Når hunden overrasker.....

[Gæst Miss_menelli]

Rigtig mange af jer herinde, har jo fulgt Bamses og min kamp med hans angst for andre hunde og mænd, der er kommet til udtryk som aggressivitet.

 

Det sidder stadig rigtig dybt i mig og jeg anser stadig Bamse som en hund med store problemer og det kommer også til udtryk når jeg taler om ham til fremmede.

 

Nu skiftede vi så trænere to gange indenfor et par måneder og der er kommet mange nye hunde til holdene.

Så hver gang har jeg sagt at Bamse har lidt specielle behov og vi lige skal tage lidt forholdsregler.

 

Men jeg er ved at tro, at jeg overdriver... Folk der møder os, tror i hvertfald ikke på mig

 

Bare i dag f.eks. stod en af trænerens hunde pludselig i hovedet på Bamse.

En brun labrador, som absolut ikke er på Bamses liste over yndlings hunde.... Troede jeg.

For hvad gør Bamse? Jo, han brokker sig lidt, fordi han blev forskrækket og begynder så at lægge op til leg og er fuldstændig vild med den her dejlige labrador pige Det er ALDRIG set med en fremmed hund af den størrelse før - Og slet ikke mens han har været i snor og den anden hund løs!

 

Så skulle han hilse på en af de mandlige trænere, og jeg havde selvfølgelig advaret om, ar han er lidt reserveret overfor mænd. Men satme om ikke Bamse nærmest trækker mig hen af banen for at hilse på træneren :stupid:

 

Til træning gør Bamse kun nogle få og halvhjertede udfald mod to hunde, hvoraf den ene er total hysterisk og den anden en stor ridgeback, som STIRRER! Og det var knap og nap udfald, men mere lige en markering af, at nu må jeg lige give ham lidt opmærksomhed. Havde ingen problemer med at stoppe ham, bare med et konsekvent NEJ! Og så var der ro og kontakt med det samme :banan:

For sørger jeg for at holde kontakten med Bamse, så rager de andre hunde ham en høstblomst, uanset hvor tæt de er på :5up:

 

Han plejer jo i det hele taget at være reserveret overfor fremmede.

Men det har ændret sig noget.

F.eks sidste onsdag, kunne jeg knap træne med ham, fordi han kun fokuserede på at komme over og nysse Nicole (hundetossen) og så mange gange har han altså ikke mødt hende Men hun var sgu' mere spændende end godbidder og træning!

 

Derudover har vi haft besøg af svigermors lille hanhund i Søndags - Absolut ingen problemer og Bamse synes han var vældig sød

Vi mødte en sort labrador han på en morgentur og enten så Bamse ham ikke, eller også var han ligeglad

 

Så måske har jeg ikke en problem-hund længere....

Måske er det mig, det sidder så dybt i, at jeg hele tiden skal være på forkant med situationen, at jeg har svært ved at slippe det og bare lade Bamse være hund, uden at bekymre mig så meget

 

I hvertfald har Bamse efterhånden overrasket mig og gjort alle mine bekymringer til skamme rigtig, rigtig mange gange på det sidste.

Faktisk så meget, at jeg er er lidt i tvivl om, det måske ikke er mig der er problemet nu :klap:

 

Men hvordan pokker kommer vi nu videre herfra?

Altså... Skal jeg begynde at fjerne det vat jeg har pakket omkring Bamse og "presse" ham lidt mere?

Jeg er jo så vant til hele tiden, at vurdere alle situationer og tage forholdsregler - Skal jeg til at slække på det og lade min hund, være hund?

Eller skal jeg bare fortsætte som jeg gør nu, så han ikke får nogle dårlige oplevelser?

 

Synes faktisk det er svært, for havde ærlig talt ikke regnet med at komme hertil, så har ikke skænket det en tanke hvad man så gør, ud over at nyde det og elske min hund endnu højere

[Gæst Sitto]

Hvor er det dejligt det sådan går fremad med Bamse :banan:

Hehe, ja han ville lidt gerne over til mig i onsdags - og hvad var det, 3. gang jeg havde mødt ham? :hjerte:

 

Sitto nåede aldrig lige så langt som Bamse, men hun nåede også et punkt hvor fremmede mennesker/hunde udenfor ikke var SÅ farlige længere, selvom jeg også fortalte folk at de skulle være forsigtige og at hun nok ikke ville hilse - hvorefter hun hoppede op af dem.. jeg havde også svært ved at slippe og tro på det, for det havde jo været på den anden måde i lang tid! Men jeg begyndte også lige så stille at fjerne, som du beskriver, det vat man havde pakket rundt om hende, og give hende mere plads til selv at vise hvad hun ville og ikke ville. Jeg holdt op med at advare folk, hvis de spurgte om de måtte snakke sagde jeg ja, gik Sitto hen til dem var det super - gjorde hun ikke, fortalte jeg at hun ikke altid ville hilse på fremmede. Men jeg holdt op med at bekymre mig for forhånd, jeg tog det som det kom og lod hende vise mig hvad hun var klar til! Og selvfølgelig støttede hende i de situationer hun havde brug for. Men ellers fjernede jeg det beskyttende vat og trådte lidt tilbage - hvilket gik rigtig fint. Jeg begyndte at få mig selv til at tænke "Selvfølgelig vil hun da hilse!" - og ja, ville hun ikke, jamen så fortalte jeg jo bare folk at det ikke var altid hun ville det, og så var dét bare det. :5up:

 

Jeg tror på at det også hjælper hunden at man selv slipper tanken om at man har en nervøs hund som skal pakkes ind i vat og beskyttes - selvfølgelig i de situationer hvor man VED det er nødvendigt, skal man jo hjælpe og passe på dårlige oplevelser alt det man kan. Men når hunden selv begynder at vise én at den bliver mere tryg og kan håndtere situationen selv, tror jeg også det er vigtigt at man flytter tankerne fra det beskyttende og nervøse, til at tro på at man har en hund som selvfølgelig kan klare det! :5up: Hvis du forstår?

[Gæst Tilde]

Har ikke en disse forstand for den slags træning, men dog lige kommenterer, at jeg synes det er dejligt, men sådan en solstrålehistorie her i den kolde oktober måned:banan:

[Aslan]

Ai hvor fedt at han bare lige.........syntes at nu er det sådan ok faktisk :5up:

 

 

 

Jeg har ikke så meget forstand på problemer, men måske du skulle som du selv skriver, fjerne vattet, men jeg syntes ikke du skal starte med at "presse" ham lidt.

Fjern vattet, vær opmærksom og så ta den derfra.

 

Du ved jo nu hvilke situatione han kna magte, så må det vel være turen til dem du formoder han kan magte, og dernæst nogle hvor du måske er letterere tvivlende.

Jeg tænker om det mon ikke skal være situationer som du kan rumme og magte, så du kan guide ham igennem/ ud af dem igen.

 

 

 

Og så er det super dejligt at alt dit arbejde har båret frugt :5up:

 

 

Glæder mig til selvbiografi om dig og basmes arbejde :blink:

[sonja77]

Hvor er det flot, at I er nået så langt. :5up: Giv dig selv et skulderklap for godt arbejde.

 

Som de andre tænker jeg også, at du kan prøve at fjerne vattet lidt. Prøv at vær afslappet og have en positiv tilgang til, at situationen nok skal gå godt. Men vær selvfølgelig samtidig opmærksom på Bamses signaler, så du kan se, hvis det bliver for meget for ham.

[Gæst Miss_menelli]

Tak for jeres svar!!

Er også rigtig stolt af min dejlige Bamse, at det går sådan fremad med ham :5up:

 

Kan fornemme i også mener, at jeg godt kan begynde at slappe lidt af

 

Det er også det jeg selv tænker, men det er lidt svært selv at se om det er det rigtige at gøre.

 

Der er jo stor forskel på situationerne - f.eks så flegnede han i dag, på en tysk-ruhår, som lignede den der overfaldt ham.

Det er jo forståeligt nok, så dem holder vi os fra!

 

Men må han godt få lov at stå og kigge på andre hunde til træning nu, og se at de ikke gør noget?

Al stirren er jo No-Go for os, men at følge med i hvad de andre laver, er måske med til at styrke fremgangen?

 

Og hvordan lyder et lille frikvarter med en af de mindre og rolige hunde, i jeres øre?

Tænker at nogle af de her små møder, kan hjælpe med at pille de sidste rester af angst ud af ham og gøre ham mindre hysterisk overfor bestemte typer af hunde han møder herhjemme, fordi vi måske kan "vende billedet" af fremmede hunde?

 

Det jeg skal arbejde frem mod, må jo være at han heller ikke reagere på hunde udenfor træningsbanen, uanset race og hvor stor fokus han har på mig, netop som han ser hunden.

Så tænker at netop det at han får lejlighed til at kigge på en masse andre hunde til træning og lege med nogle stykker, kan hjælpe os i den retning?

[Lonny]

Jeg syntes det er sindsygt flot så langt I er nået, det fortjener du fandeme et skulderklap for :5up:

 

Jeg vil ikke råde dig, jeg syntes at emnet er for sprængfarligt og jeg ville være bange for at mine råd måske var forkerte og noget gik galt, så du må nøjes med min store respekt for dit arbejde

[sonja77]

Jeg ville synes, at du skulle begynde at lade Bamse kigge på de andre hunde og så belønne for, at han kigger afslappet på dem uden at "låse"/stirre. Jeg tænker også, at du kender Bamse så godt, at du kan vurdere, hvornår han begynder at stirre på den forkerte måde, og i de tilfælde kan du så afbryde ham og bede om kontakt. Tænker jeg...

[Gæst Miss_menelli]

Jeg syntes det er sindsygt flot så langt I er nået, det fortjener du fandeme et skulderklap for :5up:

 

Jeg vil ikke råde dig, jeg syntes at emnet er for sprængfarligt og jeg ville være bange for at mine råd måske var forkerte og noget gik galt, så du må nøjes med min store respekt for dit arbejde

 

Taaaark :kys:

 

Tror nu ikke det er så sprængfarligt emne, fordi jeg er sådan en pivskid og ikke tør udsætte ham for ret meget

 

Jeg ville synes, at du skulle begynde at lade Bamse kigge på de andre hunde og så belønne for, at han kigger afslappet på dem uden at "låse"/stirre. Jeg tænker også, at du kender Bamse så godt, at du kan vurdere, hvornår han begynder at stirre på den forkerte måde, og i de tilfælde kan du så afbryde ham og bede om kontakt. Tænker jeg...

 

Det har du ret i - Altså det med, at jeg kan mærke hvornår det er stirren og hvornår det er nysgerrighed.

Så det var måske et rigtig godt sted at starte.

 

Også for at opbygge min tillid til ham, for så kan jeg jo hurtigt se hvor grænsen går, uden at det kommer til nærkontakt at nogen art, som kan udvikle sig negativt :5up: