Forbudte racer - USA

[Dina]

Terriers har jo bare fået avlet et større mod, så de tør angribe potentielt farligere dyr uden egentlig større vinding. Det er jo bare gok i nøden rent overlevelsesmæssigt i længden, men imo siger det da intet om bidhæmning ellers

Helt enig. Det siger intet om bidehæmning. Jeg reagerede egentlig også kun, fordi der blev skrevet noget i retning af, at man skulle træne visse hunde op til at dræbe et bytte.

 

Og naturligvis kan alle hunde da det, såfremt de er tilstrækkeligt sultne. Men jeg tænkte på fx en terrier, der reagerer på mus, rotter, katte, ræve, oddere....der behøver man ikke at træne hunden. Det ligger begravet i en terrier, at skadedyr (undskyld katteejere) skal nedlægges omgående og uden videre palaver. Og de bliver IKKE ædt bagefter, for sult er ikke involveret her.

[bernerazuro]

Det instinkt fra ulven er vist for længst avlet ud af tamhunden, men så har mennesket vel til gengæld fremavlet hunde, der har en ide om kamp og jagt. En borzoi kan du jo bare ikke tage jagten ud af...ej hellere en saluki, men det er vel ikke et urinstinkt så meget som en fremavlet arbejdsopgave. Og bidhæmningen kan vel tillæres enhver hund...tillæres så det er acceptabelt for os mennesker.

 

*host*

 

Avlet ud? Hvad med Simba's mor? :blink:

 

Nogle racer er det selvfølgelig avlet stærkt ud af, men selv en helt igennem racetypisk berner vil højst sandsynligt kunne lære det, godt nok med en del besvær, men instinktet er der. Jeg skal da heller ikke kunne sige, om Møffe egentlig mest af alt drømte om at bide fårene i måsen, da vi var til hyrdetræning

 

Har været på harejagt (måske var det kaniner ) og så en afghansk mynde dræbe - det er noget HELT andet end en sur terrier, vil påstå mynden ikke ejede aggresioner og var fuldt bidehæmmet.

 

Derudover ligger det IKKE i hverken Petrine eller Zamzam at bide noget som helst, om så det gælder livet

 

Ja, men terrieren havde vel også bidhæmninger - problemet er nok, at de bare har en tendens til at blive vildt sure lidt oftere end andre hunde og derfor mener mere business (ehm, staveplade).

 

Så i bund og grund ikke et spørgsmål om bidehæmning, men om, at de bare bliver mere sure hurtigere.

 

Helt enig. Det siger intet om bidehæmning. Jeg reagerede egentlig også kun, fordi der blev skrevet noget i retning af, at man skulle træne visse hunde op til at dræbe et bytte.

 

Og naturligvis kan alle hunde da det, såfremt de er tilstrækkeligt sultne. Men jeg tænkte på fx en terrier, der reagerer på mus, rotter, katte, ræve, oddere....der behøver man ikke at træne hunden. Det ligger begravet i en terrier, at skadedyr (undskyld katteejere) skal nedlægges omgående og uden videre palaver. Og de bliver IKKE ædt bagefter, for sult er ikke involveret her.

 

Ok, ja, så er vi enige :5up:

 

Hvilket får mig til at tænke på det jeg læste en bog om, at hunde/ulve ikke jager, fordi de får mad ud af det - men faktisk fordi det er selvbelønnende adfærd at udføre jagtadfærden (grunden til, at retrievers er så glade for selve det at løbe ud, men ikke bide/dissekrere/æde). At der så kommer mad ud af det, er en bonus, de ikke er egentlig bevidste om :hmm:

 

Tjah, ved ikke hvor enig jeg er, men der er måske noget om det til dels, selvom det næppe er hele billedet. Andre mener jo, at hvalpene lærer det gennem baglænskædning (ved at de først bliver serveret opkast-mad, så døde dyr, så let levende dyr, osv.)

[Ascha]

Ej, men det kan alle hunde da, med undtagelse af måske nogle få. Det ligger jo i deres instinkter fra ulven, at bide igennem/dræbe, når de skal kæmpe for maden eller livet?

Rigtig mange racer er jo via selektion blevet hæmmet i deres jagtadfærd, så hvis man bare tæller hyrdehunde, apporterende, stødende og stående jagthunde så er det da en pæn slat af den danske hundebestand, der er avlet til at standse en jagt inden der skal sættes tænder i byttet.

 

Terriers har jo bare fået avlet et større mod, så de tør angribe potentielt farligere dyr uden egentlig større vinding. Det er jo bare gok i nøden rent overlevelsesmæssigt i længden, men imo siger det da intet om bidhæmning ellers Møffe er da flere gange blevet markeret af terriers mod hovedet, der er intet sket, ikke en skræmme Og en lille terriertand burde nok kunne give skader i hans hoved.

At mange af dem så bare generelt har en lav irritationstærskel og derfor overreagerer i mange situationer, er noget andet, imo.

Men hvorfor virker det underligt at en hund der kan miste livet hvis den ikke er villig til at bruge tænderne med det samme den ser en trussel, (et rovdyr i forsvarsstilling) udvikler dårligere bidehæmninger på sigt, end en hund der ikke skal opføre sig sådan for at overleve (og dermed bringe generne videre)?.

[Alt4Victor]

Har været på harejagt (måske var det kaniner ) og så en afghansk mynde dræbe - det er noget HELT andet end en sur terrier, vil påstå mynden ikke ejede aggresioner og var fuldt bidehæmmet.

 

Derudover ligger det IKKE i hverken Petrine eller Zamzam at bide noget som helst, om så det gælder livet

 

Det er sjovt så forskellige hunde af den samme race er, Victor fanger fugle og mus i haven om sommeren

[bernerazuro]

Rigtig mange racer er jo via selektion blevet hæmmet i deres jagtadfærd, så hvis man bare tæller hyrdehunde, apporterende, stødende og stående jagthunde så er det da en pæn slat af den danske hundebestand, der er avlet til at standse en jagt inden der skal sættes tænder i byttet.

 

Ja, men det ligger jo latent under de hæmmede gener. Nogle vil så nærmest aldrig til aldrig vise det (situationen skal byde sig optimalt), mens andre vil.

 

Men hvorfor virker det underligt at en hund der kan miste livet hvis den ikke er villig til at bruge tænderne med det samme den ser en trussel, (et rovdyr i forsvarsstilling) udvikler dårligere bidehæmninger på sigt, end en hund der ikke skal opføre sig sådan for at overleve (og dermed bringe generne videre)?.

 

Nu er det jo ikke art-til-art vi snakker om med de fleste terriers, men derimod fx hund-til-ræv og synes da det er klart, at der vil være en forskel der. De er jo aldrig blevet avlet til kamp hunde imellem (jo, måske i nogle få undermiljøer, men det har ikke været det udprægede). Og alle dyrearter agerer jo anderledes ift. hinanden i forhold til inden for egen art.

 

Men, vil ikke benægte at de har en noget kortere lunte og siger kraftigere fra (mere lyd og mere insisterende). Men vil ingenlunde sige, at de mangler bidhæmningerne, så ville jeg altså have set blod på Møffes snude og læber flere gange.