Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)

[Lille Louie]

Louie er en sejhedshund

sejhedshund

sejhedshund

Ja, Louie er en sejhedshuuuuuuuund

Og han skal længe leeeeve

 

:banan::banan::banan:

 

(*Anti-jinx!*)

 

Lige præcis

[Gæst Inch]

Jeg vil lige spørge efter en update på træningen - længe siden, jeg har hørt noget?

Hvordan går det med Louie? Klarer han sig stadig godt?

 

Her går det. Molly klarer som regel 4 timer og derunder til perfektion. De dårlige dage bliver færre

 

Vi flytter til et nyt hus i december (med fantastisk stor have, wee) :banan:

 

Men jeg er blevet seriøst bekymret for, hvordan Molly vil tage det i forbindelse med at være alene.. Er der nogen af jer, som har erfaring med flytning og fornyet alene hjemme træning?

 

Som tingene ser ud nu, har jeg max én måned at træne hende i at være alene det nye sted, før hun skal kunne være alene 3-4 timer. Det er vist ikke lang tid for en tryghedsnarkoman som Molly... :hmm:

[Dinah]

Jeg vil lige spørge efter en update på træningen - længe siden, jeg har hørt noget?

Hvordan går det med Louie? Klarer han sig stadig godt?

 

Her går det. Molly klarer som regel 4 timer og derunder til perfektion. De dårlige dage bliver færre

 

Vi flytter til et nyt hus i december (med fantastisk stor have, wee) :banan:

 

Men jeg er blevet seriøst bekymret for, hvordan Molly vil tage det i forbindelse med at være alene.. Er der nogen af jer, som har erfaring med flytning og fornyet alene hjemme træning?

 

Som tingene ser ud nu, har jeg max én måned at træne hende i at være alene det nye sted, før hun skal kunne være alene 3-4 timer. Det er vist ikke lang tid for en tryghedsnarkoman som Molly... :hmm:

 

Sonja har, så hun kommer nok snart på banen. Hun gik vist kortvarigt tilbage i tid:pray:

[sonja77]

Jeg vil lige spørge efter en update på træningen - længe siden, jeg har hørt noget?

Hvordan går det med Louie? Klarer han sig stadig godt?

 

Her går det. Molly klarer som regel 4 timer og derunder til perfektion. De dårlige dage bliver færre

 

Vi flytter til et nyt hus i december (med fantastisk stor have, wee) :banan:

 

Men jeg er blevet seriøst bekymret for, hvordan Molly vil tage det i forbindelse med at være alene.. Er der nogen af jer, som har erfaring med flytning og fornyet alene hjemme træning?

 

Som tingene ser ud nu, har jeg max én måned at træne hende i at være alene det nye sted, før hun skal kunne være alene 3-4 timer. Det er vist ikke lang tid for en tryghedsnarkoman som Molly... :hmm:

 

Jeg måtte starte forfra med alene-træningen, da jeg flyttede. Jeg havde en formodning om, at jeg så kunne lægge ok stor tidsrum på af gangen, når jeg øgede tiden, men det kunne jeg ikke helt. Jeg måtte starte med at lægge helt små tidsrum på af gangen i starten, men trænede så til gengæld ret intensivt (mange gange i træk), og kom på den måde hurtigt op i tid. Med den intensive træning tog det vist 2-3 at få ham op til normal tid igen, så vidt jeg husker.

[Dinah]

Jeg måtte starte forfra med alene-træningen, da jeg flyttede. Jeg havde en formodning om, at jeg så kunne lægge ok stor tidsrum på af gangen, når jeg øgede tiden, men det kunne jeg ikke helt. Jeg måtte starte med at lægge helt små tidsrum på af gangen i starten, men trænede så til gengæld ret intensivt (mange gange i træk), og kom på den måde hurtigt op i tid. Med den intensive træning tog det vist 2-3 at få ham op til normal tid igen, så vidt jeg husker.

 

2-3 uger eller mdr?

[sonja77]

2-3 uger eller mdr?

 

Uger

[Gæst Inch]

Uger

 

Haha, tak for tilføjelsen - så nogenlunde sådan ud, fordi jeg gik ud fra, at du talte om måneder...

 

Anyway, 2-3 uger er da fantastisk flot klaret!

Jeg håber, at Molly viser sig at være lige så supersej

 

Hvor længe lod du ham vænne sig til det nye sted, inden du gik i gang med træningen?

 

Jeg håber på at starte roligt op med børnegitter og lukkede døre så snart møblerne er på plads. Dér er Molly forhåbentlig modtagelig for træning, fordi der stadig er noget nyt og spændende at undersøge - samtidig med at møblerne jo "er som de plejer"

[sonja77]

Haha, tak for tilføjelsen - så nogenlunde sådan ud, fordi jeg gik ud fra, at du talte om måneder...

 

Anyway, 2-3 uger er da fantastisk flot klaret!

Jeg håber, at Molly viser sig at være lige så supersej

 

Hvor længe lod du ham vænne sig til det nye sted, inden du gik i gang med træningen?

Jeg håber på at starte roligt op med børnegitter og lukkede døre så snart møblerne er på plads. Dér er Molly forhåbentlig modtagelig for træning, fordi der stadig er noget nyt og spændende at undersøge - samtidig med at møblerne jo "er som de plejer"

 

Kun et par dage, og det var muligvis for kort tid, i hvert fald startede han jo med at have problemer.

[Gæst Inch]

Kun et par dage, og det var muligvis for kort tid, i hvert fald startede han jo med at have problemer.

 

Hmm, ja måske.. Men det er ikke nemt at træne totalt på hundens præmisser - skole, job, eksamener osv kommer jo gerne i vejen af og til..

:hmm:

 

Hvordan var han i det nye hjem i starten? Fulgte han dig rundt hele tiden, eller gik han gerne på opdagelse på egen hånd?

Gav du ham noget under flytningen som hjalp lidt? (bachs blomster, zylkene, DAP osv)

 

Undskyld alle mine spørgsmål. Jeg er bare så bange for, at gøre noget forkert, når vi starter igen med alene hjemme træningen..

Det er super at trække lidt på dine erfaringer med en seperationsangst hund ..

[Dinah]

Hmm, ja måske.. Men det er ikke nemt at træne totalt på hundens præmisser - skole, job, eksamener osv kommer jo gerne i vejen af og til..

:hmm:

 

Hvordan var han i det nye hjem i starten? Fulgte han dig rundt hele tiden, eller gik han gerne på opdagelse på egen hånd?

Gav du ham noget under flytningen som hjalp lidt? (bachs blomster, zylkene, DAP osv)

 

Undskyld alle mine spørgsmål. Jeg er bare så bange for, at gøre noget forkert, når vi starter igen med alene hjemme træningen..

Det er super at trække lidt på dine erfaringer med en seperationsangst hund ..

 

Du ER bare nødt til at træne 100 % på hundens præmisser ellers kan du skyde dig selv i foden og give langvarige problemer:megaked:

[Gæst Inch]

Du ER bare nødt til at træne 100 % på hundens præmisser ellers kan du skyde dig selv i foden og give langvarige problemer:megaked:

 

Ja, og det er voldfrustrerende

 

Jeg har heldigvis fundet en hundepasser, som kan træde til. Men jeg har ferie stort set hele januar, så vi kan træne..

 

Men tanken om nye nederlag med alene-hjemme bekymrer mig rigtig meget.. Når jeg tænker tilbage på det halve år, hvor vi havde store problemer, ser jeg kun et sort hul fyldt med frustration, stress og gråd. Sådan skal det jo slet ikke være..

Jeg græmmer mig stadig over, at jeg faktisk lagde følelsesmæssig afstand til Molly i perioder, fordi jeg frygtede, at vi ikke kunne beholde hende..

 

Jeg har ekstrem respekt for folk, som har kæmpet endnu længere. Man sætter jo virkelig sit liv i stå på så mange punkter..

 

Nå det blev en lang smøre. Jeg beklager

[Dinah]

Ja, og det er voldfrustrerende

 

Jeg har heldigvis fundet en hundepasser, som kan træde til. Men jeg har ferie stort set hele januar, så vi kan træne..

 

Men tanken om nye nederlag med alene-hjemme bekymrer mig rigtig meget.. Når jeg tænker tilbage på det halve år, hvor vi havde store problemer, ser jeg kun et sort hul fyldt med frustration, stress og gråd. Sådan skal det jo slet ikke være..

Jeg græmmer mig stadig over, at jeg faktisk lagde følelsesmæssig afstand til Molly i perioder, fordi jeg frygtede, at vi ikke kunne beholde hende..

 

Jeg har ekstrem respekt for folk, som har kæmpet endnu længere. Man sætter jo virkelig sit liv i stå på så mange punkter..

 

Nå det blev en lang smøre. Jeg beklager

 

Den følelse har vi alle haft i denne tråd, tror jeg - det er så frustrende og man føler sig tarvelig:megaked:

[sonja77]

Hmm, ja måske.. Men det er ikke nemt at træne totalt på hundens præmisser - skole, job, eksamener osv kommer jo gerne i vejen af og til..

:hmm:

 

Hvordan var han i det nye hjem i starten? Fulgte han dig rundt hele tiden, eller gik han gerne på opdagelse på egen hånd?

Gav du ham noget under flytningen som hjalp lidt? (bachs blomster, zylkene, DAP osv)

 

Undskyld alle mine spørgsmål. Jeg er bare så bange for, at gøre noget forkert, når vi starter igen med alene hjemme træningen..

Det er super at trække lidt på dine erfaringer med en seperationsangst hund ..

 

Han fik zylkene og DAP, men jeg ved ikke, om det gjorde nogen forskel. Flytningen tog han sådan set meget pænt, men de første par dage syntes han vist, at det var lidt mærkeligt.

 

Da det ikke gik så let, som jeg havde troet, med at træne alene hjemme op igen, fik jeg adfærdsbehandler på (igen). Jeg kunne ikke overskue at stå med det selv, alene hjemme-problemer har fyldt alt alt for meget her, til at jeg kunne magte det alene. Det var en stor lettelse at have en plan at følge, og så gik det jo også rimeligt hurtigt. Men som Dinah også skriver, det var 100% på Tysons præmisser, og sådan har det altid været vores alene hjemme træning. Han har ALDRIG været alene hjemme længere tid, end han kunne magte på det givne tidpunkt.

[Lille Louie]

En lille update: Her går det af helvedes til, så det er jo bare fantastisk....

 

Drømmer efterhånden om et hus langt væk fra civilisationen, hvor Louie bare kan få lov til at være dum og stadig leve. For når han larmer, er det ikke længere panik/angst, men derfor er det jo stadig, for at sige det mildt, pisse irriterende for naboerne at høre på.

 

Det er ellers gået ret godt siden kastrationen i juli. Men han har haft meget svært ved at blive gået fra tidligt om morgenen, for normalt sover vi lidt længere end til kl. 6.30 og øver så i løbet af dagen. Men der har været nogle gange de sidste par måneder, hvor det har været nødvendigt at han var alene fra kl. 9. Og det er åbenbart for stor en ændring for autisk-hunden, så der har været nogle gange med hylegøen Så vi havde tænkt os at øve "man kan godt blive forladt tidligt på dagen" fra bunden og gå ret hurtigt frem, og derudover øve nogle gange midt på dagen som vi plejer.

 

Men nu har morgentraumerne åbenbart smittet af på hans normale alene-rutine også, for i går øvede vi omkring middagstid, og han har gøet hele 35 gange, på de 3 timer han var alene :devil:

 

Og jeg kan bare mærke, at hullet i maven bliver eksponentielt større for hver gang vi får et nederlag.

[sonja77]

Hmm, ja måske.. Men det er ikke nemt at træne totalt på hundens præmisser - skole, job, eksamener osv kommer jo gerne i vejen af og til..

:hmm:

 

Hvordan var han i det nye hjem i starten? Fulgte han dig rundt hele tiden, eller gik han gerne på opdagelse på egen hånd?

Gav du ham noget under flytningen som hjalp lidt? (bachs blomster, zylkene, DAP osv)

 

Undskyld alle mine spørgsmål. Jeg er bare så bange for, at gøre noget forkert, når vi starter igen med alene hjemme træningen..

Det er super at trække lidt på dine erfaringer med en seperationsangst hund ..

 

En lille update: Her går det af helvedes til, så det er jo bare fantastisk....

 

Drømmer efterhånden om et hus langt væk fra civilisationen, hvor Louie bare kan få lov til at være dum og stadig leve. For når han larmer, er det ikke længere panik/angst, men derfor er det jo stadig, for at sige det mildt, pisse irriterende for naboerne at høre på.

 

Det er ellers gået ret godt siden kastrationen i juli. Men han har haft meget svært ved at blive gået fra tidligt om morgenen, for normalt sover vi lidt længere end til kl. 6.30 og øver så i løbet af dagen. Men der har været nogle gange de sidste par måneder, hvor det har været nødvendigt at han var alene fra kl. 9. Og det er åbenbart for stor en ændring for autisk-hunden, så der har været nogle gange med hylegøen Så vi havde tænkt os at øve "man kan godt blive forladt tidligt på dagen" fra bunden og gå ret hurtigt frem, og derudover øve nogle gange midt på dagen som vi plejer.

 

Men nu har morgentraumerne åbenbart smittet af på hans normale alene-rutine også, for i går øvede vi omkring middagstid, og han har gøet hele 35 gange, på de 3 timer han var alene :devil:

 

Og jeg kan bare mærke, at hullet i maven bliver eksponentielt større for hver gang vi får et nederlag.

 

Ved slet ikke, hvad jeg skal sige, kender hullet i maven alt, alt for godt. :ae: :ae: :ae:

[Lille Louie]

En lille update herfra, selvom jeg egentlig ikke har lyst til at tale om det, da jeg går helt ned med flaget... For her går det af helvedes til, så det er jo bare fantastisk....

 

Jeg drømmer efterhånden om et hus langt væk fra civilisationen, hvor Louie bare kan få lov til at være dum og stadig leve. For når han larmer, er det ikke længere panik/angst, men derfor er det jo stadig, for at sige det mildt, pisse irriterende for naboerne at høre på.

 

Det er ellers gået ret godt siden kastrationen i juli. Men på et tidspunkt løber vi jo altid panden mod muren :damn: Selvom det er gået perfekt og kun fremad rigtig rigtig længe, kan man jo aldrig vide sig sikker med den underlige hund.

Denne gang var muren, at han har haft meget svært ved at være alene tidligt om morgenen, for "normalt" sover vi lidt længere end til kl. 6.30 og øver så i løbet af dagen. Men der har været nogle gange (3) den sidste måneds tid, hvor det har været nødvendigt at han var alene fra kl. 9. Og det er åbenbart for tidligt og for stor en ændring for autist-hunden. Så der har været nogle gange med piven og gøen og en enkelt gang med hylegøen Så vi havde egentlig tænkt os at øve "man kan godt blive forladt tidligt på dagen" fra bunden af og så gå ret hurtigt frem, plus øve nogle gange midt på dagen som vi plejer, for at holde vores "høje" tid ved lige...

 

Men nu har morgentraumerne åbenbart smittet af på hans normale alene-rutine også, for i går øvede vi omkring middagstid, og jeg kom hjem til en dejlig optagelse, hvor han har gøet hele 35 gange på de 3 timer han var alene :devil:

 

Og jeg kan bare mærke, at hullet i maven bliver eksponentielt større for hver gang vi får et nederlag. Nu er det virkelig snart ved at være...

[Bagge]

Lille Louie, det er jeg ked af at høre :ae:

Synes dog ikke det blir meget bedre af ikke at skulle tænke på nabo-gener. Har det sindssygt dårligt ca hele tiden pga alene-hjemme træningen. Selvfølgelig risikerer vi ikke at blive sat på gaden, men det gør desværre ikke samvittigheden bedre

[Lille Louie]

Det er nok kun fordi du ikke har prøvet at træne alene hjemme i en lejlighed, at du tror det :blink:

 

Jeg har ikke dårlig samvittighed på noget tidspunkt ift. Louie. For Louie er nemlig aldrig alene hjemme i tid, der går ud over hans tolerancetærskel (altså der hvor vi er nået til).

[Dinah]

åh altså Lille Louie:megaked:

[sonja77]

Ved slet ikke, hvad jeg skal sige, kender hullet i maven alt, alt for godt. :ae: :ae: :ae:

 

Jeg tænker SÅ meget på dig lige nu, LL. Det er en ganske ulidelig situation at være i, og du har kæmpet så længe, at man næsten ikke forstår det. :ae:

[Lille Louie]

Kan se, at Sonja har skrevet i tråden, men kan ikke se indlægget. Det her plejer at virke.

 

Edit.: Nå, det gjorde det ikke. Der står ellers ude i trådoversigten, at du har skrevet et indlæg kl. 18.55

[Gæst Findus]

Ja, og det er voldfrustrerende

 

Jeg har heldigvis fundet en hundepasser, som kan træde til. Men jeg har ferie stort set hele januar, så vi kan træne..

 

Men tanken om nye nederlag med alene-hjemme bekymrer mig rigtig meget.. Når jeg tænker tilbage på det halve år, hvor vi havde store problemer, ser jeg kun et sort hul fyldt med frustration, stress og gråd. Sådan skal det jo slet ikke være..

Jeg græmmer mig stadig over, at jeg faktisk lagde følelsesmæssig afstand til Molly i perioder, fordi jeg frygtede, at vi ikke kunne beholde hende..

 

Jeg har ekstrem respekt for folk, som har kæmpet endnu længere. Man sætter jo virkelig sit liv i stå på så mange punkter..

 

Nå det blev en lang smøre. Jeg beklager

 

Åh, hvor kan jeg bare godt følge dig, det er også min store frygt, at seperationsangsten bryder ud igen, når vi engang flytter herfra... Dejligt at du har ferie i stort set hele januar, det er da super optimalt :5up: Så tror jeg ærlig talt ikke, at du behøver at være så bekymret, selvom jeg ville have det præcis på samme måde.. Hvis det var mig, så ville jeg klart bruge DAP og Bachs, sådan just in case agtigt, hvis det kan have en positiv effekt, så er det jo det værd...

 

Jeg ville slet heller ikke kunne overskue, hvis vi en dag, når vi flytter herfra skal starte helt forfra igen, puha det er slet ikke rart at tænke den tanke.. Jeg føler også lidt, at jeg er gået glip af meget af Duffys hvalpealder, fordi jeg netop ikke turde holde helt af hende, og tog ubevidst lidt afstand, det kan indimellem også stadig godt give mig dårlig samvittighed... Utroligt, hvor meget sådanne alenehjemme problemer virkelig bare sidder så dybt i én...

 

Sorry, det blev en lang smøre, ville egentlig bare skrive, at jeg godt forstår din bekymring, men tror helt sikkert nok at Molly skal klare det fint, og synes ikke du behøver at være SÅ bekymret, nu når du har haft mulighed for ferie og for at alliere dig med en hundepasser

 

En lille update: Her går det af helvedes til, så det er jo bare fantastisk....

 

Drømmer efterhånden om et hus langt væk fra civilisationen, hvor Louie bare kan få lov til at være dum og stadig leve. For når han larmer, er det ikke længere panik/angst, men derfor er det jo stadig, for at sige det mildt, pisse irriterende for naboerne at høre på.

 

Det er ellers gået ret godt siden kastrationen i juli. Men han har haft meget svært ved at blive gået fra tidligt om morgenen, for normalt sover vi lidt længere end til kl. 6.30 og øver så i løbet af dagen. Men der har været nogle gange de sidste par måneder, hvor det har været nødvendigt at han var alene fra kl. 9. Og det er åbenbart for stor en ændring for autisk-hunden, så der har været nogle gange med hylegøen Så vi havde tænkt os at øve "man kan godt blive forladt tidligt på dagen" fra bunden og gå ret hurtigt frem, og derudover øve nogle gange midt på dagen som vi plejer.

 

Men nu har morgentraumerne åbenbart smittet af på hans normale alene-rutine også, for i går øvede vi omkring middagstid, og han har gøet hele 35 gange, på de 3 timer han var alene :devil:

 

Og jeg kan bare mærke, at hullet i maven bliver eksponentielt større for hver gang vi får et nederlag.

 

Åh, altså det er jeg bare så ked af at læse Ved slet ikke hvad jeg skal skrive udover, at jeg tænker og føler med jer

[Gæst Findus]

Aj, blev det indlæg jeg lige har skrevet ikke postet, kan i hvert fald ikke se det

 

EDIT: wuhu, skulle bare spille fornærmet, så kom det sørme :blink:

[bernerazuro]

Øv altså, lille louie, hvor gør det mig ondt :-( For helvede, I har kæmpet længe, kunne han da ikke bare se at acceptere det!!!

 

Jeg har desværre absolut ingen kloge ord at sige ellers :´(

[Bagge]

Det er nok kun fordi du ikke har prøvet at træne alene hjemme i en lejlighed, at du tror det :blink:

 

Jeg har ikke dårlig samvittighed på noget tidspunkt ift. Louie. For Louie er nemlig aldrig alene hjemme i tid, der går ud over hans tolerancetærskel (altså der hvor vi er nået til).

 

Det jeg mente var, at selvom man ikke skal tænke på naboerne (vi har kun 1 som heldigvis er forstående) Så tager det stadig sindssygt meget på ens kræfter at man er "bundet" til hjemmet og skal øve hele tiden.