Hvor mange kuld?

[Gæst mk101]

2 - 4 - 6 -8 år. Ja det lyder jo nemt, men det er nu sjældent at det lige lader sig gøre i virkeligheden.

F.eks. mine tæver har kun løbetid hver 10 - 12 mdr. Så de er som oftest næsten 3 år før de er avlsgodkent og kan parres første gang. Efter 1. kuld bør man vel lige vente og se disse hvalpe vokse til, inden man lader tæven parre igen, hvilket nok betyder at hun er 5 år ved næste parring. Så kan man selvfølgelig lade hende parre to løbetider i træk altså igen 6. år, men så bør hun vel også have en pause, før man så kan se om hun har konditionen og helbredet til at føde et hvalpekuld mere, når hun er 8, det har jeg ikke syntes at mine har haft.

Du har da naturligvis ret i, at en tæve i flok bliver aflastet, men alligevel ligner hun som oftest "et pillet fugleskræmsel" når hun er færdig med hvalpene, også selvom hun er blevet fodret optimalt.

Hvis man så, som mange gør, også ønsker at have lidt brugs- eller familiehund af hende, ja så vil jeg stadig mene, at de fleste tæver kun bør have 3 max 4 kuld.

 

Hvad lægger du i ordet "bør"? Tævens fysiske formåen eller egne interesser i at bruge hunden til andet end familie- og avlshund?

 

Sent først at have hunden avlsgodkendt i en alder af 3? Ikke sent hvis man vil have titel på, men hvis man "blot" ønsker avlsgodkendelse, så kan den vel uden problemer være på plads så snart hunden har nået sin modenhed?

[Agnete87]

Hvorfor mener du det?

Sigurd hun er lidt ja en lukket dame, og vi vil så gerne vide hvad hun avler på evt. kig i hanhundetråden....

 

Eller er det de små racer der har længe imellem løbetiderne:confused: shit, bliver forvirret nu:shock:

[Gæst mk101]

Min tøs ville godt kunne have taget et kuld hvalpe da hun var 9, uden at det ville have gjort noget skidt. Nu blev hun så steriliseret i stedet.

 

Hun har så i øvrigt kun haft et enkelt kuld da hun var 4 år gammel. 6 drenge muntrede vi os med.

[Gæst Tilde]

2 - 4 - 6 -8 år. Ja det lyder jo nemt, men det er nu sjældent at det lige lader sig gøre i virkeligheden.

F.eks. mine tæver har kun løbetid hver 10 - 12 mdr. Så de er som oftest næsten 3 år før de er avlsgodkent og kan parres første gang. Efter 1. kuld bør man vel lige vente og se disse hvalpe vokse til, inden man lader tæven parre igen, hvilket nok betyder at hun er 5 år ved næste parring. Så kan man selvfølgelig lade hende parre to løbetider i træk altså igen 6. år, men så bør hun vel også have en pause, før man så kan se om hun har konditionen og helbredet til at føde et hvalpekuld mere, når hun er 8, det har jeg ikke syntes at mine har haft.

Du har da naturligvis ret i, at en tæve i flok bliver aflastet, men alligevel ligner hun som oftest "et pillet fugleskræmsel" når hun er færdig med hvalpene, også selvom hun er blevet fodret optimalt.

Hvis man så, som mange gør, også ønsker at have lidt brugs- eller familiehund af hende, ja så vil jeg stadig mene, at de fleste tæver kun bør have 3 max 4 kuld.

 

 

Du har da naturligvis ret i, at en tæve i flok bliver aflastet, men alligevel ligner hun som oftest "et pillet fugleskræmsel" når hun er færdig med hvalpene, også selvom hun er blevet fodret optimalt.

Hvis man så, som mange gør, også ønsker at have lidt brugs- eller familiehund af hende, ja så vil jeg stadig mene, at de fleste tæver kun bør have 3 max 4 kuld.

 

Lige nøjagtig mine ord, kunne ikke slev have formuleret det bedre, det var lige sådan jeg mente, men havde ikke lige "ordets magt" i mig:5up:

[Gæst Sigurd]

Hvad lægger du i ordet "bør"? Tævens fysiske formåen eller egne interesser i at bruge hunden til andet end familie- og avlshund?

 

Sent først at have hunden avlsgodkendt i en alder af 3? Ikke sent hvis man vil have titel på, men hvis man "blot" ønsker avlsgodkendelse, så kan den vel uden problemer være på plads så snart hunden har nået sin modenhed?

 

Hvis nogen køber en tæve med det ene formål at trække så mange hvalpe på hende som muligt, så helt fint med mig.

Men jeg tror nu de fleste hundejere også opdrættere gerne vil have pauser i drægtighed, fødsel og hvalpepasning, så tævehunden også kan få lejlighed til at vise sine evner. Det være sig i en udstillingsring eller på forskellige hundeprøver.

Selvfølgelig er det forskelligt hvad der kræves for at få en hund avlsgodkendt, en blandingshund kan vel bruges straks den er moden til det, altså 1 løbetid, men en racehund skal som oftest gennem undersøgelser og præmieringer, så derfor kan den meget nemt nærme sig sit 3. år før den kan bruges i avlen.

[bernerazuro]

Nja, altså så meget syntes jeg nu heller ikke det slider på dem. Min tøs ville godt kunne have taget et kuld hvalpe da hun var 9, uden at det ville have gjort noget skidt. Nu blev hun så steriliseret i stedet.

 

Nu aner jeg intet om, hvor længe springer spaniels (eller andre racer) holder sig unge. Men en berner ville jeg ikke synes, man kunne tillade sig at trække fem kuld på.

 

Har ikke så ondt over to kuld i træk - alt efter hvor stort foregående kuld har været. Der er jo immervæk forskel om der er to eller 17.

 

Hvis første kuld er på 1 hvalp, så har jeg heller ikke specielt ondt over det.

 

Der er jo ingen der på forhånd bestemmer sig for, at en given tæve SKAL opnå at have 4-5 kuld i sin levetid. Det kommer jo an på så pokkers meget. Hvor tit er hun i løb, hvordan passer et kuld i forhold til alt det andet i kalenderen og hvor store kuld har hun haft.

 

Der findes selvfølgelig de der giver gas, og tager mange flere end 4-5 kuld. Tror nu bare at det der skal ligges i hvad startindlægget referer til, er nok nærmere at opdrætter ønsker at give udtryk for, at man lægger sig op af kennelklubbens etiske anbefalinger, og maksimalt vil tage 4-5 kuld i tævens løbetid.

 

Du kan jo også sagtens undlade at tage to i rap, og stadig nå op på 4-5 kuld uden det betyder hvalpe hvert år.

 

Det sjove er (og undskylder på forhånd for insiderviden, har fået pb fra Umulia), at opdrætter i dette tilfælde så vidt jeg kan se, ikke opdrætter i DKK. Men skriver højt og lavt om, at de skal følge DKK's regler osv. Og deres hvalpe har kennelnavnet "medregistreret".

 

Men deres kennelnavn kan intet steds findes. Hverken på hundeweb eller FCIs liste over kennelnavne... Så tror der er noget ruskumsnust-forsøg på at narre hvalpekøbere der (siden de ikke melder klarere ud?)... Medmindre de for nylig skulle have "konverteret" - meeen, har mine tvivl.

[bernerazuro]

Sigurd hun er lidt ja en lukket dame, og vi vil så gerne vide hvad hun avler på evt. kig i hanhundetråden....

 

Eller er det de små racer der har længe imellem løbetiderne:confused: shit, bliver forvirret nu:shock:

 

 

Følger godt med i hanhundetråden...

 

Men basenji'en kommer i hvert fald kun i løbetid 1xårligt - ved ikke, om der findes andre hunderacer, men der er nok et par stykker af de mere oprindelige.

[Gæst mk101]

Hvis nogen køber en tæve med det ene formål at trække så mange hvalpe på hende som muligt, så helt fint med mig.

Men jeg tror nu de fleste hundejere også opdrættere gerne vil have pauser i drægtighed, fødsel og hvalpepasning, så tævehunden også kan få lejlighed til at vise sine evner. Det være sig i en udstillingsring eller på forskellige hundeprøver.

Selvfølgelig er det forskelligt hvad der kræves for at få en hund avlsgodkendt, en blandingshund kan vel bruges straks den er moden til det, altså 1 løbetid, men en racehund skal som oftest gennem undersøgelser og præmieringer, så derfor kan den meget nemt nærme sig sit 3. år før den kan bruges i avlen.

 

Det er ikke det jeg hverken mener eller skriver; at tingene kun er mulige hvis man kun ønsker at avle på sin tæve og intet andet.

 

I min race har vi haft en topvindende tæve, der gjorde det rigtig godt i avlen. Hun fik første kuld da hun var 2,5, næste da hun var 3,5, tredje i en alder af 7 og sidste da hun var 8. Hun levede til hun var 13 og klarede i mellemtiden at blive Multich og MultiWinner (sidst udstillet i en alder af 10).

 

Bare et enkelt eksempel der for mig viser, at det snildt kan lade sig gøre at lade en tæve få 4-5 kuld uden at der drives rovdrift på hende, og andre interesser tilsidesættes.

 

De fleste racer vil nu altså være avlsgodkendt allerede når de er 9 måneder gamle - hvis nogen kunne finde på at tage et kuld så tidligt. En avlsgodkendelse kræver for de fleste en præmiering. Det vil sige minimum good i en officiel klasse. Hvilket meget vel kan være juniorklasse, som hunden står i fra den er 9 måneder gammel.

 

Diverse sundhedsundersøgelser (hofter, knæ, albuer og øjne) kan laves i samme tidsrum. Skønt det ofte ønskes at hunden er fyldt 1 år, så det hele har sat sig.

 

Aner ikke hvilke racer der når at ramme en alder af 3 inden de er avlsgodkendt?

[Ulla H]

Jen kan ikke se, at en meget velpasset sund tæve ikke skulle kunne klare 4 kuld med visse forbehold.Altså en hund , der er rimelig pzykisk og fysisk færdigudviklet i 2 års alderen og ikke får mega kuld.

Med en ejer, der virkelig er der for tæven ikke kun med ferie .-god tid før under og efter fødsel, men også med planer vedr genoptræning og dejlige oplevelser for tæven , når hundes afhængighed af hvalpene ikke er så stor mere.

En ejer, som evt har flere hunde, så hvalpene kan lege, og opleve deres omgang med dem og ikke kun farer i røven af modertæven.

Tror da sagtens, min ældste tæve kunne have klaret og også ønsket et kuld mere. Hun elsker moderværdigheden og har således haft, lidt af gangen 12 ca 3 mdr´s hvalpe fra Grækenland ind i mellem. De skulle lige socialiseres til danske forhold, og jo ikke ammes, men har da straks set , at netop den tæve er der for dem, som den moder de nok kom fra tidligt fra på grund af forholdende dernede. Når hun tog plejehvalpe under sine vinger, så gik min hanhund ind som bodygaurd for dem, huskede nok ikke at han ikke var faderen, men man besjkytter jo sin flok.

Min ældste fik 4 kuld. Og jeg har ikke spor dårlig samvittighed over det.

Hvilket ikke er, fordi jeg tror at alle skal yde dette.

Hun er over 10 år nu, har flot stram ryglinie og har aldrig været syg og kræver stadig mindst hver anden dag en 2-3 timers tur i det grønne..

Jeg har også førhen kendt søde tæver, der primært levede i såkaldte staldsystemer og aldrig mellem kuldene oplevede en skid.De var så med mindst 6 kuld pengemaskiner, der gjorde ejerens økonomiske muligheder for at kunne deltage med deres tophundene i mange lande muligt.

Det har været tæver jeg havde ondt af.

Så der er forskel på hvordan det foregår og hvilke følelser, der ligger bag ejerens parringslyster med sine hunde.

[Umulia]

Nu kan jeg seføli ikk svare for andre, men jeg kan give mit eget input til hvorfor man ikke laver en tæve til en hvalpemaskine. Grunden til at jeg syntes at man skal holde igen med at lave for mange kuld på en tæve, men også hanhunde, er simpelthen at vi ikke ønsker at få Dansk Varmblod tilstande i hundeverdenen, og det gør vi virkeligt ikke:shock:

 

Alle er næsten halvsøskende, eller fætre og kusiner med hinanden, og hvis det uundgåelige skulle ske at der bliver opdaget en grim sygdom hos en af stamfædrene, ja så har vi balladen...

 

Håber det er noglelunde til at forstå

 

Det er lidt de samme tanker jeg har gjort mig. Altså at hvis man vil trække mange kuld på den samme tæve - eller hanhund for den sags skyld - bør man vel tage med i overvejelserne hvor stor eller lille en genpulje racen har, og hvad det kommer til at betyde, at man sender så mange hunde med de samme gener i omløb. Derfor kan jeg ikke forestille at der indenfor ret mange racer er god grund til at lade en enkelt tæve blive mor til mere end de ca. 16 hvalpe, der er resultatet af 2 kuld.

 

Noget andet er tævens helbred. Her kommer det nok meget an på race. 5 Kuld på en GD f.eks. ville være det rene dyrplageri, medens en Spaniel, som det også var i dette tilfælde, sikkert nok kunne få tid til at komme sig mellem hvert kuld. Men igen - jeg har svært ved at forestillle mig en hund, der er så god, at dens gener skal masseproduceres i det omfang For mig lyder det bare som "så længe der er købere, bliver vi ved med at sprøjte hvalpe ud"...

[Ulla H]

Jeg tror da også at f.eks matadoravl er ved at glide ud. I min race tror jeg vi har haft hanhunde, der har præssteret omkring 50 kuld i deres levetid som avlshanner.Nu har vi mange importhanner der gør sig gældende og er interessante, så der kommer heletiden udenlands blod.

Dog indenfor racen er mange svenske linier dominerende, så jeg har nok kun haft få, uden svensk blod.

Mht til spaniels fra England har problemet vel været, at evt hvalp skulle vælges ud , da den var 2-3 dage, inden de halekuperede.

Sådan en import er jo yderst risikabel, selvom forældredyrene er OK - sådan exteriørmæssig, men hvem kender sindet??? og sundheden ???.

Altså nettet har gjordt en del for oplysning, men det er rigtigt at nærmest for stor en % af hunde der går i avl er i familie.

[skade]

Jeg vil lige sige at jeg intet ved om avl så det er blot mine tanker omkring det. Men forstår ikke behovet for at trække 5 kuld p samme tæve, hvordan kan man nå at vide hvilke fantastiske eller mindre fantastiske gener hun giver videre når man ikke når at vurdere afkommet inden man parre hende igen??

 

Jeg har lige siddet og læst omkring en af hyrdehunde racerne og hvordan racen er nået til det den er idag. Det var bla. fordi de oprindeligt blev avlet meget stramt, altså tæven fik et kuld hvalpe, alle tæve hvalpe på nær en aflives sammen med moren, hanhundene for lov at vise deres værd, og dem der ikke er egnet som arbejds hunde aflives.

Det gjorde at kun de bedste blev brugt i videre avl (det er lidt forenklet)

 

Idag virker det som om alt hvad der kan skal avles på. En smuk tæve der klarer sig godt på udstilling behøver vel ikke give det bedste videre.... og hvornår kan man sige at en tæve er så god at der skal trækkes 5 kuld på hende???

 

Som sagt kun tanker, har ingen erfaringer selv:oops:

[Gæst Sigurd]

Jeg vil lige sige at jeg intet ved om avl så det er blot mine tanker omkring det. Men forstår ikke behovet for at trække 5 kuld p samme tæve, hvordan kan man nå at vide hvilke fantastiske eller mindre fantastiske gener hun giver videre når man ikke når at vurdere afkommet inden man parre hende igen??

 

Jeg har lige siddet og læst omkring en af hyrdehunde racerne og hvordan racen er nået til det den er idag. Det var bla. fordi de oprindeligt blev avlet meget stramt, altså tæven fik et kuld hvalpe, alle tæve hvalpe på nær en aflives sammen med moren, hanhundene for lov at vise deres værd, og dem der ikke er egnet som arbejds hunde aflives.

Det gjorde at kun de bedste blev brugt i videre avl (det er lidt forenklet)

 

Idag virker det som om alt hvad der kan skal avles på. En smuk tæve der klarer sig godt på udstilling behøver vel ikke give det bedste videre.... og hvornår kan man sige at en tæve er så god at der skal trækkes 5 kuld på hende???

 

Som sagt kun tanker, har ingen erfaringer selv:oops:

 

Trods manglende erfaringer er det nogle rigtig kloge tanker du gør dig.

Selvom det er muligt at trække 5 eller flere kuld på en tæve, hvad skulle så være formålet med det, medmindre denne tæve er i stand til at producere hvalpe, som nærmest kan kaldes "en gave til jorden", og hvordan skal man kunne vide om hendes hvalpe er så gode, hvis ikke man venter og ser dem vokse op før hun parres igen

For hvalpe, sådan helt almindelige sunde dejlige hvalpe, dem er der så rigeligt af, så der vil et enkelt eller to kuld være så rigeligt pr. tæve.

Så tak for dine tanker, håber mange læser dem.