teenagehund - er vi bare heldige?

[skipper-odense]

Jeg tror helt klart i har ret i det med ejerens forventninger!

 

Skipper er først og fremmest en familiehund. Vi træner, men det er for sjov og for at aktivere ham, ikke fordi vi skal nå et mål.

Vi har heller ikke en forventning om en super lydig hund så derfor synes vi mest det er sjovt når han laver sine små numre, så længe han forstår et nej selvfølgelig

 

Jeg tror måske også jeg havde haft en forventning om det der med at prøve os af som Buddha og Lonny er inde på :hmm:og det synes jeg bestemt heller ikke vi mærker noget til her. Vi kan godt være nødt til at gentage et nej, men så accepterer han det også uden større problemer.

[Rams]

Jeg tror at man kan ende med at få en slem teenager hund, men ikke som et must, tror lidt det måske er MENNESKERNES frustrationer over at det ikke er perfekt, der gør at det virker slemt. Ved ikke helt om det giver mening, men npr jeg tænker tilbage, er det jo egentlig...... småting det meste

 

Tjae.. Tror lidt, at det er det, der spiller ind hos os. Jeg har kun fået ros tidligere, for den gode kontakt Dexter og jeg har/havde. Men lige for tiden er han bare blevet en ballademager, der prøver mig af engang imellem. Så jeg tror også at min oplevelse af Dexters unghundenykker er farvet af min frustration over, at Dexter plejer at være så dygtig, men slet ikke er det for tiden..

[skipper-odense]

Tjae.. Tror lidt, at det er det, der spiller ind hos os. Jeg har kun fået ros tidligere, for den gode kontakt Dexter og jeg har/havde. Men lige for tiden er han bare blevet en ballademager, der prøver mig af engang imellem. Så jeg tror også at min oplevelse af Dexters unghundenykker er farvet af min frustration over, at Dexter plejer at være så dygtig, men slet ikke er det for tiden..

 

jeg har en veninde hvis hund var super lydig meget tidligt og lige nu er hun voldsomt frustreret over at den er i teenagermode så jeg tror da bestemt det betyder noget. For det føles jo som om det går den forkerte vej

[Rams]

jeg har en veninde hvis hund var super lydig meget tidligt og lige nu er hun voldsomt frustreret over at den er i teenagermode så jeg tror da bestemt det betyder noget. For det føles jo som om det går den forkerte vej

 

Jep, sådan har jeg det jo lige for tiden. Så selvom jeg ved, at det vil vende igen, kan jeg også mærke at det gør fjerner en del af træningslysten fra min side af.

Så det er godt nok lidt øv.

[Jane]

Jep, sådan har jeg det jo lige for tiden. Så selvom jeg ved, at det vil vende igen, kan jeg også mærke at det gør fjerner en del af træningslysten fra min side af.

Så det er godt nok lidt øv.

 

Skru ned for ambitionerne så længe det står på og lav nogle aktiviteter som du ved er en succesoplevelse med din hund. Det gør perioden lettere at komme igennem.

[Rams]

Skru ned for ambitionerne så længe det står på og lav nogle aktiviteter som du ved er en succesoplevelse med din hund. Det gør perioden lettere at komme igennem.

 

Tror jeg er et godt råd. Vi træner heller ikke så meget for tiden, men går mere på opdagelse nye steder ex. hundeskoven og andre store skove. For der er han mere opmærksom på mig og nyder at opleve ting sammen med mig. Så her kan jeg sagtens få kontakt til ham og så er det meget mere hyggeligt at opleve nye steder, frem for bare at gå de samme steder, hvor han har mere overskud til at lave ballade.

[søster lagkage]

halfdan opfører sig som en engel

 

(ej, okay, han opfører sig rædsomt, er et distræt og totalt uimponeret snusemonster, er begyndt at gå fra mig for at følges med fremmede hjem, gør af os, når han keder sig, letter ben konstant, humper uskyldige underben, rækker tunge af mig når jeg siger nej (arh, næsten) osv.

 

men jeg tror, at jeg har det ret meget lige som skipper-odense. at jeg ikke har de helt store forventninger, og at jeg nok tager det stille og roligt, og synes at det er oksjovt, når han gakker ud. men jeg har selvfølgelig heller ikke noget jeg skal nå, rent opdragelsesmæssigt, og jeg opfatter ret meget min hund som a work in progress, og jeg er sikker på, at han ender ok, når han en gang blir helt færdigbagt ...)

[Tine1]

Mon ikke det er med teenagehunde, som med mennesker i puberteten - og de fleste andre udfordringer man møder i tilværelsen - at det er frygten der er det værste i sig selv...??

 

Da min ældste var 12 år og første gang kom hjem lugtende af død gnu, gik jeg fuldstændigt i panik... Kunne slet ikke overskue tanken om en uartig og provokerende teenager... Nu er han snart 18 år - og han har været provokerende og rigtig teenage-agtig, men slet ikke så jeg ikke har kunnet følge med..

 

Det er sgu sjældent så slemt, når man står med fødderne i det.

[søster lagkage]

tror du har ret tine, og så tror jeg, at alt det der med at prøve af/teste/provokere, meget er et spørgsmål om, hvordan man opfatter sin hunds adfærd mere generelt.

 

i "gamle dage" kunne hunden jo knap nok rokke med ørerne, før den prøvede at udfordre/bestemme/dominere osv. nu om stunder er vi jo opflaskede med et helt andet syn på hundeadfærd, og at hunden ikke tænker i hieraki og den slags. så når halfdan er "uartig", falder det mig egentlig slet ikke ind, at han gør det "imod" mig. det er mere som om ... at hans hormoner gør det imod ham selv

[Lonny]

tror du har ret tine, og så tror jeg, at alt det der med at prøve af/teste/provokere, meget er et spørgsmål om, hvordan man opfatter sin hunds adfærd mere generelt.

 

i "gamle dage" kunne hunden jo knap nok rokke med ørerne, før den prøvede at udfordre/bestemme/dominere osv. nu om stunder er vi jo opflaskede med et helt andet syn på hundeadfærd, og at hunden ikke tænker i hieraki og den slags. så når halfdan er "uartig", falder det mig egentlig slet ikke ind, at han gør det "imod" mig. det er mere som om ... at hans hormoner gør det imod ham selv

 

Sådan vælger jeg også at se på det, jeg forsøger stadig at gøre noget ved det, men jeg opfatter det ikke som Luna's måde at være uartig på, jeg tænker mere over hvordan jeg undgår at havne i samme situation igen indtil hun er klar til at kunne overskue den

[Gæst Stella]

I Teitur`s ( min hund hedder Teitur ) teenage tid var det nærmest kun mig der kunne holde ud at være sammen med ham.

 

En typisk dag

 

Bliver vækket tidligt om morgen med en omgang piven. Så i tøjet og ud med hunden. Den kan da godt lige gå lidt løs og snuse, tænker man. 3 sek senere, spejder man forgæves efter ham, og tænker, det var lige godt syv søren. Man kalder og kalder og tiden går. Endelig finder man ham og han løber lige hen og hopper op af ens tøj. Nå, men vel hjemme, skifter jeg bukser og nu hænger han sig i dem, og flår og rusker i dem, for nu skal der leges. Irreteret siger man NEJ. Han kan slet ikke stå stille, alt skal forgå med 110 i timen.

 

Så er han alene midt på dagen.

 

Så kommer jeg hjem og åbner døren og får en lykkelig hund hoppende op af mig. Kigger rundt i rummet og ser mit vasketøj ligge gennemtygget i hans kurv, og hovsa, stod der ikke blomster i vinduet da jeg tog hjemmefra ?? hmm.. man følger jord sporet og finder dem inde på stuegulvet.

 

Nå hunden skal jo ud at luftes. Han har så meget energi, så han skal da have lov at løbe løs, her ude på marken, der kan da umuligt ske noget. Hokus pokus, hunden er væk, på mystisk vis. Efter forgæves søgen, finder jeg min cykel frem og cykler kvarteret rundt, med en hundefløjte i munden. Efter en halv times intensiv søgen, finder jeg min hund ved en have. Inde i haven står en yndig tæve, og et par møgsure ejer.

 

Vel hjemme igen sætter jeg mig til at se fjernsyn, da en skinger tone forstyrre lyden. Hva er nu det. Jo det er såmænd min hanhund som nu har fået færten af løbske tæver og derfor står i vindus karmen og tuder som en ulv. Kun afbrudt at spisepauser og leg.

 

Efter en intens omgang tinitus, går vi vores aftentur. Hver hanhund vi møder skal knurres af og hver tæve vi møder skal hoppes på. I øvrigt trækker han helt vildt i snoren hele tiden, og alt kan kun gå for langsomt. Alle fremmed skal hoppes op af.

 

Derudovr sigr jeg NEJ og NED, og KOM HER, ca 75 gange på en dag.

 

 

Årh det var tider.

 

 

Han blev senere kastrateret da hans tuderi tog til, samt han begyndte at gå fra maden i op til en uge af gangen, når der var løbske tæver i nærheden.

[Rams]

Jeg sammenligner lidt Dexter med en overgearet teenagedreng indimellem..

 

Hvi han var en teenagedreng, ville han tage i gaden (re: Jomfru Ane Gade i Aalborg) torsdag, fredag og lørdag:slem::slem::slem:

[Lonny]

I Teitur`s ( min hund hedder Teitur ) teenage tid var det nærmest kun mig der kunne holde ud at være sammen med ham.

 

En typisk dag

 

Bliver vækket tidligt om morgen med en omgang piven. Så i tøjet og ud med hunden. Den kan da godt lige gå lidt løs og snuse, tænker man. 3 sek senere, spejder man forgæves efter ham, og tænker, det var lige godt syv søren. Man kalder og kalder og tiden går. Endelig finder man ham og han løber lige hen og hopper op af ens tøj. Nå, men vel hjemme, skifter jeg bukser og nu hænger han sig i dem, og flår og rusker i dem, for nu skal der leges. Irreteret siger man NEJ. Han kan slet ikke stå stille, alt skal forgå med 110 i timen.

 

Så er han alene midt på dagen.

 

Så kommer jeg hjem og åbner døren og får en lykkelig hund hoppende op af mig. Kigger rundt i rummet og ser mit vasketøj ligge gennemtygget i hans kurv, og hovsa, stod der ikke blomster i vinduet da jeg tog hjemmefra ?? hmm.. man følger jord sporet og finder dem inde på stuegulvet.

 

Nå hunden skal jo ud at luftes. Han har så meget energi, så han skal da have lov at løbe løs, her ude på marken, der kan da umuligt ske noget. Hokus pokus, hunden er væk, på mystisk vis. Efter forgæves søgen, finder jeg min cykel frem og cykler kvarteret rundt, med en hundefløjte i munden. Efter en halv times intensiv søgen, finder jeg min hund ved en have. Inde i haven står en yndig tæve, og et par møgsure ejer.

 

Vel hjemme igen sætter jeg mig til at se fjernsyn, da en skinger tone forstyrre lyden. Hva er nu det. Jo det er såmænd min hanhund som nu har fået færten af løbske tæver og derfor står i vindus karmen og tuder som en ulv. Kun afbrudt at spisepauser og leg.

 

Efter en intens omgang tinitus, går vi vores aftentur. Hver hanhund vi møder skal knurres af og hver tæve vi møder skal hoppes på. I øvrigt trækker han helt vildt i snoren hele tiden, og alt kan kun gå for langsomt. Alle fremmed skal hoppes op af.

 

Derudovr sigr jeg NEJ og NED, og KOM HER, ca 75 gange på en dag.

 

 

Årh det var tider.

 

 

Han blev senere kastrateret da hans tuderi tog til, samt han begyndte at gå fra maden i op til en uge af gangen, når der var løbske tæver i nærheden.

 

Nu har jeg det helt godt igen, sammenlignet med Teitur, så er Luna jo en lille engel :blink:

[Amocca]

Jeg ved ikke om I har været "heldige" eller ej Karla var absolut ikke slem i den fysiske kønsmodning... hun glemte "dæk" i et par uger og glemte sine manerer af og til - spurgte ikke om lov før hun drønede hen til en legekammerat og sådan... men derudover var hun ikke slem. Hun har hele tiden gerne villet arbejde og kunnet gå løs uden at tage på eventyr på egen pote...

 

Den psykiske kønsmodning var nooooget værre Mest fordi hun blev et pivedyr af rang, når noget ikke passede hende, og hun kunne ikke finde ro i situationer hvor hun normalt sagtens kunne have været rolig... Selvbeherskelse var en by i rusland hun aldrig havde hørt om

Hun ville dog stadig hjertens gerne arbejde (måske endda lidt for meget jvf. den manglende selvbeherskelse) og kunne også stadig gå uden snor uden at stikke af...