Hop til indhold

Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)


sonja77
 Share

Recommended Posts

Øv, nu går det dårligt igen i dag... :megaked: Jeg forstår ham simpelthen ikke! Han er godt nok den mest forvirrede og forvirrende lille hund...

:cry:

 

Æv æv æv, de er da frustrerende!

 

Jeg håber da lidt at det bare er ferie abstinenser.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 4,7k
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

Øv, nu går det dårligt igen i dag... :megaked: Jeg forstår ham simpelthen ikke! Han er godt nok den mest forvirrede og forvirrende lille hund...

:cry:

 

Øv, øv, øv... det er jeg ked af at høre.:ae:

 

Hvis det kan "trøste" dig lidt, så er det også lige gået pissedårligt her i dag! Efter en lang og stabil periode troede vi faktisk det var sidste dag i dag vi skulle optage - og så er der bare masser af hyl og gøen... For fanden da!

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst PPP-Pero
Øv, øv, øv... det er jeg ked af at høre.:ae:

 

Hvis det kan "trøste" dig lidt, så er det også lige gået pissedårligt her i dag! Efter en lang og stabil periode troede vi faktisk det var sidste dag i dag vi skulle optage - og så er der bare masser af hyl og gøen... For fanden da!

 

ØVØVØV :ae::ae::ae:

 

Jeg vil have en normal hund :megaked:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst PPP-Pero
Øv, hvor er det synd for jer. :ae: :ae: :ae: Rigtig, rigtig frustrerende.

 

Mon ikke bare han skal rigtigt ind i vanen igen efter ferien?

 

Jeg ved det ikke... Det håber jeg selvfølgelig, men på 3. og 4. dagen efter ferien var der jo fremskridt. Han var fuldstændig som før ferien. Forstår ikke hvorfor han lige pludselig vender igen. Jeg er i syv sind for jeg ved ikke om jeg skal begynde at træne mere med ham - og ændre strategi. Altså sådan at jeg fx træner forfra, minut for minut, om eftermiddagen og så lader ham have hele huset. Jeg har ikke gode erfaringer med det, men han har jo ændret sig så meget siden vi prøvede sidst. Jeg prøvede i dag at gå ud ad bagdøren og han lagde sig faktisk bare under kommoden i gangen (yndlingsstedet) imens jeg var væk.

 

Æv æv æv, de er da frustrerende!

 

Jeg håber da lidt at det bare er ferie abstinenser.

 

Håber jeg også :neutral:

 

:ae::ae::ae::ae::ae::ae::ae::ae:

 

Jeg er SÅ ked af det på Jeres vegne!! :megaked: Håber det bare er en misser, og at det begynder at gå fremad igen fra i morgen!!

 

Tak! Det er virkelig også hårdt... Man bliver bare slået ud hver gang man begynder at være håbefuld og positiv :cry:

 

Årh nej da lille Pero basse.. Havde I prøvet at have en hardcore-alene-hund på besøg med ham?

 

Nej, det har vi ikke. Der er kun tre uger til studiestart og jeg tør ikke forvirre ham med flere ændringer. Det ville være en kæmpe omvæltning for ham at skulle have en hund her sammen med ham. Men sådan som jeg har set ham kopiere andre hunde er det da fristende! :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Winkybly

Jeg ved godt at jeg har oprettet indlæg hvor dette også står i, men så faldt jeg lige over det her og lige lige sætte det ind her også da jeg har en fornemmelse af at der er flere der læser her og kan hjælper end i mit eget indlæg :-)

 

Jeg er altså ved at blive desperat. Hvad pokker kan jeg gøre? Når jeg går på arbejde om eftermiddagen hyler hun helt vildt selvom min mand er hjemme. Der er ingenting når jeg går i andre rum. Der kan jeg være i flere minutter af gangen. MEn så snart jeg nærmer mig hoveddøren går hun i gang. Min mand prøver at kalde hende til sig, men det hjælper ikke.

Der er ikke noget når min mand går. det er kun mig.

Link til indlæg
Del på andre sites

 

 

Nej, det har vi ikke. Der er kun tre uger til studiestart og jeg tør ikke forvirre ham med flere ændringer. Det ville være en kæmpe omvæltning for ham at skulle have en hund her sammen med ham. Men sådan som jeg har set ham kopiere andre hunde er det da fristende! :-)

 

Hvad så omvendt? At få ham passet hos en god alene hund? Så vil det jo ikke være hans hjemmerutine som blev ændret..

 

Altså jeg snakker bare som jeg har forstand til - synes sådan I skal have en success

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst PPP-Pero
Hvad så omvendt? At få ham passet hos en god alene hund? Så vil det jo ikke være hans hjemmerutine som blev ændret..

 

Altså jeg snakker bare som jeg har forstand til - synes sådan I skal have en success

 

Det er bare næsten umuligt at få en fast pasningsordning :neutral: Især når man skal med offentlig transport. Hold op, hvor var det et helvede de måneder hvor vi skulle op ved 4.30-tiden:shock: Hårdt når man er b-menneske:-)

 

Og jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, om pasningspersonen ville få ødelagt ting (han har én gang været lidt destruktiv hos mine forældre) eller få klager over gøen. Det kan jo sagtens være at Pero og den anden hund sagtens kan være alene sammen, men at Pero bare ud af det blå begynder igen. Han er jo så pokkers ustabil. Man er aldrig sikker på hans reaktion.

 

Det er jo heller ikke en permanent løsning... :( Vi skal jo forhåbentlig have ham i 13-18 år, så han skulle helst lære at være helt alene. Og jeg tror aldrig nogensinde jeg vil få mulighed for at tage så lang tid fri for at arbejde med ham, som jeg har haft nu, og han har jo ikke lært det :-( Nu er der snart gået 3,5 måned (faktisk mere) og han har stadig ikke lært det.

 

Hvis vi ikke når det inden studiestart bliver vi nødt til seriøst at overveje at finde et nyt hjem... :megaked: Men før vi begynder at overveje det vil jeg have prøvet ALT - inklusiv "nu holder du mund"-metoden og andet ubehageligt :???: Han er jo MIN lille Pero :megaked: Kan slet ikke holde ud at tænke på at han nogensinde skulle være nogen andens:cry:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ved godt at jeg har oprettet indlæg hvor dette også står i, men så faldt jeg lige over det her og lige lige sætte det ind her også da jeg har en fornemmelse af at der er flere der læser her og kan hjælper end i mit eget indlæg :-)

 

Jeg er altså ved at blive desperat. Hvad pokker kan jeg gøre? Når jeg går på arbejde om eftermiddagen hyler hun helt vildt selvom min mand er hjemme. Der er ingenting når jeg går i andre rum. Der kan jeg være i flere minutter af gangen. MEn så snart jeg nærmer mig hoveddøren går hun i gang. Min mand prøver at kalde hende til sig, men det hjælper ikke.

Der er ikke noget når min mand går. det er kun mig.

 

Tja, jeg er vist den sidste der skal komme med gode råd... men hvad med at din mand træner med hende mens du går ud af døren - så hun måske kan koncentrere sig om noget andet. Bare træne øvelser som sit, dæk og hvad hun ellers allerede kan. Og så bare starte helt fra bunden med at du går hen mod døren uden at gå ud, så gå ud i 1 sekund og ind igen osv... ved ikke om det kunne virke.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er bare næsten umuligt at få en fast pasningsordning :neutral: Især når man skal med offentlig transport. Hold op, hvor var det et helvede de måneder hvor vi skulle op ved 4.30-tiden:shock: Hårdt når man er b-menneske:-)

 

Og jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, om pasningspersonen ville få ødelagt ting (han har én gang været lidt destruktiv hos mine forældre) eller få klager over gøen. Det kan jo sagtens være at Pero og den anden hund sagtens kan være alene sammen, men at Pero bare ud af det blå begynder igen. Han er jo så pokkers ustabil. Man er aldrig sikker på hans reaktion.

 

Det er jo heller ikke en permanent løsning... :( Vi skal jo forhåbentlig have ham i 13-18 år, så han skulle helst lære at være helt alene. Og jeg tror aldrig nogensinde jeg vil få mulighed for at tage så lang tid fri for at arbejde med ham, som jeg har haft nu, og han har jo ikke lært det :-( Nu er der snart gået 3,5 måned (faktisk mere) og han har stadig ikke lært det.

 

Hvis vi ikke når det inden studiestart bliver vi nødt til seriøst at overveje at finde et nyt hjem... :megaked: Men før vi begynder at overveje det vil jeg have prøvet ALT - inklusiv "nu holder du mund"-metoden og andet ubehageligt :???: Han er jo MIN lille Pero :megaked: Kan slet ikke holde ud at tænke på at han nogensinde skulle være nogen andens:cry:

 

Årh hvor har jeg altså ondt af jer - det er altså utroligt som I har arbejdet.. Og så står man tilbage med næsten ingenting..

Og hvor finder man lige et hjem hvor de i de næste 15 år ikke er væk mere end 15 minutter?

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst PPP-Pero
Årh hvor har jeg altså ondt af jer - det er altså utroligt som I har arbejdet.. Og så står man tilbage med næsten ingenting..

Og hvor finder man lige et hjem hvor de i de næste 15 år ikke er væk mere end 15 minutter?

 

Ja, det har jeg også tænkt - det er jo umuligt! Men det kan jo være at han uden problemer kan være alene sammen med andre hunde. Hvis vi skal finde et nyt hjem ville det i hvert fald være et krav at der var andre hunde - det ville han simpelthen være lykkelig for.

Men det ville jo stadig betyde, at han altid skulle være alene med den eller de hunde. Så man ville ikke bare lige kunne tage den anden ud at gå tur fx.

 

Og på den anden side kan det jo være han kan lære det når han bliver ældre og hvis han havde uendelig tid at lære det på. Men hvis han skal omplaceres ville jeg gøre MEGET ud af at fortælle, at man ikke skal regne med nogensinde at kunne gå fra ham.

 

Til gengæld er han jo blevet nem at have med rundt (hvert fald nemmere end han har været:shock:). Det var jo et af problemerne da han var yngre - han var umulig ude og kunne samtidig ikke være alene. Hvilket jo så betyder, at man må sige nej til en hel del.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er bare næsten umuligt at få en fast pasningsordning :neutral: Især når man skal med offentlig transport. Hold op, hvor var det et helvede de måneder hvor vi skulle op ved 4.30-tiden:shock: Hårdt når man er b-menneske:-)

 

Og jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, om pasningspersonen ville få ødelagt ting (han har én gang været lidt destruktiv hos mine forældre) eller få klager over gøen. Det kan jo sagtens være at Pero og den anden hund sagtens kan være alene sammen, men at Pero bare ud af det blå begynder igen. Han er jo så pokkers ustabil. Man er aldrig sikker på hans reaktion.

 

Det er jo heller ikke en permanent løsning... :( Vi skal jo forhåbentlig have ham i 13-18 år, så han skulle helst lære at være helt alene. Og jeg tror aldrig nogensinde jeg vil få mulighed for at tage så lang tid fri for at arbejde med ham, som jeg har haft nu, og han har jo ikke lært det :-( Nu er der snart gået 3,5 måned (faktisk mere) og han har stadig ikke lært det.

 

Hvis vi ikke når det inden studiestart bliver vi nødt til seriøst at overveje at finde et nyt hjem... :megaked: Men før vi begynder at overveje det vil jeg have prøvet ALT - inklusiv "nu holder du mund"-metoden og andet ubehageligt :???: Han er jo MIN lille Pero :megaked: Kan slet ikke holde ud at tænke på at han nogensinde skulle være nogen andens:cry:

 

Mit sidste forslag må være, at alle os med larme-hunde køber en kæmpe ødegård i Sverige og flytter derop. Så har de selskab, masser af natur og ingen naboer der kan høre dem. Møgunger altså!:blink:

 

Er virkelig ked af det på jeres vegne Elisabeth, hvem skulle nogen sinde have troet at det kunne være så svært at lære en hund at være alene.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst PPP-Pero
Forresten - jeg snakkede med en anden hundeejer i dag, og de har også alene-hjemme problemer. Så jeg tror bestemt ikke vi er alene, der er bare rigtig, rigtig mange der enten ikke ved at de har et problem eller vælger ikke at gøre noget ved det.

 

Jeg tror der er rigtig mange, der har hunde med alene-problemer. Men når jeg fx har læst om hunde med alene-problemer på hundegalleri.dk så er det som regel fordi de ikke har gjort noget ud af at lære hunden det. Og folk svarer ofte med "prøv at giv ham en godbid når du går" eller "tænd for fjernsynet, det virker på mine" - som om det bare kan vendes så nemt. Så hvorfor hjælper det ikke på vores? :cry: Intet hjælper åbenbart på Pero...

 

Jeg tror mange, der bor i hus aldrig lægger mærke til at hunden har alene-problemer fordi de typisk kun piver lidt eller også først begynder at gø når de hører at man er gået og stopper igen når de fx hører bilen i indkørslen.

 

For ikke at tale om alle de hunde, der bare ligger lige så stille med en klump i halsen. Jeg ved godt det lyder ondt, men hvor ville jeg ønske Pero var én af dem.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst PPP-Pero
Mit sidste forslag må være, at alle os med larme-hunde køber en kæmpe ødegård i Sverige og flytter derop. Så har de selskab, masser af natur og ingen naboer der kan høre dem. Møgunger altså!:blink:

 

Er virkelig ked af det på jeres vegne Elisabeth, hvem skulle nogen sinde have troet at det kunne være så svært at lære en hund at være alene.

 

I lige måde :ae:

 

Jeg stemmer også for en ødegård :mrgreen: Eller også starter vi bare en hundedagpleje til vores vovser :-) Så kan vi hver have en dag om ugen hvor vi passer hele banden :-) Jeg har fri hver onsdag :mrgreen: Ej, hvor ville det være fantastisk hvis man kunne få stablet sådan et projekt på benene i ens nærområde :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

I lige måde :ae:

 

Jeg stemmer også for en ødegård :mrgreen: Eller også starter vi bare en hundedagpleje til vores vovser :-) Så kan vi hver have en dag om ugen hvor vi passer hele banden :-) Jeg har fri hver onsdag :mrgreen: Ej, hvor ville det være fantastisk hvis man kunne få stablet sådan et projekt på benene i ens nærområde :-)

 

Ja det kunne være fantastisk at kunne arrangere hundedagpleje - jeg kan også selv vælge en fridag, så jeg skal nok tage dem tirsdag :-D

 

Men i bor vist desværre lidt langt væk fra os.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis vi ikke når det inden studiestart bliver vi nødt til seriøst at overveje at finde et nyt hjem... :megaked: Men før vi begynder at overveje det vil jeg have prøvet ALT - inklusiv "nu holder du mund"-metoden og andet ubehageligt :???: Han er jo MIN lille Pero :megaked: Kan slet ikke holde ud at tænke på at han nogensinde skulle være nogen andens:cry:

 

:ae:

 

:megaked:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst PPP-Pero
Jeg ved godt at jeg har oprettet indlæg hvor dette også står i, men så faldt jeg lige over det her og lige lige sætte det ind her også da jeg har en fornemmelse af at der er flere der læser her og kan hjælper end i mit eget indlæg :-)

 

Jeg er altså ved at blive desperat. Hvad pokker kan jeg gøre? Når jeg går på arbejde om eftermiddagen hyler hun helt vildt selvom min mand er hjemme. Der er ingenting når jeg går i andre rum. Der kan jeg være i flere minutter af gangen. MEn så snart jeg nærmer mig hoveddøren går hun i gang. Min mand prøver at kalde hende til sig, men det hjælper ikke.

Der er ikke noget når min mand går. det er kun mig.

 

Øv :ae:

Jeg ville få din mand til at proppe hende med overlækre godbidder hver gang du nærmer dig døren, nå hun har vænnet sig til at du bevæger dig hen mod døren uden at der sker noget farligt (du går ikke ud ad døren, bare hen mod den) kan du begynde at røre ved dørhåndtaget indtil hun forbinder det med lækre godbidder, derefter kan du åbne døren og lukke den uden at gå ud, derefter begynde at gå ud kort tid ad gangen. Det er ligeledes vigtigt at give hende godbidder når du forbereder dig på at gå ud - altså hvis du pakker tasken, tager dine nøgler, tager sko og jakke på osv.

 

Hunde lærer lynhurtigt "faresignalerne" og det er vigtigt at gribe ind inden hun bliver utryg og begynder at hyle. Når hun først er ulykkelig er hun sværere at aflede og man kan risikere at give hende opmærksomhed for hendes hylen i stedet.

 

Jeg ved ikke om hun bliver ved med at hyle i den tid du er væk selvom din mand er hos hende? I separationsproblemer, hvor det ikke nødvendigvis handler om, at hun er alene, men bare væk fra en person, er det oftest selve gå-ud-ad-døren-situationen, der er den værste (det er det også tit i helt-alene-problemerne).

Link til indlæg
Del på andre sites

For ikke at tale om alle de hunde, der bare ligger lige så stille med en klump i halsen. Jeg ved godt det lyder ondt, men hvor ville jeg ønske Pero var én af dem.

 

Det skal du nu ikke ønske dig. :( Tyson er en af de hunde, der vender det indad, så han hverken gør eller ødelægger noget. Til gengæld går han totalt i panik og er derfor stresset i lang, lang tid efter, at man er kommet hjem. Det knuser ens hjerte at se, hvor dårligt han så har det. :megaked:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst snevinter

åh, det lyder bare som om i er ved at køre godt trætte :ae: Mon ikke det stadig har noget med ferien at gøre - den skal bare lige rystes af? Kan du evt spørge adfbehandler om tip over telefonen?

 

Jeg krydser fingre og sender masser af krammere :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst PPP-Pero

Forresten Winkybly..

 

Har du mulighed for at træne med at du går ud af en bagdør eller terrassedør i stedet? Noget tyder på at hun har dårlige erfaringer med hoveddøren og ikke dørene inde i huset. Du kan derfor starte fra bunden med en anden dør ud til (hvis i har andre) så hun lærer at det ikke er farligt når du går ud der - det er nemmere end først at skulle afdramatisere hoveddøren, hvis du er i tidspres.

Link til indlæg
Del på andre sites

I lige måde :ae:

 

Jeg stemmer også for en ødegård :mrgreen: Eller også starter vi bare en hundedagpleje til vores vovser :-) Så kan vi hver have en dag om ugen hvor vi passer hele banden :-) Jeg har fri hver onsdag :mrgreen: Ej, hvor ville det være fantastisk hvis man kunne få stablet sådan et projekt på benene i ens nærområde :-)

 

Hårh! Så tager jeg torsdagen :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...