Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)

[Aslan]

Krydser fingre for Pero i dag og sender ham positive tanker

 

 

Den er jeg med på :5up:

 

Pero, du kan godt :blink:

[Freudika]

Krydser fingre for Pero i dag og sender ham positive tanker

 

Jeg er også med på den her ... håber bare så meget, at det går godt i dag

[Gæst PPP-Pero]

Jeg ved ikke rigtig hvordan det er gået med ham i dag. Vi havde kontakt til ham den første halvanden time og der lå han og sov. Så vågnede han fordi han hørte en hund gø udenfor og han satte sig op i vindueskarmen for at kigge ud. Og så gik forbindelsen... Vi ved ikke hvad der skete i den time der gik fra vi mistede forbindelsen til jeg kom hjem (måtte gå fra forelæsning igen:roll:).

 

Da jeg kom ind i opgangen kunne jeg ikke høre noget og jeg lyttede udenfor vores hoveddør i 3 minutter inden jeg gik ind - der sagde han heller ikke noget.

 

Men jeg ved jo ikke om han bare har holdt pause, evt. fordi han hørte døren til opgangen gå op.

 

Der er i hvert fald stor sandsynlighed for at han gøede. Og vi havde ikke mulighed for at sige han skulle tie.

 

Jeg prøver lige at forhøre vores naboer om, om de har hørt ham mellem 10.30 og 11.30.

 

 

Og tak for alle jeres svar :kys: :kys: :kys:

[Aslan]

Hvad sagde naboen?

(selv om jeg næsten ikke tør spørge)

 

Det er jo trods alt 4 min siden du postede din post....der kan du snildt have ringet og alting :blink:

[Buju]

Jeg ved ikke rigtig hvordan det er gået med ham i dag. Vi havde kontakt til ham den første halvanden time og der lå han og sov. Så vågnede han fordi han hørte en hund gø udenfor og han satte sig op i vindueskarmen for at kigge ud. Og så gik forbindelsen... Vi ved ikke hvad der skete i den time der gik fra vi mistede forbindelsen til jeg kom hjem (måtte gå fra forelæsning igen:roll:).

 

Da jeg kom ind i opgangen kunne jeg ikke høre noget og jeg lyttede udenfor vores hoveddør i 3 minutter inden jeg gik ind - der sagde han heller ikke noget.

 

Men jeg ved jo ikke om han bare har holdt pause, evt. fordi han hørte døren til opgangen gå op.

 

Der er i hvert fald stor sandsynlighed for at han gøede. Og vi havde ikke mulighed for at sige han skulle tie.

 

Jeg prøver lige at forhøre vores naboer om, om de har hørt ham mellem 10.30 og 11.30.

 

 

Og tak for alle jeres svar :kys: :kys: :kys:

 

Jeg tror bare han har været helt musestille:blink:

 

...det håber jeg i hvert fald

[sonja77]

Jeg ved ikke rigtig hvordan det er gået med ham i dag. Vi havde kontakt til ham den første halvanden time og der lå han og sov. Så vågnede han fordi han hørte en hund gø udenfor og han satte sig op i vindueskarmen for at kigge ud. Og så gik forbindelsen... Vi ved ikke hvad der skete i den time der gik fra vi mistede forbindelsen til jeg kom hjem (måtte gå fra forelæsning igen:roll:).

 

Da jeg kom ind i opgangen kunne jeg ikke høre noget og jeg lyttede udenfor vores hoveddør i 3 minutter inden jeg gik ind - der sagde han heller ikke noget.

 

Men jeg ved jo ikke om han bare har holdt pause, evt. fordi han hørte døren til opgangen gå op.

 

Der er i hvert fald stor sandsynlighed for at han gøede. Og vi havde ikke mulighed for at sige han skulle tie.

 

Jeg prøver lige at forhøre vores naboer om, om de har hørt ham mellem 10.30 og 11.30.

 

 

Og tak for alle jeres svar :kys: :kys: :kys:

 

Jeg tror på Pero! Han har været rigtig dygtig og stille den time, I ikke havde forbindelse, jeg kan mærke det! (Håber jeg har ret, uuhhhh, hvor jeg krydser fingre for, at naboen ikke siger noget andet).

[Gæst snevinter]

Jeg kom til at tænke på hvordan du mon har det Elisabeth? Når du skriver om tilbagegang, skriver vi ofte 'det går nok' og kommer med råd, og mener det vel, men på en måde må det vel også være lidt udmattende for dig? Jeg kom bare til at tænke på, at du nu endelig er kommet igang med noget som du har glædet dig til, og så kan du ikke engang få lov at sidde til undervisningen som en normal studerende...for slet ikke at tale om, at mødes til en kop kaffe eller noget bagefter med de andre. Jeg ved godt, man kan sige til sig selv at det er bagateller, men det er det jo bare ikke når man den ene gang efter den anden må sidestille sine egne behov på denne måde, som du har gjort i lang tid. Jeg kunne godt have undet dig, at du denne uge bare kunne have fået lov at nyde dine nye studier uden at du skulle afbryde undervisning eller bekymre dig om Pero :ae: Jeg håber, det kommer til at ske snart.

[Buju]

Jeg kom til at tænke på hvordan du mon har det Elisabeth? Når du skriver om tilbagegang, skriver vi ofte 'det går nok' og kommer med råd, og mener det vel, men på en måde må det vel også være lidt udmattende for dig? Jeg kom bare til at tænke på, at du nu endelig er kommet igang med noget som du har glædet dig til, og så kan du ikke engang få lov at sidde til undervisningen som en normal studerende...for slet ikke at tale om, at mødes til en kop kaffe eller noget bagefter med de andre. Jeg ved godt, man kan sige til sig selv at det er bagateller, men det er det jo bare ikke når man den ene gang efter den anden må sidestille sine egne behov på denne måde, som du har gjort i lang tid. Jeg kunne godt have undet dig, at du denne uge bare kunne have fået lov at nyde dine nye studier uden at du skulle afbryde undervisning eller bekymre dig om Pero :ae: Jeg håber, det kommer til at ske snart.

 

Årh, det var sgu et betænksomt indlæg som jeg ville ønske jeg selv havde fået skrevet...

[Gæst PPP-Pero]

Jeg kom til at tænke på hvordan du mon har det Elisabeth? Når du skriver om tilbagegang, skriver vi ofte 'det går nok' og kommer med råd, og mener det vel, men på en måde må det vel også være lidt udmattende for dig? Jeg kom bare til at tænke på, at du nu endelig er kommet igang med noget som du har glædet dig til, og så kan du ikke engang få lov at sidde til undervisningen som en normal studerende...for slet ikke at tale om, at mødes til en kop kaffe eller noget bagefter med de andre. Jeg ved godt, man kan sige til sig selv at det er bagateller, men det er det jo bare ikke når man den ene gang efter den anden må sidestille sine egne behov på denne måde, som du har gjort i lang tid. Jeg kunne godt have undet dig, at du denne uge bare kunne have fået lov at nyde dine nye studier uden at du skulle afbryde undervisning eller bekymre dig om Pero :ae: Jeg håber, det kommer til at ske snart.

 

Tak :kys: Det er så sødt af dig at tænke på mig...

 

Og jo, det er virkelig udmattende og jeg indrømmer gerne at jeg er ved at gå helt død i det. De sidste 4 måneder har bare været elendige og lige nu hader jeg mig selv for at have brugt så meget tid og energi på Pero når det alligevel ikke betaler sig.

Faktisk så har alt handlet om Pero siden vi fik ham - og desværre ikke bare på den gode måde. Dengang vi arbejdede handlede fritiden egentlig bare om at skaffe pasning til den næste dag, gå en lang tur med ham og så ellers bare sove tidligt for at kunne stå op kl. 4.00 den næste morgen. Der var ikke andet end Pero i hverdagen.

 

I de sidste 4 måneder har alt koncentreret sig om at lære ham at være alene inden deadline - nemlig så jeg kunne nyde studiet, som jeg virkelig, virkelig har glædet mig til.

 

Jeg hader at skulle gå fra forelæsninger og hvad der ellers må komme fordi jeg virkelig vil det her studie og synes det er vildt spændende. Og med en dumpeprocent på 52 % til min vinter-eksamen har man altså ikke lyst til at gå glip af noget Men man hører intet af hvad underviserne siger når man ved man har en gøende hund derhjemme...

 

Jeg kan også allerede mærke at det bliver et problem med læsegruppe... Det er jo klart det praktiske at mødes direkte efter undervisningen, men det bliver bare virkelig svært for mig... Fx på tirsdag hvor jeg kun har timer fra 10-12 er det jo oplagt at mødes bagefter et par timer, men det kan jeg bare ikke... Og jeg har virkelig ikke lyst til at fortælle at det er pga. Pero. Både fordi jeg ikke vil være "hende med hunden der ikke kan være alene" (som jeg jo allerede er i mange kredse) på mit nye studie og også fordi jeg er bange for, at der kommer til at være flere kommentarer som "Arj, jeg kunne da sagtens lære den at være alene". Sådan noget knækker mig helt og jeg bliver SÅ gal på vedkommende selvom jeg godt ved at det skyldes udvidenhed. Men når der lægger så meget arbejde bag og man har ofret så meget så har man bare mest lyst til at give vedkommende en lussing

 

Dertil kommer, at når Pero har haft så dårlige dage, så har jeg bare ikke overskuddet til at sætte mig ned og læse... Mine tanker er bare kun hos Pero og fremtiden. Jeg går jo faktisk og stresser over det konstant og tanker som "Kan vi beholde ham?" "Hvad kan vi gøre bedre?" Hvordan mon det kommer til at gå i morgen?" og "Hvordan finder vi en god ny familie til ham?" ligger bare hele tiden i baghovedet.

 

Det er bare ikke fedt og nogle gange ønsker jeg virkelig at vi aldrig havde fået ham... Eller at jeg ikke elskede ham så højt

[Gæst PPP-Pero]

Nå ja, og så kan jeg fortælle at vi ikke har fået fat på nogen naboer der var hjemme igår formiddags...

 

Men i dag har han gøet og jeg er SLET ikke i tvivl om, at han også gøede igår. I dag stoppede han med at gø/pive så snart vi sagde han skulle tie stille (gennem computeren). Han lagde sig ned og slappede af efter vi havde sagt det, men faldt ikke i søvn i de 25 minutter der gik indtil vi kom hjem.

[Aslan]

Tak :kys: Det er så sødt af dig at tænke på mig...

 

Og jo, det er virkelig udmattende og jeg indrømmer gerne at jeg er ved at gå helt død i det. De sidste 4 måneder har bare været elendige og lige nu hader jeg mig selv for at have brugt så meget tid og energi på Pero når det alligevel ikke betaler sig.

Faktisk så har alt handlet om Pero siden vi fik ham - og desværre ikke bare på den gode måde. Dengang vi arbejdede handlede fritiden egentlig bare om at skaffe pasning til den næste dag, gå en lang tur med ham og så ellers bare sove tidligt for at kunne stå op kl. 4.00 den næste morgen. Der var ikke andet end Pero i hverdagen.

 

I de sidste 4 måneder har alt koncentreret sig om at lære ham at være alene inden deadline - nemlig så jeg kunne nyde studiet, som jeg virkelig, virkelig har glædet mig til.

 

Jeg hader at skulle gå fra forelæsninger og hvad der ellers må komme fordi jeg virkelig vil det her studie og synes det er vildt spændende. Og med en dumpeprocent på 52 % til min vinter-eksamen har man altså ikke lyst til at gå glip af noget Men man hører intet af hvad underviserne siger når man ved man har en gøende hund derhjemme...

 

Jeg kan også allerede mærke at det bliver et problem med læsegruppe... Det er jo klart det praktiske at mødes direkte efter undervisningen, men det bliver bare virkelig svært for mig... Fx på tirsdag hvor jeg kun har timer fra 10-12 er det jo oplagt at mødes bagefter et par timer, men det kan jeg bare ikke... Og jeg har virkelig ikke lyst til at fortælle at det er pga. Pero. Både fordi jeg ikke vil være "hende med hunden der ikke kan være alene" (som jeg jo allerede er i mange kredse) på mit nye studie og også fordi jeg er bange for, at der kommer til at være flere kommentarer som "Arj, jeg kunne da sagtens lære den at være alene". Sådan noget knækker mig helt og jeg bliver SÅ gal på vedkommende selvom jeg godt ved at det skyldes udvidenhed. Men når der lægger så meget arbejde bag og man har ofret så meget så har man bare mest lyst til at give vedkommende en lussing

 

Dertil kommer, at når Pero har haft så dårlige dage, så har jeg bare ikke overskuddet til at sætte mig ned og læse... Mine tanker er bare kun hos Pero og fremtiden. Jeg går jo faktisk og stresser over det konstant og tanker som "Kan vi beholde ham?" "Hvad kan vi gøre bedre?" Hvordan mon det kommer til at gå i morgen?" og "Hvordan finder vi en god ny familie til ham?" ligger bare hele tiden i baghovedet.

 

Det er bare ikke fedt og nogle gange ønsker jeg virkelig at vi aldrig havde fået ham... Eller at jeg ikke elskede ham så højt

 

 

 

Hvor ville jeg ønske at jeg bare kunne trylle alt det trælse væk

[Buju]

Nå ja, og så kan jeg fortælle at vi ikke har fået fat på nogen naboer der var hjemme igår formiddags...

 

Men i dag har han gøet og jeg er SLET ikke i tvivl om, at han også gøede igår. I dag stoppede han med at gø/pive så snart vi sagde han skulle tie stille (gennem computeren). Han lagde sig ned og slappede af efter vi havde sagt det, men faldt ikke i søvn i de 25 minutter der gik indtil vi kom hjem.

 

Årh, det er jeg rigtig ked af at høre, der er vist snart ikke flere gode råd og velmenende kommentarer at give :ae:

 

Måske du skulle prøve at tage ham med i skole - det kan jo næsten ikke blive værre end det er lige nu, hvor du hver dag må gå tidligt hjem og ikke kan koncentrere dig.

[sonja77]

Tak :kys: Det er så sødt af dig at tænke på mig...

 

Og jo, det er virkelig udmattende og jeg indrømmer gerne at jeg er ved at gå helt død i det. De sidste 4 måneder har bare været elendige og lige nu hader jeg mig selv for at have brugt så meget tid og energi på Pero når det alligevel ikke betaler sig.

Faktisk så har alt handlet om Pero siden vi fik ham - og desværre ikke bare på den gode måde. Dengang vi arbejdede handlede fritiden egentlig bare om at skaffe pasning til den næste dag, gå en lang tur med ham og så ellers bare sove tidligt for at kunne stå op kl. 4.00 den næste morgen. Der var ikke andet end Pero i hverdagen.

 

I de sidste 4 måneder har alt koncentreret sig om at lære ham at være alene inden deadline - nemlig så jeg kunne nyde studiet, som jeg virkelig, virkelig har glædet mig til.

 

Jeg hader at skulle gå fra forelæsninger og hvad der ellers må komme fordi jeg virkelig vil det her studie og synes det er vildt spændende. Og med en dumpeprocent på 52 % til min vinter-eksamen har man altså ikke lyst til at gå glip af noget Men man hører intet af hvad underviserne siger når man ved man har en gøende hund derhjemme...

 

Jeg kan også allerede mærke at det bliver et problem med læsegruppe... Det er jo klart det praktiske at mødes direkte efter undervisningen, men det bliver bare virkelig svært for mig... Fx på tirsdag hvor jeg kun har timer fra 10-12 er det jo oplagt at mødes bagefter et par timer, men det kan jeg bare ikke... Og jeg har virkelig ikke lyst til at fortælle at det er pga. Pero. Både fordi jeg ikke vil være "hende med hunden der ikke kan være alene" (som jeg jo allerede er i mange kredse) på mit nye studie og også fordi jeg er bange for, at der kommer til at være flere kommentarer som "Arj, jeg kunne da sagtens lære den at være alene". Sådan noget knækker mig helt og jeg bliver SÅ gal på vedkommende selvom jeg godt ved at det skyldes udvidenhed. Men når der lægger så meget arbejde bag og man har ofret så meget så har man bare mest lyst til at give vedkommende en lussing

 

Dertil kommer, at når Pero har haft så dårlige dage, så har jeg bare ikke overskuddet til at sætte mig ned og læse... Mine tanker er bare kun hos Pero og fremtiden. Jeg går jo faktisk og stresser over det konstant og tanker som "Kan vi beholde ham?" "Hvad kan vi gøre bedre?" Hvordan mon det kommer til at gå i morgen?" og "Hvordan finder vi en god ny familie til ham?" ligger bare hele tiden i baghovedet.

 

Det er bare ikke fedt og nogle gange ønsker jeg virkelig at vi aldrig havde fået ham... Eller at jeg ikke elskede ham så højt

 

Puha, hvor er det bare hårdt! Jeg kan godt forstå, hvis du er ved at falde helt fra hinanden.

 

:ae:

[Gæst snevinter]

Tak :kys: Det er så sødt af dig at tænke på mig...

 

Og jo, det er virkelig udmattende og jeg indrømmer gerne at jeg er ved at gå helt død i det. De sidste 4 måneder har bare været elendige og lige nu hader jeg mig selv for at have brugt så meget tid og energi på Pero når det alligevel ikke betaler sig.

Faktisk så har alt handlet om Pero siden vi fik ham - og desværre ikke bare på den gode måde. Dengang vi arbejdede handlede fritiden egentlig bare om at skaffe pasning til den næste dag, gå en lang tur med ham og så ellers bare sove tidligt for at kunne stå op kl. 4.00 den næste morgen. Der var ikke andet end Pero i hverdagen.

 

I de sidste 4 måneder har alt koncentreret sig om at lære ham at være alene inden deadline - nemlig så jeg kunne nyde studiet, som jeg virkelig, virkelig har glædet mig til.

 

Jeg hader at skulle gå fra forelæsninger og hvad der ellers må komme fordi jeg virkelig vil det her studie og synes det er vildt spændende. Og med en dumpeprocent på 52 % til min vinter-eksamen har man altså ikke lyst til at gå glip af noget Men man hører intet af hvad underviserne siger når man ved man har en gøende hund derhjemme...

 

Jeg kan også allerede mærke at det bliver et problem med læsegruppe... Det er jo klart det praktiske at mødes direkte efter undervisningen, men det bliver bare virkelig svært for mig... Fx på tirsdag hvor jeg kun har timer fra 10-12 er det jo oplagt at mødes bagefter et par timer, men det kan jeg bare ikke... Og jeg har virkelig ikke lyst til at fortælle at det er pga. Pero. Både fordi jeg ikke vil være "hende med hunden der ikke kan være alene" (som jeg jo allerede er i mange kredse) på mit nye studie og også fordi jeg er bange for, at der kommer til at være flere kommentarer som "Arj, jeg kunne da sagtens lære den at være alene". Sådan noget knækker mig helt og jeg bliver SÅ gal på vedkommende selvom jeg godt ved at det skyldes udvidenhed. Men når der lægger så meget arbejde bag og man har ofret så meget så har man bare mest lyst til at give vedkommende en lussing

 

Dertil kommer, at når Pero har haft så dårlige dage, så har jeg bare ikke overskuddet til at sætte mig ned og læse... Mine tanker er bare kun hos Pero og fremtiden. Jeg går jo faktisk og stresser over det konstant og tanker som "Kan vi beholde ham?" "Hvad kan vi gøre bedre?" Hvordan mon det kommer til at gå i morgen?" og "Hvordan finder vi en god ny familie til ham?" ligger bare hele tiden i baghovedet.

 

Det er bare ikke fedt og nogle gange ønsker jeg virkelig at vi aldrig havde fået ham... Eller at jeg ikke elskede ham så højt

 

puha, jeg bliver helt ked af det Og jeg forstår dig. Det er nogle hårde tanker du går med hver dag... jeg håber virkelig at dette er det laveste punkt, hvor tingene bare bliver bedre fremover :ae:

[Gæst snevinter]

Går det godt for jer allesammen?

[sonja77]

Går det godt for jer allesammen?

 

Tyson er på 8 minutter, så ja, det går udemærket. Ikke helt så hurtigt, som jeg havde håbet, men ganske fint.

 

Ifølge planen må jeg efter at være nået over 5 minutter nøjes med at træne hvert interval én dag, hvis han er ok med det, så jeg havde håbet, at vi kunne nøjes med det og på den måde komme lidt hurtigere frem. Nogle dage er han da også helt cool med at tiden øges og reagerer ikke, men andre gange må jeg træne det samme tidsrum med ham 2-3 dage i træk, før han ikke har nogen reaktionstid.

 

Lige nu ser jeg frem til at nå 10 minutter, da jeg så må lægge 1 minut på af gangen!

 

Det gode for os er jo, at vi ikke har nogen deadline, da jeg har ham med på arbejde. Det er godt nok lidt irriterende, at jeg ikke kan gå i biografen, ud at spise, til frisør osv. uden at arrangere pasning, men værre er det jo trods alt heller ikke. Og jeg har affundet mig med, at der er nogle ting, jeg må gå glip af, og at de fleste af mine veninder synes, at jeg er lidt langt ude, fordi jeg lader en hund styre mit liv.

 

Jeg tænker dog på, hvordan han vil reagerer, når jeg på et tidspunkt begynder at gå for alvor! Jeg vil jo nok selv have det anderledes med at forlade ham, når jeg ved, at jeg skal noget "rigtigt" og ikke bare smutter i vaskekælderen, ned med skraldet eller bare står og venter uden for bygningen. Så jeg håber ikke, at han fornemmer det og derfor reagerer på det.

[sonja77]

Jeg tør næsten ikke spørge... men hvordan går det for Pero-manden?

[Gæst Lone m]

HEJ

DET ER EN FLOT KAMP DU TAGER DER .JEG ER BARE KØRT SMÅ TURE DE FØRSTE DAGE, MEN DE ER HELLER IKKE SÅ GAMMEL NÅR DE ER ALLENE HJEMME FØRSTE GANG ,MEN DET BLIVER DA DEJLIGT FOR DIG AT KUNDE KOMME LIDT VÆK HJEMME FRA, SÅ NÅR DU KOMMER SÅ LANGT MÅ DU UD OG SPISE LAVE EN HYGGE AFTEN:5up:

[Gæst PPP-Pero]

Jeg tør næsten ikke spørge... men hvordan går det for Pero-manden?

 

Hmm.... Det er ikke rigtig til at sige. Han har ikke gøet i dag og i går - dér har vi stoppet ham når han begyndte at pive. De andre dage har han gøet, men har reageret fint når vi så siger han skal tie stille. Han kan dog ikke altid falde i søvn bagefter, men jeg tror simpelthen han er ret udhvilet dér og så har han jo også været vant til at vi kommer hjem efter et par timer, hvorefter han så kan sove videre. Han lærer forhåbentlig med tiden at sove længere tid.

 

Han er forresten altid alene i stuen i 3-4 timer - så selvom vi kommer hjem efter to, så kommer vi ikke ind i stuen til ham før senere. Jeg håber det kan hjælpe ham med at blive bedre til at sove længe...

 

I dag skulle han være alene i 3,5 time! Jeg måtte møde tidligere i skole og min kæreste og jeg aftalte, at i dag ville vi ikke lade det gå ud over vores skole og så måtte det bære eller briste. Den "gode" træning er jo alligevel ødelagt...

 

Han vågnede først efter 3 timer :5up: Så længe har han aldrig sovet. Jeg håber selvfølgelig på, at det er fordi han er ved at lære, at vi ikke vil kaldes på. Efter 3 timer og 20 minutter begyndte han at virke meget rastløs, som han plejer at være efter halvanden-2 timer, så det var alligevel heldigt jeg kunne være hjemme 10 minutter efter. Min kæreste fik lige sagt "Pero, ikke nu" da han kunne se at han nok snart ville begynde at pive og det hjalp. Så ikke engang det mindste piv i dag :5up:

 

Jeg håber dog at der ikke bliver ved med at være behov for at snakke til ham - jeg er så bange for at han vænner sig til det og ligefrem forventer det. Det duer jo ikke når vi er afhængige af om teknikken virker. Vores trådløse net herhjemme er lidt ustabilt:???:

[Buju]

Går det godt for jer allesammen?

 

Ja, jeg må indrømme at der er positiv energi herfra.

 

Vi har slækket lidt på træningen i sidste uge hvor jeg var meget hjemme, og meningen var faktisk også, at en af os skulle være hjemme alle dage i denne uge. Men vi kludrede i kalenderen og det endte med at vi begge skulle arbejde længe i dag pga. møder.

 

Så pludselig skulle Samson være alene i over 7 timer!

 

Jeg trænede derfor basic i går, fra 2 minut, 4 minutter osv. op til max 20 minutter for lige at komme ind i rytmen igen. Ingen problemer.

 

Og i dag har han så været alene i ca 7 timer - uden problemer. Juhuu, dygtig hund.

 

Så pt. ingen klager herfra, bare nu nemesis ikke rammer mig.

 

Dejligt at Pero pludselig sov så længe, måske er der håb trods alt...

[Aslan]

Hmm.... Det er ikke rigtig til at sige. Han har ikke gøet i dag og i går - dér har vi stoppet ham når han begyndte at pive. De andre dage har han gøet, men har reageret fint når vi så siger han skal tie stille. Han kan dog ikke altid falde i søvn bagefter, men jeg tror simpelthen han er ret udhvilet dér og så har han jo også været vant til at vi kommer hjem efter et par timer, hvorefter han så kan sove videre. Han lærer forhåbentlig med tiden at sove længere tid.

 

Han er forresten altid alene i stuen i 3-4 timer - så selvom vi kommer hjem efter to, så kommer vi ikke ind i stuen til ham før senere. Jeg håber det kan hjælpe ham med at blive bedre til at sove længe...

 

I dag skulle han være alene i 3,5 time! Jeg måtte møde tidligere i skole og min kæreste og jeg aftalte, at i dag ville vi ikke lade det gå ud over vores skole og så måtte det bære eller briste. Den "gode" træning er jo alligevel ødelagt...

 

Han vågnede først efter 3 timer :5up: Så længe har han aldrig sovet. Jeg håber selvfølgelig på, at det er fordi han er ved at lære, at vi ikke vil kaldes på. Efter 3 timer og 20 minutter begyndte han at virke meget rastløs, som han plejer at være efter halvanden-2 timer, så det var alligevel heldigt jeg kunne være hjemme 10 minutter efter. Min kæreste fik lige sagt "Pero, ikke nu" da han kunne se at han nok snart ville begynde at pive og det hjalp. Så ikke engang det mindste piv i dag :5up:

 

Jeg håber dog at der ikke bliver ved med at være behov for at snakke til ham - jeg er så bange for at han vænner sig til det og ligefrem forventer det. Det duer jo ikke når vi er afhængige af om teknikken virker. Vores trådløse net herhjemme er lidt ustabilt:???:

 

 

Puhaaaaaaaa jeg håber sådan, for jer at han NU har accepteret, at sådan er det altså! Han skal være alene hjemme og det er bare to bad

[Aslan]

 

Og i dag har han så været alene i ca 7 timer - uden problemer. Juhuu, dygtig hund.

 

YAY :5up: hvor dejligt for jer.

 

Hvad så nu? Skal i træne "små" tider igen, eller er i færdige nu?

[Gæst snevinter]

Tyson er på 8 minutter, så ja, det går udemærket. Ikke helt så hurtigt, som jeg havde håbet, men ganske fint.

 

Ifølge planen må jeg efter at være nået over 5 minutter nøjes med at træne hvert interval én dag, hvis han er ok med det, så jeg havde håbet, at vi kunne nøjes med det og på den måde komme lidt hurtigere frem. Nogle dage er han da også helt cool med at tiden øges og reagerer ikke, men andre gange må jeg træne det samme tidsrum med ham 2-3 dage i træk, før han ikke har nogen reaktionstid.

 

Lige nu ser jeg frem til at nå 10 minutter, da jeg så må lægge 1 minut på af gangen!

 

Det gode for os er jo, at vi ikke har nogen deadline, da jeg har ham med på arbejde. Det er godt nok lidt irriterende, at jeg ikke kan gå i biografen, ud at spise, til frisør osv. uden at arrangere pasning, men værre er det jo trods alt heller ikke. Og jeg har affundet mig med, at der er nogle ting, jeg må gå glip af, og at de fleste af mine veninder synes, at jeg er lidt langt ude, fordi jeg lader en hund styre mit liv.

 

Jeg tænker dog på, hvordan han vil reagerer, når jeg på et tidspunkt begynder at gå for alvor! Jeg vil jo nok selv have det anderledes med at forlade ham, når jeg ved, at jeg skal noget "rigtigt" og ikke bare smutter i vaskekælderen, ned med skraldet eller bare står og venter uden for bygningen. Så jeg håber ikke, at han fornemmer det og derfor reagerer på det.

 

Måske kan du også gøre det gradvist? F.eks. Gå lidt ned ad gaden/tag bilen ned ad gaden. Bygge på med at kigge vinduer. Bygge på med at lave et hurtigt indkøb. osv. til det langsomt bliver mere og mere. Så vænnes i begge eventuelt til det

 

Det lyder ellers til at det gå rigtigt flot :5up: Stille og roligt fremad. ....men kan godt forstå du glæder dig til at komme op over de 10 minutter, hvor du kan ligge mere tid til Jeg er sikker på at det er fint med Tyson

 

Jeg har et par gange været bundet ekstra af hunde jeg passede - men i kort tid. Puha. Det var altså hårdt nogle gange, fordi man hele tiden skulle planlægge og være afhængig af andre osv. Jeg glæder mig ekstra meget til i kommer over de ti minutter så det kan begynde at gå hurtig frem mod at du kan komme ud og shoppe når du har lyst, gå i bio, osv

Redigeret September 10, 2008 af snevinter

[Gæst snevinter]

Hmm.... Det er ikke rigtig til at sige. Han har ikke gøet i dag og i går - dér har vi stoppet ham når han begyndte at pive. De andre dage har han gøet, men har reageret fint når vi så siger han skal tie stille. Han kan dog ikke altid falde i søvn bagefter, men jeg tror simpelthen han er ret udhvilet dér og så har han jo også været vant til at vi kommer hjem efter et par timer, hvorefter han så kan sove videre. Han lærer forhåbentlig med tiden at sove længere tid.

 

Han er forresten altid alene i stuen i 3-4 timer - så selvom vi kommer hjem efter to, så kommer vi ikke ind i stuen til ham før senere. Jeg håber det kan hjælpe ham med at blive bedre til at sove længe...

 

I dag skulle han være alene i 3,5 time! Jeg måtte møde tidligere i skole og min kæreste og jeg aftalte, at i dag ville vi ikke lade det gå ud over vores skole og så måtte det bære eller briste. Den "gode" træning er jo alligevel ødelagt...

 

Han vågnede først efter 3 timer :5up: Så længe har han aldrig sovet. Jeg håber selvfølgelig på, at det er fordi han er ved at lære, at vi ikke vil kaldes på. Efter 3 timer og 20 minutter begyndte han at virke meget rastløs, som han plejer at være efter halvanden-2 timer, så det var alligevel heldigt jeg kunne være hjemme 10 minutter efter. Min kæreste fik lige sagt "Pero, ikke nu" da han kunne se at han nok snart ville begynde at pive og det hjalp. Så ikke engang det mindste piv i dag :5up:

 

Jeg håber dog at der ikke bliver ved med at være behov for at snakke til ham - jeg er så bange for at han vænner sig til det og ligefrem forventer det. Det duer jo ikke når vi er afhængige af om teknikken virker. Vores trådløse net herhjemme er lidt ustabilt:???:

 

Det lyder mere godt, end dårligt :5up:

 

...men jeg kan godt forstå din bekymring - hvor meget prikker man til korthuset og hvor meget kan det holde til? Jeg tror altså jeres er bygget ret solidt, og forhåbenligt holder Pero til en del.

 

Men måske spiller det lidt ind, at han er lidt syg? Så er det jo ikke altid at man finder samme ro, som når man er rask.

 

Jeg håber der er tid til at hygge med studierne og alt det nye. Det ville være super, hvis det skulle vise sig, at du om en uge eller to kan kigge tilbage på denne tid, som noget der 'var' og tage glad og ubekymret afsted hver morgen, fordi Pero har det helt fint med det

[Gæst snevinter]

Ja, jeg må indrømme at der er positiv energi herfra.

 

Vi har slækket lidt på træningen i sidste uge hvor jeg var meget hjemme, og meningen var faktisk også, at en af os skulle være hjemme alle dage i denne uge. Men vi kludrede i kalenderen og det endte med at vi begge skulle arbejde længe i dag pga. møder.

 

Så pludselig skulle Samson være alene i over 7 timer!

 

Jeg trænede derfor basic i går, fra 2 minut, 4 minutter osv. op til max 20 minutter for lige at komme ind i rytmen igen. Ingen problemer.

 

Og i dag har han så været alene i ca 7 timer - uden problemer. Juhuu, dygtig hund.

 

Så pt. ingen klager herfra, bare nu nemesis ikke rammer mig.

 

Dejligt at Pero pludselig sov så længe, måske er der håb trods alt...

 

Det er da flot klaret, at han kunne gå fra minutter til 7 timer!! :5up: