Min hund har fået en hjerneblødning

[Gæst Zeida]

Vores dejlige gamle gravbasse Max på snart 17 år fik en hjerneblødning og vi var sikre på at nu var hans tid kommet til at sige farvel.

 

Han kunne ikke gå lige, han kunne kun gå sidelæns til venstre, det er det mest uhyggelige og skræmmende jeg nogensinde har set. Da vi ville undersøge ham gav han tegn til at han ville ud, hvad han selvfølgelig kom. Jeg har aldrig set noget lignende, han gik kun i ring, satte sig ned og tissede (er for gammel til at lette ben) og fortsatte så at gå i ring.

 

Da vi var hos dyrelægen, det var selvfølgelig en vikar , var Max heldigvis i bedring, han gik ikke i ring mere og kunne gå nogenlunde lige ud, men ellers en glad gammel hund, men dyrlægen vikaren syntes åbenbart at da Max er en gammel hund, ja så skulle han aflives for som hun sagde, der er ikke noget at gøre for gamle hunde og han er jo snart 17 år Tror nok lige at min mand blev gal der for som han fortalte vikaren på en meget pæn måde, at vores anden gravbasse blev 18,5 år, jeg kunne intet sige jeg tænkte mere på hvordan jeg nemmeste kunne komme over på den anden side af bordet til hende og gøre noget ved hende, som hun ønskede for vores dejlige gravbasse.

 

Vi har stadig vores gravbasse som vi nyder hvert sec af, vi er jo ikke dumme og vi ved jo godt, at han er så gammel, og at hver sec er en ekstra bonus for os.

 

Der er nu gået 2 dage siden han fik hjerneblødningen og han spiser og drikker som han skal og han lunter og nusser med de 3 andre hunde vi har. Han er kommet pænt over det uden mén heldigvis, tror nok det er os som er mest mærket efter denne forskrækkelse. Hvis Max havde lidt og ligget som en grøntsag, havde vi selvfølgelig ikke tøvet et sec med at give ham fred, men når han er glad og spiser og drikker og er social med vores andre hunde, så afliver vi altså ikke vores hund bare fordi at han er gammel. Vi håber at vi kan have ham noget tid endnu og rigtig forkæle ham i den sidste tid, for vi ved jo godt at hvert sec er en bonus.

 

Er der andre der har prøvet at deres hund har fået en hjerneblødning? og kan man forvente at der kommer flere?

[Gæst Ninjamor]

Vores dejlige gamle gravbasse Max på snart 17 år fik en hjerneblødning og vi var sikre på at nu var hans tid kommet til at sige farvel.

 

Han kunne ikke gå lige, han kunne kun gå sidelæns til venstre, det er det mest uhyggelige og skræmmende jeg nogensinde har set. Da vi ville undersøge ham gav han tegn til at han ville ud, hvad han selvfølgelig kom. Jeg har aldrig set noget lignende, han gik kun i ring, satte sig ned og tissede (er for gammel til at lette ben) og fortsatte så at gå i ring.

 

Da vi var hos dyrelægen, det var selvfølgelig en vikar , var Max heldigvis i bedring, han gik ikke i ring mere og kunne gå nogenlunde lige ud, men ellers en glad gammel hund, men dyrlægen vikaren syntes åbenbart at da Max er en gammel hund, ja så skulle han aflives for som hun sagde, der er ikke noget at gøre for gamle hunde og han er jo snart 17 år Tror nok lige at min mand blev gal der for som han fortalte vikaren på en meget pæn måde, at vores anden gravbasse blev 18,5 år, jeg kunne intet sige jeg tænkte mere på hvordan jeg nemmeste kunne komme over på den anden side af bordet til hende og gøre noget ved hende, som hun ønskede for vores dejlige gravbasse.

 

Vi har stadig vores gravbasse som vi nyder hvert sec af, vi er jo ikke dumme og vi ved jo godt, at han er så gammel, og at hver sec er en ekstra bonus for os.

 

Der er nu gået 2 dage siden han fik hjerneblødningen og han spiser og drikker som han skal og han lunter og nusser med de 3 andre hunde vi har. Han er kommet pænt over det uden mén heldigvis, tror nok det er os som er mest mærket efter denne forskrækkelse. Hvis Max havde lidt og ligget som en grøntsag, havde vi selvfølgelig ikke tøvet et sec med at give ham fred, men når han er glad og spiser og drikker og er social med vores andre hunde, så afliver vi altså ikke vores hund bare fordi at han er gammel. Vi håber at vi kan have ham noget tid endnu og rigtig forkæle ham i den sidste tid, for vi ved jo godt at hvert sec er en bonus.

 

Er der andre der har prøvet at deres hund har fået en hjerneblødning? og kan man forvente at der kommer flere?

 

Min lab opførte sig på nøjagtigt samme måde og blev også hurtigt meget bedre.

 

Dyrlægen var et kvaj og afviste hjerneblødning. Rasmus kunne efterfølgende ikke vende bagpoterne korrekt, så han skrabede oversiden. Dyrlægen sagde det var helt almindeligt hos gamle hunde og der var intet at gøre da det handlede om centralnervesystemet.

 

Dagen efter tog jeg til en hundekiropraktor som med en enkelt justering fik Rasmus' CNS til at fungere igen.

 

Jeg fik anbefalet god olie til ham for at sikre at nerveenderne i hjernen ikke manglede fedtstof og informationerne fra hjernen dermed ikke når ud til målene, og dette fik han dagligt. Jeg brugte Udos Choice til ham.

 

Mht. flere hjerneblødninger fik Rasmus ikke (synligt) flere og han blev yderligere to år ældre.

 

God bedring med jeres basse

[Gryn]

Håber han får et par gode år mere.

Har heldigvis ikke oplevet hjerneblødning hos nogle af vores hunde ( den en blev knap 18 år)

[Gæst Zeida]

Max's poter vender korrekt og der er intet at se på synlige mén, han går normalt, selvfølgelig langsomt men som han plejer og virker glad.

 

Han har lige været ude i haven og gik i ring 3 gange, hvor han stoppede og fortsatte ligeud, heldigvis, og halen logre.

 

Jeg vil da bestemt prøve at give ham den olie, jeg forventer godt nok ikke at han bliver 2 år ældre, men 1 måned længere gerne længere tid. Hvor kan man købe den henne?

[Gæst Zeida]

Håber han får et par gode år mere.

Har heldigvis ikke oplevet hjerneblødning hos nogle af vores hunde ( den en blev knap 18 år)

 

Tak

 

Vores anden gravbasse hun blev 18,5 år, det var hendes ben der svigtede til sidst, hun kunne ikke gå, hendes små ben de svigtede, de lå ud til alle 4 sider, så her var vi slet ikke i tvivl om at hun skulle have fred. Det er værre med en hjerneblødning, og man føler, at man spilder dyrelægens tid, som allerede står med sprøjten klar, når siger han snart er 17 år gammel, så man føler sig meget alene

 

Man håber jo altid, at når deres tid er der, at de sover stille og roligt ind, men det sker desværre sjældent.

[Birgitta]

:ae:

Nej... Det har jeg aldrig oplevet...

Men der var en tråd her på HF sidste år:

http://www.hunde-forum.dk/sygdomme/7048-hjerneblodning-hos-hunde.html

 

---Som du selv er inde på, så ER det jo et spørgsmål om tid før din lille hund må videre herfra...

 

Men hans symptomer kan enten skyldes en blodprop eller en blødning i hjernen. Desværre er behandlingen af de to ting lige modsat.

Ved en hjerneblødning kan man undersøge, om hundens blod er dårligt til at størkne, og hvis det er tilfældet, så kan man give k-vitamin.

Ved en blodprop kan man give stoffer der opløser blodpropper.

 

---Men for at finde ud af hvad din hund fejler, så er man nødt til at undersøge hans blod. Det koster jo en del, for blodet skal nok sendes til et laboratorium. Og hvis det ER en blodprop, så kan det være for sent at gøre noget, når der er gået flere dage... Vævet i hjernen kan have taget varig skade.

Hvis det ER en hjerneblødning, så kan man give ham K-vitamin, der forøger blodets evne til at størkne... Måske får han så ikke flere blødninger. K-vitamin kan man købe som piller uden recept.

 

Men jeg ved ikke rigtig...

Hvis DU syntes, at det var en skræmmende oplevelse at se din hund miste kontrol over gang og bevægelser, så kan man jo spekulere på, hvordan oplevelsen var for Max? Du var hos ham denne gang, da han blev syg...

Hvad hvis han oplever næste anfald når han er helt alene?

 

Måske ville det være mere kærligt at lade ham sove ind ved hjælp af en indsprøjtning...

Dyrlægen kunne jo komme hjem til jer, så Max kunne sove ind på sin yndlingsplet..

Sådan har det været for mine sidste to hunde. Og det er også hvad jeg ønsker for min Silke, når hendes tid kommer:cry:..

 

Q10 skulle kunne virke på blodpropper, men det er ikke videnskabeligt bevist.

Udos Choice er det nok ligesådan med.

F.eks. kan du få det her:

 

Udos Choice Ultimate oil Blend. Køb Udo's choice olie her - 500 ml.

 

Hvis du ikke har tid og lyst til at vente på netsalg, så prøv at spørge i Matas..

[Gæst Zeida]

Læste den anden tråd

 

Hvis Max hylede og skrev og viste tegn på, at han led af nogen art, så ville vi ringe efter dyrlægen med det samme, så hun (ikke vikaren) kunne give ham fred i sine egne omgivelser, men så længe Max har det fint så får han lov til at være her. Han spiser og drikker, hygger med de 3 andre hunde som før hans hjerneblødning, han har bestemt ikke mistet sin livsgnist, han er en sej lille en, heldigvis.

 

Men man frygter selvfølgelig, at der skulle komme en hjerneblødning til.

 

Max er ikke alene, jeg kan heldigvis arbejde hjemmefra og holder øje med ham hele tiden og nyder hvert sec med ham.

 

Og han gør stadig af fasanen

[Gæst Ninjamor]

Max's poter vender korrekt og der er intet at se på synlige mén, han går normalt, selvfølgelig langsomt men som han plejer og virker glad.

 

Han har lige været ude i haven og gik i ring 3 gange, hvor han stoppede og fortsatte ligeud, heldigvis, og halen logre.

 

Jeg vil da bestemt prøve at give ham den olie, jeg forventer godt nok ikke at han bliver 2 år ældre, men 1 måned længere gerne længere tid. Hvor kan man købe den henne?

 

Matas og husk at opvebare den på køl

[Gæst Zeida]

En lille opdate på Max

 

Max har det fint nu, han er fuldstændigt ovenpå igen, så der er glæde i vores lille hjem. Tror at det er os hundeforældre der nu skal i behandling for dårlige nerver ovenpå denne skrækkelige tur.

 

Han får en ½ Hertemagnyl morgen og aften og det har virkelig hjulpet.

[Birgitta]

En lille opdate på Max

 

Max har det fint nu, han er fuldstændigt ovenpå igen, så der er glæde i vores lille hjem. Tror at det er os hundeforældre der nu skal i behandling for dårlige nerver ovenpå denne skrækkelige tur.

 

Han får en ½ Hertemagnyl morgen og aften og det har virkelig hjulpet.

 

 

Hvor det er dejligt at høre...

Så var det nok en blodprop, han havde, når han får det bedre af hjertemagnyl.

En blødning bliver værre af magnyl..

 

Men når bare det hjælper, så er det jo ligemeget om det var en blodprop eller en hjerneblødning..

 

Og det er jo utroligt, at han er blevet HELT frisk igen..

Ja, hundesygeforsikringen burde dække psykologhjælp osse... Til hundens ejere.. :lol:

[tantemaier]

Det var rigtig dejligt at høre :klap:

[Gæst Zeida]

Så er tiden kommet til at vi skal sige farvel til Max-mand

 

Jeg er så glad for at efter Max' anfald at vi fik 5 dejlige måneder ekstra med ham.

 

Siden i går er det kun gået ned af bakke med ham og det går stærkt. Det meste af tiden ved han ikke hvor han er og han går ind i vægge, døre mv, men har også stadig sine gode øjeblikke og hygger med de andre hunde.

 

Så hele dagen i dag skal gå med at overforkæle ham, nusses ekstra ekstra meget, han skal have sin livret rostbeef for derefter at blive forkælet igen indtil imorgen kl 12:00 hvor vi siger det sidste svære farvel til ham og takke for de dejlige 17,5 år vi havde ham. Efter så mange år skylder vi ham at han kommer værdigt herfra igen.

[JeanetteH]

Så er tiden kommet til at vi skal sige farvel til Max-mand

 

Jeg er så glad for at efter Max' anfald at vi fik 5 dejlige måneder ekstra med ham.

 

Siden i går er det kun gået ned af bakke med ham og det går stærkt. Det meste af tiden ved han ikke hvor han er og han går ind i vægge, døre mv, men har også stadig sine gode øjeblikke og hygger med de andre hunde.

 

Så hele dagen i dag skal gå med at overforkæle ham, nusses ekstra ekstra meget, han skal have sin livret rostbeef for derefter at blive forkælet igen indtil imorgen kl 12:00 hvor vi siger det sidste svære farvel til ham og takke for de dejlige 17,5 år vi havde ham. Efter så mange år skylder vi ham at han kommer værdigt herfra igen.

 

Det gør mig ondt:cry:

 

Mange tanker herfra.

[a9]

:ae: :ae:

[Birgitta]

:ae:Hverken I eller Max kan ønske det bedre.

Vi VED jo i vores hoveder, at vores hunde ikke kan leve evigt. Men vi tror i vores hjerter, at lige netop VORES hund bliver verdens ældste...

 

Og i vores hjerter LEVER de evigt.

 

Jeg kan slet, slet ikke lade være med at minde jer om Regnbuebroen:

Petloss.com - Regnbuebroen

 

---Et fjollet eventyr, siger nogen. Men vi bestemmer selv hvad vi vil tro på. Der er så mange forskellige trosretninger i verden, så der er nok ikke kun én, der er "Den rette".

Min tro er, at hvad vi selv tror på, vil på mirakuløs vis blive sandheden når vi dør...

Mange af os vælger at tro, at vi møder vores venner igen:hjerte:.

[Gæst Obelix]

Årh det gør mig ondt at høre at tiden nu er inde for Max :ae:.

 

Med en alder på 17,5 år har han også gjort det flot.

[Gæst bøvle]

nå nej altså jeg føler med jer og max, han har haft et godt langt liv, men det er ikke til at bære, når tiden er inde til; et farvel...jeg ved jeg ville være knust når vi kommer dertil med vores...trøstr knus til jer alle herfra:ae:

[Gæst Zeida]

Vi trøster os også med at han har haft et godt langt liv og er alligevel taknemmelige over at vi kan hjælpe ham det sidste stykke og få nået at sige farvel til ham og forkæle ham til det sidste. Selvom vi har 3 andre hunde endnu så vil der blive et stort tomrum efter ham og de andre 3 skal ind i nye rytmer når Max ikke er der mere.

 

Vi gruer også for hans søn Anders som er 16 år om han kan klare savnet efter sin far. Og Bella mussen som elsker at være babysitter og putte med ham, så det bliver en hård tid vi går i møde.

 

Tak alle sammen for jeres trøstende ord.

 

Vores dejlige Max-mand med sine 2 afdøde lejekammerater for 2 år siden.

[Birgitta]

Hvor ser han frisk og glad ud på det billede:lun:... Og med sving på halen..

Det er SÅDAN han gerne vil huskes.

 

Han vil blive vel modtaget af sine gamle hundevenner når han tager herfra. Bed ham om at hilse dem når han møder dem igen.

Det har jeg altid selv gjort, når jeg har sagt farvel til en hund.

 

Jeres andre hunde skal NOK klare sig. Døden er mere naturlig for dem end den er for os mennesker. Og de har jo også oplevet afskeden med Suzi og Crillo, ikke? Det er så trist, men hundene finder nye roller i familien. Og det kan der også være noget godt i.

DU er jo ikke mere afhængig af en syg hund, som du konstant må være bekymret for. Så nu hvor det er forår, kan I gå ture, der passer til resten af flokken.

Det værste for hundene er hvis I mennesker går og er ulykkelige.

 

--Hvordan gør I rent praktisk? Kommer dyrlægen hjem til jer? Eller har I de andre hunde med til dyrlægen, så de selv kan opleve hvorfor Max ikke kommer hjem mere? Den gang jeg havde to hunde og måtte af med den ene, tænkte jeg ikke så meget over hundenes sjæleliv og hvad de kunne forstå.. Så dengang for næsten 30 år siden, kom den ene bare af sted til dyrlægen og den anden levede fint med at være alene..

I dag ville jeg måske nok gøre det anderledes.

[Gæst bøvle]

har nu tårer ned af kinderne, jeg bliver ikke til at være i mærheden af den dag bailey (den ælste her på 11 år) han skal afsted, men jeg har nu aldrig tænkt på, at den anden hund skulle med ud og sige farvel, troede ikke den forstod det, eller har aldrig hørt om det, og er det godt, nu når man selv er så ked af det lige når han sover ind?

[Gryn]

:ae:

Det er altid svært at sige farvel til en god ven.

[Birgitta]

I dag ville jeg nok foretrække, at dyrlægen kom hjem og gjorde det nødvendige, mens den anden hund var et andet sted. Hvis en pårørende kunne gå med den anden hund imens, så ville det måske være ideelt.

Derefter tror jeg at det kunne være en hjælp for den overlevende hund at se vennen og sige farvel. Helst ville jeg nok, at dyrlægen forlod huset så længe, så vi kunne sige farvel sammen i fred og ro. Og så hunden ikke forbinder dyrlægen med den, der gjorde det.. Så kunne dyrlægen senere komme tilbage og hente den afdøde..

 

Men jeg skal nok aldrig igen have mere end én hund. Og jeg ved ikke, om jeg kunne gennemføre det i praksis.

Jeg tror bare, at det KAN være bedre for de andre hunde at se deres døde ven.

Så bruger de ikke energi på at lede efter, og vente på vennen..

Sorgen over at miste er der jo alligevel..

 

Men hunde er forskellige. Og alle hunde er jo ikke lige afhængige af hinanden. Ejeren kender bedst sine hunde. Og ved hvad der bedst. Og hvad der muligt.

[tantemaier]

Det er jeg ked af at høre. Jeg føler med jer. Det er ikke rart at sige farvel til sin dejlige hund. Det må virkelig være dejligt at kunne nusse og hygge om ham til det sidste. Rigtig mange :ae: til jer.

[Gryn]

I dag ville jeg nok foretrække, at dyrlægen kom hjem og gjorde det nødvendige, mens den anden hund var et andet sted. Hvis en pårørende kunne gå med den anden hund imens, så ville det måske være ideelt.

Derefter tror jeg at det kunne være en hjælp for den overlevende hund at se vennen og sige farvel. Helst ville jeg nok, at dyrlægen forlod huset så længe, så vi kunne sige farvel sammen i fred og ro. Og så hunden ikke forbinder dyrlægen med den, der gjorde det.. Så kunne dyrlægen senere komme tilbage og hente den afdøde..

 

Men jeg skal nok aldrig igen have mere end én hund. Og jeg ved ikke, om jeg kunne gennemføre det i praksis.

Jeg tror bare, at det KAN være bedre for de andre hunde at se deres døde ven.

Så bruger de ikke energi på at lede efter, og vente på vennen..

Sorgen over at miste er der jo alligevel..

 

Men hunde er forskellige. Og alle hunde er jo ikke lige afhængige af hinanden. Ejeren kender bedst sine hunde. Og ved hvad der bedst. Og hvad der muligt.

 

Vi kørte selv til dyrlægen med Speedy, en lang tur da vi ville til en der kunne give os al den tid vi behøvede. Groa var med, hun sad hos Jan og da Speedy holdt op med at trække vejret blev Groa helt stille.

 

Giver dig ret i at det er godt at andre hunde ser den døde, det er vores egen erfaring.

[Gæst Zeida]

Så har Max fået fred. Vi er så glade for at vi havde disse 2 dage til at sige ordentlig farvel til ham, selvom det har kostet mange tårer, men det er jo trods alt hunden og ikke vores følelser vi skulle tænke på.

 

I går fik han rostbeef hvad han elskede og ellers blev han rigtigt forkælet og nusset indtil han blev trætte af os.

 

Jeg har gået hele morgnen og nusset med ham og givet ham godbidder nogle gange kunne han huske mig og andre gange ikke. Det er hårdt når ens hund ikke ved hvem man er.

 

Jeg har fået takket ham for alle de gode år og bedt om at hilse sin kone deroppe i hunde himlen.

 

Vi valgte at tage til dyrelægen som Max er/var glad for. Vi fik at vide, at det var den rigtige beslutning vi havde taget og fik at vide at Max havde haft et godt liv hos os for ellers var han ikke blevet så gammel. Dyrelægen kunne se at Max var blevet senil hvad vi også havde gættet, da han for det meste ikke kunne genkende os til sidst.

 

 

Max fik en sprøjte med bedøvelse hvor dyrelægen så gav os tid til at være alene med ham og sige farvel, lidt efter kom han igen og spurgte om vi klar, da Max havde lagt sig ned og var begyndt at sove, så fik han den sidste sprøjte og han var væk. Det var så fredfuldt og en god måde at sige farvel på. Og jeg ved nu at vi har givet ham en stor gave ved at hjælpe ham på vej. Jeg ved at han har det godt nu.

 

Vi valgte at de andre hunde ikke skulle være med dels pga at Max ikke kunne genkende nogle af os og pga vi før har haft en uhyggelige oplevelse med at de andre skulle se den afdøde hund. Da Suzi døde, vores labrador, hun fik et hjertestop ude i haven, da blev Crillo, dalmatiner, så ulykkelig, at han beskyttede Suzi mod alt og alle, så ingen kunne komme i nærheden af hende, han lå hen over hende og prøvede at fjerne hende. Der gik 4 timer inden at vi kunne få ham væk da han var blevet tørstig og sulten efter disse timer først der kunne vi fjerne hende. Vi havde haft ringet til dyrelæger og sprugt om råd men de kunne ikke hjælpe og bad os ringe til en skovfoged som fortalte os, at crillo opførte sig normalt, da han prøvede at beskytte Suzi men hvis det fortsatte måtte han komme og skyde ham, heldigvis fik vi ham ind og væk fra Suzi. Men skal de til almideligt check hos dyrelægen er de altid 2 for at holde i pote.

 

Jeg takker for jeres trøstende ord