Kræft - erfarringer????

[Gæst Sif]

Hej.

 

Er der nogen derude som har erfaring omkring en tæve med kræft i mælkekirtlerne?

 

Trænger virkelig til at høre fra en der kan fortælle lidt om det sidste forløb:confused: af sygdommen.

 

Min hund (shetlands sheepdog/japansk spids) fik for ca 1 år siden konstateret en lille bitte knude på den ene brystvorte. Det var ikke alvorligt, da den var lille. Selve knuden er ikke vokset synderligt, men synes der var kommet nogle små afstikkere i huden, stadigvæk små.... men....

 

Var så til dyrlæge i forgårs, da jeg ville have det undersøgt, og så få hende vaccineret. Dyrlægen mente at det nu var så fremskredet at det var i de dybe lymfekirtler og det var et spørgsmål om tid inden hun ville tabe sig voldsomt og siden begynde at hoste, da det vil gå i lungerne. Han sagde at hun endnu så godt ud, pelsen var fin og hun virkede frisk, så vi skulle bare nyde den sidste tid. Den sidste tid var i flg. ham (han taler heldigvis lige ud af posen) kun mellem 4 og 6 mdr. Puha så snart....

 

Har i erfaringer omkring forløbet. Går det virkeligt så hurtigt? Hun ser jo fuldstændig frisk og rask ud... Hun har ikke ondt sagde dyrlægen for det skal hun ikke have for min skyld.

 

Det bliver sku hårdt at skulle sige farvel til jordens dejligte hund.

[Siri]

Hej.

 

Er der nogen derude som har erfaring omkring en tæve med kræft i mælkekirtlerne?

 

Trænger virkelig til at høre fra en der kan fortælle lidt om det sidste forløb:confused: af sygdommen.

 

Min hund (shetlands sheepdog/japansk spids) fik for ca 1 år siden konstateret en lille bitte knude på den ene brystvorte. Det var ikke alvorligt, da den var lille. Selve knuden er ikke vokset synderligt, men synes der var kommet nogle små afstikkere i huden, stadigvæk små.... men....

 

Var så til dyrlæge i forgårs, da jeg ville have det undersøgt, og så få hende vaccineret. Dyrlægen mente at det nu var så fremskredet at det var i de dybe lymfekirtler og det var et spørgsmål om tid inden hun ville tabe sig voldsomt og siden begynde at hoste, da det vil gå i lungerne. Han sagde at hun endnu så godt ud, pelsen var fin og hun virkede frisk, så vi skulle bare nyde den sidste tid. Den sidste tid var i flg. ham (han taler heldigvis lige ud af posen) kun mellem 4 og 6 mdr. Puha så snart....

 

Har i erfaringer omkring forløbet. Går det virkeligt så hurtigt? Hun ser jo fuldstændig frisk og rask ud... Hun har ikke ondt sagde dyrlægen for det skal hun ikke have for min skyld.

 

Det bliver sku hårdt at skulle sige farvel til jordens dejligte hund.

 

Jeg har en plejehund nu, der har fået fjernet kræft i mælkekirtlerne og hun lever i bedste velgående nu. Men jeg ved jo ikke om det er for sent at operere jeres hund.

Ellers er det vel kun at vente og være klar til at træffe den hårde beslutning, når tiden kommer. Det må være skrækkelig hårdt at vente på!

[Gæst Frigga]

Jeg har "desværre" ikke erfaring med kræft hos hunde, men ved andre dyr. Det jeg bagefter fortrød var at jeg ikke havde søgt hjælp andet steds, men bare accepterede, at der ikke var noget at gøre.

 

Jeg ved f.eks i dag at Gudrun Frantsen behandler kræftlidelser: Dyrlæge Gudrun Frantsen - Holistisk behandling

 

Og at Odense Dyrehospital faktisk også lige har specialiseret sig i kræftsygdomme og har købt en masse udstyr ind til det.

 

Så det var måske værd at snakke med nogle dyrlæger, der har specialiseret sig i kræft?

[BlackGSD]

Jeg har desværre ingen solstrålehistorie omkring emnet... Har selv mistet en schæfertæve pga. kræft

 

Hun fik konstateret mælkekirtelsvulster, og fik disse samt mælkekirtlerne opereret væk. Hun blev åbnet 30 cm. og hun var fyldt med svulster De blev fjernet, og efter 9 uger skulle hun steriliseres (hun blev det ikke samtidig med den anden operation, da vi blev enige med dyrlægen om, at det ville være et for stort indgreb på en gang...).

 

Hun kom ovenpå igen, men der gik desværre ikke længe, så kunne vi mærke et par svulster igen Denne gang var de dog anderledes i formen...

 

Hun blev opereret igen, og det viste sig, at svulsterne var ondartede

 

Et par mdr. efter begyndte hun at hoste, vi var straks bekymrede for om det var kennelhoste. Men da hun ikke havde andre symptomer valgte dyrlægen at røgntenfotografere hende...

Det viste sig, at hun havde lungerne fyldt af svulster Og det gik kun en vej

 

Vi havde en sidste mdr. sammen, hvor vi fik sagt farvel, og hvor hun stadig havde det godt. Dog begyndte hun den sidste uge, at få en anderledes og mere besværet vejrtrækning

 

Så jeg vil råde dig til, at bruge tiden sammen med hende kvalitativt - og forberede dig til at sige farvel. Det kan lige pludselig gå meget stærkt... Jeg var i hvert fald glad for, at jeg faktisk fik mulighed for at sige ordenligt farvel, og ikke trak det i langdrag, og vente til, at hun virkelig ikke kunne mere...

 

Og så har jeg personligt besluttet, at skal jeg have tæver igen, så bliver de steriliseret, medmindre de skal bruges til avl Og jeg er ret ligeglad hvad andre mener om dette, og mener det er etisk forkert, og at det er noget pjat! Jeg har mistet en fantastisk dejlig hund pga. noget som kunne være undgået hvis hun var blevet steriliseret tidligere - og det vil jeg ikke opleve igen... Jeg har efterhånden også mistet hunde nok!

 

 

Mange tanker og :ae: til jer. Føler virkelig med dig - og ved hvor hårdt det er at stå i situationen :ae:

[BlackGSD]

Og mht. kemo, så har jeg mødt en som fik sin hund behandlet med kemo - og hun var helt overbevist om at det havde været det rigtige - og at hun ville have gjort det igen... Jeg synes dog ikke det kan anbefales...

 

Og det skal da også nævnes, at hendes hund altså kun fik 14 dage mere efter kemo´en. Og jeg tror ikke på, at hunde ikke får de samme gener som mennesker, der er i kemo...

[Siri]

Og mht. kemo, så har jeg mødt en som fik sin hund behandlet med kemo - og hun var helt overbevist om at det havde været det rigtige - og at hun ville have gjort det igen... Jeg synes dog ikke det kan anbefales...

 

Og det skal da også nævnes, at hendes hund altså kun fik 14 dage mere efter kemo´en. Og jeg tror ikke på, at hunde ikke får de samme gener som mennesker, der er i kemo...

 

Åh nej en skrækkelig historie!! Jeg bliver helt bekymret for om Lilys kræft kommer tilbage en dag.

Hvor lang tid gik der, før hun fik nye svulster og var de tydelige at mærke?

[BlackGSD]

Åh nej en skrækkelig historie!! Jeg bliver helt bekymret for om Lilys kræft kommer tilbage en dag.

Hvor lang tid gik der, før hun fik nye svulster og var de tydelige at mærke?

 

Hun blev opereret for mælkekirtelsvulster første gang i Dec 2004., steriliseret i Feb. 2005, opereret anden gang for svulster i Nov. 2005, og aflivet i Juni 2006 Så det var både et forholdsvist kort og forholdsvist langt forløb på 1½ år

[Dinah]

Og mht. kemo, så har jeg mødt en som fik sin hund behandlet med kemo - og hun var helt overbevist om at det havde været det rigtige - og at hun ville have gjort det igen... Jeg synes dog ikke det kan anbefales...

 

Og det skal da også nævnes, at hendes hund altså kun fik 14 dage mere efter kemo´en. Og jeg tror ikke på, at hunde ikke får de samme gener som mennesker, der er i kemo...

 

det tror jeg altså heller. Nu ved jeg ikke, om det medicinmæssigt er det samme til dyr og mennesker.:hmm:

Om ikke andet er det jo kradse sager, så mon ikke der er de samme bivirkninger. Folk i kemo reagerer jo også forskelligt på medicinen. Både min mor og jeg er i kemo PT og jeg har reageret noget mere end hende Fx reagerer min rygmarv mere på det, hvilket gir småbødninger og jævnlig næseblod. På hunde/dyr er reaktionen vel også forskellig.

Hvorlangt jeg selv ville gå, hvis Rosita skulle få kræft, vil tiden vise. Her tæller alder og prognoser vel:vedikke:

 

Synes bestemt I skulle få det bedste ud af de sidste mdr, mens hun har det godt. En masse oplevelser, så I har følelsen af, at hun levede til det sidste. Mine forældres gamle sheltie 12 år, levede efter min mening for længe og jeg husker tilbage på en langtrukken tid for hende:megaked:

[Siri]

Hun blev opereret for mælkekirtelsvulster første gang i Dec 2004., steriliseret i Feb. 2005, opereret anden gang for svulster i Nov. 2005, og aflivet i Juni 2006 Så det var både et forholdsvist kort og forholdsvist langt forløb på 1½ år

 

Puha, hvor må det have været hårdt!! Nu får jeg helt lyst til at beholde Lily til hendes dages ende, så hun i det mindste ikke skal skifte hjem igen!

 

Jeg har også fået min egen tæve steriliseret og er super glad for det. Det beroliger mig, at vide, at jeg har gjort mit bedste for at forebygge.

[Gæst mk101]

Min barndomshund døde af kræft. Husker ikke hvornår vi opdagede de første knuder i mælkekirtlerne. Måske da hun var omkring de 7? Fik hende aldrig opereret, og ved ikke om kræften endte med at sprede sig meget eller sad lokalt.

 

Hun kollapsede et par måneder efter hun var fyldt 13, hvor hun vel fik noget der lignede et slagtilfælde. Boede ikke hjemme på det tidspunkt, så er ikke helt sikker på historien. Ved blot min mor fortalte, at hun over sommeren var blevet mere "lad", og havde haft et par gange, hvor hun var blevet lidt fraværende. Den dag hun blev aflivet, var hun dog faldet om i hvad der lignede et anfald, og min mor - der ikke ejer bil - måtte lægge hunden i en trækvogn og køre den lange tur til dyrlægen.

 

En venindes hund fik konstateret brystkræft i en alder af 7-8 år. Det startede ud som ganske små knuder, og da hunden var ca. 11 var de så store, at man næsten kunne have dem i to hænder. Deres dyrlæge - så vel som andre jeg har hørt fra - fraråder at man åbner og fjerner. Hunden blev aflivet da hun var 13. Tror ikke hun nåede at skrænte synderligt, men det havde alligevel været tid et stykke tid. Veninden havde bare rigtigt svært ved det, og det blev hendes kæreste der en dag tog styringen og bestilte tid hos dyrlægen. Hvilket hun var glad for, og godt vidste det var tid til - men som havde været for svært for hende at gøre.

[Gæst Sif]

Tusind tak for de sva jeg har fået indtil nu- Vil gerne høre fra flere der har miste, om hvor lang tid der går fra de ser friske ud og til det går rigtig ned af bakken.

 

Min sheltie blanding er godt nok 10 år, men havde da regnet med at have hende nogle år endnu. Dyrlægen mener at det sidder så dybt i lymfeknuderne i lysken at det er meningsløst at åbne hende, det vil formentlig kun forkorte hendes sidste tid. Så det skal hun ikke udsættes for.

 

Hun er mors lille nusse hund, og ikke speciel tryg ved andre, så hun bliver bare ved mig til hun ikke kan mere, eller begynder at få ondt. Hun var lidt øm i lysken når dyrlægen trykkede direkte på "fortykningen". Han mente at det var de lymfekirtler der sidder rigtig dybt der var angrebet, og idet hun var lidt øm, var det noget ondt der rigtig var gang i nu.

 

Så øv øv øv. Jeg krydser fingre sor så god en tid som mulig.

[Bagge]

Min families golden retriever blev opereret kort efter de opdagede det, men efter ca 8 uger blev hun aflivet da det alligevel havde spredt sig

Så tror desværre det kan gå rimelig hurtigt.

:ae:

[Gæst Sif]

Hej Bagge

 

Var hunden rimelig frisk da hun blev opereret? Det fylder rigtig meget at hun er så frisk, og alligevel så syg...

 

Jeg vil så gerne gøre det bedste for hende, så den sidste tid bliver så god som mulig.

 

Jeg har afvist at hun skal opereres, pga alder og spredening, og hun skal heller ikke igennem kemo, det tror jeg ikke på hjælper nu.

[Bagge]

Ja, hun var faktisk ret frisk, hun var også gammel og efterfølgende har mine forældre været virkelig skuffede over dyrlægen der rådede til operation på så gammel en hund (De kunne jo selv have sagt fra, men det er nogen gange svært i situationen).

 

Efter operationen gik det så ret hurtigt ned ad bakke, og derfor valgte de hurtigt en aflivning så hun ikke skulle lide.

 

Jeg tror helt sikkert det er det rette ikke at operere, så kan din hund nyde sin sidste tid :ae: