For mange racer

[Gæst Sigurd]

sigurd-----jeg ER forsker. Det er dig der tydeligvis ikke har begreb skabt om/ helt styr på fylogeni .

 

*******************************

 

man kan også vende det om og sige hvis opdrætterne virkelig havde forstand på det de render og laver, tror du så 280+ racer ville have så markant mange arvelige sygdomme og skavanker.

 

Det dur bare ikke når mennesket forsøger sig med at designe biologi- hverken på dyr eller på børn.

 

Det er dybt uetisk og mht hunde er det, via alle de problemer racehunde har idag- dokumenteret at .......ja jeg vil sige omkring 80 % af opdrættere, kun avler hunde for at stoppe x antal sorte kroner i deres lommer og ikke for at skabe en stærk race- dette udsagn skærpes naturligvis af at dkk,endelig har skærpet kravene på et antal racer, til avlsgodkendelse.

 

Lad os få vendt det om til: at en potentiel hundeejer, er pine død nødt til at kigge på om de overhovedet kan honorerer de behov en hund har. Og for min skyld måtte det gerne være sådan at kun biologer eller dyrlæger kunne erhverve kennellicents-under skærpet tilsyn. Lad os få smidt det ammestueavl væk,og blive ansvarlige og

 

Lad os få smidt den der "skaber arrogance" over bord og få noget respekt ind for dyr og biologi generelt.

 

hvem er du,sigurd, der tror du har anlæg for at skabe noget som naturen gennem selektion har arbejdet på i tusindvis af generationer, undtaget de sidste århundreder hvor mennesket syge påvirkning har avlet degeneration på degeneration,

 

Hold da op Jeg håber sandelig du fik luft.

Men faktisk er vi ikke så uenige. Jeg har i flere tidligere tråde udtalt ønsket om, at opdrættere skulle have en licens eller autorisation, for at de måtte producere hundehvalpe.

Hvilke krav der skulle stilles for at få en sådan licens, kan der så sikkert være flere meninger omkring. Om det kun, som du foreslår, skal være biologer og dyrlæger, er måske lige voldsomt nok.

Men betydeligt højere krav til både opdrættere og deres avlsdyr ville jeg hil

se meget velkomment.

Måske sådanne krav så også kunne bevirke at hunde blev en mangelvare, så det blev nemmere for opdrætterne at stille krav til - og vælge de bedste købere ud.

[Gæst Sigurd]

Et stærkt kønspræg hos hanhunde er styret af testosteron. Et af symptomerne på højt testosteron er øget kønsdrift, dels er det et kamphormon og kan sænke aggressionstærsklen betydelig. Dette hormon er også et potent stresshormon.

 

Så en hanhund med meget kønspræg vil være en større udfordring end en med lidt kønspræg.

 

Dermed ikke sagt, at den generer omgivelser og ejer, med den rette ejer er det en super arbejdshund.

 

Men jeg mener at huske, at du helst vil opdrætte hunde med lav aggressionstærskel, så hvordan kan du så mene at stærk kønsdrift ikke er til gene ? (nu når stærk kønspræg hænger sammen med kamphormon)

 

Jeg tror ikke jeg forstår dit indlæg.

Jeg ser gerne maskuline hanhunde, de tager sig nu engang bedst ud, MEN jeg ønsker ikke at gå så langt, at hundens testosteron hormon bliver så højt, at det nedsætter aggressionstærskelen mere end hvad almindelige hundejere kan magte.

Står valget mellem udseende og aggression bør man selvfølgelig fravælge det maskuline udseende.

Men en pæn middelvej er som oftest tilfredsstillende for alle parter.

[Gæst solskin]

Jeg tror ikke jeg forstår dit indlæg.

Jeg ser gerne maskuline hanhunde, de tager sig nu engang bedst ud, MEN jeg ønsker ikke at gå så langt, at hundens testosteron hormon bliver så højt, at det nedsætter aggressionstærskelen mere end hvad almindelige hundejere kan magte.

Står valget mellem udseende og aggression bør man selvfølgelig fravælge det maskuline udseende.

Men en pæn middelvej er som oftest tilfredsstillende for alle parter.

 

Ja det kan jeg godt forstå, at du ikke forsår

 

her er det rettet, der skulle have stået høj aggressionstærskel og ikke lav

 

Men jeg mener at huske, at du helst vil opdrætte hunde med høj aggressionstærskel, så hvordan kan du så mene at stærk kønsdrift ikke er til gene ? (nu når stærk kønspræg hænger sammen med kamphormon)

[Gæst Sigurd]

Ja det kan jeg godt forstå, at du ikke forsår

 

her er det rettet, der skulle have stået høj aggressionstærskel og ikke lav

 

Men jeg mener at huske, at du helst vil opdrætte hunde med høj aggressionstærskel, så hvordan kan du så mene at stærk kønsdrift ikke er til gene ? (nu når stærk kønspræg hænger sammen med kamphormon)

 

Ok, det var vist også det jeg svarede på.

[DKWiechert]

Det har du fuldstændig ret i. Det er jo sikkert fordi der i dag ikke er så megen brug for hundenes brugs egenskaber, men mere brug for kloge, trofaste og kærlige hunde.

Derfor søger man at producere sådanne hunde. Et udslag af udbud og efterspørgsel.

De fleste købere, også af brugshunderacer, har jo i dag ikke brug for hundens oprindelige brugsegenskaber. Jeg mener det er jo de færreste af os, der har en fåreflok, går på praktisk jagt eller har brug for en skræmmende vagthund, så selvom mange ikke tør sige det højt, så værdsættes det blandt de fleste købere, at brugsegenskaberne nedtones i avlsarbejdet.

 

Og det er jo netop en fejl, hvis man nedtoner brugsegenskaberne, for det er jo lige akkurat disse egnskaber der ligger til grund for den kloge, trofaste, kærlige, samarbejdsivrige hund.

 

 

En del af problemet omkring de mange aflivninger tror jeg skyldes, at hundene ikke kan fungere, fordi de gamle egenskaber så absolut skal bevares.

 

En del hunde kan ikke fungere netop fordi de gamle egenskaber IKKE er bevaret

Særligt de klassiske jagthunderacer.

 

 

 

 

Jamen hvor mange har så lige brug for at få "sin flok" hyrdet, meget få tror jeg

Ok. Nu tager jeg en race jeg kender lidt til: Labradoren.

 

Hvor mange har brug for en apporterende jagthund? Ikke ret mange ift. antallet af labber i danmark.

 

Hvor mange har brug for en yderst samarbejdsvillig, arbejdsivrig hund, der med et enormt overskud mentalt, og under rette forhold også fysisk, formår at være en yderst driftig og livlig hund, og samtidig nærmest jordens mest tålmodige væsen.

Let dresserbar, og tilgivende overfor førerfejl.

Temmelig mange, kan vi vel blive enige om.

 

 

Det er labbens egentlige livsformål: vandgående apporterende jagthund, der har givet den beskrivelse ovenfor.

 

Og det er beskrivelsen ovenfor, og den deraf følgende popularitet, der er årsagen til at der ikke i særlig stor udstrækning avles mod dén hund mere. Ærgeligt, men sandt.

 

 

 

 

Hvor er jeg bare glad og monstertaknemmelig for, at der ikke er udstillingskrav på min race - jeg betragter det som den største gave til Border collierne :5up:

 

Og labberne :5up:

Så kan vi nemlig prioritere brugsegenskaberne højt, og af hvad jeg kan se rundt omkring, så giver det imo så absolut bedre, stærkere og sundere hunde, Både fysisk og psykisk

[bernerazuro]

For mig er det et tegn på hvor fuldkomment respektløs(overfor hunden som art) meget hundeavl er blevet- og selvfølgelig skal man ikke til at avle på dyr der kan klare alenehjemmeudfordringen........vil man ha hund eller vil man ha en afart af en hund?.

 

Ehm, nu har jeg så kæmpet med en hund, der ikke kunne være alene, i 1½ år og lykkedes først 100% i sidste måned. Ja, jeg gjorde nogle fejl, der førte til det, derom er jeg ikke i tvivl. Og jeg fik ikke altid trænet lige meget af forskellige grunde.

 

Ikke desto mindre vil jeg aldrig have en hvalp efter forældredyr, der har haft problemer med at lære at være alene hjemme. Det er dyreplageri over for dyret, hvis det ikke når at lære at være alene hjemme inden for de 3 ugers ferie, der anbefaldes (for alle hunde er nød til at være alene på ét eller andet tidspunkt, folk skal jo på arbejde) og det vil være pineri for ejeren, der er tvunget til enten at efterlade en angst hvalp hjemme - eller sige sit job op.

 

Jeg tror nu godt på, at man kan avle samarbejdsvillige hunde, med "flokinstinkt", der ikke er bange for at være alene - og mener så sandelig også, det er det, man skal stræbe efter. Og det lykkes da heldigvis også for de fleste! Hører da om flere tilfælde, hvor hunden bare daser igennem alene hjemme tiden, på trods af få dages træning - og de er ikke mindre omgængelige eller samarbejdsvillige af den grund.

 

Et stærkt kønspræg hos hanhunde er styret af testosteron. Et af symptomerne på højt testosteron er øget kønsdrift, dels er det et kamphormon og kan sænke aggressionstærsklen betydelig. Dette hormon er også et potent stresshormon.

 

Så en hanhund med meget kønspræg vil være en større udfordring end en med lidt kønspræg.

 

Dermed ikke sagt, at den generer omgivelser og ejer, med den rette ejer er det en super arbejdshund.

 

Men jeg mener at huske, at du helst vil opdrætte hunde med lav aggressionstærskel, så hvordan kan du så mene at stærk kønsdrift ikke er til gene ? (nu når stærk kønspræg hænger sammen med kamphormon)

 

Jeg har altså en hanhund, med et meget maskulint kønspræg (udstillingsdommerne nævner det altid) - og han er nok noget af det mest udriftige, du kan komme i nærheden af :blink:

 

Hanhunde - ingen problemer, alle hunde er de dejligste hunde!

 

Tæver - jo jo, de er lækre og man forelsker sig til højre og venstre for tiden i de fleste! Men det opdagede han så først i en alder af 19mdr og jeg regner stærkt med, at det er fordi han lige er gået ind i den psykiske kønsmodning. For blot et par måneder siden, kunne han hilse på en løbsk tæve og så snart vi var et par meter væk, var hun glemt igen.

 

Jeg tror altså nærmere man skal snakke om tendens, som i, at hanhunde med kønspræg, har en større risiko for, at udvikle egetkønsaggression.

Man kan godt puste og have mel i munden i disse tilfælde, hvis bare man er påpasselig med, hvad man avler på. Det er så desværre bare langt fra alle opdrættere, der er det.

[Ascha]

Jeg har altså en hanhund, med et meget maskulint kønspræg (udstillingsdommerne nævner det altid) - og han er nok noget af det mest udriftige, du kan komme i nærheden af :blink:

 

Hanhunde - ingen problemer, alle hunde er de dejligste hunde!

 

Tæver - jo jo, de er lækre og man forelsker sig til højre og venstre for tiden i de fleste! Men det opdagede han så først i en alder af 19mdr og jeg regner stærkt med, at det er fordi han lige er gået ind i den psykiske kønsmodning. For blot et par måneder siden, kunne han hilse på en løbsk tæve og så snart vi var et par meter væk, var hun glemt igen.

 

Jeg tror altså nærmere man skal snakke om tendens, som i, at hanhunde med kønspræg, har en større risiko for, at udvikle egetkønsaggression.

Man kan godt puste og have mel i munden i disse tilfælde, hvis bare man er påpasselig med, hvad man avler på. Det er så desværre bare langt fra alle opdrættere, der er det.

Nu er det bare min egen erfaring, men jeg synes ofte at hanhunde af meget store racer, generelt ikke har ret meget kønsdrift. Synes ofte det er de aktive racer med tydeligt kønspræg, der er mest sexfikserede (f.eks. labrador, små terrier osv.).

[bernerazuro]

Nu er det bare min egen erfaring, men jeg synes ofte at hanhunde af meget store racer, generelt ikke har ret meget kønsdrift. Synes ofte det er de aktive racer med tydeligt kønspræg, der er mest sexfikserede (f.eks. labrador, små terrier osv.).

 

Kan godt være du har ret, dunno :hmm: Synes man hører en del om egetkønsaggression inden for berneren, men hvor meget kan jeg ingenlunde sige :hmm: Og også om nogle, der har problemer med drifterne - men igen, jeg aner det ikke i forhold til andre racer

 

Nu var det også mere ment til kommentaren: Kønspræg = testosteron = aggression.

 

Den kunne jeg ikke liiiige helt støtte op om

Redigeret Januar 6, 2011 af bernerazuro
Vrøvlede, så slettede vrøvlet

[bernerazuro]

Vi beklager den sene henvendelse i tråden, men beder folk om venligst holde sig til emnet og undlade negative kommentarer af personligt karakter.

 

Sådanne indlæg vil herefter blive slettet og alt efter alvorligheden af det, vil det kunne medføre en advarsel.

 

Mvh.

bernerazuro - på vegne af moderator- og admingruppen.