Køb af søskende fra samme kuld - fordele/ulemper?

[Hestkjær]

Som nogen nok ved, så skal vi snart have en hvalp - og det bliver af samme race, som Hayly altså en en engelsk mastiff.

 

Nu har vi så gået og leget med tanken om at få 2 hunde! Vi har tidligere overvejet 2 hunde, da vi havde Hayly, men fik anbefalet at vente til hun var 2 år, og der var det så, at hendes sygdoms forløb kom i vejen.

Nu har vi så gået og overvejet, om vi måske skulle få 2 hvalpe fra samme kuld - altså 2 søstre. Og så ville jeg høre, om I har nogle erfaring positive/negative med køb af søskende??

 

Da vi var ude at se hvalpene, så vi opdrætters 2 mastiff'er som er søskende på 2 år, og de legede bare så fantastisk sammen - de legede helt anderledes sammen end med resten af opdrætters mastiff pga alders forskellen. Vi faldt fuldstændig for denne interaktion mellem hinanden, og derfor har vi seriøst overvejet, om vi skulle får 2. Vi er udemærket klar over, at det er dobbelt arbejde og dobbelt omkostning. Men er også ret sikre på, at belønningen er det værd.

Eneste ulempe er jo at en mastiff ikke er en billig hund at anskaffe sig, så det bliver lidt omkosteligt at købe 2 hvalpe.

 

Hvad synes I?? Kom gerne med fordele og ulemper:5up:

[Tweesa]

Man advarer jo imod det - men har efterhånden set en del situationer hvor det er gået uden problemer..

Det jeg kan se der kunne blive træls, var når de begge blev kønsmodne - hvis du vælger to af samme køn, kunne jeg forestille mig gnidninger der..

 

Men nu er en mastiff nok ikke den race der bøvler mest med den slags, og såfremt du vælger en af hver..?

Well.. Før ville jeg sige "nej aldrig".. men nu? "Tjoh - måske!"

 

Det handler jo om hvor meget du/I er klar til at gå ind til - er I klar til at renlighedstræne to stk, til at lære dem alene sammen og hver for sig..?

[Siri]

Personligt ville jeg aldrig købe to hvalpe fra samme kuld af samme køn. Jeg har desværre set en del familier gøre det (altså mødt dem på træningspladsen) og nogle af dem fungerer okay, men de fleste har enten skilt sig af med den ene eller også lever hundene separat. Simpelthen fordi de ikke kan sammen.

 

Skulle jeg have to fra samme kuld blev det uden tvivl to af forskelligt køn.

[skipper-odense]

Nu har jeg aldrig selv prøvet det, men det jeg har hørt er at der kan opstå nogle gevaldige magtkampe i forbindelse med kønsmodningen.

 

Jeg har også læst at det faktisk skulle være værst med 2 tæver, fordi hvis først de bliver uvenner så slås de "til døden" ikke helt bogstaveligt selvfølgelig, men det skulle være meget svært at få genoprettet forholdet mellem 2 tæver...

 

Jeg ved at fx KarinaO herindefra overtog Gracie fordi hun ikke kunne med sin kuldsøster... og der var en artikel om emnet i Hunden sidste eller forrige gang hvor adfærdsbehandleren der blev spurgt til råds ikke var særligt optimistisk mht at rette op på sådan en situation...

 

Men jeg kan godt forstå at det frister :blink: skippers ene søster blev først solgt lige inden de fyldte 8 uger og vi overvejede flere gange om vi bare skulle snuppe dem begge 2.

[Gæst Buddha]

jeg ved ikke, om din opdrætter måske ikke har haft problemer med de 2 søstre under/efter kønsmodningen, fordi der har været flere (voksne) hunde i flokken? for så er der vel allerede et fungerende heraki hundene imellem og så skal de 2 søskende vel ikke på samme måde kæmpe om at finde deres pladser?

 

hvis du virkelig overvejer det, så ville jeg tale med opdrætteren, og jeg ville forsøge at få hende til at hjælpe med at finde 2 søstre som passer sammen. ja og så høre hendes erfaringer.

hvad man skulle gå efter aner jeg ikke, men det skal nok ikke være de mest fremfusende tøser i kuldet.

 

motor havde stygt mange hormoner rasende i kroppen under kønsmodning - men, det gik "kun" ud over fremmede hunde, der har absolut intet været med de hunde han kendte i forvejen

[Hestkjær]

jeg ved ikke, om din opdrætter måske ikke har haft problemer med de 2 søstre under/efter kønsmodningen, fordi der har været flere (voksne) hunde i flokken? for så er der vel allerede et fungerende heraki hundene imellem og så skal de 2 søskende vel ikke på samme måde kæmpe om at finde deres pladser?

 

hvis du virkelig overvejer det, så ville jeg tale med opdrætteren, og jeg ville forsøge at få hende til at hjælpe med at finde 2 søstre som passer sammen. ja og så høre hendes erfaringer.

hvad man skulle gå efter aner jeg ikke, men det skal nok ikke være de mest fremfusende tøser i kuldet.

 

motor havde stygt mange hormoner rasende i kroppen under kønsmodning - men, det gik "kun" ud over fremmede hunde, der har absolut intet været med de hunde han kendte i forvejen

 

Hos opdrætter har der helt klart været et hieraki i forvejen, da opdrætter jo også har deres mor og en ældre han. Så det er gået ret gnidningsfrit da de 2 blev kønsmodne.

Vi havde ingen problemer med Hayly, da hun blev kønsmoden - hverken med andre tæver eller hanner. Generelt var Hayly meget nem! Renligheds- og alene hjemme træning var utroligt nemt med hende! Racen er jo generelt mere rolig end andre typer.

 

Men jeg kan godt sætte mig ind i, hvad I skriver! Jeg ved med sikkerhed, at vi ikke får nogen han, derfor vil det enten være 1 eller 2 tæver. Så hvis anbefalingen er ikke at vælge 2 kuldsøstre, så er det nok det vi må gøre - og så vente med at få nr 2, til den første er nogel år.

Vi er helt klart parate til at investere den tid, det kræver med renlighed og alene hjemme. Men det ville jo være forfærdeligt, hvis man skulle skille dem ad senere pga problemer! Så det skal vi jo helt klart have med i overvejelserne.

[Gæst mk101]

Jeg har kun set det gjort med succes. Men det kræver også, at der er to ejere, der er lige indstillede på at gøre deres del af arbejdet. Sådan at hundene kommer ud og bliver trænet hver for sig, og i det hele taget får lige så meget opmærksomhed, socialisering etc som hvis de havde været alene.

[Ulla H]

Jeg ville aldrig sælge 2 tævesøskende til samme familie. Og nok hellerikke hanner.

Jeg har set for mange, der med for jævnaldrende hunde af samme køn pludselig stod og skulle vælge , hvem der skulle blive og hvem der skulle væk. For husfredens skyld og også hundenes.

Jeg har selv prøvet det, men de var ikke opvokset sammen.Den sidste søster kom efter dens ejer pludselig var død. Det gik fint et år eller halvandet. Begge var steriliserede, men en yngre hunds løbetid ,måske??? udløste en dødelig kamp.Jeg gør det aldrig mere. Disse 3 1/2 årige sprælske tæver havde nok medfødt mere temperament end racens gennemsnit, og jeg turde ikke beholde nogle af dem. Ej heller finde nye hjem, så de blev kun 3 1/2 år gamle.Begge var ellers meget lydige og samarbejsduelige.

[Gæst Advantage]

Vi har 2 kuldbrødre og det går uden de store problemer. De bliver 4 år til juli og er begge intakte. Udover dem har vi en anden intakt hanhund der bliver 5 år til maj. Så de ligger ret tæt aldersmæssigt, men de enes heldigvis alle 3 fint. Vores ældste hanhund er klart neders i deres lille hiarki og det har han fundet sig i uden problemer og har opgivet "lederstillingen" uden brok. De 2 kuldbrødre ligger meget tæt og vi kan ikke rigitig finde ud af hvem af dem der "bestemmer", men de hygger sig indbyrdes og som du siger i oplevede ved kennelen, så har vores 2 et helt specielt forhold og de har deres helt specielle lege sammen og har simpelthen så meget glæde af hinanden. Så på det punkt har vi aldrig fortrudt.

 

Der hvor jeg har fortrudt det er i forhold til vores ene hanhund (den ene af kuldbrødrene) han er en meget speciel hund og på trods af at han hygger sig utroligt meget med de andre hunde og især brormand, så havde han egnet sig bedst som ene hund i en familie (det er der rigtig mange grunde til, men det vil jeg ikke komme ind på her, da det er ret kompliseret) og vi har tit overvejet om han ville få det bedre i en anden familie, hvor der ikke er andre hunde. Men det kommer så aldrig længere en til overvejelserne, for han bliver her hos os. Men det vidste vi jo ikke da vi valgte at tage begge 2 og kennelen råede os ikke her desværre.

 

Jeg kan huske at alle syntes vi var total dumme at tage chancn med 2 kuldbrødre og alle sagde at det helt sikker ville gå galt, især fordi vi ligeledes havde en hanhund på 1 år i forvejen. Men for os kunne det bare ikke være anderledes. Vi skulle op og hente Mickey, og da vi kom derop gik der 4 hvalpe uden for på 15 uger, allerede her fik jeg øje på Diesel, men vi kom hurtig indefor da Mickey gik og vented på os indenfor og efter 30 min. ca skulle vi lige ud og se moderen inden vi skulle hjem. Her fik jeg igen øje på Diesel og spurgte lidt ind til ham og de vidste sig at han var en af de andre hvalpe hun endnu ikke var kommet af med. Nogeyt sagde mig at vi bare skulle have ham med hjem, men jeg var jo også blevet meget glad for Mickey og så stort potentionale i ham. Hende der havde kennelen forslog at vi skulle tage begge med hjem og så komme igen med den ene efter 2 dage. men det vidste jeg godt at jeg ikke kunne så vi endte med at tage begge med hjem med henblik på at begge skulle bliver. Måske rigtig dumt og jeg inderømmer også gerne at efter at have hørt folks udmeldinger, fik jeg store skrupler om det nu også ville gå. Men vi valge at vi ville tage en dag af gangen og det er jeg glad for i dag, for jeg ville ikke undvære nogen af dem og heldigvis går det jo godt i dag og har i øvrigt gjort det hele tiden. Selvfølgelig kan de have deres små ture en gang i mellem, men det har aldrig været alvorligt og de går alle 3 sammen hele døgnet også når vi ikke er hjemme.

 

Når alt det er sagt, så vil jeg ikke direkte anbefale at få et kuldpar, men dog heller ikke fraråde det. Men man skal tænke sig godt om og være forberedt på at det kan gå galt og at de ikke kan enes når de er kønsmodne. Vi havde besluttet at hvis det gik galt, kunne vi godt leve med at have dem adskilt. Vi har et ret stort hus (bor på en gård) og jeg arbejde hjemme på det tidspunkt, så de er sjældent alene og derfor kunne vi godt acceptere at skulle have dem adskilt, da vi syntes vi kunne gøre det på en fornuftig måde uden at det ville være alt for synd for hundene.

Jeg har tit tænkt på om vi vil e vælge at få et kuldpar igen, netop fordi de har så meget glæde af hinanden. Men jeg tror faktisk ikke jeg ville ture at satse det en anden gang, for jeg er ikke sikker på at jeg ville kunne acceptere at skulle have dem adskilt og jeg ville aldrig kunne skille mig af med en af dem hvis det gik. Så jeg priser mig lykkelig for at det gik/går denne gang, men tror ikke jeg tør satse på det igen.

 

Det endte vidst med at blive lidt rodet, men håber du alligevel kan bruge mit svar til noget og ellers må du meget gerne spørger igen :blink: