Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)

[Gæst Findus]

Åh, det lyder ikke godt..

 

Jeg føler mig som verdens dårligste hunde ejer fordi det ikke vil lykkes:megaked:

 

Kender godt følelsen, men jeg er sikker på at I gør alt hvad I kan -du kæmper jo virkelig for at det her skal lykkes... Selvom man har tendens til det så synes jeg ikke du skal bebrejde dig selv, du træner jo netop med hende fordi du er en god hundeejer og ikke én som bare er lige glad med om hunden er ulykkelig, når den er alene hjemme...

 

Hvis vi havde haft finanserne til det, ville vi også kontakte en adfærdsbehandler.. Desværre er det ikke en mulighed for os, men jeg tror da helt sikkert at det kun vil være godt at få hjælp fra én ude fra som har forstand på problemet...

[Gæst Frigga]

Åh, det lyder ikke godt..

 

Jeg føler mig som verdens dårligste hunde ejer fordi det ikke vil lykkes:megaked:

Det må du altså ikke :ae:

[Bagge]

Kender godt følelsen, men jeg er sikker på at I gør alt hvad I kan -du kæmper jo virkelig for at det her skal lykkes... Selvom man har tendens til det så synes jeg ikke du skal bebrejde dig selv, du træner jo netop med hende fordi du er en god hundeejer og ikke én som bare er lige glad med om hunden er ulykkelig, når den er alene hjemme...

 

Hvis vi havde haft finanserne til det, ville vi også kontakte en adfærdsbehandler.. Desværre er det ikke en mulighed for os, men jeg tror da helt sikkert at det kun vil være godt at få hjælp fra én ude fra som har forstand på problemet...

 

Vi er begge på SU, men tænker at hvis det kan løse problemet må vi jo spise pasta og ketchup et par måneder

Overvejer det, men håber jo stadig på det skal lykkes os lige pludselig (snart..)

[Gæst Frigga]

Ja, det er ligesom at have en dyb depression - når det er allerværst, har man ikke overskuddet til at søge hjælp, og når der så kommer en god dag, hvor man har overskuddet, så tror man på, at man er på vej ud af det og ikke behøver hjælp.

 

Hvis I har pengene, så synes jeg, at I skal gøre det med det samme.

[Gæst Findus]

Vi er begge på SU, men tænker at hvis det kan løse problemet må vi jo spise pasta og ketchup et par måneder

Overvejer det, men håber jo stadig på det skal lykkes os lige pludselig (snart..)

 

Det håber jeg også... Efter mange spekulationer og overvejelser har kæresten og jeg idag besluttet at træne med Duffy 1 måned mere og hvis vi på det tidspunkt stadig er på 0, så tror jeg desværre ikke vi kan lære hende det og kaster håndklædet i ringen

[Bagge]

Det håber jeg også... Efter mange spekulationer og overvejelser har kæresten og jeg idag besluttet at træne med Duffy 1 måned mere og hvis vi på det tidspunkt stadig er på 0, så tror jeg desværre ikke vi kan lære hende det og kaster håndklædet i ringen

 

Men forstår jer godt.. I kan jo heller ikke regne med du går arbejdssøgende forevigt..

Heldigvis er vi studerende hvor det er meget lettere at pjække.. men det er selvfølgelig heller ikke en holdbar løsning..

Kan alle hunde ikke lære det? Kan ikke huske om jeg har spurgt før.. men hvis nu vi siger jeg kunne rive 2 år ud af kalenderen, ville der så stadig være en chance for der ikke er fremgang?

[Gæst Frigga]

Jo, det burde dér. Men jeg har hørt fra folk, der efter 5 år stadig havde en hund med separationsangst (de havde så flere hunde, så derfor fungerede det), og andre hvor det tog et par år.

[Bagge]

Jo, det burde dér. Men jeg har hørt fra folk, der efter 5 år stadig havde en hund med separationsangst (de havde så flere hunde, så derfor fungerede det), og andre hvor det tog et par år.

 

Det er stadig meget lange udsigter..

[Gæst Findus]

Det er ulidelig hårdt at skrive det og så føler man sig først som en dårlig hundeejer, når man ligefrem giver sin hund en deadline.. Men vi vil virkelig det bedste for Duffy og hvis hun ikke kan lære at være alene, så vil hun aldrig blive lykkelig her.. Jeg ved, at flere kæmper i mange mange måneder og måske vil mene, at det at kæmpe i 3 mdr vil være for lidt, men det her med evig tilbagegang slider virkelig på både min og kærestens livskvalitet... Jeg tager hatten af for dem som kæmper mange måneder måske endda år med træningen, men de ressourcer har jeg måtte indse at jeg desværre ikke har...

Vi kæmper videre en måned endnu og jeg håber stadig på det bedste!

[Gæst Findus]

Min kæreste er sikker på det er fordi hun ikke kan lide ham

Har prøvet at forklare ham det kun er fordi hun ikke kan lide at være alene..

Åha

 

Er det kun når Molly er alene at hun tisser i sengen?

[Bagge]

Er det kun når Molly er alene at hun tisser i sengen?

 

Ja, eller hun har jo gjort det en gang om natten også.. Hun sover ved mig, vågner, tisser på min kærestes fødder, kommer tilbage og sover hos mig..

Også derfor han tager det så tungt at det er i hans side af sengen.. + der vidst ikke er nogen tvivl om hun er mest knyttet til mig (hvilket helt sikkert ikke hjælper på alene-hjemme problemet.)

Den anden dag var hun stukket af gennem hegnet da jeg tog afsted, selvom min kæreste var hjemme, hun gik så rundt om bilen og hylede til han kom og hentede hende ind

[Gæst Findus]

Ja, eller hun har jo gjort det en gang om natten også.. Hun sover ved mig, vågner, tisser på min kærestes fødder, kommer tilbage og sover hos mig..

Også derfor han tager det så tungt at det er i hans side af sengen.. + der vidst ikke er nogen tvivl om hun er mest knyttet til mig (hvilket helt sikkert ikke hjælper på alene-hjemme problemet.)

Den anden dag var hun stukket af gennem hegnet da jeg tog afsted, selvom min kæreste var hjemme, hun gik så rundt om bilen og hylede til han kom og hentede hende ind

 

Oki, træner I det med at hun er mest glad for dig? Altså jeg mener, det kunne nok være en idé hvis din kæreste gjorde nogle ting med Molly som vil knytte de to mere sammen... Eks. give hende mad, lave øvelser, gå tur osv.. Vildt at hun ligefrem stikker af for at følge efter dig

[Bagge]

Oki, træner I det med at hun er mest glad for dig? Altså jeg mener, det kunne nok være en idé hvis din kæreste gjorde nogle ting med Molly som vil knytte de to mere sammen... Eks. give hende mad, lave øvelser, gå tur osv.. Vildt at hun ligefrem stikker af for at følge efter dig

 

Han går tur med hende og han passer hende jo de dage han har fri og jeg ikke har, men det har hurtigt vist sig det nok er mig der gør mest. Jeg har jo nærmest aflyst hele mit sociale liv for at der er en hos hende hele tiden.. Og hun kan da sikkert mærke det er mig der "tager sig af hende"..

[Gæst Frigga]

Han går tur med hende og han passer hende jo de dage han har fri og jeg ikke har, men det har hurtigt vist sig det nok er mig der gør mest. Jeg har jo nærmest aflyst hele mit sociale liv for at der er en hos hende hele tiden.. Og hun kan da sikkert mærke det er mig der "tager sig af hende"..

Velkommen i klubben så

 

Nu kan jeg jo kun sige, hvad i en perfekt verden ville være tilgangen herhjemme: at din kæreste står for fodringen, træningen og en masse leg i en lang periode fremover, mens du trækker dig lidt tilbage. Evt. kunne du måske tage væk i en uges tid, så de får et stærkere bånd?

[sonja77]

Jeg føler sådan med jer alle sammen, det er SÅ hårdt, og folk, der ikke selv har haft problemet, kan ikke sætte sig 100 pct. ind i, hvor opslidende det er. :ae:

 

Kan alle hunde ikke lære det?

 

Jeg ved det jo ikke, men kan ikke lade være med at tænke, at når Tyson kunne lære det, kan alle hunde lære det. Det tog over et år (i første omgang, han har jo haft et par tilbagefald, som heldigvis var meget hurtigere at få "kureret"), men jeg arbejdede så også op imod minimum 10 måneders dårlige oplevelser med at være alene hjemme. Jeg havde ikke klaret det uden hjælp fra adfærdsbehandler.

[Gæst Ninjamor]

Min påstand er at alle hunde kan lære at være alene hjemme et rimeligt antal timer, der skal måske andet og mere til end kun selve separationstræningen, f.eks. ændring af hundens hverdag, ejerens holdning til hund og opdragelse/træning eller andet, men det kan lykkes, hvis hunden er sund og rask.

 

Ved at give sig selv og hunden en deadline ift. evt. omplacering, skyder man måske sig selv i foden idet der da kommer samme pres på, som når hunden skal lære at kunne være alene ifm en ferie. Tidspres er aldrig godt i den forbindelse.

Ved gang på gang at overskride hundens tidsgrænse arbejder man sig længere og længere væk fra det ønskede reaultat fordi jo længere tid man får trænet på et forkert mønster, des sværere er det at omprogrammere hunden til det ønskede mønster.

 

Derfor er det i mine øjne at foretrække at evt. låne beløbet til en adfærdsbehandler så hurtigt som muligt end at vente, så det uønskede mønster kan sætte sig yderligere fast.

 

Dyrenes Beskyttelse har en fond som hjælper med dyrlægeregninger muligvis kan man få økonomisk tilskud til adfærdsrådgivning den vej, jeg ved det ikke.

 

Ellers er der både DKK og DcH, som yder gratis konsulentvejledning og endelig kan man henvende sig til adfærdsbehandleruddanere og spørge, om de "har brug for" en projekthund og muligvis få hjælp på denne måde.

[Gæst Findus]

Jeg er helt enig i, at det ikke er optimalt at sætte en tidsgrænse... For mig personligt er det utroligt stressende, at jeg ikke ved, hvornår jeg får et job.. Langt de fleste indenfor mit arbejdsområde kommer i job indenfor 3 mdr og i princippet kan jeg få job eller blive sendt på kursus i næste uge.. Og hvad så med træningen Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at dette skulle blive så stort et problem og tænkte, at vi havde god tid til at træne i og med at kæresten havde to mdr. sommerferie... Måske naivt, ja det kan godt ske...

Hvis jeg kunne tage fri i et halvt år, så ville jeg hjertens gerne kæmpe videre, men den mulighed har jeg desværre ikke...

 

Udover det, så er det utrolig opslidende og vi har åbenbart ikke kræfterne til at blive ved med at kæmpe flere måneder og som vores hverdag vil komme til at se ud skal hun med tiden kunne klare at være alene i 6 timer dagligt... Jeg vil fortsætte med at kæmpe med de få sekunder/minutter og vil derfor ikke speede tempoet op, men hvis vi stadig efter en måned er på 0, så kan vi ikke mere...

[Bagge]

Velkommen i klubben så

 

Nu kan jeg jo kun sige, hvad i en perfekt verden ville være tilgangen herhjemme: at din kæreste står for fodringen, træningen og en masse leg i en lang periode fremover, mens du trækker dig lidt tilbage. Evt. kunne du måske tage væk i en uges tid, så de får et stærkere bånd?

 

Min kærestes tilgang til det er desværre lidt anderledes end min.. Han mener lidt hun bare skal ha "en kold tyrker" i form af så må hun sku skrige de timer og så må hun lærer det.. Det gør det også lidt ekstra hårdt at det "kun" er mig der kæmper med det sys jeg.. Og han er ikke klar til at smide alt han har i hænderne for hun skal lære det.. Derfor er det mig, og mon ikke det nok skal gå

[Bagge]

Min påstand er at alle hunde kan lære at være alene hjemme et rimeligt antal timer, der skal måske andet og mere til end kun selve separationstræningen, f.eks. ændring af hundens hverdag, ejerens holdning til hund og opdragelse/træning eller andet, men det kan lykkes, hvis hunden er sund og rask.

 

Ved at give sig selv og hunden en deadline ift. evt. omplacering, skyder man måske sig selv i foden idet der da kommer samme pres på, som når hunden skal lære at kunne være alene ifm en ferie. Tidspres er aldrig godt i den forbindelse.

Ved gang på gang at overskride hundens tidsgrænse arbejder man sig længere og længere væk fra det ønskede reaultat fordi jo længere tid man får trænet på et forkert mønster, des sværere er det at omprogrammere hunden til det ønskede mønster.

 

Derfor er det i mine øjne at foretrække at evt. låne beløbet til en adfærdsbehandler så hurtigt som muligt end at vente, så det uønskede mønster kan sætte sig yderligere fast.

 

Dyrenes Beskyttelse har en fond som hjælper med dyrlægeregninger muligvis kan man få økonomisk tilskud til adfærdsrådgivning den vej, jeg ved det ikke.

 

Ellers er der både DKK og DcH, som yder gratis konsulentvejledning og endelig kan man henvende sig til adfærdsbehandleruddanere og spørge, om de "har brug for" en projekthund og muligvis få hjælp på denne måde.

 

Nu har jeg snust lidt på dkks hjemmeside, kan simpelthen ikke finde noget med nogen form for hjælp? Er det noget du kan linke til?

[Gæst Findus]

Min kærestes tilgang til det er desværre lidt anderledes end min.. Han mener lidt hun bare skal ha "en kold tyrker" i form af så må hun sku skrige de timer og så må hun lærer det.. Det gør det også lidt ekstra hårdt at det "kun" er mig der kæmper med det sys jeg.. Og han er ikke klar til at smide alt han har i hænderne for hun skal lære det.. Derfor er det mig, og mon ikke det nok skal gå

 

Jeg tror at det er noget typisk mande noget... Min kæreste synes også i starten at det var utrolig fjollet at vi bare skulle gå ind og ud ad døren osv... Men efterhånden forstår han vigtigheden af at træne, så man ikke har en hund som er ulykkelig mens man ikke er hjemme...

Men nej, han er stadig heller ikke klar på at smide alt hvad han har i hænderne for det på samme måde som jeg ville være...

Redigeret August 23, 2010 af Findus
tastefejl

[Gæst Ninjamor]

Jeg er helt enig i, at det ikke er optimalt at sætte en tidsgrænse... For mig personligt er det utroligt stressende, at jeg ikke ved, hvornår jeg får et job.. Langt de fleste indenfor mit arbejdsområde kommer i job indenfor 3 mdr og i princippet kan jeg få job eller blive sendt på kursus i næste uge.. Og hvad så med træningen Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at dette skulle blive så stort et problem og tænkte, at vi havde god tid til at træne i og med at kæresten havde to mdr. sommerferie... Måske naivt, ja det kan godt ske...

Hvis jeg kunne tage fri i et halvt år, så ville jeg hjertens gerne kæmpe videre, men den mulighed har jeg desværre ikke...

 

Udover det, så er det utrolig opslidende og vi har åbenbart ikke kræfterne til at blive ved med at kæmpe flere måneder og som vores hverdag vil komme til at se ud skal hun med tiden kunne klare at være alene i 6 timer dagligt... Jeg vil fortsætte med at kæmpe med de få sekunder/minutter og vil derfor ikke speede tempoet op, men hvis vi stadig efter en måned er på 0, så kan vi ikke mere...

 

Næh jeg kender skam godt til frustrationen stressen og håbløsheden, jeg har selv oplevet de fleste af de problemer hunde kan have inklusive separationsproblematikker, så jeg ved hvordan det er.

Det jeg siger er, at der er hjælp at få, så I kan få trænet på den måde der lige præcis passer til Duffy, inden det bliver for uoverskueligt.

[Gæst Ninjamor]

Nu har jeg snust lidt på dkks hjemmeside, kan simpelthen ikke finde noget med nogen form for hjælp? Er det noget du kan linke til?

 

Du skal søge efter "hundekonsulenter". DKKs konsulenttjeneste er en telefontjeneste hvorimod DcH's hundekonsulenter kommer hjem til hunden, hvilket jeg mener er at foretrække. Ikke fordi jeg mener at DcH's konsulenter nødvendigvis er dygtigere, det aner jeg intet om, men fordi det er langt det bedste at se hunden, ejeren og omgivelserne, når man skal løse et hundeproblem.

[Bagge]

I dag har vi været ved skovsøen at gå. Så kommer vi hjem og der vil hun altid gerne lege lidt i haven. Så nusser vi lidt og så får hun sin aftensmad mens vi spiser aftensmad, og herefter blir hun ignoreret så hun kan falde helt ned. Det plejer at passe med ca 15-20 min så går hun selv i kurven (i stuen for det meste, i hvert fald i dag) og tygger på sit tyggeben.. Så fandt vi kallun (mega namnam) frem + lidt andre tyggeben + godter. Jeg siger, vi ses om lidt molle, og så går vi. Her siger hun ingenting, men er i gang med kallun. i dag gik der ca 1 min så gik hyleriet i gang, og var stadig i gang da vi kom tilbage efter 5 min. Men hun havde deog fået gnasket godt med kallun, så tænker hun multitasker dvs æder + hyler samtidigt. Da vi kom hjem sad hun under bordet, den anden dag i sofaen, men hun hyler! Vi prøver ikke at være for glade når vi kommer hjem, men siger selvfølgelig hej til hende. Hun er på ingen måde panisk når vi komemr hjem, men er selvfølgelig glad for at se os..

Nå, det blev langt, og håber da ikke det er mig der gør en masse gale ting :hmm:

 

Her kommer lige et genpost, så håber jeg ninjamor læser med

[Bagge]

Btw, så har jeg lige sendt en mail til en adfærdsbehandler.. Så må jeg se om de også mener det er et problem, eller jeg bare er for utålmodig:confused:

[Gæst Ninjamor]

Her kommer lige et genpost, så håber jeg ninjamor læser med

 

Hun læste med som aftalt, men der er ikke nok oplysninger!

 

Hvilke ativiteter, hvor lang tid, hvor henne, med hvem..

 

Hvor meget sover hun om dagen og i hvor lange seancer?

 

Jeg skal stort set vide ALT der kan fortælles, hvordan serveres maden, hvilke signaler kender hun osv osv osv.