tager sig en lille lur til TV-avistid..

[Gæst Ninjamor]

Jeg er ikke heelt enig - eller rettere jeg vil komme med en tilføjelse.

 

Afledning er rigtig godt i mange, mange situationer, men lige præcis i denne sociale situation ville jeg, hvis afledning ikke umiddelbart hjælper, gå ind og sætte en grænse.

 

Hvalpes socialiseringsfase stopper et sted ml. 12. og 16. uge og inden da bør de have lært de sociale regler at kende og hertil hører at hæmme deres bid!

 

Hvis AUVV ikke hjælper, og det gør det ofte ikke fordi hvalpen i stedet kører op og bliver endnu mere vild, så ville jeg "blive hund" som sætter en grænse med et "vrauff" - en irriteret lyd med intensitet, så hvalpen fanger meningen. Og jeg ville mene det!

Straks hvalpen stopper bideriet, vil jeg rose lavmælt og aflede til en anden aktivitet.

[Aslan]

Straks hvalpen stopper bideriet, vil jeg rose lavmælt og aflede til en anden aktivitet.

 

Det er det jeg har prøvet i dag, og det har faktisk hjulpet, nu skal jeg bare rømme mig, og så holder han op, dog skal det siges at han har haft en stille dag, så nu får vi se om han er ligeså dygtig til at forstå rømmen i morgen. Jeg har også prøvet af helt flytte mine hænder, så var der jo ikke noget at bide i, og det har også effekt.

 

Men men men, lad os nu se i morgen, rom blev ikke bygget på en dag, en hvalp lærer heller ikke på en dag

 

mange tak for råd.

[Gæst Vivi]

Hvalpes socialiseringsfase stopper et sted ml. 12. og 16. uge og inden da bør de have lært de sociale regler at kende og hertil hører at hæmme deres bid!

 

 

Der er min nuværende og daværende hund gode eksempler.

 

Min nuværende hund forlod sin opdrætter i en alder af 11½ uge. Der boede ialt 10-12 hunde, altså masser af opdragende onkler og tanter samt mor og farhund.

 

Hun har været utrolig nem hvad bideri angår, hun forstod straks et meget blidt "nej" og så dernæst en tyggeting i munden. (Ordet "Nej" kendte hun i forvejen fra opdrætterens side)

 

Min daværende hund kom hjem til os i en alder af 13 uger. Men hundemoren var død da hvalpene var 5 uger, så der var ingen andre i hundefamilien udover hans søskende.

 

Han bed så meget, specielt i vores tøj, at vi havde 2 sæt hullede joggingdragter, som vi måtte tage på når vi var kommet ind ad døren. Og det stod på i mange måneder. Han hægtede sig fast i vores tøj i leg

[Gæst Vivi]

Hvalpes socialiseringsfase stopper et sted ml. 12. og 16. uge og inden da bør de have lært de sociale regler at kende og hertil hører at hæmme deres bid!

 

 

Der er min nuværende og daværende hund gode eksempler.

 

Min nuværende hund forlod sin opdrætter i en alder af 11½ uge. Der boede ialt 10-12 hunde, altså masser af opdragende onkler og tanter samt mor og farhund.

 

Hun har været utrolig nem hvad bideri angår, hun forstod straks et meget blidt "nej" og så dernæst en tyggeting i munden. (Ordet "Nej" kendte hun i forvejen fra opdrætterens side)

 

Min daværende hund kom hjem til os i en alder af 13 uger. Men hundemoren var død da hvalpene var 5 uger, så der var ingen andre i hundefamilien udover hans søskende.

 

Han bed så meget, specielt i vores tøj, at vi havde 2 sæt hullede joggingdragter, som vi måtte tage på når vi var kommet ind ad døren. Og det stod på i mange måneder. Han hægtede sig fast i vores tøj i leg Det lykkedes os aldrig at finde en metode der kunne få ham til at lade være. Men tiden hjalp hen ad vejen på problemet.

[Gæst Ninjamor]

Det er det jeg har prøvet i dag, og det har faktisk hjulpet, nu skal jeg bare rømme mig, og så holder han op, dog skal det siges at han har haft en stille dag, så nu får vi se om han er ligeså dygtig til at forstå rømmen i morgen. Jeg har også prøvet af helt flytte mine hænder, så var der jo ikke noget at bide i, og det har også effekt.

 

Men men men, lad os nu se i morgen, rom blev ikke bygget på en dag, en hvalp lærer heller ikke på en dag

 

mange tak for råd.

 

Selv tak

[Aslan]

UPDATE

 

 

Jeg skal til at brokke mig lidt mere herinde, hver gang jeg gør det, går tingene i orden....

 

Jeg havde glemt alt om krokodillen, det er vel en god måned siden jeg købte den, og da jeg fandt den frem igår blev aslan ustyrlig, han løb rundt med den i munden, og hoppede hvalpe hop og jeg skal give jer....

 

Det er så slemt når man glemmer at ligge den væk, og han vågner om natten og tænker jubiiiiiiiii grøn dims, og så piver den jo....så kl 03:45 blev jeg vækket

 

 

Og så skal du liige huske, som du osse så hos tante labrador, ---legetøj er altså ikke særlig spændende... Det, der er spændende er det man kan lave med legetøjet.....men sammen med andre... --Ikke alene. Alenelegetøj er mest noget med at fiske mad ud af et eller andet..

 

Hmm, ja så prøvede jeg jo at lege tante labrador, og nu griner i måske og tænker fjols.....men jeg fandt en bide dims, vaskede den, og togden i munden og legede hund og det virkede lidt, dog ikke længe, men længere end normalt og kæresten fik en grine tur (hvad gør man ikke for sin hund)

 

 

Med henblik på bideriet....igen i dag skal jeg bare rømme mig lidt og så får hånden et slik istedet og aslan bliver rost.

[Aslan]

Og så har jeg brug for noget mere hjælp...........

 

Fordi jeg var en meget ond mor igår.....vi har industri skralde spande, og de larmer lidt, og de larmede jo 15 m fra aslan, men det havde jeg jo ikke tænkt over

Så nu er det lille pus jo bange (jeg har sååååååå dårligt samvittighed over at jeg ikke passede ordentlig på ham) og jeg kan knap nok får ham forbi skralde skuret.........

Desværre skal vi forbi skuret for at komme om til græsset

 

Hvordan kan onde ubetænksomme jeg, gøre det godt igen?

 

- skal han løftes? (tryghed)

Jeg vil jo heller ikke gøre ham til en "tøssedreng" hvor han skal løftes forbi alting (han ender jo på omkring 80 kilo ).

 

- Skal han have ros og godbidder når man går forbi skuret?

(vi flytter om en mdr, så han ender med at slippe for dem, men en mdr er lang tid at være bange)

 

Jeg var grædefærdig igår aftes da han reagerede skræmt på dem, for han har været modig og nysgerrig indtil videre, og det ville jeg jo gerne at han blev ved med.

[Birgitta]

Og så har jeg brug for noget mere hjælp...........

 

Fordi jeg var en meget ond mor igår.....vi har industri skralde spande, og de larmer lidt, og de larmede jo 15 m fra aslan, men det havde jeg jo ikke tænkt over

Så nu er det lille pus jo bange (jeg har sååååååå dårligt samvittighed over at jeg ikke passede ordentlig på ham) og jeg kan knap nok får ham forbi skralde skuret.........

Desværre skal vi forbi skuret for at komme om til græsset

 

Hvordan kan onde ubetænksomme jeg, gøre det godt igen?

 

- skal han løftes? (tryghed)

Jeg vil jo heller ikke gøre ham til en "tøssedreng" hvor han skal løftes forbi alting (han ender jo på omkring 80 kilo ).

 

- Skal han have ros og godbidder når man går forbi skuret?

(vi flytter om en mdr, så han ender med at slippe for dem, men en mdr er lang tid at være bange)

 

Jeg var grædefærdig igår aftes da han reagerede skræmt på dem, for han har været modig og nysgerrig indtil videre, og det ville jeg jo gerne at han blev ved med.

 

Øj... Hold da op! Du skal i hvert falt hverken ynke ham eller tage ham op!

Så hellere være glad for at han oplever sådan noget i den alder, han har nu. For i den alder ER der altså ikke noget, der er værre, end du gør det til! så STOP det piveri. Den bøtte er jo ikke spor farlig!! Det ved DU! og det må du bare vise ham.

Du skriver, at du kan "knapt få ham forbi skraldeskuret.."

Jammen så KAN du jo få ham forbi..

 

Ved du hvad, det kan næsten ikke undgås, at vores hunde møder ting, som forskrækker dem. Det vil fortsætte hele livet. Og hvis vi skal lave så stort nummer ud af det hver eneste gang, så ender det med at hunden ikke tør gå ud af huset.

 

Hvis Silke bliver forskrækket over en lyd eller en ting, så kalder jeg hende til mig, tager hende på plads, -og sammen går vi hen og undersøger "tingen". --Da hun var helt ung tog jeg snor på hende. "Plads" eller "i snor" skulle gerne gå hen og blive så trygt et sted, at man kan klare alting. ---Og lige netop det med at undersøge en måske farlig ting SAMMEN kan være en rigtig god og positiv oplevelse. "Øj, vi klarede den SAMMEN... Hvor ER vi bare seje..:mrgreen:" (undskyld, men jeg kan næsten se tankeboblen over Silkes hovede...