Hund tisser af angst for at tisse! Hjælp!

[Gæst Labradorejer]

Min kæreste og jeg er de heldige ejere af utrolig kærlig sort labradorhvalp på nu snart 5 måneder, Bastiaan. Vi fik ham, da han var 9 uger gammel og startede straks på renlighedstræningen. Efter en måned var han fuldstændig renlig, og det var meget sjældent at vi havde "uheld". Vi bor pt. i en lejlighed på 3. sal med adgang til elevator men har dog købt hus med stor have som er indflytningsklart til sommer. Vi har siden den første uge brugt meget tid på at træne og arbejde med ham, hvilket betød, at han allerede efter et par uger kunne sidde, ligge, give pote, komme når man kaldte, gribe sine bolde og sine godbidder, og når han bliver fodret sidder han trofast og venter indtil der bliver sagt værs'go.

 

For 3 uger siden havde vi pludselig en meget uventet og uheldig episode, da vi var på vej ned i elevatoren for at gå en tur. Han satte sig ned i elevatoren og tissede tilsyneladende alt ud, han havde i sin blære. Vi blev meget frustrerede, og troede at det bundede i en form for "teenage-oprør" efter 2 måneder med fuldstændig renlighed. Han fik derfor meget skæld ud (måske lidt for meget). Vi kørte op i elevatoren igen, da der jo måtte rengøres efter uheldet og lukkede ham ude på badeværelset mens vi tørrede op.

 

Senere samme dag da han igen skulle luftes og vi var på vej ned i elevatoren, da det samme skete igen. Han tissede i elevatoren! Igen fik han meget skældud fordi vi fortsat troede at det bundede i et "oprør". Han blev igen lukket ude på badeværelset mens vi tørrede op. Det samme skete de efterfølgende gange var på vej ud for at lufte ham. Til sidst gik det op for os, at det ikke var et oprør. Han var bange - ikke bange for elevatoren, men bange for os og for at få skældud. Det gik op for os, da han begyndte at "krybe" og flygte fra os, når vi tog jakker på eller tog snoren frem. Det var på daværende tidspunkt så slemt, at han begyndte at tisse bare vi greb ud efter snoren eller lagde an til en gåtur. Når vi kom ind af døren, løb han væk fra os og begyndte lige så stille at tisse, i stedet for at komme mod os med logrende hale. Da gik det op for os, at vi havde begået en kæmpe fejl! Vi havde tolket "tisseepisoden" helt forkert. Nu er vi af den overbevisning at første gang var et uheld og at han herefter tissede af angst for at komme til at gøre det igen, da han nu havde fået så meget skældud efter første gang. Da vi indså det, gav det os et kæmpe skår i hjertet. Vi vidste da, at VI var skyld i hans tisseri og hans angst.

 

Efterfølgende begyndte vi koncentreret at arbejde på at fjerne hans angst og dårlige associationer med gåture igen. Vi gik hyppigt ud, for at sikre os at hans blære hele tiden var tømt på for på den måde at undgå uheld. Vi gav ham godbidder og roste ham konsekvent, så snart vi havde fået jakker på og han snoren på. Vi arbejde skridt på skridt på igen, at få ham til at føle sig tryg ved det, at skulle ud af døren og ud i elevatoren. Og vi arbejdede ikke mindst på, at få ham til at følge sig 100% tryg ved os igen. Her 3 uger efter går det hele meget bedre, men "problemet" er endnu ikke helt afhjulpet. Han har ingen problemer med at omgås os derhjemme, og vi hygger os og leger, som vi hele tiden har gjort. Han er en utrolig kærlig og meget lydig hund. Problemet opstår nu tilsyneladende nu kun, når hans blære er rigtig fuld - dvs. om morgenen når vi står op og om eftermiddagen, når vi kommer hjem. Det virker som om, at han her godt ved at hans er rigtig trængende, samt at hans skal gøre sig anstrengelser for at holde det tilbage indtil vi kommer ud. Her begynder han så at krybe, tager halen mellem benene og begynder også tisse. Ikke tisse, som i "han tisser færdigt-tisse" men tisse som i "strinte meget-tisse". Det betyder i øjeblikket, at vi hver morgen og hver eftermiddag, når vi kommer hjem må bruge en halv til en hel time på at tørre op efter ham og vaske gulve. Problemet opstår aldrig, når han ikke er meget trængende. Her kan vi problemfrit gå ud og ind, tage snor og jakker på og køre op og ned i elevatoren uden at han udviser de mindste tegn på angst.

Problemet fylder efterhånden rigtig meget i vores hverdag. Dels fordi vi bruger meget tid og arbejde på at tørre og efter ham og vaske gulve, men dels også fordi det gør ondt på os at se ham bange og fordi vi nu er løbet tør for idéer til, hvordan vi kan "gøre der godt igen". Efter denne hændelse er vi generelt blevet enormt bevidste om, hvordan vi håndterer det, når han gør noget forkert. Vi er meget varsomme med at skælde ham ud, og sørger altid for at gøre det kort og konsekvent, og vi sørger for at rose ham, når han gør noget rigtigt. Præcist som vi gjorde den første måned, da vi arbejde på renligheden.

Er der nogen der kan give os et eller flere gode råd? Vi er efterhånden desperate, og vil gøre alt for, at vores lille kærlige hund kommer til at trives igen, og aldrig mere skal frygte en gåtur - heller ikke selvom han er meget trængende.

[guanomo]

Stop HELT med at skælde ud.

[Nollike]

Jeg synes at det er rigtig flot at I er så ærlige omkring forløbet og jeres håndtering af hvalpen :5up: Men når det er sagt så: Stakkels lille fyr, det er sådan en historie man får helt ondt i maven af

 

Nu går det heldigivs den rigtige vej og det som jeg tænker når jeg læser hvor I er nået til, er om ikke der er trapper I kan gå ned af i stedet? Når han nu har en dårlig oplevelse/erfaring med elevatoren når han er rigtig tissetrængende, så kan en måde at komme videre derfra være, at tage trappen i stedet i en periode, på de tidspunkter hvor I ved at han skal rigtig meget.

[Zaz-zaz]

og når I ikke mere skælder ud, så deler I jer også i to hold. I VED, at hunden har tisset hid og did, når I kommer fra arbejde, så en tager straks hunden ud, når I kommer hjem. Den anden ser at få muget ud i hytten. Når I mødes igen er der ikke sket noget...ingenting...intet. I skal have hunden væk fra ideen om, at uha nu skal den tisse og åh nej kom den til at strinte der og der og der og nej nej nej nu skælder de ud, når de kommer hjem og så tisser vi lige igen.

 

Jeg tror, at I forventer alt for meget af jeres hund hvad ang renlighed. Den er ikke så gammel endnu og der kan gå flere måneder inden den er 100% renlig. Det går op og ned med det der indtil den sidder helt i skabet. Tålmodighed, hurtighed med at få luftet, gør det sjovt for hunden. Wihi, vi skal ud og tisse. Der er lidt med at starte forfra over det ligesom da hunden var helt bette.

[Gæst Labradorejer]

Tak for rådene.

 

@Guanomo - Vi skælder aldrig vores hund ud mere i forbindelse med gåture. Men er han ved at bide møbler eller andre ting i stykker, er vi fortsat nødt til at fortælle ham, at det er forkert.

@Nollike - Trapperne har vi også haft oppe til overvejelse flere gange, og vi har også forsøgt os med dem. Der ligger bare det i trapperne, at hunde helst ikke må gå på trapper før de er mere end 1 år gamle. Vi vil helst ikke lade denne eposiode ødelægge hans hofter eller lign. Trapperne har desuden lidt den samme effekt som elevatoren. Han føler sig ikke tryg, blot fordi vi vælger en anden vej ned. Desværre - for ellers havde det absolut været en god løsning.

@Zaz-zaz - Det er lige præcist det, vi gør. Lige i øjeblikket bliver jeg ude af syne for hunden, indtil min kæreste har været oppe og hente ham og har fået ham ned. Herefter går jeg op og og tørrer det op, det måtte være at tørre op og hunden ser mig først, når han kommer op igen efter gåturen, hvor hans blære er tømt og situationen er mere tryg. Det med at tage ham ud straks, er desuden hvad vi har gjort siden dag 1. Vi åbner døren, tager snoren og går ud med ham. Vi lader aldrig vente.

[guanomo]

Tak for rådene.

 

@Guanomo - Vi skælder aldrig vores hund ud mere i forbindelse med gåture. Men er han ved at bide møbler eller andre ting i stykker, er vi fortsat nødt til at fortælle ham, at det er forkert. .

nej i er ikke.

og han forstår ikke hvorfor i hidser jer op.

Kan gætte mig til han gør det når han er alene?

Godt, for det første kan ikke hund ikke kæde jeres skældud sammen med noget han har gjort på et tidspunkt. Skal et tydeligt, indlært, nej nogensinde virke skal det være i gernings øjeblikket.

 

Og desuden forstår hunde ikke menneske sprog.

 

I har set hvad skældud gør ved jeres hund og alligevel fortsætter i?

 

en anden ting, at han bider ting i stykker når han er alene tyder mere på separationsangst= manglende indlæring af at være alene hjemme.

 

Det lyder nok hårdt, men jer der har et "problem" med at lære jeres hund ting end jeres hund der er et problem

[Dorte]

nej i er ikke.

og han forstår ikke hvorfor i hidser jer op.

Kan gætte mig til han gør det når han er alene?

Godt, for det første kan ikke hund ikke kæde jeres skældud sammen med noget han har gjort på et tidspunkt. Skal et tydeligt, indlært, nej nogensinde virke skal det være i gernings øjeblikket.

 

Og desuden forstår hunde ikke menneske sprog.

 

I har set hvad skældud gør ved jeres hund og alligevel fortsætter i?

 

en anden ting, at han bider ting i stykker når han er alene tyder mere på separationsangst= manglende indlæring af at være alene hjemme.

 

Det lyder nok hårdt, men jer der har et "problem" med at lære jeres hund ting end jeres hund der er et problem

 

Jeg er helt enig med Guanomo her.

 

Det eneste tidspunkt det kan være okay at "skælde ud" er, hvis man kan gøre det netop som det sker.

 

Med skælde ud mener jeg et velplaceret og velindlært "nej".

 

Ordet "nej" skal indlæres helt ligesom f.eks. sit, dæk, plads m.v. for at have nogen form for effekt.

[Therese]

nej i er ikke.

og han forstår ikke hvorfor i hidser jer op.

Kan gætte mig til han gør det når han er alene?

Godt, for det første kan ikke hund ikke kæde jeres skældud sammen med noget han har gjort på et tidspunkt. Skal et tydeligt, indlært, nej nogensinde virke skal det være i gernings øjeblikket.

 

Og desuden forstår hunde ikke menneske sprog.

 

I har set hvad skældud gør ved jeres hund og alligevel fortsætter i?

 

en anden ting, at han bider ting i stykker når han er alene tyder mere på separationsangst= manglende indlæring af at være alene hjemme.

 

Det lyder nok hårdt, men jer der har et "problem" med at lære jeres hund ting end jeres hund der er et problem

Men vi ved jo ikke om hunden kun bider i møblerne, når den er alene - vi ved jo ikke engang om den har et alene-hjemme problem. Synes måske det er en anelse hurtigt at konkludere det ud fra at hunden har et problem med gåture

 

Men enig i, at skæld ud nok ikke er vejen frem. En nej-kommando der virker, er nok bedre.

TS, hvis du gerne vil lære din hund det, kan du søge på det oppe i søgefeltet

Jeg ved at nogen har lært deres hund det ved at lægge en godbid foran dem, mens hunden ser på det og så sige "nej" når hunden skal til at tage den og sørge for at den ikke kan få fat i godbidden f.eks. ved at sætte foden henover eller blokere med kroppen. Men det kan du sikkert læse mere om, hvis du har lyst

[guanomo]

Men vi ved jo ikke om hunden kun bider i møblerne, når den er alene - vi ved jo ikke engang om den har et alene-hjemme problem. Synes måske det er en anelse hurtigt at konkludere det ud fra at hunden har et problem med gåture

 

Men enig i, at skæld ud nok ikke er vejen frem. En nej-kommando der virker, er nok bedre.

TS, hvis du gerne vil lære din hund det, kan du søge på det oppe i søgefeltet

Jeg ved at nogen har lært deres hund det ved at lægge en godbid foran dem, mens hunden ser på det og så sige "nej" når hunden skal til at tage den og sørge for at den ikke kan få fat i godbidden f.eks. ved at sætte foden henover eller blokere med kroppen. Men det kan du sikkert læse mere om, hvis du har lyst

 

jeg gætter også kun :blink: og hvis det er forkert trækker jeg alt tilbage jo ...

 

men kort sagt, taget fra et andet forum.

 

Lidt firkantet sagt, så skal det helst være sådan, at en dag for en hund består af 95 % ros og kun 5 % irettesættelser. Og ikke de store skæld ud, hvis det bliver nødvendigt, men i realiteten blot et bestemt "ah-ah"/"nej"

[Therese]

jeg gætter også kun :blink: og hvis det er forkert trækker jeg alt tilbage jo ...

 

men kort sagt, taget fra et andet forum.

 

Lidt firkantet sagt, så skal det helst være sådan, at en dag for en hund består af 95 % ros og kun 5 % irettesættelser. Og ikke de store skæld ud, hvis det bliver nødvendigt, men i realiteten blot et bestemt "ah-ah"/"nej"

Enig enig

[Ulla H]

Sikken en kedelig situation I har sat jer selv og i særdeleshed jeres vovse i. Blærekontrol er en udvikling der foregår med nogle hormoner eller impulser, der skal udvikles, så hjernen får besked fra blæren og dette foregår med forskellig hast i de forskellige hunde.

Nu skriver i ikke hvor lang tid der går, men nogle hvalpe kan tisse ude og igen når de kommer ind. DET ER ALTID EJERS SKYLD AT HUNDEN ER PÅ DET FORKERTE STED, NÅR TRANGEN KOMMER.

Nu har jeres hun stresstisseri, som mennesker, der skal til tandlæge.

Jeg kan ikke vurdere om i burde få en adfærdsterapeut på, for at få genskabt trygheden overfor jer.

Men i har tydeligt forventet meget af en uudviklet hvalp , også måske mht plads , dæk , sit. osv.

Tror der skal slappes helt af nu og kun laves ting med hvalpen, I ved den kan rumme med positiv resultat.At få skældud for ting , som hvis vi andre får hikke, altså ting vi ikke selv kan kontrollerer, er jo så forvirrende, fordi man intet kan gøre.

Alt negativ opførsel fra jer mht unoder skal væk og hvis den så gør noget forkert, må ændring sikres ved afledning. Og den må ikke føle sig overvåget, så den til stadighed danner stresshormoner.

Så 100 % skeen i den anden hånd med overbærenhed , tryghed og så lidt mere livsglæde.

Og forvent ingen termin for renlighed, ingen hunde i harmoni gør dette med vilje.

[Gryn]

Jeg synes i skal låne eller købe den bog der hedder "hvalpen", skrevet af Lone Greva.

 

Skælder I hunden ud når I kommer hjem?

[Hewlett]

Hej Labradorejer,

 

Jeg vil også starte med at sige at det er flot at I har været så ærlige i indlægget.

 

Men ... hvor er det synd for jeres hvalp

 

Jeg har ikke så mange råd til HVAD I kan gøre, men for mig lyder det som om I stiller ALT for høje krav til sådan en bette.

 

Jeg har selv en tævehvalp på 6½mdr, og det er først nu vi er begyndt at kalde hende renlig (hun tisser stadig hvis hun er alene hjemme i mere end 4 timer), og selv nu ved vi stadig at der kan ske uheld hvis vi ikke er opmærksomme nok.

 

Hvis I forventer at han kan og altid vil lystre de ting I har lært ham indtil videre (her tænker jeg især på indkald) kommer i til at blive rigtig frustrerede og skuffede. Indkald er, efter min mening, noget man lægger en god bund for i hvalpetiden, men som man træner hele hundens liv.

 

Hvis jeg stod i jeres situation ville jeg helt holde op med at skælde ham ud. Et kort "nej" (hvis dette er indlært) er fint i situationer der bare skal stoppe med det samme (f.eks hvis han bider i møbler osv MENS I ser det). Men ellers kan mange "konflikter" løses ved blot at aflede hvalpen med dens eget legetøj, eller simpelthen guide den væk fra "gerningstedet".

 

Vores hvalp VED at hun ikke må bide i sko. Alligevel tager vi hende gang på gang i at have hentet en sko med hen i sin kurv, som vel at mærke er placeret lige hvor vi sidder. I stedet for at starte en konflikt ved at skælde ud, kunne man bare fjerne skoen og stille den på plads. Går hun ud efter skoen igen, er et "nej" nok til at hun forstår at man faktisk mente at hun ikke skulle have den sko.

 

I skal huske på at vælge Jeres kampe med omhu, især når han kommer i "teenage-alderen" .. Det er dér han skal knytte sig rigtigt til Jer, men formentlig også der hvor han glemmer ALT hvad I har lært ham for en kort stund. Guide ham og vis ham hvad han så må, når han laver noget I ikke vil have, i stedet for at skælde ud.

 

Jeg håber sådan han kommer over sin angst, og jeg håber sådan at I tager til efterretning hvad folk skriver herinde. De fleste ved hvad de taler om :5up:

 

...Og bare lige for god ordens skyld - så kan en hund ikke "gøre oprør" eller lave ulykker i protest. Det er deres hjerner slet ikke indrettet til

[Gæst Labradorejer]

@Ulla og Hewlett - Tak for jeres konstruktive råd. Jeg vil gerne understrege, at vi på ingen måde forventer, at vores hvalp "er perfekt" i en alder af 5 måneder. Han er bare et lille barn, som elsker at lege og endnu ikke har lært, hvordan man begår sig i verden. Men vi arbejder hele tiden målrettet på, at lære ham hvordan man begår sig - med kærlighed og med leg. Der er ingen tvivl om, at vi i epsioden hvori angsten finder sin rod, handlede forkert. Det er vi bevidste om. Jeg tror ikke, at vi havde indset hvor "sart" sådan en lille hundesjæl er. Vi havde absolut ingen ondt hensiger, da vi skældte ham ud, men handlede i øjeblikket nok lidt i frustration. 5 dage om ugen er han alene hjemme i ca. 8 timer - hvilket jeg antager er meget "normalt", da det normalt er det antal timer en arbejdsdag strækker sig over. Det skal dog siges, at min kæreste når muligt kører hjem og lufter ham i frokostpausen (ca. 3 ud af 5 dage).

 

@Guanomo - Tro ikke, at vi ikke ved hvordan vores hund opdrages, og hvordan en hvalp irettesættes på mest korrekt vis. Vi har læst oceaner af bøger inden vi anskaffede os vores hund for at være sikre på, at vi var så godt rustet som muligt. Når vi irettesætter ham, bruger vi konsekvent ordet "NEJ", og udelukkende hvis vi tager ham i en handling som er forkert. Vi skælder IKKE vores hund ud for en handling som er foregået uden vores observation. At en hund irettesættes med et "NEJ", er hvad jeg betragter som "skældud". Måske står definitionen dig uklar. Men et "NEJ" er nødvendigt, så hunden fremadrettet vil forstå, at handlingen er forkert. Ydermere vil jeg gerne lige understrege, at vi ingen problemer har haft med, at vores hund ødelægger ting eller bider møbler i stykker - hverken når han er alene eller når vi er hjemme hos ham. Det "værste" han gør er at løbe med en sok, hvilket må siges at være meget harmløst. Han er dygtig til at være alene hjemme og hverken piver eller gøer, når vi forlader ham. Noget som vi også har trænet siden vi fik ham. Eksemplet med møblerne var for at billedliggøre en situation, hvor hunden absolut gør noget forkert. Jeg skrev dette indlæg i håbet om, at nogen havde nogle gode råd til, hvordan vi afhjælper dette problem samt sikrer os, at vores hvalp igen føler sig 100% tryg - uanset hvilken situation vi befinder os i. Jeg er klar over, at vi har begået en fejl, og har idendificeret hvor fejlen ligger, tak. Hvis du ikke har nogle konstruktive råd at tilbyde os, behøver du ikke bidrage med mere til dette indlæg.

[Nollike]

@Ulla og Hewlett - Tak for jeres konstruktive råd. Jeg vil gerne understrege, at vi på ingen måde forventer, at vores hvalp "er perfekt" i en alder af 5 måneder. Han er bare et lille barn, som elsker at lege og endnu ikke har lært, hvordan man begår sig i verden. Men vi arbejder hele tiden målrettet på, at lære ham hvordan man begår sig - med kærlighed og med leg. Der er ingen tvivl om, at vi i epsioden hvori angsten finder sin rod, handlede forkert. Det er vi bevidste om. Jeg tror ikke, at vi havde indset hvor "sart" sådan en lille hundesjæl er. Vi havde absolut ingen ondt hensiger, da vi skældte ham ud, men handlede i øjeblikket nok lidt i frustration. 5 dage om ugen er han alene hjemme i ca. 8 timer - hvilket jeg antager er meget "normalt", da det normalt er det antal timer en arbejdsdag strækker sig over. Det skal dog siges, at min kæreste når muligt kører hjem og lufter ham i frokostpausen (ca. 3 ud af 5 dage).

 

@Guanomo - Tro ikke, at vi ikke ved hvordan vores hund opdrages, og hvordan en hvalp irettesættes på mest korrekt vis. Vi har læst oceaner af bøger inden vi anskaffede os vores hund for at være sikre på, at vi var så godt rustet som muligt. Når vi irettesætter ham, bruger vi konsekvent ordet "NEJ", og udelukkende hvis vi tager ham i en handling som er forkert. Vi skælder IKKE vores hund ud for en handling som er foregået uden vores observation. At en hund irettesættes med et "NEJ", er hvad jeg betragter som "skældud". Måske står definitionen dig uklar. Men et "NEJ" er nødvendigt, så hunden fremadrettet vil forstå, at handlingen er forkert. Ydermere vil jeg gerne lige understrege, at vi ingen problemer har haft med, at vores hund ødelægger ting eller bider møbler i stykker - hverken når han er alene eller når vi er hjemme hos ham. Det "værste" han gør er at løbe med en sok, hvilket må siges at være meget harmløst. Han er dygtig til at være alene hjemme og hverken piver eller gøer, når vi forlader ham. Noget som vi også har trænet siden vi fik ham. Eksemplet med møblerne var for at billedliggøre en situation, hvor hunden absolut gør noget forkert. Jeg skrev dette indlæg i håbet om, at nogen havde nogle gode råd til, hvordan vi afhjælper dette problem samt sikrer os, at vores hvalp igen føler sig 100% tryg - uanset hvilken situation vi befinder os i. Jeg er klar over, at vi har begået en fejl, og har idendificeret hvor fejlen ligger, tak. Hvis du ikke har nogle konstruktive råd at tilbyde os, behøver du ikke bidrage med mere til dette indlæg.

 

Altså, det er måske ikke helt uforståeligt at man kan komme i tvivl om hvordan I opdrager og irettesætter ud fra jeres startindlæg? Så det er måske lige lidt vel tidligt at blive fornærmet :blink:

Hvordan har I indlært nej?

 

 

Nogle hvalpe bliver faktisk mere frustrerede over at blive luftet midt på dagen og forladt igen end over at være alene tiden ud. Hvis I har mulighed for det, så prøv at videofilme ham mens han er alene, det kan give et godt billede af om han er helt ok med det (Det kan blive RET surt hvis han som næsten voksen pludselig udviser alene-hjemme-problemer fordi man ikke opdagede det. Hvis han f.eks. går og piver lige så stille og sådan. Så hellere tage det nu :5up:)

[Gæst Mimas]

Hej!

 

Nu vil jeg ikke komme og lyde som en ekspert - for det er jeg nu ikke. Men ville det være en ide at stå op tidligere evt en gang om natten og få ham til at tisse?

 

Ved ikke hvor længe I sover, men mine forældres hund sover ved 23 tiden og skal ud igen kl 6 senest for at tisse, han kan derefter ligge til at sove videre hvis der er mulighed for dette. For ellers kan han ikke holde sig. Det er synd for hunden at skulle holde sig mere end 6 timer, specielt når det nu stadig er en hvalp, så skal de ud hver 4-5 time, af hvad jeg har kendskab til. For en fuld blære er svær at holde, specielt hvis hunden bliver glad når I kommer hjem.

 

Det var bare mine tanker

[Gæst Malene Nielsen]

Vær nu lige fair.

 

Trådstarter har ikke med et eneste ord skrevet noget om alene hjemme problemer eller på nogen måde givet udtryk for, at der er tendenser i den retning.

 

Vedkommende spørger om råd til et problem de har fået og hun har jo også skrevet højt og tydeligt, at de godt er klar over, at de har grebet det forkert an, men nu har rettet det.... de behøver bare råd til, at få vendt den onde cirkel...jeg mener ikke, at have læst noget steds, at hun gerne vil bekræftiges i, at de har lavet noget dumt - tværtimod er de meget kede af det.

 

Til trådstarter - jeg har desværre ingen råd til Jer, men håber at der kommer andre på banen og inden du bliver helt fortvivlet over din velkomst, så kig dig lidt rundt på forum - vi er faktisk generelt ret søde og hjælpsomme... håber ikke du er blevet skræmt væk

[Hewlett]

Hej!

 

Nu vil jeg ikke komme og lyde som en ekspert - for det er jeg nu ikke. Men ville det være en ide at stå op tidligere evt en gang om natten og få ham til at tisse?

 

Ved ikke hvor længe I sover, men mine forældres hund sover ved 23 tiden og skal ud igen kl 6 senest for at tisse, han kan derefter ligge til at sove videre hvis der er mulighed for dette. For ellers kan han ikke holde sig. Det er synd for hunden at skulle holde sig mere end 6 timer, specielt når det nu stadig er en hvalp, så skal de ud hver 4-5 time, af hvad jeg har kendskab til. For en fuld blære er svær at holde, specielt hvis hunden bliver glad når I kommer hjem.

 

Det var bare mine tanker

 

Ja det tænkte jeg faktisk også på .. Er det noget I har prøvet endnu ? (altså trådstarter) :blink:

[Nollike]

Vær nu lige fair.

 

Trådstarter har ikke med et eneste ord skrevet noget om alene hjemme problemer eller på nogen måde givet udtryk for, at der er tendenser i den retning.

 

Vedkommende spørger om råd til et problem de har fået og hun har jo også skrevet højt og tydeligt, at de godt er klar over, at de har grebet det forkert an, men nu har rettet det.... de behøver bare råd til, at få vendt den onde cirkel...jeg mener ikke, at have læst noget steds, at hun gerne vil bekræftiges i, at de har lavet noget dumt - tværtimod er de meget kede af det.

 

Til trådstarter - jeg har desværre ingen råd til Jer, men håber at der kommer andre på banen og inden du bliver helt fortvivlet over din velkomst, så kig dig lidt rundt på forum - vi er faktisk generelt ret søde og hjælpsomme... håber ikke du er blevet skræmt væk

 

Arh slap nu lige af Malene, SÅ slemt er det da heller ikke? Jeg kunne nemt have forestillet mig noget der havde været meget værre

[guanomo]

@Ulla og Hewlett - Tak for jeres konstruktive råd. Jeg vil gerne understrege, at vi på ingen måde forventer, at vores hvalp "er perfekt" i en alder af 5 måneder. Han er bare et lille barn, som elsker at lege og endnu ikke har lært, hvordan man begår sig i verden. Men vi arbejder hele tiden målrettet på, at lære ham hvordan man begår sig - med kærlighed og med leg. Der er ingen tvivl om, at vi i epsioden hvori angsten finder sin rod, handlede forkert. Det er vi bevidste om. Jeg tror ikke, at vi havde indset hvor "sart" sådan en lille hundesjæl er. Vi havde absolut ingen ondt hensiger, da vi skældte ham ud, men handlede i øjeblikket nok lidt i frustration. 5 dage om ugen er han alene hjemme i ca. 8 timer - hvilket jeg antager er meget "normalt", da det normalt er det antal timer en arbejdsdag strækker sig over. Det skal dog siges, at min kæreste når muligt kører hjem og lufter ham i frokostpausen (ca. 3 ud af 5 dage).

 

@Guanomo - Tro ikke, at vi ikke ved hvordan vores hund opdrages, og hvordan en hvalp irettesættes på mest korrekt vis. Vi har læst oceaner af bøger inden vi anskaffede os vores hund for at være sikre på, at vi var så godt rustet som muligt. Når vi irettesætter ham, bruger vi konsekvent ordet "NEJ", og udelukkende hvis vi tager ham i en handling som er forkert. Vi skælder IKKE vores hund ud for en handling som er foregået uden vores observation. At en hund irettesættes med et "NEJ", er hvad jeg betragter som "skældud". Måske står definitionen dig uklar. Men et "NEJ" er nødvendigt, så hunden fremadrettet vil forstå, at handlingen er forkert. Ydermere vil jeg gerne lige understrege, at vi ingen problemer har haft med, at vores hund ødelægger ting eller bider møbler i stykker - hverken når han er alene eller når vi er hjemme hos ham. Det "værste" han gør er at løbe med en sok, hvilket må siges at være meget harmløst. Han er dygtig til at være alene hjemme og hverken piver eller gøer, når vi forlader ham. Noget som vi også har trænet siden vi fik ham. Eksemplet med møblerne var for at billedliggøre en situation, hvor hunden absolut gør noget forkert. Jeg skrev dette indlæg i håbet om, at nogen havde nogle gode råd til, hvordan vi afhjælper dette problem samt sikrer os, at vores hvalp igen føler sig 100% tryg - uanset hvilken situation vi befinder os i. Jeg er klar over, at vi har begået en fejl, og har idendificeret hvor fejlen ligger, tak. Hvis du ikke har nogle konstruktive råd at tilbyde os, behøver du ikke bidrage med mere til dette indlæg.

 

Vores definiation af skældud er anderledes ja. For jeg definere ikke et nej med skældud, overhovedet.

 

Fair nok du bliver fornærmet, men undskylder da også jeg har misforstået dine tidligere indlæg. Men har ikke kunne svare anderledes, sådan som jeg tolkede dig.

 

Ellers kan jeg ikke komme med andre råd end de andre.

Lave ting sammen, også mental aktivering.

Sørg for han sover i samme rum som jer.

Ude noget oftere og bliv ude indtil 1 eller 2 er gjort.

Vær forberedt på at når han cirka er 7 måneder kan han "glemme" alt pga. kønsmodning.

 

taget fra en anden side.

At skælde ud er ikke noget rigtig pædagogisk begreb. Det er et gammelt begreb og kendt af alle.

Ordet skæld kan føres tilbage til oldnordisk skellr, som betød slag eller smæld. På ældre nydansk hed det skielde eller skelle. Det betød, at smælde, smække, slå ud af stilling eller skænde på. Ordet har altså henvist til fysisk vold, til høje lyde, til pludselige, udefra forvoldte ændringer af en tilstand.

Det er ikke helt hvad vi i dag forstår ved skældud.

Slår man op i den danske ordbog står der; .. give sin vrede, modvilje, utilfredshed med hensyn til person eller forhold udtryk i voldsomme (ofte ubeherskede), bebrejdende eller nedsættende ord; bruge stærkt bebrejdende eller nedsættende, fornærmende ord om en eller noget; især: tiltale en person med sådanne ord.

Der er altså gennem århundrederne sket en uddifferentiering af det oprindelige begreb. Det verbale er som på andre områder blevet mere adskilt fra det fysiske.

Det er ikke let at skelne mellem fysisk revselse og skældud. At blive skældt ud kan på hverdags

dansk hedde; ”at blive flået levende”, ”at få det glatte lag”, ”at få et hak i tuden”, ”at få knaldet”, ”at få ørene i skærveknuseren”, ”at få verbale tæsk”, m.m. Hvert eneste af disse omskrivninger har et kropsligt indhold.

[Gæst Labradorejer]

@Nollike - Jeg beklager, hvis jeg ikke har været helt klar i spyttet i forhold til at beskrive efter hvilke principper, vi opdrager Bastiaan (som han jo hedder). Jeg fik bare indtrykket af, af nogen opfattede os som dårlige "forældre" (hundejere), hvilket jeg på ingen måder mener vi er. Jeg vil bare understrege, at vi bruger meget tid, energi og kærlighed på vores lille hund.

 

@Mimas - Tak for det gode råd. Jeg tror, du har helt ret i, at det ville være værd at prøve. Vi ofrer i hvert fald gerne lidt nattesøvn for den lille mand

 

@Malene - Tusind tak for støtten. Det var lige det, jeg trængte til at høre

[Ulla H]

Måske har trådstarter fået en noget blød hund, men min mening med hunde er da , at fejl kan rettes, fordi så mange hunde er så omstillingparate i deres sind.

Jeg undrer mig så også over, hvorfor ejeres temperament gik så meget amok, at hvalpen blev så skræmt.Men det er jo let at sige,når man er så gammel, at man er på nr 14 hund og har haft nok 30 hvalpe gennem huset.

Så ejerne skal nok arbejde med sig selv og deres forventninger til deres hunds udvikling.

Jeg troede også jeg var expert for mere end 25 år siden, da jeg fik en genbrugshund for 3 øl (for stambogen) ca 1/2 time inden de skulle til Dr dyr for aflivning.Jeg tænkte kun på, at kærlighed, når jeg var hjemmme skulle redde hans liv, men kunne ikke altid styre mig, når jeg kom træt hjem fra job til et hus med ødelagte ting i massevis. Også til en hund der gemte sig,ikke ville ud osv. Men han kom fra en hundefabrik , hvor han boede til han i 7 mdrs alderen blev byttet til et par, med 2 mindre børn, heste, pony, grise, kaniner , høns og ca 20 schæferhunde og begge forældre arbejdede. Ingen penge til dr dyr og min nye hund havde overlevet en ubehandlet parvo infektion , hvilket jeg først fik at vide langt senere.

Så den hund fik lært mig en del om at være glad hund. der gik over 4 mdr før jeg så ham logre med halen.

Men hårdt arbejde og masser af tålmodighed gjorde Bamse til en tryg glad vovse. Den hund har lært mig så meget.

[bernerazuro]

Lige en tanke jeg fik, som måske nok er sværere at føre ud i livet...

 

Men det jeg tænker er, at det jo skal gøres så positivt som muligt at have en fyldt blære, og det er jo lidt svært hvis man også skal nå ned inden uheldet er ude.

 

Så jeg tænkte, om I midlertidigt kunne bruge en kattebakke, som han kan lette blæren i. Så I gør det, når I kommer hjem, at alt bare er jublende fedt (masser af godbidder og, hvis han kan kapere det og ikke bliver skræmt, totalt fjollede ejere) og I sørger for, at han ikke når grænsen, hvor han begynder at krybe. Når I så har trænet, hvad I vil mene er tilstrækkeligt for denne gang, så bliver kattebakken taget frem og han får lov til at tisse i den?

 

Så bliver det afsluttet nær 100% positivt og for hver gang burde I kunne komme et skridt videre

 

Det der bliver svært er måske at lære ham, at kattebakken er ok at tisse i :hmm: Men en tanke er det i hvert fald

[Gæst Labradorejer]

Jeg tror faktisk, det er en af de bøger vi allerede har læst. Men tak for anbefalingen

 

Vi skælder ham ALDRIG ud mere, når vi kommer hjem - uanset hvor meget han tisser. Vi sørger bare for at få ham ud.

[Gæst Labradorejer]

@Bernerazuro - Tak for forslaget. Jeg kan sagtens se idéen i det, og det er i hvert fald værd at give et forsøg. Måske det endda ville hjælpe, hvis vi stiller kassen ud på altanen (som vi har to af). Godbidder skal han selvfølgelig have masser af. Selvom vi normalt kun giver ham hans eget foder, har vi i denne process også forsøgt med rullepølse, som et forsøg på at give ham noget "ekstra"