Jeres syn på "ekstreme" racer?

[cs-dumle]

^ Du formulerer min mening så flot Thomas :5up:

 

Det er en af mine "kæpheste" du rører ved her. Jeg kan f.eks. henvise til disse to tråde med billedeksempler:

http://www.hunde-forum.dk/hunde-m-stamtavle/10054-hvordan-skal-en-basset-hound-se-ud.html

http://www.hunde-forum.dk/alle-hunde-racer/6794-shar-pei.html

 

Minder mig om... jeg må lige hjem til mine forældre og have taget kopier af billederne i min bog fra 1974 med billeder af racer.

Opretter en tråd når jeg har fået det gjort... kan godt være det bare er mig, men jeg syntes virkelig forskellen til i dag er helt vanvittig ved nogle af dem.

[Gæst The dogfather]

har vist tidligere udtalt at jeg syntes godt om hundene fra Major League pitbulls...men jeg er sidenhen kommet noget i tvivl om deres sundhedsstatus...

 

 

og så tror jeg virkelig ikke på at hunde som dosaen(koreansk mastiff/mix af tosa og mastino) er ret sunde

 

[media]http://www.masterdomainkennels.com/ghgh.jpg[/media]

[cs-dumle]

har vist tidligere udtalt at jeg syntes godt om hundene fra Major League pitbulls...men jeg er sidenhen kommet noget i tvivl om deres sundhedsstatus...

 

 

og så tror jeg virkelig ikke på at hunde som dosaen(koreansk mastiff/mix af tosa og mastino) er ret sunde

 

[media]http://www.masterdomainkennels.com/ghgh.jpg[/media]

 

Men det er da ikke noget med at tro?! Det kan man da se! Man kan jo se at hunden på billedet vil få svært ved at gå for den enorme vægt, svært ved at trække vejret for både flad snude og vægt på snuderyggen og hudproblemer pga. de mange rynker... det er da hvad min sunde fornuft siger mig...

[cs-dumle]

Sådan synes jeg bare ikke rigtig man kan sætte det op. Hvis jeg skulle være helt ekstrem, så kunne jeg jo i princippet sige "Hvad med de forældre, der ved at deres ufødte barn har skavanker - Handicaps, downs syndrom eller lignende? De synes ikke det er "synd" for det barn, at det ikke får det samme liv som andre "normale" børn. Så havde de jo ikke valgt at fuldføre graviditeten". (Nu skal det lige siges, at jeg selv har et familiemedlem med downs, så det er bare et eksempel, ikke min mening )

 

Hvis du ikke mener temperamentet er et argument, så er der jo faktisk en del medlemmer her på HF, der har valgt hund på et forkert grundlag. Jeg synes ofte man læser at den og den har valgt deres race pga temperamentet.

 

Personligt har jeg ikke oplevet at Oskar er blevet "snydt" for oplevelser pga sin race.

Oskar elsker at lege med andre - Hunde, børn eller voksne. Han elsker en tur på stranden, og vi har været der rigtig meget sommeren over. Er det varmt, har vi en flaske vand med - Men det har de fleste hundeejere vel, hvis det er varmt. Oskar kan sagtens svømme - Jeg har set ham gøre det et par gange, men han hader vand, så han svømmer kun, når hans menneskemor er ond ved ham :blink:

 

 

Jeg ved jeg ikke kan omvende jeres holdning til racerne, jeg vil bare gerne prøve at mindske nogle af jeres meninger, for de kan altså godt bevæge sig, uden at lyde som om de er døden nær - I hvert fald mopsen, jeg kender ikke til de andre racer

 

Der må jeg så sige at min mening er, at er der noget galt sundhedsmæssigt (som jeg er klar over, skal jo ikke sidde og spille alt for klog når vi samtidig ejer en cocker med total lousy immunforsvar ), så vil jeg hellere finde en anden race med nogenlunde lignende temperament.

Vi ville egentlig helst have haft en westie som hund nr.2, men da vi syntes der var alt for mange problemer med allergi indenfor racen valgte vi cairn terrieren istedet. Jeg ved godt at de to racer også ligger ekstremt tæt på hinanden og det jo derfor er nemt nok, men havde det været en anden race der havde mange sundhedsproblemer som vi gerne ville have, havde vi nok alligevel valgt noget andet.

men så igen... vi er jo også blevet kloge på erfaring, for det er bestemt ikke sjovt at have en hund der de første to år af sit liv skal til dyrelæge en gang om måneden

[Gæst The dogfather]

Men det er da ikke noget med at tro?! Det kan man da se! Man kan jo se at hunden på billedet vil få svært ved at gå for den enorme vægt, svært ved at trække vejret for både flad snude og vægt på snuderyggen og hudproblemer pga. de mange rynker... det er da hvad min sunde fornuft siger mig...

 

 

Let me refrase..

 

mener egentlig det samme som dig...

 

men har aldrig haft "fornøjelsen" af at møde en Dosa, så jeg ville ikke lyde for skråsikker...

[Gæst Klüssendorf]

Kunne godt tænke mig at høre lidt om jeres syn på avl og køb af hvad jeg vælger at kalde ekstreme racer og som andre kalder modehunde.

 

Jeg mener de racer som er skabt ved indavl og avl på bestemte overdrevne træk - Alene for udseendets skyld og ikke pga. bestemte brugs eller temperaments egenskaber.

Ved godt at nogle (mange) racer f.eks schæferen er lidt delt i to - brugshund og udstillingshund og det er nogle gange svært at se, at det er samme race rent bygningsmæssigt.

 

Hvis i synes de høre under ekstrem avlen, så medtag gerne dem - Men jeg tænker mere på de racer som folk køber fordi de er "nuttede".

 

Ville i f.eks selv købe en FB, Mops, shar pei eller pekingeser? (bare nogle få eksempler)

Hvorfor og hvorfor ikke?

 

Hvordan er jeres syn på den avl der foregår, er den seriøs nok omkring forebyggelse af sygdomme og skabe hunde der kan leve et normalt aktivt hundeliv?

Eller er den for fokuseret på at udvikle de ekstreme træk?

 

Er det synd for de her hunde, at de ikke kan gå ret langt fordi de ikke kan trække vejret, eller er det OK, fordi de aldrig har oplevet andet? (osv.)

 

Avl af ekstreme træk er et fint debatemne, men måske ikke det letteste at debatere, for hvem i alverden kan sige, ja til at det er i orden, når det i udgangspunktet sættes lig med indavl og sygdomme og dårlig vejrtrækning. Så for at starte med det sidste spørgsmål, så nej Det er ikke i orden, at hunde ikke kan gå ret langt pga. dårlig vejrtrækning heller ikke selvom, de ikke har oplevet andet. Heller ikke som avler af boston terrier med den korte snude som et af de ekstreme træk, syntes jeg, at det er i orden.

 

Jeg tror bare at spørgsmålet omkring seriøs avl er lidt mere kompliceret end som så, da det at avle hunde jo ikke bare er, for eksempelt at forebygge sygdomme, men er at skulle lave så ensartet hundehvalpe, med det rette temperament og godt helbred pakket ind i det perfekte udseende, at enhver hvalpekøber kan læse i en bog, som beskriver racen generelt, hvad det er for en hvalp, de komme til opdrætteren for at købe. Så som avler er spørgsmålet for mig, ikke om jeg er seriøs nok, for det er jeg. Selv før jeg begyndte med race avl og "kun" fik hvalpe med mine blandingshunde, ville jeg sige, at jeg var ganske seriøs omkring det jeg lavede. Min problemstilling er snare, hvor jeg skal lægge mine fokuspunkter, for at opnå de der ensartet forudsigelige sunde hundehvalpe og om jeg rent faktisk har, eller kan få, de redskaber, der skal til for at kunne opnå den fornødne viden der skal til omkring mine fokuspunkter, for at nå avlsmålet. Ensartetheden er vigtigt, fordi alle racens hunde jo skal ligne den samme racestandart der definere racen, men også godt fordi ensartetheden giver større sikkerhed for udfaldet, når man vil forudsige, hvordan hunden bliver som voksen. Det avlsmæssige problem med ensartethed og fokuspunkter er så, at jo flere fokuspunkter, jo mindre ensartethed, hvorved det tager flere generationer at nå avlemålet.

 

En af de oprindelige teorier bag hundeudstillingen, fra den gang mange af racerne opstod og det stadigt kunne være svært at se om to hunde nu også var i samme race, er at udstillingen over tid vil hjælpe med til at skabe mere ensartet hunde og derved forbedre de enkelte racer i forhold til racestandarten. ThomasTBO beskriver så meget fint, hvad udstillingen som avlsredskab har gjort over tid ved racerne. Avlerne har måske været så fokuseret på at forbedre racerne inden for udstillingens formåen, at man har glemt at vel også drejer sig om at bevare racerne. Ved siden af udstillingen, er der så også kommet nogle videnskabelige muligheder, som kan give en dybere viden omkring hundens beskaffenhed end lige hundeudstillingens formåen.

 

For at bruge den korte snude, som avlskulturen med udstillingen som avlsredskab til forbedring af racen har fået gjort temmelig kort, og vejrtrækning som eksempel, så er det en fejl at tro, at længden på snuden og dårlig vejrtrækning hænger direkte sammen. Den dårlige vejrtrækning skyldes i højere grad ganespejlet (bliver jeg lige i tvivl om at det egentligt hedder , men det er det bløbe stykke væv der sidder i bag i ganen og ned i halsen ), der er for langt og derved kan sætte sig fast bag strubehoved og lukke for luftvejene. Men lige den del af hunden står der så ikke beskrevet ret meget om i racestandarten, så den del af hunden ser man ikke ret meget på, på en udstilling og har derfor næppe været særligt opmærksom på, at den del af hunden ikke er blevet propertionelt kortere da næsepartiet blev gjort kortere. Men med genteknologien, er man nu blevet gjort opmærksom på, at det genmateriale, der bestemmer næseryggens længde ikke også bestemmer længden på "ganespejlet" (). Men med den viden, kan avlen nu begynde at forbedre de kortsnudes vejrtrækningsprobematikker uden det dog behøves at betyde væsentlige længere næser, hvorfor vi derfor heller ikke behøver at gå væk fra det ekstreme træk, som den korte snude jo er, men som jo også er med til at definere vores race. Men for at kunne arbejde effektivt med vejrtrækningsproblematikken som fokuspunkt, skal vi jo først opdage hvor årsagen til problemet er og opfinde et brugbart avlsredskab hvormed vi kan avle væk fra problemet, med de hunde vi nu engang har til rådighed i avlen.

 

Så for mig er spørgsmålet ikke om avlen er seriøs nok, for jeg har endnu ikke mødt den avler, der ikke siger, at de avler efter af forbedre racen. For mig er spørgsmålet, hvornår en forbedring er en reel forbedring af racen og hvordan man skal vægte de alle mulige fokuspunkter der er for avlen. Jeg kan nemlig ikke som avler, bare sige at mit fokuspunkt er sygdom. Jeg bliver nød til at udspecifisere det meget mere så det for eksempelt hedder Vejrtrækning eller HD eller... men lige så snart jeg har gjort det og sagt noget bestemt, betyder det, at jeg gør mig blind over for et andet problematisk fokuspunkt, som så tages videre til næste generation.

 

Ville jeg ture købe en Fransk bulldog eller mops. Ja det ville jeg godt, for jeg har en idé om, hvad jeg skal se efter og spørge ind til. Men jeg ville gå meget specifikt efter en hvalp efter en bestemt tæve og ikke bare købe det første og bedste sted. Ville jeg have lyst til at begynde et bevidst avlsarbejde med disse hunde ? Nej det tror jeg ikke....

 

( undskyld det lange og kringlet skrevet svar, men jeg sidder på nattearbejde lige nu og skal holde mig vågen )