God eller dårlige oplevelse for Mollie? Langt.

[Inkognito]

Lidt baggrund om Mollie:

Tæve født skæv i kroppen og behandlet hårdt med kvælerkæde og alfarulninger de første år af hendes liv, da hun holdte andre hunde fra livet ved at jage dem væk med gøen og snappen.

Har levet i et hus med to andre tæver, hvoraf den ene i godt 1½ år psykisk underkuede hende uden at vi lagde mærke til det og Mollie og Rosie havde jævnlige slåskampe (rigtige kampe - ikke bare skinangreb og jagen væk). Det endte med et overfald af Mollie fra Rosie's side, der gjorde, at Rosie blev aflivet og Mollie blomstrede helt op og blev en hvalp igen.

Hun har været trænet meget med i omgangen med andre hunde og har været desensibiliteret med andre hunde i snor, hvilket havde en rigtig god effekt på hende, men det var inden livet med Rosie blev svært og hun har reageret kraftigt på hunde, der spiller op siden.

Mollie går ikke uden snor og går kun ture i snor med gode venner; bla. en Springerhanhund på samme alder som hende selv - denne er fuldt accepteret, da han er hendes "spormakker".

Mollie bliver sluppet løs på egen matrikel eller på områder, hvor vi har godt udsyn - hendes indkald har virket 110% perfekt og ja, jeg skriver i datid efter vores oplevelse igår.

 

Oplevelsen igår:

Jeg var gået ned til mine forældre med begge hunde og de fik lov at nulre rundt i haven, mens vi sad og snakkede (udendørs og hundene under opsyn).

Mine forældre har en lang indkørsel på godt 75 meter, der går direkte ned til en vej.

Vi plejer ikke at sidde, hvor vi sad igår, da der er frit udsyn til vejen derfra og der er ingen hegn eller hæk.

Vi sad alle på en bænk incl. tøserne og ud af min øjenkrog ser jeg pludselig først en og så to Sibirian Husky's gå forbi nede på vejen (dette er hunde Mollie har mødt på vores almindelige gåture i skoven og hvor hun som hovedregel ignorere dem) og så reagerer Mollie, da den ene tager to skridt op af indkørsel.

Det eneste jeg når at se, er en brun kugle, der sprinter ned af indkørsel højt gøende, hvorefter jeg naturligvis sætter efter hende højtråbende samtidigt med at en 3. Husky kommer gående forbi sammen med ejeren.

Huskyerne er ejet af en meget kompetent ejer, der bruger dem til løb (hedder det det? konkurrencekørsel) og de bor primært udendørs hos hende=de har et godt sammenhold og er meget præcise i deres sprog.

 

Da jeg når halvvejs ned af indkørsel efter Mollie med Jessie efter mig, siger ejeren stille og roligt: "Slap af - der sker ikke noget" og jeg stopper fuldstændig op ved den udtalelse.

 

Ejeren står stille og roligt med sin Husky forneden af indkørsel og Huskyen står stille og roligt afslappet og ser på Mollie komme stormende imod den (jeg nåede ikke at se kønnet).

Da Mollie er ca. 3 meter fra Huskyen (ejeren har nået at sige sin bemærkning), brummer den (det var ikke en knurren) og den læner sig en anelse frem på fronten, hvorefter Molsen stopper øjeblikkeligt op og begynder at slikke sig om mundvigerne og vende hovedet til siden......

 

Der går måske 5-10 sekunder, før jeg får taget mig sammen og jeg kalder på Mollie, der nu vælger at komme med det samme.

 

Jeg havde mest af alt lyst til at tage Mollie og ryste hende som et uartigt barn, men jeg får rost hende og hun tager villigt godbidder, mens Huskyerne med ejeren og hendes børn går videre og virker ikke synderligt præget af oplevelsen, men er alligevel lidt stresset og har lidt svært ved at falde til ro.

 

Nu sidder jeg så og tænker på, om det var en god eller dårlig oplevelse for Mollie - de fleste i familien mener, at det var en god oplevelse for hende og det hælder jeg også mest til, da hun jo oplevede en stærk hund, der kun ved sit kropssprog fik Mollie bremset - Mollie har generelt meget respekt for psykisk stærke hunde; f.eks. kan hun være sammen med Jessie's mor uden problemer.

 

Jeg hælder mest til, at Mollie slapper af i selskab med stærke hunde, der kun behøver deres kropssprog, hvor hun bliver usikker blandt hunde, der er mere afslappede/vimre/hvalpede i deres kropssprog og deraf mere udfarende.

Jeg har også oplevet hende være rigtig god sammen med meget usikre hunde, der var bange for hende, men det var også før problemerne med Rosie startede.

 

Og nej, hun får selvfølgelig ikke lov til at være løs i deres indkørsel mere.

 

Og jeg aner ikke hvad Mollie ville have gjort ved Huskyen - umiddelbart har hun altid bare haft det jo bare i munden, men efter hendes liv med Rosie ved jeg ikke hvordan hun vil reagerer.

 

Jessie var jo også med hele vejen, men holdte sig i baggrunden og gik først frem mod Husky'en (for at hilse), da Molsen var gået væk og netop det faktum, at Mollie ikke reagerede på Jessie bagefter siger mig, at Mollie ikke tog det som et nederlag eller en dårlig oplevelse.

Mollie plejer at være strid til at lade det gå udover Jessie, hvis hun får ad vide, at der er ting hun ikke må eller hvis hun er meget stresset.

 

Hvad siger I? Var en god eller dårlig oplevelse for Mollie at blive stoppet af Husky'en på en så pæn måde?

[Amocca]

Jeg vil absolut mene, at det er en god oplevelse. Hun for frem - klar til kamp - men fik at vide at der ikke var "noget at komme efter"... så hun kunne trække sig med relativ værdighed i behold...

[cs-dumle]

Jeg vil mene det var en god oplevelse. Der skete jo ikke noget og det var ikke en aggressiv hund hun oplevede, bare en selvsikker hund der fortalte hende at den var klar til at forsvare sig selv hvis det skulle være, men den gav hende jo det klare valg at trække sig. Godt at opleve for en hund der måske ikke har været vant til at kunne vælge den mulighed :blink:

 

En af Dumles bedste venner gennem tiden var en husky blanding. Han gik på hvalpehold og unghundehold med denne. Den havde et meget tydeligt sprog og var ikke til at misforstå. Da de nåede unghundealderen var der to rottweilerhanner der altid spillede op til andre hunde på holdet. I en alder af 9mdr formåede huskyblandingen at stoppe dem med et enkelt blik og en "visdom" så man skulle tro den var 9år. Dumle forgudede huskyblandingen og jeg tror at han fandt meget stor tryghed i det tydelige sprog.

[PinPoynter]

Jeg kan slet ikke se hvordan set kunne have været en dårlig oplevelse?

[Inkognito]

Jeg kan slet ikke se hvordan set kunne have været en dårlig oplevelse?

 

Om der var en risiko for, at Mollie kunne få det kodet forkert inde i sit lille problemfyldte hoved og at hun ville se det som om hun kunne opføre sig på den måde overfor alle=måske bruge det som mobning?

 

Jeg frygter ikke, at hun skulle få trauma over det (som hunde, der bliver overfaldet), men at hun på en eller anden måde kunne få det vendt til, at det er i orden at storme frem mod andre hunde på den måde - inden problemerne med Rosie har hun altid gået meget langt for at undgå andre hunde og det er første gang jeg har oplevet hende på den måde med at spurte mod en anden hund.

 

Ej, det lyder forkert, når jeg forsøger at forklare det..... Kursus i at få mine tanker ned på papir ønskes.

[Lonny]

Jeg vil også mene at det har været en rigtig god oplevelse for Mollie.

 

Hun oplevede at der ikke var nogen trussel i at der gik nogen forbi indkørslen, hun oplevede, at selvom hun pustede sig op, så blev hun bare afvist og det på en ovenud høflig måde.

 

Jeg ville elske hvis Luna fik sådan en oplevelse, jeg tror at det ville tage noget af hendes usikkerhed, idet at hun ville opleve at blive afvist på en høflig måde, og at man ikke døde af at den anden hund brummede af en, så derfor var der ingen grund til hverken at dø af skræk (hvilket Luna gør), eller til at hidse sig op

[JeanetteH]

Ja jeg ville også mene, det var en god oplevelse for Mollie:-D