Hop til indhold

prednisolon


Gæst Søs
 Share

Recommended Posts

Er der nogen af Jer der har eller har haft hund med for lang blød gane og som er blevet opereret ?? Og har I noget kendskab til prednisolon og dens bivirkninger ??

Link til indlæg
Del på andre sites

Er der nogen af Jer der har eller har haft hund med for lang blød gane og som er blevet opereret ?? Og har I noget kendskab til prednisolon og dens bivirkninger ??

 

Jeg har gået på hvalpehold med en, hvis hund blev opereret. Det gik godt og operationen hjalp hunden.

 

Mht. Prednisolon, så kender jeg kun virkningen på mennesker (er sygeplejerskestuderende), men der er desværre rigtig mange og rimelig alvorlige bivirkninger ved Prednisolon.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har jo læst alt om prednisolon på nettet og spurgt lægen, så jeg ved godt at det er noget lort at bruge. Vi alligevel høre om nogen havde brugt det på deres hund og hvordan det gik. Jeg har haft og har familiemedlemmer på prednisolon , så jeg ved hvad det gør mod kroppen. :(

Coco har snorket og gryntet rigtig meget i det sidste 1½ år og vi har prøvet diverse alternative behandlinger uden resultat. Hun er blevet undersøgt af Odder dyreklinik og Højbjerg dyrehospital, som mente at problemet var at hun har skæv næseryg, og det kan man ikke gøre noget ved. Til sidst blev det så slemt at det virkelig var en belastning for hund og absolut også os. Hun snorkede hele tiden og så højt at vi måtte skrue op for radio og tv og det er ret belastende at høre på. Når der kom gæster måtte vi flytte hende i andet rum , og det kan ikke være meningen. Hundene er skødehunde og altid vant til at være hos os hvor vi er, og de betyder alt for mig ,så det var så svært.. Hun kan jo ikke sove i nærheden af mennesker , så får man ikke lukket et øje , og hundene har altid sovet ved os, så jeg har været enormt ked af det. Dertil begyndte hun at sige fra når vi skulle ud og gå , hun vil bare ikke med og når jeg pressede/bar hende ud , sætter hun bare røven i og vil ingenting. Vi har prøvet med godbidder og alt muligt, men intet virkede. Det kunne vi ikke leve med , så til sidst fik vi hende indlagt på Århus Dyrehospital ( 22/9-2010) hvor hun blev Ct scannet og grundigt undersøgt, hun har skæv næseryg, men det var ikke problemet sagde de ?? men den bløde gane var for lang og hendes ene mandel var meget hævet. Så hun blev opereret med det samme . Skåret et stykke af den bløde gane og fjernet mandelen. Det gik godt og hun kom hjem med smertestillende og prednisolon.

Efter 2 dage kunne vi mærke tydelig forandring , hun snorkede næsten ikke , og var lidt nemmere at få ud, men kun meget korte ture. Det var bare så dejligt, så hundene kom op og putte ved os igen. :-D da pillerne var spist , op til weekenden, gik det galt :confused: hun begyndte at snorke igen og ville ingenting . Mandag kom hun så til Århus igen og under narcose en gang til , og hele svælget og ganen var meget hævet på grund af stingene (mente de) så vi startede en ny kur med prednisolon. I går var er ingen forandring , og hun var begyndt at lave pivelyde når hun trak vejret ind , og det og lød som hun havde astma, så vi kom til vores dyrlæge i Odder igen. Lungerne lyder til at være ok men hun er så hævet i svælget og der er muligvis kommet betændels i , men hun har ikke feber. Så nu er hun også på pensilin. Hun vil ikke gå tur, så snart jeg henter selen sætter hun sig ned eller går i modsat retning , hvor hun før kom springende. Hun snorker mere end nogensinde og ser så trist ud :cry:Sidder bare og kikker ud i luften og sover meget. jeg er flyttet ind på gæsteværelset med hende , for jeg nænner ikke hun skal ligge alene. Men hun virker jo heller ikke dødsyg ? Desværre kan hun ikke tale, så vi ved ikke hvordan hun har det. Et er sikkert hun er ikke den glade springende hund på 3 år som hun har været. Hun er overvægtig i forvejen og havde tabt 300 gram, men nu er alt kommet på igen. Hun er konstant sulten og tørstig af medicinen, og de tager også på at den, s¨å det er noget værre møg.

Det er slet ikke samme hund. jeg er så dybt ulykkelig og ved ikke hvad jeg skal stille op. Desværre så har de også fundet en hævelse over den bløde gane og det kan man ikke gøre noget ved, undtagen at give hende prednisolon og nok resten af livet for at holde det nede, og det kan jeg bare ikke byde hende:megaked: . Lige nu har jeg valgt at fortsætte med prednisolon og pencillin til pencillinkuren er færdig ,og så håbe at det har hjulpet på det hele. Det er så synd for min elskede pige :megaked:

Undskyld den lange smøre .

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg havde for år tilbage en cavalier, der fik bevægelsesproblemer og så fik konstateret spondylose, der jo gør ondt. Hun kom på prednisolon og fik bivirkninger af for høj dosis. Bivirkninger var foruden stor sult,tørst også meget hjertebanken og uro, farede op for mindste lyd, og kunne ikke slappe af.

Så blev hun sat ned i dosis og fik den dosis i flere år uden store gener.Blev trappet ud som 8 årig pga hjertesygdom og andet medicin og hun levede fint til hun var over 14 år.

Jeg kender da hunde der har fået en tålelig dosis i flere år uden at have taget skade.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg bliver nok upopulær nu..

 

Men synes du det er fair at blive ved? Hun vil ikke ud og gå, hun er slet ikke glad mere. Der er ikke noget, at gøre ved det hun fejler.

 

I mine øjne er der to valg.. Hårde begge to..

 

A) Hun får prednisolon og hendes liv bliver forkortet men godt

 

B) at hun får fred nu.

 

Jeg kan som udenforstående godt sige, hvad jeg ville gøre. Men det er kun jer, der kan tage beslutningen.

 

Men :ae::ae::ae:til jer, det er en værre møgsituation:cry:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har haft to hunde, der var på prednisolon en overgang. Den første, en ældre tæve fik det pga. wobblers, gik amok i vandskålen, og kunne ikke holde sig. Det gik over, da stoffet var ude af hendes system.

 

Den anden, en ung han, fik det i forbindelse med behandling af hjerteorm, og han havde ikke en eneste bivirkning.

 

Det var det kortsigtede. På længere sigt siger min dyrlæge at det har en livsforkortende virkning, men jeg ved ærligt talt ikke hvorfor.

Link til indlæg
Del på andre sites

Min gamle dreng :lun::lun: fik prednisolon (medrol vet - pga allergi - intet andet virkede) fra han var 2½ til han døde få dage før han blev 12 år :megaked: Altså 9 år levede han uden de store bivirkninger med den dosis han fik. I forhold til livslængde døde flere af hans jævnaldrende racefæller før ham. 12 år er ok for en schæfer er min personlige erfaring - omend han gerne måtte have levet maaaaaaaange år endnu.

 

Min dyrlæge sagde dengang (jeg var meget ked af at skulle gå den vej), at hans erfaring var, at hunde tåler behandlingen meget bedre end mennesker.

 

Zigo blev mere sulten (fra aldrig at spise op til ALTID at spise op) og drak også lidt mere. Han fik taget diverse prøver gennem årene til det årlige sundhedstjek for at tjekke hvordan han tålte medicinen, og alt så ok ud (blod- og urinprøver viste fine værdier for det der blev tjekket).

 

Han fik i gennemsnit 8 mg hveranden dag (typisk lidt mere) - men i perioder hvor allergien var slem øges dosis for at blive droslet ned til nævnte dosis igen, når dette var muligt.

Redigeret af Sammy
en lille regnefejl... ;o)
Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kender intet til hendes sygdom, men jeg har haft en hund, der fik Prednisolon.

 

Rosie blev erklæret allergiker i oktober 2006 og reagerede ikke rigtig på behandlingen, så hun fik korte kure af Prednisolon (en dag på 25 mg., to dage på 12,5 mg. og en dag på 5 mg.).

 

I 2007 blev hun sat på en daglig dosis af Prednisolon på 5-12,5 gr. Prednisolon og hun var på daglig brug i godt 1½ år.

 

Hun fik væskeansamlinger i kroppen, tog meget på, var konstant sulten og drak meget samtidigt med at hun ikke var særligt aktiv.

 

De fysiske bivirkninger kunne "vi" eller rettere jeg leve med, men hun begyndte at ændre sin psyke og det var psyken, der gjorde at hun blev trappet ud.

 

Rosie blev aggressiv overfor min anden tæve i husholdningen og den var stensikker, at hver gang hun efter udtrapningen kom på en kort kur, så havde vi slåskampe.

 

Rosie blev aflivet den 20/11-09 kun 4 år gammel efter hun, på en Prednisolon-kur, angreb Mollie meget voldsomt.

 

Da vi startede allergibehandlingen af hende, lovede vi os selv, at hun ALDRIG skulle leve på Prednisolon fast eller på en anden medicinering fast, men vores grænser blev flyttet, da vi ikke havde lyst til at træffe den kedelige beslutning.

 

Nogle dyrlæger med megen erfaring i Prednisolon til hunde mener, at bivirkningerne som mennesker oplever kan overføres direkte til hundene - herunder også den psykiske forandring.

 

Der er forsket i brug af Prednisolon på daglig basis til hunde på KVL og det er en trist forskning - hver anden eller tredie hund, der ender på daglig brug af Prednisolon er aflivet inden 2 år; enten på grund af de fysiske bivirkninger (smadret lever og des lige), sygdommen, der forsøges behandlet eller på grund af de psykiske forandringer.

 

Efter min erfaring med Rosie er jeg blevet hysterisk - ingen har mine hunde får Prednisolon eller lign. produkter, medmindre de har en så kraftig akut allergisk reaktion, at der er risiko for deres overlevelse.

 

Da vi levede i slåskampehelvede, lagde vi ikke to og to sammen, men vi førte dagbog og kunne bagefter deraf udlede, at Rosie var på Prednisolon alle gange, når hende og Mollie røg i totterne på hinanden.

Når Rosie ikke var på Prednisolon havde hun mere overskud til Mollies sære sind og der skete ikke noget mellem dem; heller ikke selvom hendes allergi var udbrud uden, at den var behandlingskrævende med Prednisolon.

 

Rosie passede ind i statestikken over Prednisolon-hunde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Rosie passede ind i statestikken over Prednisolon-hunde.

 

Hvilken statistik?

 

Forstå mig ret - jeg syns det er noget skidt og vil for alt i verden gerne undgå at putte medicin i min hund. Men i mit tilfælde fik jeg lov at få mange gode år med min dejlige bamse - og han havde heldigvis ikke de bivirkninger du beskriver stakkels Rosie havde xxx og var en harmonisk glad dreng.

 

Hans humør var til gengæld godt udfordret da allergien var allerværst. Hans lunte var kortere og han virkede nogen gange bange. Husker en episode hvor han hoppede op i sofaen (hvor han ikke måtte være og aldrig var) og gemte sig bag min ryg. Sådanne episoder havde han 3 af - men det var inden han fik medrol.

 

To bekendtes hunde har også været på medrol. Deres bivirkninger var temmelig øget sult til den ene og den anden både øget sult og temmelig meget øget tørst. Første hund blev aflivet ret ung, da ejeren vurderede at kløen var for slem i forhold til livskvalitet. Den anden døde 11 år gammel (fik medrol de sidste par år).

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvilken statistik?

 

Forstå mig ret - jeg syns det er noget skidt og vilO for alt i verden gerne undgå at putte medicin i min hund. Men i mit tilfælde fik jeg lov at få mange gode år med min dejlige bamse - og han havde heldigvis ikke de bivirkninger du beskriver stakkels Rosie havde xxx og var en harmonisk glad dreng.

 

Hans humør var til gengæld godt udfordret da allergien var allerværst. Hans lunte var kortere og han virkede nogen gange bange. Husker en episode hvor han hoppede op i sofaen (hvor han ikke måtte være og aldrig var) og gemte sig bag min ryg. Sådanne episoder havde han 3 af - men det var inden han fik medrol.

 

To bekendtes hunde har også været på medrol. Deres bivirkninger var temmelig øget sult til den ene og den anden både øget sult og temmelig meget øget tørst. Første hund blev aflivet ret ung, da ejeren vurderede at kløen var for slem i forhold til livskvalitet. Den anden døde 11 år gammel (fik medrol de sidste par år).

Den statestik som blev til paa grundlag af KVL's forskning.

 

Jeg har aldrig set undersoegelsen - jeg har kun fået fortalt resultatet=jeg aner ikke hvilken gruppe af hunde og problemer der var med.

 

Jeg tror der er stor forskel paa hvordan det enkelte individ reagere på de forskellige medikamenter - jeg kan f.eks. ikke tåle ibuprofen uden at blive rigtig dårlig men morfinmidler kan jeg spise som slik.

 

Jeg ved godt nogle hunde kan tåle prednisolon uden problemer, men jeg er blevet hysterisk og vil ikke give det og rosies bivirkninger er ikke ukendte for prednisolonhunde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Øv en historie.

Vi havde en engelsk bulldog med blød gane/ svælg. Han gryntede og snorkede og fik ofte vandet i den gale hals når han drak. Så da han var 9 måneder var det operation eller aflivning. Vi valgte operationen som han desværre døde af pga. efterfølgende lungeødem. Inden da fik han prednisolon ad flere omgange og det hjalp ham. Det tager hævelsen og virker på rigtig meget som du ved.

Du må se tiden lidt an, klart hun ikke er sig selv ovenpå den omgang, det ville vi heller ikke være. Men vi mennesker har et ansvar overfor vores dyr og en mulighed for at skåne dem for et uværdigt liv. Jeg ville ikke være bekymret over at lade hende leve på prednisolon, det er jo dosisafhængigt hvor slemme bivirkningerne bliver. Og du ved selv når nok er nok.

De bedste ønsker herfra

Link til indlæg
Del på andre sites

Den statestik som blev til paa grundlag af KVL's forskning.

 

Ok den kender jeg ikke til. Vil prøve at google om jeg kan finde den/være så heldig den findes på nettet.

 

Jeg tror der er stor forskel paa hvordan det enkelte individ reagere på de forskellige medikamenter

 

Helt enig - og derudover selvf. også hvilken dosis der gives over hvor lang tid. Min dyrlæge nævnte også i forbindelse med Zigo, at det var vigtigt at han så vidt muligt fik hveranden dag, og ikke hver dag (så kroppen selv ville vedblive med at producere). Ved ikke om det gælder i alle henseender eller om det var case-specifikt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ok den kender jeg ikke til. Vil prøve at google om jeg kan finde den/være så heldig den findes på nettet.

 

 

 

Helt enig - og derudover selvf. også hvilken dosis der gives over hvor lang tid. Min dyrlæge nævnte også i forbindelse med Zigo, at det var vigtigt at han så vidt muligt fik hveranden dag, og ikke hver dag (så kroppen selv ville vedblive med at producere). Ved ikke om det gælder i alle henseender eller om det var case-specifikt.

 

Jeg kan desværre ikke hjælpe med navnet paa rapporten, men mon en dyrlaege der har fulgt med i forskningen ved det? Det er en af landets foerende allergidyrlaeger, der fortalte mig om den under rosies behandling hos ham.

 

Jeg "forventer" forresten ogsaa at folk selvfølgelig diskutere en evt. behandling med deres egen dyrlaege fremfor at forlade sig med erfaringer fra andre på et debatforum. Jeg vender altid folks erfaringer med min dyrlaege - det skaber tit nogle gode diskussioner med ens dyrlaege og jeg har da oplevet at min dyrlæge er blevet så interesseret at hun har undersoegt sagen naermere (jeg er meget glad for min dyrlaege).

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg bliver nok upopulær nu..

 

Men synes du det er fair at blive ved? Hun vil ikke ud og gå, hun er slet ikke glad mere. Der er ikke noget, at gøre ved det hun fejler.

 

I mine øjne er der to valg.. Hårde begge to..

 

A) Hun får prednisolon og hendes liv bliver forkortet men godt

 

B) at hun får fred nu.

 

Jeg kan som udenforstående godt sige, hvad jeg ville gøre. Men det er kun jer, der kan tage beslutningen.

 

Men :ae::ae::ae:til jer, det er en værre møgsituation:cry:

 

Du har ret og vi har tænkt over det og snakket om det, men der er bare så svært for man håber hele tiden at det bliver bedre. Har været samme tur igennem med vores kat som blev aflivet i sept. Han havde leukemi og jeg fortryder i dag at jeg ikke stoppede hans lidelser noget før. :megaked:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan desværre ikke hjælpe med navnet paa rapporten, men mon en dyrlaege der har fulgt med i forskningen ved det? Det er en af landets foerende allergidyrlaeger, der fortalte mig om den under rosies behandling hos ham.

 

Jeg "forventer" forresten ogsaa at folk selvfølgelig diskutere en evt. behandling med deres egen dyrlaege fremfor at forlade sig med erfaringer fra andre på et debatforum. Jeg vender altid folks erfaringer med min dyrlaege - det skaber tit nogle gode diskussioner med ens dyrlaege og jeg har da oplevet at min dyrlæge er blevet så interesseret at hun har undersoegt sagen naermere (jeg er meget glad for min dyrlaege).

 

Jeg har selvfølgelig drøfte det med vores egen dyrlæge samt århus Dyrehospital. jeg fik at vide at det muligvis ville være bivirkninger og at det også vil forkorte hendes liv. Men jeg ville alligevel høre om nogen herinde havde erfaringer med det og hvordan det gik. Lige nu ser det ud til at det åbenbart ikke virker mere, hun får ikke ret stor dosis , da hun er en lille hund. Jeg kan ikke se nogen grund til at fortsætte med det, hvis det alligevel ikke hjælper hende . Prednisolon nedsætter immumforsvaret , derfor var jeg bange for lungebetændelse , og det er hårdt for de indre organer.

Har snakket med en dame i dag som havde en hund på prednisolon og hans nyrer kunne ikke klare det så han døde ret hurtigt inde i behandlingen. :-(

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu skal jeg lige komme med lidt fagviden om Prednisolon godt nok ift. mennesker, men jeg kan se at det er de samme bivirkninger, som bliver nævnt og da prednisolon er et hormon, forventer jeg at det fungerer rimeligt på samme måde ved hunde.

 

Som sagt er Prednisolon et hormon= Cortisol. Nærmere sagt et Længerevarende stresshormon. Det er det hormon, som tager over efter at ens krop har produceret adrenalin, dvs at hvis man er stresset i længere tid, er det cortisol, der holder kroppen kørende.

Når man får Prednisol, giver man simpelthen kroppen en kronisk stress, så den holder sig oppe på dette.

Vi mennesker, eller hunde for den sags skyld, kan jo ikke holde til at være kronisk stressede, da der kommer mange alvorlige bivirkninger ud af det.

 

Der er en verden til forskel på, at få en prednisolon-kur og få det resten af livet. Både mennesker og dyr kan sagtens holde til at have en fysisk stressreaktion i kortere tid. Det kan endda have en rigtig god virkning, og derfor er man ikke så nervøs for at give Prednisolonkure, da det gavner mere end det skader.

 

Prednisolon virker antiinflammatorisk. Og det er denne virkning, som man hovedsagligt går efter. men Prednisolon virker også på mange andre måder.

 

Når det handler om at bevare kroppen i en kronisk stresstilstand resten af livet, så kommer det alvorlige bivirkninger:

Nedsat immunforsvar -og samtidig slører Prednisolon tegnene på infektion selvom man har en, væskeophobninger i kroppen, forandringer i fedtvævet, forandringer i sultfølelsen, forandring i adfærd, forandring i huden.

 

En alvorlig bivirkning er også, at kroppen bliver tolerant over for det og derfor kan der blive behov for at øge dosis. Derudover stopper binyrebarken (Der hvor cortisol bliver produceret i kroppen) med at producere hormonet naturligt, hvis man får det tilført udefra i længere tid. Hvis dette når at ske, kan man ALDRIG stoppe med medicinen igen.

-->Det er nok derfor at Sammy's hund ikke måtte få det hver dag, men kun hveranden.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Så det er den kroniske stressreaktion, der forkorter levetiden.

 

Men det kan være at din hund har det rigtigt godt på Prednisolon og så ville jeg ikke tøve med at lade hunde få det. Jeg ville bare have i mente, at når bivirkningerne overskygger virkningen, så er det ikke et god liv længere.

Det er bare min mening.

 

Men det er et hårdt valg, som du må tage. Lige meget hvad du vælger. Jeg føler virkelig med dig. :ae: Og frygter for den dag, hvor det er mig, der bliver dommer over min hunds liv. Men håber også at der går mange år inden dette.

Link til indlæg
Del på andre sites

Så det er den kroniske stressreaktion, der forkorter levetiden.

 

Men det kan være at din hund har det rigtigt godt på Prednisolon og så ville jeg ikke tøve med at lade hunde få det. Jeg ville bare have i mente, at når bivirkningerne overskygger virkningen, så er det ikke et god liv længere.

Det er bare min mening.

 

Men det er et hårdt valg, som du må tage. Lige meget hvad du vælger. Jeg føler virkelig med dig. :ae: Og frygter for den dag, hvor det er mig, der bliver dommer over min hunds liv. Men håber også at der går mange år inden dette.

 

Problemet er jo at den ikke har det godt med det, den er sløv , gider ikke gå eller lege , sover for det meste , hun er konstant tørstig og sulten og har taget på. Dertil hjælper det åbenbart ikke på hævelserne i svælget , for hun snorker og grynter som før operationen til trods for at hun også har været på pencillin siden i onsdags. Vi kan ikke rigtig se nogen bedring endnu ?? Hun er på nedtrapning igen med prednisolon men det har heller ikke ændret på noget, det er det som er så frustrerende.

Prednisolon er jo ikke helbredende men skulle holde hævelserne nede og det gør de så åbenbart heller ikke . Nu ser vi hvordan det går weekenden over og så vil jeg kontakte dyrlægen igen på mandag.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har selvfølgelig drøfte det med vores egen dyrlæge samt århus Dyrehospital. jeg fik at vide at det muligvis ville være bivirkninger og at det også vil forkorte hendes liv. Men jeg ville alligevel høre om nogen herinde havde erfaringer med det og hvordan det gik. Lige nu ser det ud til at det åbenbart ikke virker mere, hun får ikke ret stor dosis , da hun er en lille hund. Jeg kan ikke se nogen grund til at fortsætte med det, hvis det alligevel ikke hjælper hende . Prednisolon nedsætter immumforsvaret , derfor var jeg bange for lungebetændelse , og det er hårdt for de indre organer.

Har snakket med en dame i dag som havde en hund på prednisolon og hans nyrer kunne ikke klare det så han døde ret hurtigt inde i behandlingen. :-(

 

Jeg regnede også med, at du havde konsulteret en dyrlæge.

 

Nogle dyrlæger har bare en tendens til at se Prednisolon som en vidunderkur mod alt uden at informere om de strenge bivirkninger.

 

Prednisolon er meget hårdt for immunforsvaret - Rosie kunne ikke bekæmpe noget som helst og der var næsten altid noget galt med hende.

 

Når nu jeg ser tilbage og med bagklogskabens ulidelige klare lys, så skulle Rosie nok have været aflivet før, men vores grænser blev ved at rykke sig.

Dyrlægen vi gik hos var dog hudløst ærlig og da vi nåede starten af 2009, hvor hendes anfald af allergien faktisk var faldet i antal, men til gengæld var hårdere for hende, var hans udmelding klar: Vi skulle virkelig overveje hvor længe vi ville fortsætte, når hun fik det så mentalt dårligt under anfaldene, for han kunne hjælpe hende fysisk med at bekæmpe anfaldene, men han kunne ikke hjælpe med det mentale.

De sidste 3 uger inden hun angreb Mollie var hendes helbred virkelig på nedadgående og hun blev urenlig - vi havde rent faktisk besluttet, at hun skulle til dyrlægen om mandagen til et overalltjek af alt, hvor hun så angreb Mollie om torsdag, så hun nåede aldrig at få det tjek.

 

Det er en rigtig øv-situation at stå i for jer og jeg håber naturligvis på det bedste for jer alle.

Link til indlæg
Del på andre sites

Coco har nu ikke fået prednisolon i en uge. Valgte at stoppe da det ikke virker. Vi blev tilbudt en ny undersøgelse i Århus , da de ikke kan forstå at hun ikke fik det bedre efter operationen. Så i onsdags var hun i narkose igen og blev undersøgt på ny , det så godt ud hvor hun er opereret , men de valgte at fjerne de to luftposer som de har i halsen , da det måske kunne hjælpe lidt. Nu er hun på pencillin og der vil gå 1-2 uger før vi ser resultatet. Efter dette kan de ikke hjælpe hende mere , så vi krydser fingre og tæer.:pray: Hun virker lidt mere frisk, men vil ikke gå tur og hun snorker meget stadigvæk. Stakkels Coco har været så meget igennem , men nu ved jeg vi har prøvet alt . Vi elsker vores lille pige. :hjerte:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...