Hvor er jeg glad for, at jeg har holdt på mit (hundesprog ifm. hilsen hunde imellem)

[bernerazuro]

Jeg har altid været meget selektiv med, hvilke hunde jeg har ladet Møffe hilse på og hvem jeg nødigt har ladet ham komme i nærheden af, på baggrund af deres sprog.

 

Samtidig har jeg også altid været meget opmærksom på Møffes sprog ift. andre hunde. Jeg har altid været den type, der er meget "nanny" i nogens øjne, været inde over med godbidder og belønnet for det positive og afbrudt møder, hvor det ikke er så positivt.

 

Selvfølgelig har jeg fejlet nu og da uden det er gået galt. Men lige i dag er jeg altså blevet rigtig glad for, at jeg har holdt fast på mit!

 

Der kommer jævnligt en blandingshund i den park, vi går i. Jeg har fra dag ét syntes, at den havde et meget anspændt/ikke afslappet kropssprog og derfor forsøgt at komme uden om den og på det nærmeste flygtet fra den, når de er kommet ned i parken (som i, gået meget målrettet væk fra dem). Efter jeg et par gange er blevet overrasket af den og dens ejer, oplever jeg at den i line bliver forhindret i at hilse - hvilket tænder den helt af, den springer snerrende frem i linen mod Møffe, der er ved at hilse på en tredje hund Weird, ejeren sagde bare, at det var fordi den gerne ville hilse - jotak, jeg tror bare jeg forsøger endnu mere det bedste jeg kan, at holde mig væk!

 

For en måneds tid siden mødte jeg så en, der fortalte at hun IKKE skulle i nærheden af den med sin hund, for hun havde oplevet at den var gået til angreb på hendes hund, mens hendes legede med en tredje hund. Ok, den tredje hund pev under legen, måske det var det, der trickede den Men der er flere andre hundeejere til stede her og sørme om ikke også de kan fortælle om flere andre episoder med denne her hund Thank God, at jeg har holdt så fast på mit!

 

I dag støder vi så på en anden hund, som vi også altid har forsøgt at undgå, igen på grund af det der anspændte hundesprog (stå på tåspidserne, højt holdt hoved, høj hale osv./overdreven imponerestilling). Derudover en hund vi kender og så en hvalp. Møffe var i langline og de tre hunde kommer løbende over til os. Vi følges kortvarigt, fordi Møffe og hvalpen hygger sig lidt sammen. Møffe kommer så hen til den her hund, vi har forsøgt at undgå og jeg kan godt se, at der sker noget på Møffes kropssprog. Han er stivnet og står helt stille, hvilket er en tydelig markør på, at en anden hund knurrer af ham (har oplevet det flere gange på tættere hold). Og den anden hunds ejer er da også efter sin med det samme! Jeg kommer over og kan tydeligt høre hunden knurrer og får afledt Møffe, der lettet følger med mig (han har åbenbart tillid nok til mig ) og den anden hund afbryder konflikten og går sin vej. Herefter forlader vi selvsagt straks denne her hund!

 

Da vi går lidt længere væk og støder ind i nogle andre vi kender, hører jeg så pludselig det største spektakel! Den hund, vi kendte for det positive i forvejen er fandme blevet angrebet af den, vi har forsøgt at holde os fra! Den bliver taget op på armen af dens ejer og jeg kan se, at den anden bliver ved med at forsøge at kredse rundt, indtil ejeren omsider får den stoppet. Det tog heldigvis ikke særlig lang tid, selvom det jo altid føles som mere i situationen...!

 

Men guder, hvor er mine teser blevet bekræftet oven på de her hunde (og de er ikke helt de eneste, det er bare dem, jeg har kunnet følge). Man skal ikke bare lade to hunde klare tingene selv, når de går i sådanne konflikter, det skal afbrydes inden det eskalerer. Anspændte hunde vil vi altså fremover fortsat holde os fra, medmindre de tøer op meget meget hurtigt. Og generelt synes jeg at have erfaret, at det kun er hunde, der i én eller anden grad er usikre/ikke velafbalanceret, der hilser med imponerestilling.

 

Hvad har I af erfaringer på det her punkt?

[Mettemille]

Godt du holder på din ret til at være beskyttende, det synes jeg man har både ret/pligt til. Det kan jo så være lidt svært, når andre mener deres hund absolut skal hilse..

 

Min erfaring er efterhånden at alt der kommer gående med et stift blik, stiv kropsholdning etc. skal vi holde os fra. Jeg kan som regel se på Mille om hun har nogle "issues" med en eventuel hund, da hun så ikke vil vise venlige, dæmpende signaler (bøjer af på retningen, snuser i jorden osv).

 

Jeg holder mig fra hunde/ejere hvor jeg ved hunden irettesættes i at vise afstandssøgende signaler, eller behandles råt. Det er min erfaring at det føjer yderligere til en belastet situation, hvor den anden hund udover usikkerheden ift Mille, oplever en ejer, der ikke viser den rigtige vej ud af situationen. Meget potente hanhunde kan også bare være for meget, ligesom eksalterede unghunde der ikke har lært hvordan man gebærder sig.

 

Jeg er meget påpasselig med bestemte typer hunde/racer, da Mille er blevet overfaldet gentagne gange og er gået derfra dybt chokeret og jeg har måtte arbejde med det intensivt i måneder efterfølgende. Vi kan nu passere schæfere, hvis de forholder sig roligt og der er nogen afstand imellem os.

 

Men stort set alle vi har mødt har været mere eller mindre bimmelim (undskyld til jer der har schæfere der fungerer fint, jeg ved i er der, i bor bare ikke her åbenbart), så der går vi altså bare langt udenom dem uanset hvad. I dag er hun næsten stabil ved de fleste hundemøder, så længe de ikke sker pludseligt.

 

Jeg vurderer også ejerens håndtering af hunden allerede på afstand. En ejer der lader sin hund trække sig over mod os, mangler kontrol, råber osv. undgår jeg helt. Ja, jeg er meget selektiv, det synes jeg man kommer længst med

[bernerazuro]

Godt du holder på din ret til at være beskyttende, det synes jeg man har både ret/pligt til. Det kan jo så være lidt svært, når andre mener deres hund absolut skal hilse..

 

Min erfaring er efterhånden at alt der kommer gående med et stift blik, stiv kropsholdning etc. skal vi holde os fra. Jeg kan som regel se på Mille om hun har nogle "issues" med en eventuel hund, da hun så ikke vil vise venlige, dæmpende signaler (bøjer af på retningen, snuser i jorden osv).

 

Jeg holder mig fra hunde/ejere hvor jeg ved hunden irettesættes i at vise afstandssøgende signaler, eller behandles råt. Det er min erfaring at det føjer yderligere til en belastet situation, hvor den anden hund udover usikkerheden ift Mille, oplever en ejer, der ikke viser den rigtige vej ud af situationen. Meget potente hanhunde kan også bare være for meget, ligesom eksalterede unghunde der ikke har lært hvordan man gebærder sig.

 

Jeg er meget påpasselig med bestemte typer hunde/racer, da Mille er blevet overfaldet gentagne gange og er gået derfra dybt chokeret og jeg har måtte arbejde med det intensivt i måneder efterfølgende. Vi kan nu passere schæfere, hvis de forholder sig roligt og der er nogen afstand imellem os.

 

Men stort set alle vi har mødt har været mere eller mindre bimmelim (undskyld til jer der har schæfere der fungerer fint, jeg ved i er der, i bor bare ikke her åbenbart), så der går vi altså bare langt udenom dem uanset hvad. I dag er hun næsten stabil ved de fleste hundemøder, så længe de ikke sker pludseligt.

 

Jeg vurderer også ejerens håndtering af hunden allerede på afstand. En ejer der lader sin hund trække sig over mod os, mangler kontrol, råber osv. undgår jeg helt. Ja, jeg er meget selektiv, det synes jeg man kommer længst med

 

Jamen, vi er jo bare så enige

 

Så det kom der ikke så meget debat ud af

 

Og jeg har desværre også dårlig erfaring med schæfere. Heldigvis er Møffe aldrig blevet direkte angreb, men kraftige markeringer har vi været udsat for! Synes de fleste er meget anspændte og/eller har helt ekstremt ressourceforsvar, som andre hunde har svært ved at forstå

 

Vi kender så heldigvis også et par dejlige, lækre eksemplarer!

[KarinaG]

Nej der kommer heller ikke meget debat herfra, for mine oplevelser er de samme som jeres

 

Jeg startede ud med at, få at vide Misja var bedst stillet hvis hun lærte at klare sig selv i ubehaglige og konfliktfyldte situationer med andre hunde. Det var det råd jeg havde fået fra trænere oppe i klubben og da jeg ikke før havde stået med en usikker hund, prøvede jeg rådet af.

 

Det var en meget dårlig idé af rigtig mange grunde (en lidt anden og laang historie), en af dem var at Misja lærte hun ikke kunne stole på hjælp fra nogen og ja, hun er altså en flugt hund og hun kunne løbe væk længe og hurtigt!

 

Nå, men jeg lærte andre ting og fik langsomt vist min tøs at jeg tog ansvar og klarede sådanne ting og her kom mavefornemmelse, intuition og viden om hundes adfærd og kropssprog ind.

 

Som i også har oplevet er den slags guld værd og tager sjældent fejl :blink:

[Mettemille]

Jamen, vi er jo bare så enige

 

Så det kom der ikke så meget debat ud af

 

Og jeg har desværre også dårlig erfaring med schæfere. Heldigvis er Møffe aldrig blevet direkte angreb, men kraftige markeringer har vi været udsat for! Synes de fleste er meget anspændte og/eller har helt ekstremt ressourceforsvar, som andre hunde har svært ved at forstå

 

Vi kender så heldigvis også et par dejlige, lækre eksemplarer!

 

Næh.. Jeg oplever også at hos de schæfere jeg møder, er mange højspændte, med ejere der ikke kan "slukke" for dem igen fordi de er kørt så meget op på en bold, at de ikke ænser ting i deres omgivelser, før man er tæt på - og så er reaktionen rigtig voldsom, fordi det kommer bag på hunden. Det er helt misforstået og hamrende synd.

[bernerazuro]

Næh.. Jeg oplever også at hos de schæfere jeg møder, er mange højspændte, med ejere der ikke kan "slukke" for dem igen fordi de er kørt så meget op på en bold, at de ikke ænser ting i deres omgivelser, før man er tæt på - og så er reaktionen rigtig voldsom, fordi det kommer bag på hunden. Det er helt misforstået og hamrende synd.

 

Det scenarie har jeg så heldigvis ikke oplevet! Altså, at de ikke har ænset det, førend det var "for sent". Jeg har bare oplevet, at de har fundet deres nyfundne, højtelskede pind og har reageret på uproportionelt store afstande og overrumpler andre hunde, der ikke engang viser interesse for dem

[Hewlett]

:5up: til dig for at være så god til at aflæse de hunde i møder!

 

Jeg synes selv jeg har MEGET at lære på den front, og den der især tricker mig er den hvor modgående hund lægger sig fladt ned på jorden, afventende. Jeg tænker at den enten farer i flint ligeså snart vi er tæt nok på, eller også rejser den sig roligt og går hen og hilser pænt på Ninja.

[Gæst MorTilKatja]

Jeg har heldigvis ikke oplevet nogle "dårlige" hunde endnu..

 

Dem vi har mødt på vores meget korte ture eller i vores gårdanlæg (og 2 i den have der hører til hvor min far bor) har alle været chameret af Njords hvalpe piveri, den ene af dem lod ham endda die hos ham, til trods for hun aldrig har haft hvalpe

 

DOg da han var oppe hos min veninde og lege med hendes schæfer hvalp der blev Njord til sidst sur.. Schæferen blev ved med bare at smække en pote på Njord så han intet kunne gøre, og så gik der ellers "kamphund" i ham.. "Bjæf bjæf grrrr" SNAP SNAP og så markede han lige ved dens strube at han altså IKKE ville have det..

 

Han bed ikke til, der var dog noget blod på hans ryg (meget meget lidt) som jeg ikke kunen se hvor kom fra på nogen af dem, så går ud fra det er schæferen læbe han lige fil snapset lidt i

 

Jeg lod dem så vidt muligt klare det selv, det var først da Njord gik til "angreb" at jeg stoppede dem, der var det ikke leg mere for ham

[Gæst Buddha]

Jeg lavede en lammer igår En hund og ejer kommer i mod os, og hverken hund eller ejer gør antræk til at vi ikke skal mødes, jeg får Motor til at sidde og da er de næsten henne ved os.

De snuser og jeg holder snoren løst og træder til siden så de kan hilse i fred, og ser godt at Motor sådan hopper bagud, men da jeg siger 'hva så da' kigger den anden hund glad og logrer, så jeg sætter mig og siger nårrh sød hund og klapper den, Motor kommer så glad hen, for nu sidder jeg jo og klør hunden, GRRRVOV siger den så meget tydeligt af ham og Motor hopper igen en meter op i luften Tænk at jeg ikke lige regnede den ud..

 

Han har bare ikke reageret sådan på hunde vi ikke kender i mange måneder, så jeg fangede den slet ikke lige først.. Men vi gik videre og der skete jo som sådan ikke noget og i bund og grund er jeg da faktisk glad for, at Motor stadig kan finde ud af at bakke ud og sende dæmpende signaler i stedet for at tage hver evig eneste knurrekamp!

 

 

Men ellers, selvfølgelig undgår jeg også hunde hvor jeg kan se at de bevæger sig helt stift, eller jeg kan høre at Motor godt kunne finde på at tænde af på den. Der er også mange jeg undgår fordi vi øver rolig eller følge, og så dem hvor jeg egentlig bare ikke lige gider snakke med et menneske

Redigeret December 16, 2010 af Buddha
stavebøf

[bernerazuro]

:5up: til dig for at være så god til at aflæse de hunde i møder!

 

Jeg synes selv jeg har MEGET at lære på den front, og den der især tricker mig er den hvor modgående hund lægger sig fladt ned på jorden, afventende. Jeg tænker at den enten farer i flint ligeså snart vi er tæt nok på, eller også rejser den sig roligt og går hen og hilser pænt på Ninja.

 

Jeg har også endnu en del at lære på fronten, men jeg kan i hvert fald alt det overordnede. Og bliver heldigvis hele tiden bedre og bedre

 

Men det ER sq ikke let.

 

Jeg har heldigvis ikke oplevet nogle "dårlige" hunde endnu..

 

Dem vi har mødt på vores meget korte ture eller i vores gårdanlæg (og 2 i den have der hører til hvor min far bor) har alle været chameret af Njords hvalpe piveri, den ene af dem lod ham endda die hos ham, til trods for hun aldrig har haft hvalpe

 

DOg da han var oppe hos min veninde og lege med hendes schæfer hvalp der blev Njord til sidst sur.. Schæferen blev ved med bare at smække en pote på Njord så han intet kunne gøre, og så gik der ellers "kamphund" i ham.. "Bjæf bjæf grrrr" SNAP SNAP og så markede han lige ved dens strube at han altså IKKE ville have det..

 

Han bed ikke til, der var dog noget blod på hans ryg (meget meget lidt) som jeg ikke kunen se hvor kom fra på nogen af dem, så går ud fra det er schæferen læbe han lige fil snapset lidt i

 

Jeg lod dem så vidt muligt klare det selv, det var først da Njord gik til "angreb" at jeg stoppede dem, der var det ikke leg mere for ham

 

"Heldigvis" er den eneste hund, der lægger sig ned her hvor jeg bor, min egen Møffe og det gør han 100% for at fortælle de andre hunde, at "bare rolig, se, jeg er ikke så voldsomt stor, så kom bare." - at han så glemmer sine egne forsikringer og for det meste eksploderer i ren glæde, når de kommer over til ham, er så noget andet :stupid:

 

Jeg lavede en lammer igår En hund og ejer kommer i mod os, og hverken hund eller ejer gør antræk til at vi ikke skal mødes, jeg får Motor til at sidde og da er de næsten henne ved os.

De snuser og jeg holder snoren løst og træder til siden så de kan hilse i fred, og ser godt at Motor sådan hopper bagud, men da jeg siger 'hva så da' kigger den anden hund glad og logrer, så jeg sætter mig og siger nårrh sød hund og klapper den, Motor kommer så glad hen, for nu sidder jeg jo og klør hunden, GRRRVOV siger den så meget tydeligt af ham og Motor hopper igen en meter op i luften Tænk at jeg ikke lige regnede den ud..

 

Han har bare ikke reageret sådan på hunde vi ikke kendte i mange måneder, så jeg fangede den slet ikke lige først.. Men vi gik videre og der skete jo som sådan ikke noget og i bund og grund er jeg da faktisk glad for, at Motor stadig kan finde ud af at bakke ud og sende dæmpende signaler i stedet for at tage hver evig eneste knurrekamp!

 

 

Men ellers, selvfølgelig undgår jeg også hunde hvor jeg kan se at de bevæger sig helt stift, eller jeg kan høre at Motor godt kunne finde på at tænde af på den. Der er også mange jeg undgår fordi vi øver rolig eller følge, og så dem hvor jeg egentlig bare ikke lige gider snakke med et menneske

 

Vi dummer os alle nu og da, det kan jo ikke undgås - men hvor er det flot af Motor, at han bare sprang tilbage i stedet for at tage kampen op! Dygtig Motor og dygtig Motormor og - far, at I har fået arbejdet med det :klap:

[Gæst MorTilKatja]

Njord er så lille at det ikke kan betale sig at han ligger sig ned ørerne venligt tilbage, hvalpe piveri og slikken i mundvigerne er nok for ham Hvertfald ved de voksne hunde, vi har endnu ikke mødt andre hvalpe end min venindes..

[bernerazuro]

Njord er så lille at det ikke kan betale sig at han ligger sig ned ørerne venligt tilbage, hvalpe piveri og slikken i mundvigerne er nok for ham Hvertfald ved de voksne hunde, vi har endnu ikke mødt andre hvalpe end min venindes..

 

Hehe, jeg tror også, at det er procentvis ganske få hunde der gør det Ej, ingen anelse, men det er i hvert fald min erfaring her fra området

[Zaz-zaz]

Jeg aner det ikke, men jeg tror det er et selvtillidsspørgsmål. De andre to vi har haft har været sådan nogle, der lagde sig ned. Simba gør det ikke, men han er så heller ikke ked af sig selv i forhold til andre hunde.

[Gæst Buddha]

Jeg aner det ikke, men jeg tror det er et selvtillidsspørgsmål. De andre to vi har haft har været sådan nogle, der lagde sig ned. Simba gør det ikke, men han er så heller ikke ked af sig selv i forhold til andre hunde.

 

Men der er jo forskel på dem som lægger sig på maven når de ser hinanden på afstand (også i deres intentioner i det) og så dem som lægger sig på ryggen når den anden skal snuse.

 

Motor har aldrig nogensinde lagt sig på ryggen, og min største skræk har faktisk været om jeg kunne beskytte ham mod det hvis nu der blev ballade og en anden hund tvang ham i den position, for det virker som noget der går over alle hans grænser. Det er sket én gang og jeg stoppede det så hurtigt som jeg overhovedet kunne.

 

Men, han har normalt bevægelser som et rådyr på springfjedre... Så som regel springer han bare væk inden det når dertil.

 

Jeg lavede engang en tråd om det, det har virkelig været en ting han skulle have stor tillid til en anden hund for at gøre selv i leg, men det kom ligeså langsomt, først med Samson og Møffe, og senere med et par hundevenner fra parken.

 

EDIT - øhh.. det var så osse det du skrev, jeg læste lige noget helt andet

Redigeret December 17, 2010 af Buddha
doh

[Gæst Dogue1]

bernerazuro jeg synes du gjorde det rigtige:5up:

 

Jeg har jo haft min race i tilstrækkelig mange år så jeg kender rimelig godt til deres reaktions mønster..

Jeg undgår fremmede hunde hvis lexus reagere det mindste "negativt" på den fremmede der er på vej imod os...Jeg kan ikke rigtig forkare det. Men jag kan mærke det igennem linen og se på lexus at dette kunne blive en konflikt. Jeg vil gøre mit bedste for at hundene ikke kommer i en konflikt.

[bernerazuro]

Jeg aner det ikke, men jeg tror det er et selvtillidsspørgsmål. De andre to vi har haft har været sådan nogle, der lagde sig ned. Simba gør det ikke, men han er så heller ikke ked af sig selv i forhold til andre hunde.

 

Nu er jeg ikke sikker på, at jeg er med her

 

Altså, jeg har hverken noget imod hunde med selvtillid eller hunde, der er underdanige. Så længe de ikke er den type hunde, der "skjuler" det. Fx. har vi en usikker hund, men den viser det ikke, den skjuler det - ved at indtage den såkaldte imponerestilling (højt på tær, hoved højt løftet, halen høj). Du vil, hvis du har et godt kendskab til hundesprog, tydeligt genkende disse hunde, fra alm. hunde med selvtillid. Fx. er de typisk meget stive i bevægelserne under hele mødet, allerede fra afstand. Og "imponerestillingen" er overdrevet.

 

Aj, svært at beskrive... Men andre hunde er typisk afslappede i bevægelserne og så kan der komme en lille "hov, hvem er du?" hvor de lige kommer lidt op på mærkerne - men slet ikke i samme grad som ved de usikre hunde.

[Gæst ENVY]

Næh.. Jeg oplever også at hos de schæfere jeg møder, er mange højspændte, med ejere der ikke kan "slukke" for dem igen fordi de er kørt så meget op på en bold, at de ikke ænser ting i deres omgivelser, før man er tæt på - og så er reaktionen rigtig voldsom, fordi det kommer bag på hunden. Det er helt misforstået og hamrende synd.

 

Host host.... Nu ved jeg godt at det ikke er en debat om schæferhunde men jeg får altså alligevel en trang til at forsvare denne skønne race.

Hvis man ved en smule om racen schæferhund så ved man også at der er utrolig meget lyd på en sådan basse Og at de på en skala fra 1-10 ligger på 20 i arbejdsiver.

Politibetjente bruger racen flittigt. Og selvom betjente ikke er min yndlingstype så har de sgu styr på deres hunde. Og deres hunde hyler sjovt nok også og de trækker også Heeelt frem i linen

 

At man kaster med bold så hunden stresser op er jo ikke kun et problem hos schæferhunde generelt. Det ville en terrier også kunne stresset vildt op over. Det handler jo om at ejeren skal kende sin hund og vide hvornår i processen han skal/kan kalde sin hund til sig. Hvis jeg møder hundeejere der er sådan lidt lade i holdningen med at tage snor på plejer jeg at stoppe op og vifte med mine liner. Fatter han det ikke går jeg tættere på og råber ham op. Jeg tager ikke risikoen at nærme mig en hund der er så oppe i stressniveau.

Det var nemlig det der skete da Lua blev overfaldet af en schæfer og bidt så hun måtte syes. Men nu bor hun sammen med en. -og når vi er på tur og møder en anden hund er det ikke Freja (schæfer) der ændre kropsholdning, det er heller ikke Jensen, næ nej det er min lille 5 kgs pinscher klump :lol: Freja undgår helst andre hunde så hun går simpelthen bare plads og forholder sig så lydløs som muligt.

 

Lua er selv en hund der ændre kropsholdning til den mere usikre af slagsen når hun møder hunde. Så i kan nok tænke jer til at hvis jeg møder en hund med ligedan holdning så er det ment to go wrong!! Så de hunde hilser vi ikke på. Tværtimod kan hun løsne enormt hurtigt op og blive mere tryg hvis den hund vi møder er glad og dæmpende i sine signaler. Og så er jeg jo lykkelig for at der findes ejere der lader deres hunde hilse på Lua selvom hun til at starte med kom noget stift anstigende;-)

 

Jeg har jo desværre et par gange for meget set mig selv stå i situationer hvor det ikke er gået godt. Netop fordi jeg ikke har været opmærksom nok på andre hundes sprog. Og Lua betaler jo prisen ved at hun nu kan blive utryg ved mødet med fremmede hunde. Så jeg forstår godt jeres forbehold. Jeg har f.eks racer jeg aldrig hilser på. Mops, Fransk bulldog, Engelsk bulldog og boston terrier. De grynter!! Og Lua og Jensen tror de knurre så det er bare ikke godt. Der var også engang en fransk bulldog der havde savlet så meget på Lua at man bare kunne se hun synes det var nasty:shock: Hun stod helt stille som om aaaad! Flyt det fra mig :lol:

 

Ingen af mine 3 hunde er uden issues. Så jeg har svært ved at vide hvordan jeg ville reagere hvis jeg havde en allround tryg og velafbalanceret hund.

Når projekt Jensen og Freja er slut skal Emil og jeg have en hvalp, og her ville jeg ikke lade ham hilse på hunde der kommer usikkert anstigende. Jeg ved en del mere om hundesprog nu end for 5 år siden, så jeg vil nok også være bedre til at vurdere situationen. Jeg har jo lært af mine fejl. Men på den anden side ville jeg også altid have i tankerne at usikre hunde jo kan være rigtig søde dejlige hundevenner når man først har vundet deres tillid Jeg ved jo f.eks at min Lua aldrig ville bide en anden hund der var venlig.

[Gæst ENVY]

Nu er jeg ikke sikker på, at jeg er med her

 

Altså, jeg har hverken noget imod hunde med selvtillid eller hunde, der er underdanige. Så længe de ikke er den type hunde, der "skjuler" det. Fx. har vi en usikker hund, men den viser det ikke, den skjuler det - ved at indtage den såkaldte imponerestilling (højt på tær, hoved højt løftet, halen høj). Du vil, hvis du har et godt kendskab til hundesprog, tydeligt genkende disse hunde, fra alm. hunde med selvtillid. Fx. er de typisk meget stive i bevægelserne under hele mødet, allerede fra afstand. Og "imponerestillingen" er overdrevet.

 

Aj, svært at beskrive... Men andre hunde er typisk afslappede i bevægelserne og så kan der komme en lille "hov, hvem er du?" hvor de lige kommer lidt op på mærkerne - men slet ikke i samme grad som ved de usikre hunde.

 

Det er netop sådan Lua kan finde på at gøre. Og der er 2 udveje at hun enten løsner op når hun lige har set hunden an eller at hun går stift imod den - og det er så her vi IKKE hilser...

[bernerazuro]

Det er netop sådan Lua kan finde på at gøre. Og der er 2 udveje at hun enten løsner op når hun lige har set hunden an eller at hun går stift imod den - og det er så her vi IKKE hilser...

 

Og se, det er jo det, de mennesker vi har i parken, ikke fatter :damn: Og ja, som sagt i startindlægget, så har det også ført til flere overfald nu Heldigvis ikke noget alvorlige (der var ikke blod, så vidt jeg har ladet mig høre - har jo ikke set dem alle), men det er sq slemt nok

[PinPoynter]

Jeg forsøger ihærdigt at lære Charles ikke at falde for fristelsen af en provokerende hund, men bøje af og komme tilbage til mig. Heldigvis er han ret grådig, og synes det er fedt med den overflod af guffer det kan give at være i nærheden af hanhunde med frembruse-tendenser :klap:

I dag blev han introduceret til Sally's kæreste Tom, en ung (4 tror jeg) kastreret han, som ikke er agressiv, men en anelse uhøflig til tider. Det gik rigtig godt!

De eneste tidspunkter jeg måtte kalde Charles af med lidt høj stemme var når Tom og Sally legede med meget lyd, og Charles syntes det lignede noget han skulle blande sig i. Ellers kunne de både snuse til hinanden og til den samme tot græs og løbe frit sammen etc, uden der var noget.

Charles er generelt ret god til at ignorere andre hunde, især hvis han er i snor, men er dog et par gange blevet provokeret af intakte hanschæferes attitude mod ham.

Jeg kunne aldrig drømme om at lade ham bare hilse på hvad som helst, for generelt er han god til at sige hej til nye hunde, og sådan vil jeg helst at det bliver ved med at være.

De fleste hunde i vores by er rolige og meget sociale, så der sker sjældent noget ved at de tilfældigt møder hinanden i skoven og den slags.

[Mettemille]

Host host.... Nu ved jeg godt at det ikke er en debat om schæferhunde men jeg får altså alligevel en trang til at forsvare denne skønne race.

Hvis man ved en smule om racen schæferhund så ved man også at der er utrolig meget lyd på en sådan basse Og at de på en skala fra 1-10 ligger på 20 i arbejdsiver.

Politibetjente bruger racen flittigt. Og selvom betjente ikke er min yndlingstype så har de sgu styr på deres hunde. Og deres hunde hyler sjovt nok også og de trækker også Heeelt frem i linen

 

At man kaster med bold så hunden stresser op er jo ikke kun et problem hos schæferhunde generelt. Det ville en terrier også kunne stresset vildt op over. Det handler jo om at ejeren skal kende sin hund og vide hvornår i processen han skal/kan kalde sin hund til sig. Hvis jeg møder hundeejere der er sådan lidt lade i holdningen med at tage snor på plejer jeg at stoppe op og vifte med mine liner. Fatter han det ikke går jeg tættere på og råber ham op. Jeg tager ikke risikoen at nærme mig en hund der er så oppe i stressniveau.

 

Det var nemlig det der skete da Lua blev overfaldet af en schæfer og bidt så hun måtte syes. Men nu bor hun sammen med en. -og når vi er på tur og møder en anden hund er det ikke Freja (schæfer) der ændre kropsholdning, det er heller ikke Jensen, næ nej det er min lille 5 kgs pinscher klump :lol: Freja undgår helst andre hunde så hun går simpelthen bare plads og forholder sig så lydløs som muligt.

 

 

Jamen host du bare løs selvom vi faktisk er enige Jeg skrev jo netop at det var hamrende synd og helt misforstået - indforstået: misforstået brug af schæferens arbejdsiver og evne, som jeg ser gå til spilde hos en del af de schæfere jeg møder heromkring.

 

Klart politiets hund skal kunne køre højt, kan ikke se hvordan de kan bruges i arbejdet hvis ikke. Har selv fornylig haft fornøjelsen af nærkontakt med en af slagsen. Og han kunne altså godt håndtere at sidde i ærmet på mig og tale pænt med andre hunde og os andre umiddelbart bagefter. Og det er jo sådan det ideelt set skal være.

 

Det jeg har et problem med er, når ejer ikke evner at køre hunden ned igen, endsige erkender at hunden har et problem, når den eksploderer hvis en anden hund træder ind i dens synsfelt. Boldmotivation er fint, men ikke hvis man glemmer at arbejde med tænd/sluk.

 

En hund med arbejdsiver 20 i de forkerte hænder, er der desværre bare rigtig mange af i mit område. Håber at det er tydeligt, at det ikke er racen jeg anfægter, men de hovedløse ejere i den anden ende af linen - hvis den da har line på.. Men det er jo den evige debat

 

Det er jo mig og Mille der betaler prisen hver evige eneste gang, og det er situationer jeg ikke har kan undgå. Kunne da ikke drømme om at nærme mig en ekvipage af den art frivilligt.

 

Jeg møder forresten en del små pinschere også, dejligt at høre hun klarede sig gennem den bidepisode og nu har en ven, der kan opveje den dårlige episode. Det er nogle små sjove hunde med en fantastisk energi, og som regel har de en hel masse ukvemsord, der skal ud, men som de ikke rigtig mener alligevel. Mille møsser tit med en

[Zaz-zaz]

Nu er jeg ikke sikker på, at jeg er med her

 

Altså, jeg har hverken noget imod hunde med selvtillid eller hunde, der er underdanige. Så længe de ikke er den type hunde, der "skjuler" det. Fx. har vi en usikker hund, men den viser det ikke, den skjuler det - ved at indtage den såkaldte imponerestilling (højt på tær, hoved højt løftet, halen høj). Du vil, hvis du har et godt kendskab til hundesprog, tydeligt genkende disse hunde, fra alm. hunde med selvtillid. Fx. er de typisk meget stive i bevægelserne under hele mødet, allerede fra afstand. Og "imponerestillingen" er overdrevet.

 

Aj, svært at beskrive... Men andre hunde er typisk afslappede i bevægelserne og så kan der komme en lille "hov, hvem er du?" hvor de lige kommer lidt op på mærkerne - men slet ikke i samme grad som ved de usikre hunde.

 

Jamen aner det ikke. Det var en tanke, der slog mig. Vi har jo haft to ligge ned hunde )ikke om på ryggen) og det var ikke lige just hanhunde med stort H. Så har vi Simba og han lægger sig ikke ned...jo-jo for en hvalp i ny og næ, men ellers ikke. Og til kørekort får vi hele tiden at vide, at hundene ikke må ligge ned, når der kommer en anden hund for at hilse.

 

Jeg synes faktisk at det er lidt rodet. Det der ligge ned kan jo også bare være en stil ? Vi kender en, der lægger sig og når den anden hund så er en 5-6 meter væk, så stryger den frem som skudt ud af en kanon og det er en meget venlig hund?!?

[bernerazuro]

Jamen aner det ikke. Det var en tanke, der slog mig. Vi har jo haft to ligge ned hunde )ikke om på ryggen) og det var ikke lige just hanhunde med stort H. Så har vi Simba og han lægger sig ikke ned...jo-jo for en hvalp i ny og næ, men ellers ikke. Og til kørekort får vi hele tiden at vide, at hundene ikke må ligge ned, når der kommer en anden hund for at hilse.

 

Jeg synes faktisk at det er lidt rodet. Det der ligge ned kan jo også bare være en stil ? Vi kender en, der lægger sig og når den anden hund så er en 5-6 meter væk, så stryger den frem som skudt ud af en kanon og det er en meget venlig hund?!?

 

Jamen, jeg tror også man må kigge på de enkelte tilfælde Jeg synes jeg har hørt om hunde, der lægger sig ned for så pludselig at sige "WWRRRRAAARRRGGH!". Og så er der dem som Møffe, der lægger sig ned for at sige bare rolig til de andre - rent forsøg på en slags venlighed fra Møffes side. Nogle gange formår han selvkontrollen og bliver liggende, til den anden hund er henne og hilse og rejser sig så roligt op - andre gange kan han ikke styre sig og eksploderer i en bombe af forventningsfuld glæde Og skræmmer livet af den anden hund med hans kænguru-hop og kæmpe-størrelse :stupid: Hvilket han selvfølgelig sleeeet ikk' kan forstå :stupid:

[KarinaG]

Jamen aner det ikke. Det var en tanke, der slog mig. Vi har jo haft to ligge ned hunde )ikke om på ryggen) og det var ikke lige just hanhunde med stort H. Så har vi Simba og han lægger sig ikke ned...jo-jo for en hvalp i ny og næ, men ellers ikke. Og til kørekort får vi hele tiden at vide, at hundene ikke må ligge ned, når der kommer en anden hund for at hilse.

 

Jeg synes faktisk at det er lidt rodet. Det der ligge ned kan jo også bare være en stil ? Vi kender en, der lægger sig og når den anden hund så er en 5-6 meter væk, så stryger den frem som skudt ud af en kanon og det er en meget venlig hund?!?

Jeg er SÅ enig!

 

Nogen siger A og andre B eller C om emnet og andre at det både kan være ABC

 

Min gamle Max var en gigantisk Golden og han lagde sig altid ned over for hvalpe og usikre hunde, der blev han liggene til den anden havde overvundet sig selv og snuset til ham. Så (med en usikker hund) ville Max vende hovedet mod den og snuse igen og kunne den anden rumme det (ellers ville han kigge bort igen og give den anden mere tid) først når den anden hunds krop slappede af, ville han rejse sig op, gå ud til siden og jord-snuse og lette ben. Hvalpe fik nogenlunde samme tur, alt efter hvordan deres selvtillid var.

 

Han var guld værd, til den slags hunde for alm. hunde hilste han på stående og med stor ro og i balance uanset hvordan de mødte ham.

 

Misja der i mod lavede ofte, da hun var yngre, den der med at lægge sig ned og så springe op foran den anden hund. Alt imens hun WRAAAede ind i bøtten på den anden hund og så skyndte hun sig at løbe 3-4 meter væk med høje haleføring og sårn HA-HAAA agtig i det!

 

Hvorfor hun og andre hunde gør sådan, aner jeg ikke