Jeres syn på "ekstreme" racer?

[Gæst Miss_menelli]

Kunne godt tænke mig at høre lidt om jeres syn på avl og køb af hvad jeg vælger at kalde ekstreme racer og som andre kalder modehunde.

 

Jeg mener de racer som er skabt ved indavl og avl på bestemte overdrevne træk - Alene for udseendets skyld og ikke pga. bestemte brugs eller temperaments egenskaber.

Ved godt at nogle (mange) racer f.eks schæferen er lidt delt i to - brugshund og udstillingshund og det er nogle gange svært at se, at det er samme race rent bygningsmæssigt.

 

Hvis i synes de høre under ekstrem avlen, så medtag gerne dem - Men jeg tænker mere på de racer som folk køber fordi de er "nuttede".

 

Ville i f.eks selv købe en FB, Mops, shar pei eller pekingeser? (bare nogle få eksempler)

Hvorfor og hvorfor ikke?

 

Hvordan er jeres syn på den avl der foregår, er den seriøs nok omkring forebyggelse af sygdomme og skabe hunde der kan leve et normalt aktivt hundeliv?

Eller er den for fokuseret på at udvikle de ekstreme træk?

 

Er det synd for de her hunde, at de ikke kan gå ret langt fordi de ikke kan trække vejret, eller er det OK, fordi de aldrig har oplevet andet? (osv.)

[Umulia]

Det er en af mine "kæpheste" du rører ved her. Jeg kan f.eks. henvise til disse to tråde med billedeksempler:

http://www.hunde-forum.dk/hunde-m-stamtavle/10054-hvordan-skal-en-basset-hound-se-ud.html

http://www.hunde-forum.dk/alle-hunde-racer/6794-shar-pei.html

 

Jeg kender personligt to Shar-pei opdrættere, og ville ikke købe hvalp af nogen af dem. Deres hvalpe bliver sendt til dyrlægen så snart de får øjne, for at få syet øjenlåget op så de rent faktisk kan se noget.

Og så hader jeg hvad man har gjort ved den smukke race her i vesten! Den oprindelige kinesiske Shar-Pei har ultrakort fløjlsagtig pels. Men her har man samtidig gjort den mere rynket og med længere pels - hvordan mon det føles inde i rynkerne? Jeg tror det må klø helt afsindigt :hmm:

 

Også Mops, som ellers er en sød race med en god adfærd, er bare alt for ekstrem. Deres øjne kan rent faktisk risikere at falde ud af hovedet - det er da for uhyggeligt!

Og så er der Fransk og Engelsk Bulldog - de er endnu værre

 

Jeg håber virkelig at det er tankeløshed der får folk til at efterspørge disse racer, og det tror jeg også det ofte er. Men det undrer mig alligevel at nogle fysiske karaktertræk, der hos mennesker ville blive betragtet som frastødende handicaps, er "nuttede" når det er hunde der har dem

[Gæst Missing]

Gud hvor er den "originale" Shar Pei smuk

 

I det hele taget er jeg enig med Umulia omkring dette. Jeg har det svært med racer, der bliver syge pga deres udseende.

[BassilBerner]

Gud hvor er den "originale" Shar Pei smuk

 

I det hele taget er jeg enig med Umulia omkring dette. Jeg har det svært med racer, der bliver syge pga deres udseende.

 

Kan kun være enig..

 

Så i en udsendelse at Fransk Bulldog ikke selv kan formere sig (hverken parring - eller fødsel) - er det korrekt? og hvis det er, hvorfor i alverden laver man dem så?

[JeanetteH]

Jeg synes den er svær. Nej jeg ville ikke købe de racer, men det er jo før jeg overhovedet har sat mig ind i sundhed (eller manglende) eller andet.

 

De racer, der er på mode nu, er ikke racer, jeg ville være interesseret i at eje. Ikke så meget fordi de er på mode, de har bare aldrig været inde i billedet nogensinde..

 

Men ligegyldig hvilken hund jeg skulle have, ville jeg tjekke sygdomme og andre ting inden jeg besluttede mig..

 

Og "mine" racer er jo ikke modehunde som sådan.. Men har sundhedsproblemer (HD, AA og øjensygdomme), som jo helst skal undgåes

[bernerazuro]

Jeg ville personligt aldrig købe en ekstremtavlet race.

 

Deres funktionsduelighed, bare til dagligdagens gøremål (eller på lang sigt, grundet åndssvag bygning), er kraftigt nedsat ift. andre racer og det synes jeg ikke er okay.

 

Jeg vil ikke nævne hvilke racer, jeg mener er ekstremtavlet, af hensyn til ejerne af sådanne. Men synes da helt klart, at det vil være fedt, om ejere af sådanne racer selv ville træde frem og forklare, om det er så slemt, som andre gør det til eller hvorfor de mener, at det kan retfærdiggøres osv.

 

Jeg vil heller ikke kaste en hel race over én kam. Nogle opdrættere avler ekstremt med en race, der måske nok ligger på grænsen, mens andre opdrættere går i den anden retning. Så ergo ville jeg måske gerne købe en hund af racen, men så skal det være fra bestemte opdrættere.

 

Avlsmæssigt har jeg svært ved at sige, hvad man gør for det. DKK har sådan set gjort, hvad der BURDE være nødvendigt - men hvor meget det bliver taget alvorligt, kan man så diskutere - jeg har ikke holdt videre øje med, om der er sket nogle præmieringsforskelle i pågældende racer i DK.

 

Der står nemlig i alle danske racestandarder (oh God, min computer er langsom - skal lige finde de præcise citater):

 

"Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres."

 

og

 

"Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl"

[Hewlett]

De Shar-pei's som Umulia linker til, er de 2 første også HELT klart hvad jeg ville foretrække. Jeg synes faktisk at det er to utrolig smukke og elegante hunde, hvor de nederste der stort set ikke har ét rynkefrit sted på kroppen næsten er hvad jeg vil kalde dyremishandling.

 

Min veninde er elev som veterinærsygeplejerske - og de har allerede haft den samme Shar-Pei hvalp inde 2 gange for at få hævet dens øjenbryn. Den kunne intet se!!!

 

Jeg troede først at racestandarder netop var til for at forhindre "uheldige" eksemplarer...

[Gæst FrøkenWhipsy]

Uha uha - en af mine kæpheste..

 

Jeg er dybt forarget over "ekstrem" avl og synes det er PINLIGT!

At man mere eller mindre bevidst lader "skønheden" rangere højere på prioriteringslisten end helbred er simpelthen ansvarsløst og ulækkert.

Jeg synes man ser den ene mops efter den anden i gadebilledet der lyder som et damptog der buldre derudad fordi den ikke kan få vejret...og hvad er ejernes svar til dette ? "Jo det er da bare en del af charmen!!!" (Kender to mopse-ejere som elsker deres hunde - ingen tvivl om det - men heller ingen tvivl om at de købe dem fordi det var lidt på mode):damn:

Jeg frygter lidt at en god portion racer kommer så langt ud at det bliver for sent at redde dem og få dem tilbage på rette spor.

 

Jeg kiggede lidt på Shar Pei'en og Basset'en da jeg skulle beslutte hvilken race jeg skulle have. Og de blev hurtigt "skodet" pga. deres mange sygdomme - det kan jeg simpelthen ikke stå inde for ! Øv bøv !

 

Jeg så engang en udsendelse i fjernsynet netop om dette. Tror det tog udgangspunkt i england ? Det var et eller andet sindsygt med at generne for mopsen i england kun bestod af 16 individer eller sådan noget. De viste også hvordan kraniet havde forandret sig rent anatomisk gennem 100 år eller noget i den stil. Kan desværre ikke huske hvad programmet hed ?!?!?

[Umulia]

Jeg så engang en udsendelse i fjernsynet netop om dette. Tror det tog udgangspunkt i england ? Det var et eller andet sindsygt med at generne for mopsen i england kun bestod af 16 individer eller sådan noget. De viste også hvordan kraniet havde forandret sig rent anatomisk gennem 100 år eller noget i den stil. Kan desværre ikke huske hvad programmet hed ?!?!?

 

Det har nok været Pedigree Dogs Exposed fra BBC. Det ligger på Youtube i 6 dele, første del her:

 

[media]http://www.youtube.com/watch?v=3O0l0f50AAk&feature=related[/media]

 

Jeg har hørt meget om at "sådan er det ikke i Danmark", men de danske hunde ligner da dem i programmet, så vidt jeg kan se

I øvrigt blev den daværende formand for Bulldogklubben under DKK interviewet da dansk TV viste programmet, og hun udtalte at klubben ikke var interesseret i at avle sundere hunde, "for så er det jo ikke en Bulldog"...

[Gæst doktorlaila]

Kan kun være enig..

 

Så i en udsendelse at Fransk Bulldog ikke selv kan formere sig (hverken parring - eller fødsel) - er det korrekt? og hvis det er, hvorfor i alverden laver man dem så?

 

Dem jeg kender kan godt parre sig, fødsel ved jeg ikke noget om. Jeg tror det er fordi deres kropsbygning er så voldsom. Jeg har læst, at de ikke kan svømme, det er ihvetfald en and.

 

Man laver dem vel fordi de er populære modehunde desværre Og fordi Conny og Brian gerne vil tjene lidt penge på hundeavl, som med så mange andre racer

[Gæst FrøkenWhipsy]

Det har nok været Pedigree Dogs Exposed fra BBC. Det ligger på Youtube i 6 dele, første del her:

 

[media]http://www.youtube.com/watch?v=3O0l0f50AAk&feature=related[/media]

Jeg har hørt meget om at "sådan er det ikke i Danmark", men de danske hunde ligner da dem i programmet, så vidt jeg kan se

I øvrigt blev den daværende formand for Bulldogklubben under DKK interviewet da dansk TV viste programmet, og hun udtalte at klubben ikke var interesseret i at avle sundere hunde, "for så er det jo ikke en Bulldog"...

 

Ja lige netop ! Tak for linket - har længe gerne ville se programmet igen !

[Gæst Miss_menelli]

Jeg er fuldstændig enig med jer andre.

 

Kunne aldrig drømme om at få en hund, som har så mange arvelige sygdomme som mange modehunde har og som ikke fungere som en normal hund.

Altså, ikke kan trække vejret frit, løbe, lege, se, parre sig og føde normalt.

 

Synes også det program der blev linket til, er ganske grufuld at se - Bla. cavalieren med for lille en hjerneskal. Puha... Sad og tudede da jeg så den.

 

Men der er jo mange der ejer de her racer og de må jo ikke synes det er synd for deres hunde. Ellers havde de jo ikke valgt den race.

 

Kan sagtens finde tusindvis af argumenter for hvorfor jeg synes at den ekstrem avl skal stoppes og at jeg personligt aldrig selv ville vælge sådan en race.

 

Men mangler argumenterne for, at vælge de her udsatte hunde... de må jo findes, for ellers var der jo ikke så mange af dem?

Og nej - Nuttet holder bare ikke, det er ikke et argument, men en undskyldning.

Det samme gælder for temperamentet, for man kan sagtens avle hunde med et godt temperament, som både kan føde, se og trække vejret.

 

Så hvad er argumenterne så?

Er det bare os, der ikke selv har de her racer, som overreagere?

Kan de her hunde faktisk godt løbe en time i en skov, snuse, træne og have et helt fantastisk (læs normalt) liv, uden skavanker og begrænsninger?

 

Har de her hunde de behov, som jeg ved mine hunde har og som jeg ville føle som mishandling hvis jeg tog fra dem, eller kan de godt undvære det?

Altså set bort fra det fysiske, har de så mentaliteten, til at ville bruge en time på træningsbanen, eller en dag i skoven i fuldt firspring?

 

Tænker nemlig på om det er det fysiske der afholder hundene fra at gøre det, eller temperament/mentalitet?

[Ditte91]

Dem jeg kender kan godt parre sig, fødsel ved jeg ikke noget om. Jeg tror det er fordi deres kropsbygning er så voldsom. Jeg har læst, at de ikke kan svømme, det er ihvetfald en and.

 

Man laver dem vel fordi de er populære modehunde desværre Og fordi Conny og Brian gerne vil tjene lidt penge på hundeavl, som med så mange andre racer

Nu er det jo ikke kun den type der avler den slags hunde - Eller køber dem

 

 

Jeg kan som mopseejer, ikke ligefrem deltage med holdninger imod disse racer - Man skal jo ikke kaste med sten, når man bor i et glashus :blink:

Jeg er nok en af dem, som mange vil mene, er uansvarlig.

Jeg købte ham uden stamtavle, jeg købte ham første gang jeg så ham (Men hey - Det var kærlighed ved første blik), jeg har ikke spurgt om forældrene var tjekket for diverse, jeg købte ham af et tilfældigt, men venligt par, som boede med deres to voksne mopsedamer og pylrede godt om dem alle.

Jeg aner ikke om Oskars fødsel var naturlig eller ej. Jeg ved han var den eneste hvalp i kuldet (Ingen dødfødte).

Jeg har været vild med racen i mange år, også inden den kom rigtig frem og blev det i kalder en modehund. Mopsens sind og behov passer til den måde, som jeg vil holde hund. Jeg har ikke overskud til en energibombe, jeg har overskud til en hyggehund, som jeg kan slappe af med, eller som jeg kan tosse rundt med i haven/på stranden osv.

Jeg har ikke oplevet at Oskars flade snude har været til hindring for hvad vi har lavet. Vi kan sagtens gå ture, være på stranden når solen bager, løbe rundt osv, uden han virker generet af sin vejrtrækning. Selvfølgelig gisper han efter vejret, hvis det bliver for vildt. Så snart han får lidt vand, så er han klar igen. Jeg tror også han ved hvor hans grænser går. Når han synes legen er for voldsom, så går han bare sin vej.

 

 

Uanset hvad man synes om disse racer, så er det jo ikke kun dem, der har problemer med helbredet. Der findes jo også hunde der ikke går under betegnelsen "modehunde", som har skavanker. Nogle har hjerteproblemer, andre får kræft, hd og hvad det nu ellers hedder. Det er ikke kun i "modehundenes" tilfælde at der bliver avlet på syge hunde/hunde med skavanker, det er bare kun dem det kan ses på, med mindre man måske er dyrlæge

[Gæst FrøkenWhipsy]

Jeg er fuldstændig enig med jer andre.

 

Kunne aldrig drømme om at få en hund, som har så mange arvelige sygdomme som mange modehunde har og som ikke fungere som en normal hund.

Altså, ikke kan trække vejret frit, løbe, lege, se, parre sig og føde normalt.

 

Synes også det program der blev linket til, er ganske grufuld at se - Bla. cavalieren med for lille en hjerneskal. Puha... Sad og tudede da jeg så den.

 

Men der er jo mange der ejer de her racer og de må jo ikke synes det er synd for deres hunde. Ellers havde de jo ikke valgt den race.

 

Kan sagtens finde tusindvis af argumenter for hvorfor jeg synes at den ekstrem avl skal stoppes og at jeg personligt aldrig selv ville vælge sådan en race.

 

Men mangler argumenterne for, at vælge de her udsatte hunde... de må jo findes, for ellers var der jo ikke så mange af dem?

Og nej - Nuttet holder bare ikke, det er ikke et argument, men en undskyldning.

Det samme gælder for temperamentet, for man kan sagtens avle hunde med et godt temperament, som både kan føde, se og trække vejret.

 

Så hvad er argumenterne så?

Er det bare os, der ikke selv har de her racer, som overreagere?

Kan de her hunde faktisk godt løbe en time i en skov, snuse, træne og have et helt fantastisk (læs normalt) liv, uden skavanker og begrænsninger?

 

Har de her hunde de behov, som jeg ved mine hunde har og som jeg ville føle som mishandling hvis jeg tog fra dem, eller kan de godt undvære det?

Altså set bort fra det fysiske, har de så mentaliteten, til at ville bruge en time på træningsbanen, eller en dag i skoven i fuldt firspring?

 

Tænker nemlig på om det er det fysiske der afholder hundene fra at gøre det, eller temperament/mentalitet?

 

Mit bud er at mange ikke ved at der overhovedet er et problem. Man googler lidt rundt på må og få og ser et sødt billede af en hund - eller kender en der har en bestemt race og tænker "nå ja, sådan en skal jeg også ha' så". Måske læser man at der er nogle skavanker ved racen. Men jeg tror vitterligt ikke at folk er klar over problemets omfang!

Det er jo langt fra alle hundeejere som sætter sig godt og grundigt ind i racer/det at have hund/osv. .....(Det er vidst bare os på HF der er nogle nørder )

[Ditte91]

Men der er jo mange der ejer de her racer og de må jo ikke synes det er synd for deres hunde. Ellers havde de jo ikke valgt den race.

Sådan synes jeg bare ikke rigtig man kan sætte det op. Hvis jeg skulle være helt ekstrem, så kunne jeg jo i princippet sige "Hvad med de forældre, der ved at deres ufødte barn har skavanker - Handicaps, downs syndrom eller lignende? De synes ikke det er "synd" for det barn, at det ikke får det samme liv som andre "normale" børn. Så havde de jo ikke valgt at fuldføre graviditeten". (Nu skal det lige siges, at jeg selv har et familiemedlem med downs, så det er bare et eksempel, ikke min mening )

 

Men mangler argumenterne for, at vælge de her udsatte hunde... de må jo findes, for ellers var der jo ikke så mange af dem?

Og nej - Nuttet holder bare ikke, det er ikke et argument, men en undskyldning.

Det samme gælder for temperamentet, for man kan sagtens avle hunde med et godt temperament, som både kan føde, se og trække vejret.

 

Så hvad er argumenterne så?

Er det bare os, der ikke selv har de her racer, som overreagere?

Kan de her hunde faktisk godt løbe en time i en skov, snuse, træne og have et helt fantastisk (læs normalt) liv, uden skavanker og begrænsninger?

 

Har de her hunde de behov, som jeg ved mine hunde har og som jeg ville føle som mishandling hvis jeg tog fra dem, eller kan de godt undvære det?

Altså set bort fra det fysiske, har de så mentaliteten, til at ville bruge en time på træningsbanen, eller en dag i skoven i fuldt firspring?

 

Tænker nemlig på om det er det fysiske der afholder hundene fra at gøre det, eller temperament/mentalitet?

Hvis du ikke mener temperamentet er et argument, så er der jo faktisk en del medlemmer her på HF, der har valgt hund på et forkert grundlag. Jeg synes ofte man læser at den og den har valgt deres race pga temperamentet.

 

Personligt har jeg ikke oplevet at Oskar er blevet "snydt" for oplevelser pga sin race.

Oskar elsker at lege med andre - Hunde, børn eller voksne. Han elsker en tur på stranden, og vi har været der rigtig meget sommeren over. Er det varmt, har vi en flaske vand med - Men det har de fleste hundeejere vel, hvis det er varmt. Oskar kan sagtens svømme - Jeg har set ham gøre det et par gange, men han hader vand, så han svømmer kun, når hans menneskemor er ond ved ham :blink:

 

 

Jeg ved jeg ikke kan omvende jeres holdning til racerne, jeg vil bare gerne prøve at mindske nogle af jeres meninger, for de kan altså godt bevæge sig, uden at lyde som om de er døden nær - I hvert fald mopsen, jeg kender ikke til de andre racer

[Gæst doktorlaila]

Kunne godt tænke mig at høre lidt om jeres syn på avl og køb af hvad jeg vælger at kalde ekstreme racer og som andre kalder modehunde.

 

Jeg mener de racer som er skabt ved indavl og avl på bestemte overdrevne træk - Alene for udseendets skyld og ikke pga. bestemte brugs eller temperaments egenskaber.

Ved godt at nogle (mange) racer f.eks schæferen er lidt delt i to - brugshund og udstillingshund og det er nogle gange svært at se, at det er samme race rent bygningsmæssigt.

 

Hvis i synes de høre under ekstrem avlen, så medtag gerne dem - Men jeg tænker mere på de racer som folk køber fordi de er "nuttede".

 

Ville i f.eks selv købe en FB, Mops, shar pei eller pekingeser? (bare nogle få eksempler)

Hvorfor og hvorfor ikke?

 

Ja fordi jeg elsker den franskes "personlighed" (det er meget kort fortalt :blink:) Nej fordi man netop hører så mange frygtelige historier om helbreddet, og fordi jeg har set med egne øjne, hvor slemt det kan være

 

Hvordan er jeres syn på den avl der foregår, er den seriøs nok omkring forebyggelse af sygdomme og skabe hunde der kan leve et normalt aktivt hundeliv?

Eller er den for fokuseret på at udvikle de ekstreme træk?

 

Jeg har ingen anelse. Min hund var omplacering og jeg kan ikke finde hoved og hale i alle avlshistorierne. Jeg har hørt om avlere der kun fokusere på at videreføre de ekstreme træk. Men jeg har også hørt om folk der forsøger, at avle væk fra alle problemerne. Jeg syntes det er meget forkert, at "lave" fladsnudede hunde, bare fordi der er penge i dem og fordi de skal se sådan ud. Jeg ville hellere have en FB med en længere snude, som kunne løbe og lege, uden at besvime/brække sig osv som man hører ofte.

 

Er det synd for de her hunde, at de ikke kan gå ret langt fordi de ikke kan trække vejret, eller er det OK, fordi de aldrig har oplevet andet? (osv.)

 

Nu har jeg været ekstrem heldig med min hund. Han kaster kun op, når han har spist græs eller "store fremmedlegmer" :blink: Og han grynter fordi han vil have opmærksomhed. Han har ikke HD, underlig ryghvirvel eller vejrtrækningsproblemer. Så for hans vedkommende er det helt ok, at han ser ud som han gør. Den anden dag mødte jeg en FB som ikke kunne sove på siden, for så fik det helt galt med vejrtrækningen, så ejer måtte vende den om natten. Dét er ikke et værdigt hundeliv! Alle dyr uanset race skal efter min mening have lov til at gøre det der er naturligt og rart for dem uden problemer f.eks svømme, løbe lange ture i skoven, klatre i træer (tænker her på tosserne som får fjernet deres kattes kløer) osv.

 

 

Jeg syntes sgu den er svær! Men som udgangspunkt er min mening, at nogle racer er blevet for ekstreme og at avler derfor bør avle væk fra de voldsomme features, som gør at hundene ikke får et godt liv. Jeg har som sagt været EKSTREM heldig (7,9,13). Næste gang skal jeg have en mindre hund og suprise suprise, jeg drømmer om en Mops. Jeg aner ikke, hvordan jeg skal finde en ordentlig og sund hyggehund på grund af alle skrækhistorierne. Men som udgangspunkt bliver det en tavlehund med en fornuftig købskontrakt (findes det??! hehe).

Redigeret Oktober 4, 2010 af doktorlaila

[Gæst]

Jeg er fuldstændig enig med jer andre.

 

Kunne aldrig drømme om at få en hund, som har så mange arvelige sygdomme som mange modehunde har og som ikke fungere som en normal hund.

Altså, ikke kan trække vejret frit, løbe, lege, se, parre sig og føde normalt.

 

Men der er jo mange der ejer de her racer og de må jo ikke synes det er synd for deres hunde. Ellers havde de jo ikke valgt den race.

 

Men mangler argumenterne for, at vælge de her udsatte hunde... de må jo findes, for ellers var der jo ikke så mange af dem?

Og nej - Nuttet holder bare ikke, det er ikke et argument, men en undskyldning.

Det samme gælder for temperamentet, for man kan sagtens avle hunde med et godt temperament, som både kan føde, se og trække vejret.

 

Så hvad er argumenterne så?

Er det bare os, der ikke selv har de her racer, som overreagere?

Kan de her hunde faktisk godt løbe en time i en skov, snuse, træne og have et helt fantastisk (læs normalt) liv, uden skavanker og begrænsninger?

 

Har de her hunde de behov, som jeg ved mine hunde har og som jeg ville føle som mishandling hvis jeg tog fra dem, eller kan de godt undvære det?

Altså set bort fra det fysiske, har de så mentaliteten, til at ville bruge en time på træningsbanen, eller en dag i skoven i fuldt firspring?

 

Tænker nemlig på om det er det fysiske der afholder hundene fra at gøre det, eller temperament/mentalitet?

 

Nu har jeg jo selv en af modehundende (EB), og blander mig da dette emne jo ikke er sort/hvid. I det jeg skriver, vil jeg kun udtale mig om EB, da jeg ikke kender meget til de andre racer der nævnes.

 

Alle de bulldogs jeg kender, kan trække vejret uden besvær, og de kan løbe (er dog bedst på korte distance/sprint).

Min egen Nelson er sund og rask, dog med en tendens til at stresse over for mange hunde/mennesker på en gang. Men det er vist ikke kun moderacerne, der bøvler med det.

 

Du kan sagtens gå til træning med en bulldog. Den har meget stor egenrådighed, men med masser af ros og træning kan du nå langt. Jeg kender flere som dyrker 'soft' AG med deres bulldogs.

 

Mht. til parring og fødsel kan bulldogs godt parre og føde selv - HVIS man bruger to standard størrelses hunde. Jeg ved godt, at mange vælger at få kejsersnit på tæven, men jeg tror, det har meget med tradition at gøre (selvfølgelig fordi nogen avlede for store typer). I England er mit indtryk, at nogle af de toneangivende kenneler nu forsøger at lade tæverne føde normalt (dog med en dyrlæge indenfor området, hvis det skulle gå galt). Og det lykkes faktisk for dem.

 

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt en bulldog er en 'rigtig' hund med hundebehov, stiller vi gerne op til skue.

 

Samtidig med alle disse roser til EB, så findes der naturligvis brodne kar indenfor racen. Men det gør der vist alle steder.... Dette er selvfølgelig ikke en undskyldning, men jeg tror mange ville blive positivt overraskede, hvis de besøgte en almindelig familie/opdrætter som har bulldogs.

 

/Mette

[Gæst doktorlaila]

Faldt lige over denne Dyreetik i hundeavl Noget af det lyder lidt ekstremt og jeg kan ikke finde så mange kilder, men det sætter tingene lidt i perspektiv

[Gæst Miss_menelli]

Nu er det jo ikke kun den type der avler den slags hunde - Eller køber dem

Nej - Tværtimod, så er udstillingsavlen, faktisk tit værre at se på ifht. flade næser og øjne der popper ud, end naboens hovsa/nuttethedskuld.

 

Jeg kan som mopseejer, ikke ligefrem deltage med holdninger imod disse racer - Man skal jo ikke kaste med sten, når man bor i et glashus :blink:

 

Det ville være temmelig dumt

Men derfor kan der godt være nogle ting, der dukker op senere, som måske gør at man en anden gang ikke ville vælge samme race - Og omvendt, at man ikke oplever de her ting som et problem.

 

Jeg er nok en af dem, som mange vil mene, er uansvarlig.

Jeg købte ham uden stamtavle, jeg købte ham første gang jeg så ham (Men hey - Det var kærlighed ved første blik), jeg har ikke spurgt om forældrene var tjekket for diverse, jeg købte ham af et tilfældigt, men venligt par, som boede med deres to voksne mopsedamer og pylrede godt om dem alle.

Jeg aner ikke om Oskars fødsel var naturlig eller ej. Jeg ved han var den eneste hvalp i kuldet (Ingen dødfødte).

Uansvarligt, er det jo ikke nødvendigvis, når du har gjort dig tanker om hvad hund du vil have og hvad du kan tilbyde - Har selv to blandings og omplaceringshunde, det er der jo også mange der mener er uansvarligt.

Så det dømmer jeg bestemt ikke udfra

 

Man må bare være villig til at tage dyrlægeregningerne og de problemer der kan opstå med i købet.

 

Jeg har været vild med racen i mange år, også inden den kom rigtig frem og blev det i kalder en modehund. Mopsens sind og behov passer til den måde, som jeg vil holde hund. Jeg har ikke overskud til en energibombe, jeg har overskud til en hyggehund, som jeg kan slappe af med, eller som jeg kan tosse rundt med i haven/på stranden osv.

 

Tænker heller ikke nødvendigvis modehunde, men ekstrem avl og så skelner jeg egentlig ikke mellem om det er en populær race eller ej.

Og der går Mopsen jo desværre ind under.

Men selvfølgelig skal man vælge hund ud fra sind - Udseendet bør i den perfekte verden ikke have nogen betydning (sådan fungere det ikke, det er jeg klar over).

Hvad havde du gjort dig af tanker om sundhed inden og har du oplevet nogle sundhedsproblemer?

 

Er det ikke alene udseendet der er afgørende når man skal

Jeg har ikke oplevet at Oskars flade snude har været til hindring for hvad vi har lavet. Vi kan sagtens gå ture, være på stranden når solen bager, løbe rundt osv, uden han virker generet af sin vejrtrækning. Selvfølgelig gisper han efter vejret, hvis det bliver for vildt. Så snart han får lidt vand, så er han klar igen. Jeg tror også han ved hvor hans grænser går. Når han synes legen er for voldsom, så går han bare sin vej.

Ihhhh... Det er netop det jeg ikke kan lide at læse, for når jeg tænker gisper, så tænker jeg ubehag og de her frygtelige lyde de kan komme med.

Tænker absolut ikke, at det er en selvfølge at hunde gisper, kun når de er i dårlig form

Her tænker jeg om jeg læser dine ord forkert??

 

Uanset hvad man synes om disse racer, så er det jo ikke kun dem, der har problemer med helbredet. Der findes jo også hunde der ikke går under betegnelsen "modehunde", som har skavanker. Nogle har hjerteproblemer, andre får kræft, hd og hvad det nu ellers hedder. Det er ikke kun i "modehundenes" tilfælde at der bliver avlet på syge hunde/hunde med skavanker, det er bare kun dem det kan ses på, med mindre man måske er dyrlæge

 

Så absolut ikke!!

Det er jo netop det der er problemet, at avl sker på hunde der ikke er fysisk i orden.

Men derfor forstår jeg endnu mindre af, at man direkte avler hunde til at få fysiske skavanker, som f.eks. en flad næse og dertilhørende vejrtrækningsproblemer, udstående øjne med øjenproblemer til følge, store hudfolder, med hudproblemer til følge.

At fysiske skavanker direkte er en del af racebetegnelsen er noget jeg finder meget mærkeligt, for det er jo temmelig nemt at undgå

 

Jeg har absolut intet imod de her racer - Synes de fleste racer er dejlige hunde, jeg har bare svært ved at forstå, at man vægter udseende højere end sundhed - Uanset race.

 

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg selv er til aktive "oprindelige" hunde, der skal bruges aktivt og helst fungere optimalt på både laaaaange gåture og være klar på flere timer på en træningsbane.

Så prøver at blive liiidt klogere på hvorfor folk vælger og vægter ting anderledes end jeg selv gør

[korvis]

Jeg har ikke sat mig ind i de her racer, og ved derfor ikke nok om deres sygdomme. Jeg har selvfølgelig læst en del på nettet, men er også bevidst om at det altid er skrækeksemplerne der fylder mest der.

 

Den lille personlige erfaring jeg har, er 3 franske bulldogs som jeg har haft til agility. Én af dem fik problemer med spondylose, de to andre er sunde og raske. Ingen af dem har haft problemer med vejtrækningen til agility - og jeg skulle lige hilse og sige at der var fuldt knald på dem alle 3! Og jeg har helt klart fået et lille soft spot for de små franske, efter at ha’ mødt de tre... Cavalierer har jeg mødt/kendt nogle få af, og ingen af dem har så vidt jeg ved været syge.

 

Ikke at dette skal ta’s som et forsvar for ekstremavl - selvfølgelig er det sygt at avle kun på udseende, og uden at ta’ hensyn til om hunden kan fungere eller ej!!! Men jeg mangler ét eller andet sted “beviser på bordet”, hvis I forstår..? Der skrives en hel masse om disse ekstremavlede hunde der ikke kan hverken det ene eller det andet - men hvor stort er problemet egentlig? Jeg er ikke i tvivl om at det nok skal eksistere, ikke mindst i England, der må ha’ haft nogle meget små gen-pooler i mange herrens år, takket være deres rabiespolitik. Men hvordan ser det egentlig ud herhjemme? Er der virkelig opdrættere der avler så ekstremt, og bli’r de virkelig præmieret for det?

 

Mit indtryk er at vi i DK har et mere udbredt problem end ekstremavl, nemlig arvelige sygdomme. Vi har arvelige sygdomme i alle racer, og det er ved gud ikke kun i udstillingsracerne. Nogle “brugsopdrættere” går så højt op i brugsegenskaberne, at de slet ikke kigger på sundheden. Og selv om man er en samvittighedsfuld og god opdrætter, så kan sygdomme lige pludselig poppe op helt ud af det blå. Indimellem dukker der også “nye” sygdomme op, som ingen har kendt til. “Nye” - fordi det som regel er sygdomme der har eksisteret længe, men ingen har vidst hvad det var. Det fik vi et eksempel på indenfor bordercollierne for et fåtal år siden.

 

Men som sagt - jeg har ingen som helst erfaring med “ekstremracerne”, og jeg håber virkelig ikke at problemet eksisterer i bedste velgående herhjemme...

 

MVH Korvis

Redigeret Oktober 4, 2010 af korvis
stavespasser... ;0)

[Ditte91]

Nej - Tværtimod, så er udstillingsavlen, faktisk tit værre at se på ifht. flade næser og øjne der popper ud, end naboens hovsa/nuttethedskuld.

Ja det kunne jeg faktisk godt forestille mig. Jeg er ikke selv inde i udstillinger, så jeg kender ikke så meget til det

 

Det ville være temmelig dumt

Men derfor kan der godt være nogle ting, der dukker op senere, som måske gør at man en anden gang ikke ville vælge samme race - Og omvendt, at man ikke oplever de her ting som et problem.

Jo altså, udfra hvad man kan læse sig frem til af problemer nogle mopser får, så sætter det da helt sikkert en masse tanker i gang. Hvor længe får jeg lov at have den hund som jeg har nu? Altså hvor længe kan jeg sige at min mops endnu ikke har haft problemer med dens fysiske træk. Og med tanke på mig selv. Ville jeg nogensinde, hvis man nu sagde Oskar fik svære problemer med hårsækmider, vejrtrækning eller lignende og havde bedst af at få fred, kunne klare at få sådan en race igen. Jeg vil i hvert fald tænke mig om, for jeg vil jo heller ikke være skyld i at min hund lider, fordi jeg synes godt om racens temperament og udseende.

 

Men selvfølgelig skal man vælge hund ud fra sind - Udseendet bør i den perfekte verden ikke have nogen betydning (sådan fungere det ikke, det er jeg klar over).

Hvad havde du gjort dig af tanker om sundhed inden og har du oplevet nogle sundhedsproblemer?

Jeg havde læst en del på nettet om mopsen og jeg vidste godt hvad det i værste fald kunne medføre at vælge racen.

Jeg er helt enig i, at man ikke kun skal vælge udfra udseende. Jeg synes dog godt man må tage det med i sine overvejelser, så længe man ikke vælger en hund, der har nogle behov, som man slet ikke kan opfylde. Her tænker jeg fx på mig selv. Jeg kan sagtens nævne flere større racer, som jeg synes er ufatteligt smukke - Og helt sikkert sundere end mopsen, men jeg ved bare, at jeg ikke kan opfylde dens behov for aktivering og træning. Mopsen er en race, som jeg har kunnet se mig selv med, hvis man tænker på både mine og hundens krav

Indtil nu, har jeg været heldig med dyrlæge besøg. Vi har selvfølgelig fået de obligatoriske ting, som chip og vaccinationer. Udover det, har han været til dyrlæge med poterne i vinters, da vi var begravet i sne. Der var lidt svamp i, sikkert pga fugten fra sneen, men også fordi han slikkede sig rigtig meget på poterne.

Han har også været en tur ved dyrlægen fordi han havde en rids på øjet. Han fik nogle øjendråber og smertestillende og øjet har helet rigtig fint

 

Ihhhh... Det er netop det jeg ikke kan lide at læse, for når jeg tænker gisper, så tænker jeg ubehag og de her frygtelige lyde de kan komme med.

Tænker absolut ikke, at det er en selvfølge at hunde gisper, kun når de er i dårlig form

Her tænker jeg om jeg læser dine ord forkert??

Med gispe, så ved jeg ikke om det er dårlig form eller ubehag. Det går hurtigt over, og så er han frisk igen

Umiddelbart synes jeg at kunne huske vores nu afdøde labrador gispe, når hun løb for meget rundt, måske ikke helt på samme måde, men jeg tænker at mopsens flade næse, måske kan være med til at få det til at lyde værre, end det måske er. Det kan jeg selvfølgelig ikke sige med sikkerhed

[Gæst Miss_menelli]

Sådan synes jeg bare ikke rigtig man kan sætte det op. Hvis jeg skulle være helt ekstrem, så kunne jeg jo i princippet sige "Hvad med de forældre, der ved at deres ufødte barn har skavanker - Handicaps, downs syndrom eller lignende? De synes ikke det er "synd" for det barn, at det ikke får det samme liv som andre "normale" børn. Så havde de jo ikke valgt at fuldføre graviditeten". (Nu skal det lige siges, at jeg selv har et familiemedlem med downs, så det er bare et eksempel, ikke min mening )

 

Jeg er generelt meget imod sammenligninger med børn, for det er i min verden to vidt forskellige ting, uanset at jeg kalder mine hunde for mine babyer.

Vi kan hurtigt komme ind på en helt anden retning her, så det holder jeg mig lige fra hvis det er ok

 

Hvis du ikke mener temperamentet er et argument, så er der jo faktisk en del medlemmer her på HF, der har valgt hund på et forkert grundlag. Jeg synes ofte man læser at den og den har valgt deres race pga temperamentet.

 

Jo - For der findes alternativer til rolige hunde, som ikke har de samme skavanker.

Men så længe at det er præcis temperamentet, der gør udfaldet og ikke har noget med nuttethedsfaktor at gøre, så er det jo det rigtige valg!!

Siger heller ikke at det er forkert eller noget ligene at vælge de racer - Håber bare netop at det er temperamentet der alene er afgørende, for så er der håb for racerne!!

Så burde der jo i princippet ikke være noget i vejen for at avle væk fra korte snuder osv. og at hvalpekøbere, vælger de langsnude hvalpe i kuldet.

(hvilket jeg heldigvis ser sker :5up:)

 

Personligt har jeg ikke oplevet at Oskar er blevet "snydt" for oplevelser pga sin race.

Oskar elsker at lege med andre - Hunde, børn eller voksne. Han elsker en tur på stranden, og vi har været der rigtig meget sommeren over. Er det varmt, har vi en flaske vand med - Men det har de fleste hundeejere vel, hvis det er varmt. Oskar kan sagtens svømme - Jeg har set ham gøre det et par gange, men han hader vand, så han svømmer kun, når hans menneskemor er ond ved ham :blink:

Hehe - ikke meget anderledes end andre hunde ang. vand!!

 

Og jeg synes jo kun det er dejligt at høre, at han ikke er sat tilbage i forhold til andre racer pga. problemer med vejrtrækningen :5up:

Det jeg er nervøs for, er netop at nogle racer ikke kan gøre det de elsker - Altså en tur til stranden og at turene bliver korte og belastende for hundene fordi de ikke kan holde til det.

Men dejligt at høre det ikke er et problem.

 

 

Jeg ved jeg ikke kan omvende jeres holdning til racerne, jeg vil bare gerne prøve at mindske nogle af jeres meninger, for de kan altså godt bevæge sig, uden at lyde som om de er døden nær - I hvert fald mopsen, jeg kender ikke til de andre racer

 

Nej - Og jeg kan heller ikke opelske en trang til at få en arbejdshund hos dig.

Jeg spørger jo lige netop til de oplevelser i har med jeres hunde.

For det kan jo altså ikke være så slemt, som jeg opfatter det i mit hoved - For så kan jeg ikke forstå at nogle vælger de her racer.

 

Men derfor er det jo dejligt at høre at det ikke behøver være et problem!!

 

Kender en FB, som en kollega købte - Og den kan ikke udstilles og hun fik den billigt, fordi næsen er alt for lang

Men skøn, skøn hund og jeg er helt enig i at temperamentet er ganske fantastisk hos mange af de her racer.

Så de findes det er jeg klar over - Men den nævnte er jo heller ikke racetypisk nok til at kunne bruges i avl, selvom den er sundere end dens kuldsøskende som alle har problemer med vejrtrækningen nu - Dét irriterer mig!

 

Hvordan ville i have det, jer som har de ekstremt avlede racer, hvis man valgte at avle væk fra de træk, som måske/måske ikke giver problemer?

Ville det ikke være den samme dejlige hund, bare med mindre risiko for nedsat livskvalitet?

[Ditte91]

Jeg er generelt meget imod sammenligninger med børn, for det er i min verden to vidt forskellige ting, uanset at jeg kalder mine hunde for mine babyer.

Vi kan hurtigt komme ind på en helt anden retning her, så det holder jeg mig lige fra hvis det er ok

Jeg mener heller ikke man skal sammenligne hunde og børn - Det var måske mere en form for "provokation" - Og jeg er helt enig, der er ingen grund til at lade debatten gå den vej

 

Jo - For der findes alternativer til rolige hunde, som ikke har de samme skavanker.

Men så længe at det er præcis temperamentet, der gør udfaldet og ikke har noget med nuttethedsfaktor at gøre, så er det jo det rigtige valg!!

Siger heller ikke at det er forkert eller noget ligene at vælge de racer - Håber bare netop at det er temperamentet der alene er afgørende, for så er der håb for racerne!!

Så burde der jo i princippet ikke være noget i vejen for at avle væk fra korte snuder osv. og at hvalpekøbere, vælger de langsnude hvalpe i kuldet.

(hvilket jeg heldigvis ser sker :5up:)

Jeg forstår dig godt, og ved godt du ikke mener at det er forkert at vælge racerne

Jeg må bare indrømme, at jeg ikke kendte til andre, sundere racer, med et temperament som mopsen. Jeg blev først medlem her på HF efter jeg fik Oskar, så havde slet ikke tænkt i alternative racer - Og jeg ved egentlig heller ikke om jeg havde valgt anderledes alligevel.

 

Hehe - ikke meget anderledes end andre hunde ang. vand!!

 

Og jeg synes jo kun det er dejligt at høre, at han ikke er sat tilbage i forhold til andre racer pga. problemer med vejrtrækningen :5up:

Det jeg er nervøs for, er netop at nogle racer ikke kan gøre det de elsker - Altså en tur til stranden og at turene bliver korte og belastende for hundene fordi de ikke kan holde til det.

Men dejligt at høre det ikke er et problem.

Hehe, nej han deler vidst holdningen til vand med en del andre hunde Men jeg må indrømme, jeg havde håbet han var en ægte vandhund, for jeg elsker selv at komme en tur i havet Men så må han jo kigge på imens

Jeg er helt enig i, at det er et trist hundeliv, for de hunde, der ikke kan gå en tur, tage på stranden eller lege, fordi de ikke kan holde til det. Og jeg håber inderligt, at Oskars helbred fortsætter som det er i mange år endnu! Men på det punkt er alle hundeejere jo også ens

 

 

Nej - Og jeg kan heller ikke opelske en trang til at få en arbejdshund hos dig.

Jeg spørger jo lige netop til de oplevelser i har med jeres hunde.

For det kan jo altså ikke være så slemt, som jeg opfatter det i mit hoved - For så kan jeg ikke forstå at nogle vælger de her racer.

 

Men derfor er det jo dejligt at høre at det ikke behøver være et problem!!

Jeg tror faktisk godt jeg kunne se mig selv med en arbejdshund, bare ikke nu. Jeg blev sygemeldt sidste sommer, og måtte ikke være alt for fysisk aktiv, så det seneste år har jeg holdt mig meget i ro. I den forbindelse, ville det slet ikke gå med en arbejdshund. Jeg er stadig ikke 100% ovenpå, og bliver let udmattet, men når jeg engang bliver helt rask, så ville jeg elske en hund jeg kunne løbe agility med, svømme med osv

Vi har haft labrador i løbet af hele min barndom og det er også en skøn race, som jeg sagtens kunne se mig selv med i fremtiden :5up:

 

Kender en FB, som en kollega købte - Og den kan ikke udstilles og hun fik den billigt, fordi næsen er alt for lang

Men skøn, skøn hund og jeg er helt enig i at temperamentet er ganske fantastisk hos mange af de her racer.

Så de findes det er jeg klar over - Men den nævnte er jo heller ikke racetypisk nok til at kunne bruges i avl, selvom den er sundere end dens kuldsøskende som alle har problemer med vejrtrækningen nu - Dét irriterer mig!

 

Hvordan ville i have det, jer som har de ekstremt avlede racer, hvis man valgte at avle væk fra de træk, som måske/måske ikke giver problemer?

Ville det ikke være den samme dejlige hund, bare med mindre risiko for nedsat livskvalitet?

Jeg synes det er rigtig ærgerlig at den FB "kasseres" og ikke bruges som et godt eksempel.

Jeg ville ikke have noget imod, at mopsen fik længere snude. Jeg synes mopsen ser sød ud, det kan jeg ikke komme udenom, men jeg har set billeder af mopser blandet med "langsnudede"-racer og de bliver altså ikke mindre søde, af at få lidt længere snude. For min skyld måtte opdrætterne godt "forlænge" racens snuder (Det lød næsten kirurgisk :stupid:)

[cs-dumle]

Kunne godt tænke mig at høre lidt om jeres syn på avl og køb af hvad jeg vælger at kalde ekstreme racer og som andre kalder modehunde.

 

Jeg mener de racer som er skabt ved indavl og avl på bestemte overdrevne træk - Alene for udseendets skyld og ikke pga. bestemte brugs eller temperaments egenskaber.

Ved godt at nogle (mange) racer f.eks schæferen er lidt delt i to - brugshund og udstillingshund og det er nogle gange svært at se, at det er samme race rent bygningsmæssigt.

 

Hvis i synes de høre under ekstrem avlen, så medtag gerne dem - Men jeg tænker mere på de racer som folk køber fordi de er "nuttede".

 

Ville i f.eks selv købe en FB, Mops, shar pei eller pekingeser? (bare nogle få eksempler)

Hvorfor og hvorfor ikke?

Nej, det ville jeg ikke. Jeg har simpelthen svært ved at kigge på dem og syntes virkelig det er synd for dem når de går og raller efter vejret eller absolut intet kan se

 

Det var sådan ca. de racer jeg syntes var ekstreme førhen, men nu syntes jeg også jeg ser flere cockere, GDere og da specielt blodhunde der har så meget hændeøjne at de knap kan se, så meget hængemule at de umuligt at vise tænder og så meget hængeøre at de ikke kan undgå at få problemer med det.

Disse racer kan jeg ellers rigtig rigtig godt lide, men skulle jeg engang have en ville det ikke blive blodhund, for der er det simpelthen for ekstrem og ved GD ville jeg ikke bare skulle undersøge helbred, men også udseende (at det ikke er for meget).

 

Hvordan er jeres syn på den avl der foregår, er den seriøs nok omkring forebyggelse af sygdomme og skabe hunde der kan leve et normalt aktivt hundeliv?

Eller er den for fokuseret på at udvikle de ekstreme træk?

Nej, jeg syntes ikke den er seriøs nok og ja, jeg syntes den er alt for fokuseret på udseendet (på den dårlige måde). Så kan det godt være at det er udstillingshundene og hvad der vinder der der sætter standarden, men jeg syntes virkelig at det er ærgeligt at så mange følger trop.

 

Er det synd for de her hunde, at de ikke kan gå ret langt fordi de ikke kan trække vejret, eller er det OK, fordi de aldrig har oplevet andet? (osv.)

JA, jeg syntes det er synd for dem!

[Gæst ThomasTBO]

Jeg synes det er så uendelig trist med ekstremavl - tænk at bevidst 'producere' handicappede dyr, der hele livet må døje med problemer af den ene eller den anden slags, bare fordi 'visse toneangivende kræfter' foretrækker et bestemt udseende.

 

Jeg har min egen teori om, hvordan det går galt. Lad os sige vi har en race x, hvor der i racestandarden står 'store runde øjne'. Nu tager vi så på hundeudstilling hvor der er 200 eksemplarer af racen x, alle med mere eller mindre 'store runde øjne'. "Uuuuha", siger dommerne "det er godtnok svært, at vælge", men så kommer de forbi endnu en hund med EKSTRA store runde øjne "Seeeee!", udbryder de begejstret, "se hvor fantastiske store runde øjne den hund har. Det er da virkelig racestandard der vil noget"

 

Som belønning for de kæmpestore øjne får hunden nu en fiiiin præmie, og bliver derfor meget populær og eftertragtet i avlen. Hunden bliver blandt andet parret med andre hunde med ekstra store runde øjne, og nogle af deres hvalpe får absurd store runde øjne. Da store runde øjne betyder høje præmieringer bliver racens øjne generelt større med tiden, og da vores oprindelige hunds hvalpe møder op på udstilling, har alle de andre hunde nu ekstra store runde øjne. "Uuuuha", siger dommerne "det er godtnok svært, at vælge", men så kommer de forbi vores hvalpe med absurd store runde øjne "Seeeee!", udbryder de begejstret, "se hvor fantastiske store runde øjne den hund har. Det er da virkelig racestandard der vil noget"

 

Som belønning for de absurd store øjne får hunden nu en fiiiin præmie, og bliver derfor meget populær og eftertragtet i avlen. Hunden bliver blandt andet parret med andre hunde med absurd store runde øjne, og nogle af deres hvalpe får kolonormt latterligt store runde øjne. Da absurd store runde øjne nu betyder høje præmieringer bliver racens øjne generelt større med tiden, og da vores hvalpes hvalpe møder op på udstilling, har alle de andre hunde nu absurd store runde øjne. "Uuuuha", siger dommerne "det er godtnok svært, at vælge", men så kommer de forbi vores hvalpe med kolonormt latterligt store runde øjne "Seeeee!", udbryder de begejstret, "se hvor fantastiske store runde øjne den hund har. Det er da virkelig racestandard der vil noget"...

 

Og så tror jeg liiige vi holder her :hmm:

 

Min pointe er, at man belønner træk der står i racestandarden, men man mister overblikket over, hvornår det bliver for meget. Der avles hen mod visse karakteristika og med tiden 'flytter' hele racen sig, og når alle har 'store øjne' bliver det umuligt at se skoven for bare træer, medmindre nogen skiller sig ud ved ekstra udprægede træk.

 

Heldigvis går det som regel på et tidspunkt op for 'eksperterne' at man er nået for langt ud, men desværre sker det ofte først når en race er blevet ødelagt så meget at hundene døjer med alvorlige lidelser og 'fejlfunktioner' og så kræver det mange, mange års arbejde at rette op på igen.