Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)

[sonja77]

Dygtig Aslan og Mysla :5up:

 

Endnu en Pero-update:

 

Mandag d. 20/10 Alene 3,5 time. Vågnede efter halvanden time og gik meget rundt. Svært ved at finde ro. Pev ikke.

Tirsdag d. 21/10 Alene 2,5 time. Sov.

Onsdag d. 22/10 Alene 3 timer. Sov.

Torsdag d. 23/10 Alene 2,5 timer. Sov.

 

 

Som I kan se gik det ikke fantastisk mandag, og jeg har ingen idé om hvorfor. Men Pero har nok bare dårlige dage indimellem uden en særlig grund - heldigvis bliver der færre og færre af dem :blink:

 

Ej, hvor går det altså bare godt med ham nu, synes jeg! :5up: Bliv endelig ved med at sende os "ugeplanerne", det er rigtig interessant at følge med i.

[sonja77]

Var jeg din hund, så ville jeg heller ikke kunne undvære dig :blink:

 

Tak, det var sødt sagt.

 

Til hudnetræning er der nogle hundemødre der siger Aslan hviler i sig selv.....jeg har aldrig helt fundet ud af hvad de helt præcis mente, måske han var træt den dag

 

Jeg tror, at de der hundemødre har ret.

[Aslan]

Dygtig Aslan og Mysla :5up:

 

Endnu en Pero-update:

 

Mandag d. 20/10 Alene 3,5 time. Vågnede efter halvanden time og gik meget rundt. Svært ved at finde ro. Pev ikke.

Tirsdag d. 21/10 Alene 2,5 time. Sov.

Onsdag d. 22/10 Alene 3 timer. Sov.

Torsdag d. 23/10 Alene 2,5 timer. Sov.

 

 

Som I kan se gik det ikke fantastisk mandag, og jeg har ingen idé om hvorfor. Men Pero har nok bare dårlige dage indimellem uden en særlig grund - heldigvis bliver der færre og færre af dem :blink:

 

 

Jeg syntes altså, at i forhold til at i blev nødt til at skynde jer hjem efter 30 min fordi han øede, så er han da kommet langt med jeres "nej ikke nu" gennem pc'en.

Det er dejlig læsning.

Og ja, hvorfor skulle hunde da ikke have trælse dage, jeg gider altså heller ikke om mandagen hvor jeg har hygget en hel weekend :blink:

 

Og det med færre og færre er jo absolut vidunderlig, der er håb forude :blink: Pero er ved at blive voksen :kys:

[Aslan]

Tak, det var sødt sagt.

 

 

 

Jeg tror, at de der hundemødre har ret.

 

 

Jo, men jeg kan ikke helt genkende det, men det er nok fordi de har ment det på en måde og jeg opfatter det på en anden måde

[sonja77]

Jeg er altså lidt frus for tiden. Vi har været på 21 minutter i over en uge, og Tyson bliver bare ved med at have for lang reaktionstid. I fredags troede jeg, at jeg kunne gå op på 22 minutter, men det fik ham til at reagere, som om jeg pludselig var gået i flere timer.

 

Jeg synes bare, at det går så langsomt, så jeg er lidt tudefjæs p.t. Jeg går og ser frem til, at vi når op på 30 minutter, for så må jeg lægge 5 minutter på af gangen, men med det her tempo kan det jo tage flere måneder at nå så langt.

 

Det handler selvfølgelig også om forventninger. Vi har trænet i næsten 5 måneder, og jeg havde regnet med, at vi ville være nået meget længere på nuværende tidspunkt. Vi er også på et tidsrum nu, hvor vi ifølge træningsplanen kun behøver at træne samme tidsrum et par gange, hvis han er ok med det, så jeg havde jo regnet med, at når vi nåede hertil, ville det gå hurtigt fremad.

 

Måske har Tyson bare en dårlig periode, jeg ved det ikke. Og jeg ved jo også godt, at flere af jer andre har måttet tage nogle hårde kampe med alene-hjemme-træning og stadig gør det (selvom det lyder til at gå fint fremad med "problembarnet" Pero :kys:).

 

Nogle dage har jeg tænkt, at NU er han ved at reagere mindre, så NU kan jeg snart gå op i tid. Men næste dag reagerer han for meget igen.

 

Jeg har overvejet, om jeg skal gå ned i tid igen, men jeg VED jo, at han var ok med både 19 og 20 minutter.

 

Jeg har prøvet at tænker over, om jeg gør noget anderledes, men jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om noget. Jeg sørger for, at Tyson er velstimuleret. Jeg går kun, når han er 100 pct. rolig. Jeg går på forskellige måder (skift mellem bag- og fordør, med og uden overtøj osv.).

 

Selvom jeg godt ved, at det er åndssvagt, tænker jeg nogle gange "hvad nu hvis han aldrig bliver ok med at være alene?". Så nu vil jeg gerne have lidt trøst herinde.

[Aslan]

Jeg er altså lidt frus for tiden. Vi har været på 21 minutter i over en uge, og Tyson bliver bare ved med at have for lang reaktionstid. I fredags troede jeg, at jeg kunne gå op på 22 minutter, men det fik ham til at reagere, som om jeg pludselig var gået i flere timer.

 

Jeg synes bare, at det går så langsomt, så jeg er lidt tudefjæs p.t. Jeg går og ser frem til, at vi når op på 30 minutter, for så må jeg lægge 5 minutter på af gangen, men med det her tempo kan det jo tage flere måneder at nå så langt.

 

Det handler selvfølgelig også om forventninger. Vi har trænet i næsten 5 måneder, og jeg havde regnet med, at vi ville være nået meget længere på nuværende tidspunkt. Vi er også på et tidsrum nu, hvor vi ifølge træningsplanen kun behøver at træne samme tidsrum et par gange, hvis han er ok med det, så jeg havde jo regnet med, at når vi nåede hertil, ville det gå hurtigt fremad.

 

Måske har Tyson bare en dårlig periode, jeg ved det ikke. Og jeg ved jo også godt, at flere af jer andre har måttet tage nogle hårde kampe med alene-hjemme-træning og stadig gør det (selvom det lyder til at gå fint fremad med "problembarnet" Pero :kys:).

 

Nogle dage har jeg tænkt, at NU er han ved at reagere mindre, så NU kan jeg snart gå op i tid. Men næste dag reagerer han for meget igen.

 

Jeg har overvejet, om jeg skal gå ned i tid igen, men jeg VED jo, at han var ok med både 19 og 20 minutter.

 

Jeg har prøvet at tænker over, om jeg gør noget anderledes, men jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om noget. Jeg sørger for, at Tyson er velstimuleret. Jeg går kun, når han er 100 pct. rolig. Jeg går på forskellige måder (skift mellem bag- og fordør, med og uden overtøj osv.).

 

Selvom jeg godt ved, at det er åndssvagt, tænker jeg nogle gange "hvad nu hvis han aldrig bliver ok med at være alene?". Så nu vil jeg gerne have lidt trøst herinde.

 

Vinterdepression måske? Jeg har hørt at hunde skulle kunne få det!

 

Og, kan du huske hvordan pero lige pludselig blev helt hen i vejret?

Måske Tyson ligger op til at blive parat til at være alene? Bare en strø tanke.

 

Jeg kan ikke sige jeg kan forstå dig og din frustration....da jeg ikke har prøvet jeres situation, men jeg ved HVOR irriterende det hele er, når man er frustreret (godt redet ikk?) og jeg håber virkelig at det 'bare er' og at det går over igen :ae:

Nogen gange gad jeg godt hunde kunne fortælle ting, så kunne man finde ud af HVAD der går galt!

 

Du siger bare til hvis du skal have positive input, jeg er rimelig god til det her på det sidste :blink:

 

Kæmpe krammer her fra, og håb om at det 'bare er' en lille ting som Tyson kommer hurtigt over.

[sonja77]

Og, kan du huske hvordan pero lige pludselig blev helt hen i vejret?

Måske Tyson ligger op til at blive parat til at være alene? Bare en strø tanke.

 

Jeg håber, at du har ret.

 

Nogen gange gad jeg godt hunde kunne fortælle ting, så kunne man finde ud af HVAD der går galt!

 

DET gad jeg også godt!

 

Kæmpe krammer her fra, og håb om at det 'bare er' en lille ting som Tyson kommer hurtigt over.

 

Tak.

[Gæst Gucci]

Jeg er altså lidt frus for tiden. Vi har været på 21 minutter i over en uge, og Tyson bliver bare ved med at have for lang reaktionstid. I fredags troede jeg, at jeg kunne gå op på 22 minutter, men det fik ham til at reagere, som om jeg pludselig var gået i flere timer.

 

Jeg synes bare, at det går så langsomt, så jeg er lidt tudefjæs p.t. Jeg går og ser frem til, at vi når op på 30 minutter, for så må jeg lægge 5 minutter på af gangen, men med det her tempo kan det jo tage flere måneder at nå så langt.

 

Det handler selvfølgelig også om forventninger. Vi har trænet i næsten 5 måneder, og jeg havde regnet med, at vi ville være nået meget længere på nuværende tidspunkt. Vi er også på et tidsrum nu, hvor vi ifølge træningsplanen kun behøver at træne samme tidsrum et par gange, hvis han er ok med det, så jeg havde jo regnet med, at når vi nåede hertil, ville det gå hurtigt fremad.

 

Måske har Tyson bare en dårlig periode, jeg ved det ikke. Og jeg ved jo også godt, at flere af jer andre har måttet tage nogle hårde kampe med alene-hjemme-træning og stadig gør det (selvom det lyder til at gå fint fremad med "problembarnet" Pero :kys:).

 

Nogle dage har jeg tænkt, at NU er han ved at reagere mindre, så NU kan jeg snart gå op i tid. Men næste dag reagerer han for meget igen.

 

Jeg har overvejet, om jeg skal gå ned i tid igen, men jeg VED jo, at han var ok med både 19 og 20 minutter.

 

Jeg har prøvet at tænker over, om jeg gør noget anderledes, men jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om noget. Jeg sørger for, at Tyson er velstimuleret. Jeg går kun, når han er 100 pct. rolig. Jeg går på forskellige måder (skift mellem bag- og fordør, med og uden overtøj osv.).

 

Selvom jeg godt ved, at det er åndssvagt, tænker jeg nogle gange "hvad nu hvis han aldrig bliver ok med at være alene?". Så nu vil jeg gerne have lidt trøst herinde.

 

 

Jeg kan godt forstå, du er frustreret Mange :ae: til dig!

 

Mon Tyson kan mærke din "frustration" og måsker reagerer en smule på det ? Selvom du skifter mellem forskellige døre osv, så vil jeg tro den bette mand hurtigt kan "føle" dig ?

 

Jeg har intet belæg for, hvad jeg skriver, men det var en tanke, der slog mig.

 

Jeg nærer dyb tillid til, at han nok skal lære det Og at alt det hårde arbejde lønner sig inden længe. Det er virkeligt dejligt at se både dig (og de andre herinde i tråden) kæmpe sådan - du må bare tro på, at det nok skal komme :5up:Så kan det være, at Tyson også gør det

[Gæst PPP-Pero]

Jeg er altså lidt frus for tiden. Vi har været på 21 minutter i over en uge, og Tyson bliver bare ved med at have for lang reaktionstid. I fredags troede jeg, at jeg kunne gå op på 22 minutter, men det fik ham til at reagere, som om jeg pludselig var gået i flere timer.

 

Jeg synes bare, at det går så langsomt, så jeg er lidt tudefjæs p.t. Jeg går og ser frem til, at vi når op på 30 minutter, for så må jeg lægge 5 minutter på af gangen, men med det her tempo kan det jo tage flere måneder at nå så langt.

 

Det handler selvfølgelig også om forventninger. Vi har trænet i næsten 5 måneder, og jeg havde regnet med, at vi ville være nået meget længere på nuværende tidspunkt. Vi er også på et tidsrum nu, hvor vi ifølge træningsplanen kun behøver at træne samme tidsrum et par gange, hvis han er ok med det, så jeg havde jo regnet med, at når vi nåede hertil, ville det gå hurtigt fremad.

 

Måske har Tyson bare en dårlig periode, jeg ved det ikke. Og jeg ved jo også godt, at flere af jer andre har måttet tage nogle hårde kampe med alene-hjemme-træning og stadig gør det (selvom det lyder til at gå fint fremad med "problembarnet" Pero :kys:).

 

Nogle dage har jeg tænkt, at NU er han ved at reagere mindre, så NU kan jeg snart gå op i tid. Men næste dag reagerer han for meget igen.

 

Jeg har overvejet, om jeg skal gå ned i tid igen, men jeg VED jo, at han var ok med både 19 og 20 minutter.

 

Jeg har prøvet at tænker over, om jeg gør noget anderledes, men jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om noget. Jeg sørger for, at Tyson er velstimuleret. Jeg går kun, når han er 100 pct. rolig. Jeg går på forskellige måder (skift mellem bag- og fordør, med og uden overtøj osv.).

 

Selvom jeg godt ved, at det er åndssvagt, tænker jeg nogle gange "hvad nu hvis han aldrig bliver ok med at være alene?". Så nu vil jeg gerne have lidt trøst herinde.

 

Åh, jeg føler med dig :ae: Det er bare så frustrerende at gøre alt rigtigt og det så ikke går alligevel. Jeg kender godt det med at man bruger lang tid på at finde ud af hvorfor det pludselig går dårligt - jeg har tit taget mig selv i at sidde lang tid og tænke "Var det den dumme hund i skoven i morges? Var det fordi det regnede? Var det fordi jeg var for hurtig til at gå ud af døren?" osv osv osv.... Og faktisk tror jeg ikke på at der er nogen særlige grunde til at det nogle gange bare går skidt. Men heldigvis vænner det jo altid på et tidspunkt. Man må bare være tålmodig :ae: Jeg er helt sikker på at det nok skal gå godt igen...

 

Faktisk så er jeg enig med Aslan i, at hunde nok også kan blive lidt depressive her ved vintertid:-) Pero vil ikke op om morgenen og vil bare ligge under dynen til langt ud på dagen (og han er altså normalt totalt A-hund!).

 

Har du snakket med adfærdsbehandleren om det? Og hvad siger hun? Som sagt så tror jeg der vil være et punkt hvor Tyson får en længere reaktionstid uden at det betyder han har været ked af det imens han er alene. Hvad med at prøve at optage ham imens og se hvordan han har det imens han er alene? Hvis han nu ligger og sover hele 21 minutter er det jo ikke så slemt? Måske han bliver gladere for at se dig nu fordi han er så afslappet med at du er væk, at han slet ikke tænker på dig før du kommer ind ad døren? :blink:

[sonja77]

Åh, jeg føler med dig :ae: Det er bare så frustrerende at gøre alt rigtigt og det så ikke går alligevel. Jeg kender godt det med at man bruger lang tid på at finde ud af hvorfor det pludselig går dårligt - jeg har tit taget mig selv i at sidde lang tid og tænke "Var det den dumme hund i skoven i morges? Var det fordi det regnede? Var det fordi jeg var for hurtig til at gå ud af døren?" osv osv osv.... Og faktisk tror jeg ikke på at der er nogen særlige grunde til at det nogle gange bare går skidt. Men heldigvis vænner det jo altid på et tidspunkt. Man må bare være tålmodig :ae: Jeg er helt sikker på at det nok skal gå godt igen...

 

Tak. Det er præcis sådan, jeg har det. "var det dit", "var det dat".

 

Har du snakket med adfærdsbehandleren om det? Og hvad siger hun? Som sagt så tror jeg der vil være et punkt hvor Tyson får en længere reaktionstid uden at det betyder han har været ked af det imens han er alene. Hvad med at prøve at optage ham imens og se hvordan han har det imens han er alene? Hvis han nu ligger og sover hele 21 minutter er det jo ikke så slemt? Måske han bliver gladere for at se dig nu fordi han er så afslappet med at du er væk, at han slet ikke tænker på dig før du kommer ind ad døren? :blink:

 

Jeg kan desværre ikke finde ud af at optage ham. Desuden er det jo forskelligt, hhvor han ligger, mens jeg er væk.

 

Jeg har ikke snakket med adærdsbehandleren om det. Jeg snakkede med hende i fredags, men det var i forbindelse med den anden adfærdsbehandling, vi er i gang med - ikke at gø af andre mennesker og hunde - som også går dårligere for tiden.

 

Det med hundene kan jeg forstå, da han jo for nylig blev overfaldet til agility, og det er faktisk ikke så stort et tilbageskridt, som jeg havde regnet med, så det er ok. Men det er virkelig eskaleret med at gø af mennesker. Det har ellers ikke været så slemt, og jeg troede, at han mere eller mindre var "kureret", men pludselig er det blevet meget slemt inden for meget kort tid. Det gælder også folk, som han har mødt flere gange, og som han har hygget sig med og følt sig tryg ved tidligere.

 

Affærdsbehandleren siger, at hun meget sjældet anbefaler det, men at hun tror, at det vil være en hjælp for ham i en periode at få cloricalm. Han har problemer med at generalisere, når det gælder gode oplevelser med mennesker (det har jeg været klar over i lang tid), og hun mener, at cloricalm kan hjælpe ham med det. Han har fået serene-um igennem et stykke tid, men det hjælper åbenbart ikke nok.

 

Jeg var ved dyrlægen i går for at få tømt Tysons analkirtler, så jeg spurgte hende om cloricalm. Hun ville dog have, at jeg snakker med en af de andre dyrlæger, der også er adfærdsbehandler, og som ikke var der i går, så hun skal ringe til mig på torsdag.

 

Nå, det var en hel masse off topic, og egentlig havde jeg ikke tænkt mig at dele med nogle, at Tyson måske skal på "lykkepiller", for på en måde føler jeg, at det er et tegn på, at jeg har svigtet (så, nu begynder jeg at tude, den er fin ). Men på den anden side har jeg virkelig trænet målrettet med ham i flere måneder, og hvis cloricalm kan hjælpe ham, må det være sådan. Det andet er simpelthen for stressende og anstrengende både for ham og mig. Og det skal jo ikke være for evigt.

 

Puha, det er lidt hårdt nogle gange. Nu havde vi ellers haft en periode, hvor jeg syntes, at det gik rigtig godt med al træningen (både alene-hjemme og ikke-gø), men nu synes jeg bare, at det hele går skidt. Nå, men heldigvis er Tyson sådan en dejlig hund på rigtig mange områder, han er min lille guldhund, og han giver mig også så mange positive oplevelser.

[Gæst snevinter]

Jeg er altså lidt frus for tiden. Vi har været på 21 minutter i over en uge, og Tyson bliver bare ved med at have for lang reaktionstid. I fredags troede jeg, at jeg kunne gå op på 22 minutter, men det fik ham til at reagere, som om jeg pludselig var gået i flere timer.

 

Jeg synes bare, at det går så langsomt, så jeg er lidt tudefjæs p.t. Jeg går og ser frem til, at vi når op på 30 minutter, for så må jeg lægge 5 minutter på af gangen, men med det her tempo kan det jo tage flere måneder at nå så langt.

 

Det handler selvfølgelig også om forventninger. Vi har trænet i næsten 5 måneder, og jeg havde regnet med, at vi ville være nået meget længere på nuværende tidspunkt. Vi er også på et tidsrum nu, hvor vi ifølge træningsplanen kun behøver at træne samme tidsrum et par gange, hvis han er ok med det, så jeg havde jo regnet med, at når vi nåede hertil, ville det gå hurtigt fremad.

 

Måske har Tyson bare en dårlig periode, jeg ved det ikke. Og jeg ved jo også godt, at flere af jer andre har måttet tage nogle hårde kampe med alene-hjemme-træning og stadig gør det (selvom det lyder til at gå fint fremad med "problembarnet" Pero :kys:).

 

Nogle dage har jeg tænkt, at NU er han ved at reagere mindre, så NU kan jeg snart gå op i tid. Men næste dag reagerer han for meget igen.

 

Jeg har overvejet, om jeg skal gå ned i tid igen, men jeg VED jo, at han var ok med både 19 og 20 minutter.

 

Jeg har prøvet at tænker over, om jeg gør noget anderledes, men jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om noget. Jeg sørger for, at Tyson er velstimuleret. Jeg går kun, når han er 100 pct. rolig. Jeg går på forskellige måder (skift mellem bag- og fordør, med og uden overtøj osv.).

 

Selvom jeg godt ved, at det er åndssvagt, tænker jeg nogle gange "hvad nu hvis han aldrig bliver ok med at være alene?". Så nu vil jeg gerne have lidt trøst herinde.

 

:ae:

 

Hvor er det bare unfair!!!

 

Det er utroligt. Selvom jeg har kigget herinde i et stykke tid, så bliver jeg bare altid overrasket over hvor lang tid og hvor konsekvent i arbejder med jeres hunde - det er mere end flot!! ...og jeg kan godt forstå at du er skuffet og træt - det er kun normalt, når i har arbejdet med alene hjemme i så lang tid.

 

Ikke kun tager det tid (hvilket er hårdt), men som det går nu er det jo svært at forvente noget som helst og derved glæde sig lidt over hvordan det går - fordi lige pludselig så går det, af ukendte grunde, bare ikke så godt. Jeg tror det, at det går op og ned, kan være meget trættende :ae:

 

Jeg har ikke rigtigt nogle tips, men skriver lige noget alligevel ...og det er vist nok lidt underligt , jeg håber du kan få noget mening ud af det

 

Eksempel:

Vinter, tror jeg, er i nogle situationer utroligt 'følsom' overfor mig, hvor hun kan opfange ting, selvom jeg tror jeg er rolig eller viser rolig front.

 

Hun husker også godt. Hvis jeg har reageret lidt overfor noget en gang, så tror jeg hun holder lidt øje med om jeg reagerer næste gang - og nu skal hun ikke nødvendigvis se tydelige tegn - men bare det mindste lille tegn (som jeg ikke engang selv ved jeg viser) og så smitter det på hende.

 

Det er bare en teori - for jeg har ikke rigtigt haft situationer nok til at kunne finde ud af det. Det er nok mere en fornemmelse.

 

Måske Tyson indsamler information om, at du har haft lidt bekymringer om hans optrapning nogle gange? Hvis du en gang har vist lidt mere tegn end andre, er det måske lige meget om du gemmer rigtigt godt på det de efterfølgende gange, for nu kigger han rigtigt godt efter og er mere tunet ind på dig?

 

Hvad kan man så gøre - for at virke mere rolig end man allerede er? Hvis altså det er dig Tyson reagerer på. Med mindre man er villig til at tage en masse piller og gå sovende ud af døren, kan man prøve nogle små ting, og eventuelt også snyde sig selv lidt.

 

Eksempel:

For nogle måneder siden købte jeg blandt andet lavendel olie til en ven der havde det meget svært, og købte også en til mig selv. Jeg ved ikke hvorfor, og det virker sikkert ikke bedst sådan (for man skal vist lave en damp ud af det o.l. så det dufter i rummet), men jeg havde det i køleskabet og tog det ud nogle gange og duftede til det og holdte det ud til Vinter for at hun kunne snuse til det. Det var jo behageligt, og virker som et afslappende/beroligende middel.

 

Selvom det ikke havde stor virkning på den måde som jeg brugte det, så tror jeg på en måde at det snød min hjerne en lille bitte smule. Det at jeg fik os begge til at dufte lavendelen, gjorde at jeg et elller andet sted fik en ide om at nu var Vinter lidt mere afslappet og jeg med. Vinter snusede vist nok kun til det, fordi hun så at det var noget som jeg tog ud af køleskabet

 

Det lyder lidt underligt, men måske kan du prøve at gøre sådanne nogle ting. Sidde stille et sted der ikke stresser dig og tage nogle dybe vejrtrækninger kort tid før du går. Eller tage lavendel ud af køleskabet . Eller sørg for at når du går ud, så er det fordi du har et formål med det og ikke kun 'venter' - formålet kunne endda være noget som du ser frem til. Eller du kan finde på noget helt andet. Måske bliver du den ekstra tand rolig, og måske smitter det?

 

Vil gerne tilføje at mit indtryk af dig er at du faktisk er meget rolig omkring det hele, så det er ikke ment som en kritik. Jeg ved jo ikke hvordan du har det, men tror at det er noget som er sandt for mig.

 

En anden ting - kunne det være at det var bedre hvis du bruger omtrent samme 'farvel' hver gang - altså undlader at gå ud af både bag og for dør og med og uden jakke - bare indtil at Tyson virkelig er kommet helt op på normal tid og har været der et stykke tid. Når den tid er kommet kan man måske begynde at lave små variationer lige så stille?

 

Jeg sender glade tanker til lille Tyson - vi ved han kan! :5up:

[Gæst snevinter]

 

....

 

Puha, det er lidt hårdt nogle gange. Nu havde vi ellers haft en periode, hvor jeg syntes, at det gik rigtig godt med al træningen (både alene-hjemme og ikke-gø), men nu synes jeg bare, at det hele går skidt. Nå, men heldigvis er Tyson sådan en dejlig hund på rigtig mange områder, han er min lille guldhund, og han giver mig også så mange positive oplevelser.

 

 

:ae: æv. Jeg sender masser af knus. Hvor må det føles tyngende :ae:Hvis bare man kunne skrue tiden frem for i det mindste at kunne se hvornår det bliver bedre.

 

Hvis han er mere følsom disse dage, mon så det ikke er det som smitter mere af på andre områder også - som f.eks. alene hjemme?

 

Kram til jer begge to :ae:

[Gæst PPP-Pero]

Er det ikke Clomicalm, du mener Sonja? Det er jo det samme Pero har været på de sidste 3-4 måneder (uden synlig virkning)... Jeg ser det slet ikke som en falliterklæring at begynde på angstdæmpende - det viser jo netop, at man har gjort alt det rigtige, men at det ikke er nok. Dyrlæger udskriver det jo ikke til hvem som helst - kun dem, der virkelig har arbejdet seriøst med problemerne Jeg håber meget det hjælper for jer :ae:

[sonja77]

Hvis han er mere følsom disse dage, mon så det ikke er det som smitter mere af på andre områder også - som f.eks. alene hjemme?

 

Jo, det har jeg også tænkt.

[sonja77]

Er det ikke Clomicalm, du mener Sonja? Det er jo det samme Pero har været på de sidste 3-4 måneder (uden synlig virkning)... Jeg ser det slet ikke som en falliterklæring at begynde på angstdæmpende - det viser jo netop, at man har gjort alt det rigtige, men at det ikke er nok. Dyrlæger udskriver det jo ikke til hvem som helst - kun dem, der virkelig har arbejdet seriøst med problemerne Jeg håber meget det hjælper for jer :ae:

 

Nå jo, clomicalm, jeg kunne ikke lige huske det rigtige navn. Og jeg er da glad for, at jeg ikke er den eneste, der har måttet ty til det. Men håber da, at det har bedre virkning på Tyson end på Pero.

 

Hvad får Pero det for? For at hjælpe i forhold til separationsangst (som vi vist efterhånden har fundet ud af, at han ikke har ), eller for angst generelt?

[Gæst PPP-Pero]

Nå jo, clomicalm, jeg kunne ikke lige huske det rigtige navn. Og jeg er da glad for, at jeg ikke er den eneste, der har måttet ty til det. Men håber da, at det har bedre virkning på Tyson end på Pero.

 

Hvad får Pero det for? For at hjælpe i forhold til separationsangst (som vi vist efterhånden har fundet ud af, at han ikke har ), eller for angst generelt?

 

Han fik det pga. sin separationsangst, men det havde ingen effekt... Og jeg kunne heller ikke mærke nogen effekt på ham i dagligdagen, men han er selvfølgelig heller ikke "rigtig" angst mere. Nu er han bare sig selv - bliver nemt forskrækket og utryg i nye situationer.

Nogle hunde hjælper det rigtig meget, andre har ingen effekt af det. Det er vel lidt det samme som ved mennesker - noget medicin virker på nogen, men ikke andre

[Buju]

Jeg er altså lidt frus for tiden. Vi har været på 21 minutter i over en uge, og Tyson bliver bare ved med at have for lang reaktionstid. I fredags troede jeg, at jeg kunne gå op på 22 minutter, men det fik ham til at reagere, som om jeg pludselig var gået i flere timer.

 

Jeg synes bare, at det går så langsomt, så jeg er lidt tudefjæs p.t. Jeg går og ser frem til, at vi når op på 30 minutter, for så må jeg lægge 5 minutter på af gangen, men med det her tempo kan det jo tage flere måneder at nå så langt.

 

Det handler selvfølgelig også om forventninger. Vi har trænet i næsten 5 måneder, og jeg havde regnet med, at vi ville være nået meget længere på nuværende tidspunkt. Vi er også på et tidsrum nu, hvor vi ifølge træningsplanen kun behøver at træne samme tidsrum et par gange, hvis han er ok med det, så jeg havde jo regnet med, at når vi nåede hertil, ville det gå hurtigt fremad.

 

Måske har Tyson bare en dårlig periode, jeg ved det ikke. Og jeg ved jo også godt, at flere af jer andre har måttet tage nogle hårde kampe med alene-hjemme-træning og stadig gør det (selvom det lyder til at gå fint fremad med "problembarnet" Pero :kys:).

 

Nogle dage har jeg tænkt, at NU er han ved at reagere mindre, så NU kan jeg snart gå op i tid. Men næste dag reagerer han for meget igen.

 

Jeg har overvejet, om jeg skal gå ned i tid igen, men jeg VED jo, at han var ok med både 19 og 20 minutter.

 

Jeg har prøvet at tænker over, om jeg gør noget anderledes, men jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om noget. Jeg sørger for, at Tyson er velstimuleret. Jeg går kun, når han er 100 pct. rolig. Jeg går på forskellige måder (skift mellem bag- og fordør, med og uden overtøj osv.).

 

Selvom jeg godt ved, at det er åndssvagt, tænker jeg nogle gange "hvad nu hvis han aldrig bliver ok med at være alene?". Så nu vil jeg gerne have lidt trøst herinde.

 

Åh øv, øv, øv:ae:

 

Kender kun alt for godt de tilbagefald - det er lige til at få grå hår i hovedet af. Samson har også haft sin del - og det var selvom vi troede at det gik rigtig godt. Vi var efter måneders træning kommet op på flere timer - og pludselig en dag kunne vi høre på optagelsen, at han havde hylet i 1/2 time:confused:

Da vi fandt ud af at han hylede til at starte med var det kun et kvarter, så vi var ved at gå ud af vores gode skind over at det nu pludselig var 1/2 times larm. Vi tænkte også - han har en dårlig dag, det havde regnet og vi gik for hurtigt fra ham... men dagen efter skete det samme:shock:

 

Så vi startede næsten forfra (det havde vi efterhånden gjort nogle gange) og startede på et par minutter. Derefter gik vi forholdsvis hurtigt frem til hvor vi var nået til inden han blev 'vanskelig'.

 

Vi har som Snevinter også foreslår det samme ritual hver gang, det er bagdøren vi bruger, vi sidder ved computeren inden vi går osv. Vi er først lige begyndt at ændre lidt i 'afskedsvanerne', vi har ikke turdet før. Måske det kunne virke.

 

Dette var ikke ment som en skrækhistorie, men mere et eksempel på, at det sagtens kan gå op og ned uden nævneværdig grund - og at jeg er sikker på, at i nok skal komme i gang igen. Hver gang jeg læser dine indlæg bliver jeg simpelthen så imponeret over, hvor meget tid du bruger på den lille ræv, det er virkelig dejligt at høre.

 

Jeg håber Clomicalm har en effekt, det er bestemt ikke en skam at prøve nye veje når du efterhånden har kæmpet i 5 mdr. med det. Det er jo mildest talt ikke fordi du ikke har gjort et stort stykke arbejde, og hvis det er Clomicalm der skal til for lige at hjælpe dig videre, så synes jeg det er værd at prøve.

 

Og så vil jeg da lige tilføje, at jeg faktisk har været ret imponeret over Tyson når vi har trænet. Der synes jeg vi er gået utroligt hurtigt frem - og se bare sidste gang, hvor de ligefrem kunne lege sammen. Og så vidt jeg husker gøede den unge mand da ikke af mig (og mine godbider)

 

Måske skal der bare flere positive oplevelser med fremmede til - du må til at dele godbider ud til fremmede folk i Frederiksberg have - så kan du måske blive lige så kendt som hejremanden:blink:

[sonja77]

Vi har som Snevinter også foreslår det samme ritual hver gang, det er bagdøren vi bruger, vi sidder ved computeren inden vi går osv. Vi er først lige begyndt at ændre lidt i 'afskedsvanerne', vi har ikke turdet før. Måske det kunne virke.

 

Det er bare en del af træningsplanen, at jeg skal gå på forskellige måder. Først når han er "kureret", må jeg bruge den samme afskedshilsen.

 

Og så vil jeg da lige tilføje, at jeg faktisk har været ret imponeret over Tyson når vi har trænet. Der synes jeg vi er gået utroligt hurtigt frem - og se bare sidste gang, hvor de ligefrem kunne lege sammen. Og så vidt jeg husker gøede den unge mand da ikke af mig (og mine godbider)

 

Måske skal der bare flere positive oplevelser med fremmede til - du må til at dele godbider ud til fremmede folk i Frederiksberg have - så kan du måske blive lige så kendt som hejremanden:blink:

 

Ja, Tyson-manden har været dygtig til at træne med Samson, det synes jeg også. Generelt går det faktisk rigtig godt med andre hunde. Jeg har godt nok kunnet mærke, at han er blevet mere "usikker" i træningen efter overfaldet til agility (dvs. har flere dårlige dage, hvor han gør af hunde på længere afstand end normalt), men det er ikke så slemt, som jeg havde frygtet, og meget af tiden går det ok. Så den del er jeg ikke så bekymret for.

 

Til gengæld håber jeg virkelig, at clomicalmen kan virke på hans forhold til mennesker. Nogle dage går det fint nok, men andre dage gør han af ALLE, også folk der bare sidder på en bænk og passer sig selv. Og han kan finde på at løbe gøende ind og gø af nogle af mine kollegaer, som han ellers har mødt masser af gange. Som sagt er det pludseligt eskaleret her for nylig, efter at jeg egentlig troede, at det var under kontrol.

 

Men nej, dig gør han ikke af, du er jo "den-utrolig-dejlige-dame-med-verdens-bedste-godbidder". Bare det at han hopper op af dig, siger en del (selvom jeg er lidt flov over, at han gør det ) - normalt hopper han kun op af min mor, min bedste veninde og mig.

 

Måske har du ret i, at jeg bare skal uddele leverhapser til alle besøgende i Frederiksberg Have, så lærer han hurtigt, at fremmede er et hit. Og jeg kan få et dejligt ry som "leverdamen".

[Buju]

Men nej, dig gør han ikke af, du er jo "den-utrolig-dejlige-dame-med-verdens-bedste-godbidder". Bare det at han hopper op af dig, siger en del (selvom jeg er lidt flov over, at han gør det ) - normalt hopper han kun op af min mor, min bedste veninde og mig.

 

Måske har du ret i, at jeg bare skal uddele leverhapser til alle besøgende i Frederiksberg Have, så lærer han hurtigt, at fremmede er et hit. Og jeg kan få et dejligt ry som "leverdamen".

 

Hahahahahaha, leverdamen - det er et rigtig godt navn. Tænk at kunne prale af at kende hende:mrgreen:

 

And by the way - jeg er altså ligeglad med at han hopper op, jeg vælger at se det som et tegn på at den lille ræv godt kan lide mig, og det i sig selv er jo utroligt smigrende efter de historier du fortæller:blink:

[sonja77]

And by the way - jeg er altså ligeglad med at han hopper op, jeg vælger at se det som et tegn på at den lille ræv godt kan lide mig, og det i sig selv er jo utroligt smigrende efter de historier du fortæller:blink:

 

Ja, du er en af "the chosen ones" - det er skam en stor ære.

[Ascha]

Det er bare en del af træningsplanen, at jeg skal gå på forskellige måder. Først når han er "kureret", må jeg bruge den samme afskedshilsen.

 

Tror lige jeg ville spørge ind til den del af træningsplanen igen. Det virker ikke logisk i mine øjne.

 

Kedeligt at høre at der ikke er fremgang i jeres træning i øjeblikket, men det er nogle rigtige fornuftige råd du får herinde. Og bare klø på. Det er med hundetræning, som med slankekure.... der er perioder hvor man ikke synes der sker noget.

 

Har ikke læst hele tråden igennem men har du prøvet med Ninjamors legetøjskasse?.

[sonja77]

Tror lige jeg ville spørge ind til den del af træningsplanen igen. Det virker ikke logisk i mine øjne.

 

Kedeligt at høre at der ikke er fremgang i jeres træning i øjeblikket, men det er nogle rigtige fornuftige råd du får herinde. Og bare klø på. Det er med hundetræning, som med slankekure.... der er perioder hvor man ikke synes der sker noget.

 

Har ikke læst hele tråden igennem men har du prøvet med Ninjamors legetøjskasse?.

 

Det med at gå på forskellige måder skyldes, at han ikke må danne sig mønstre omkring, hvad der sker, når jeg går. Det har adfærdsbehandleren lagt vægt på, både i træningsplanen og i vores opfølgende konsultationer. Hvis jeg havde haft ham fra hvalp og bare trænet almindelig alene-hjemme med ham, skulle jeg ikke have gjort det sådan. Så skulle der netop have været særlige afskedsritualer. Så denne del af træningen skyldes, at vi arbejder imod hans allerede indlærte negative opfattelse af at være alene.

 

Af samme grund må jeg heller ikke lave ritualer omkring at give ham noget bestemt, når jeg går - f.eks. at give ham et leverpostejsben eller en anden form for aktivitet. Jeg går ud fra, at legetøjskassen netop gives som en del af et afskedsritual? I hvert fald er det vel noget, han kan danne sig et mønster ud fra?

 

Indtil videre har det jo virket. På et tidspunkt gik det faktisk ret hurtigt fremad. Det gør det så desværre ikke p.t., og hvis der bliver ved med ikke at være fremgang, vil jeg da helt sikkert snakke med adfærdsbehandleren igen. For så må træningsplanen justeres.

 

Foreløbig tror jeg, at jeg vil prøve at gå tilbage til 20 minutter, hvor jeg ved, at han var ok, og så se, hvad han siger til det. Og så prøver jeg også at tænke på mange af de ting, som Snevinter skriver - tænke over vejrtræning, "snyde mig selv" mentalt til at slappe af o.l.

[sonja77]

Hvad kan man så gøre - for at virke mere rolig end man allerede er? Hvis altså det er dig Tyson reagerer på. Med mindre man er villig til at tage en masse piller og gå sovende ud af døren, kan man prøve nogle små ting, og eventuelt også snyde sig selv lidt.

 

Eksempel:

For nogle måneder siden købte jeg blandt andet lavendel olie til en ven der havde det meget svært, og købte også en til mig selv. Jeg ved ikke hvorfor, og det virker sikkert ikke bedst sådan (for man skal vist lave en damp ud af det o.l. så det dufter i rummet), men jeg havde det i køleskabet og tog det ud nogle gange og duftede til det og holdte det ud til Vinter for at hun kunne snuse til det. Det var jo behageligt, og virker som et afslappende/beroligende middel.

 

Selvom det ikke havde stor virkning på den måde som jeg brugte det, så tror jeg på en måde at det snød min hjerne en lille bitte smule. Det at jeg fik os begge til at dufte lavendelen, gjorde at jeg et elller andet sted fik en ide om at nu var Vinter lidt mere afslappet og jeg med. Vinter snusede vist nok kun til det, fordi hun så at det var noget som jeg tog ud af køleskabet

 

Det lyder lidt underligt, men måske kan du prøve at gøre sådanne nogle ting. Sidde stille et sted der ikke stresser dig og tage nogle dybe vejrtrækninger kort tid før du går. Eller tage lavendel ud af køleskabet . Eller sørg for at når du går ud, så er det fordi du har et formål med det og ikke kun 'venter' - formålet kunne endda være noget som du ser frem til. Eller du kan finde på noget helt andet. Måske bliver du den ekstra tand rolig, og måske smitter det?

 

Nu har jeg ladet mig inspirere af Snevinter.

 

I går tog min mor Tyson med i kolonihaven i tre timer, hvor han kan få lov til at grave, gemme griseører og spæne rundt alt det han vil. Imens tændte jeg en aromabrænder med eucalyptusolie, der skulle virke "revitalizing" og drak kamillete, der jo virker beroligende.

 

Imens prøvede jeg at slappe helt af i hele kroppen og tænkte på alle de ting, der er dejlige og går godt med Tyson - f.eks. at han er så fantastisk sød og kærlig overfor de mennesker, han elsker. At han er super samarbejdsvillig og lærenem. At han altid laver sådan nogle kære og frække ting, der får mig til at grine. At han altid leger så godt med sin hundeven Rosa. At han er blevet så dygtig til at omgås (og ligefrem lege med ) Bujus Samson, som jo ellers er en stor hanhund = "en-af-de-hunde-man-skal-gø-af". Osv.

 

I går aftes gik vi så en dejlig aftenstur og lå bagefter og puttede og nussede på sofaen hele aftenen til en god film. Og jeg prøvede at fokusere fuldstændig på, hvor dejligt dét var, og ikke tænke på de ting, jeg synes går dårligt.

 

I dag er det så bare gået rigtig godt på vores middagstur. Vi mødte to løse hunde (først en tæve og bagefter en kastreret hanhund, som vi tit støder ind i), som han hilste pænt på uden at gø. Senere passerede en stor hund i snor tæt forbi os, uden at Tyson så meget som lagde an til at gø. :5up:

 

Han gøede godt nok af et par mennesker, men han holdt op, så snart jeg sagde "stop", og der var mange andre mennesker, som han ikke gøede af.

 

Vi har ikke øvet alene-hjemme endnu. Men jeg prøver at fortsætte med den her tilgang med at træne mig selv i at være 100 pct. afslappet og så prøve at tænke, at det ikke gør noget, hvis det ikke umiddelbart går fremad (selvom det er svært at overbevise sig selv om ).

 

Forhåbentlig gør det en forskel. Det kan under alle omstændigheder ikke skade. Og i hvert fald har jeg det selv meget bedre i dag, end jeg har haft de sidste par dage, hvor jeg ærlig talt har været ret frustreret og ladet mig gå på af, at der ikke har været fremgang. Som Snevinter skriver, så kan hunde da helt sikkert mærke den slags, også selvom man prøver at virke helt rolig og opføre sig, som man plejer.

[Buju]

Nu har jeg ladet mig inspirere af Snevinter.

 

I går tog min mor Tyson med i kolonihaven i tre timer, hvor han kan få lov til at grave, gemme griseører og spæne rundt alt det han vil. Imens tændte jeg en aromabrænder med eucalyptusolie, der skulle virke "revitalizing" og drak kamillete, der jo virker beroligende.

 

Imens prøvede jeg at slappe helt af i hele kroppen og tænkte på alle de ting, der er dejlige og går godt med Tyson - f.eks. at han er så fantastisk sød og kærlig overfor de mennesker, han elsker. At han er super samarbejdsvillig og lærenem. At han altid laver sådan nogle kære og frække ting, der får mig til at grine. At han altid leger så godt med sin hundeven Rosa. At han er blevet så dygtig til at omgås (og ligefrem lege med ) Bujus Samson, som jo ellers er en stor hanhund = "en-af-de-hunde-man-skal-gø-af". Osv.

 

I går aftes gik vi så en dejlig aftenstur og lå bagefter og puttede og nussede på sofaen hele aftenen til en god film. Og jeg prøvede at fokusere fuldstændig på, hvor dejligt dét var, og ikke tænke på de ting, jeg synes går dårligt.

 

I dag er det så bare gået rigtig godt på vores middagstur. Vi mødte to løse hunde (først en tæve og bagefter en kastreret hanhund, som vi tit støder ind i), som han hilste pænt på uden at gø. Senere passerede en stor hund i snor tæt forbi os, uden at Tyson så meget som lagde an til at gø. :5up:

 

Han gøede godt nok af et par mennesker, men han holdt op, så snart jeg sagde "stop", og der var mange andre mennesker, som han ikke gøede af.

 

Vi har ikke øvet alene-hjemme endnu. Men jeg prøver at fortsætte med den her tilgang med at træne mig selv i at være 100 pct. afslappet og så prøve at tænke, at det ikke gør noget, hvis det ikke umiddelbart går fremad (selvom det er svært at overbevise sig selv om ).

 

Forhåbentlig gør det en forskel. Det kan under alle omstændigheder ikke skade. Og i hvert fald har jeg det selv meget bedre i dag, end jeg har haft de sidste par dage, hvor jeg ærlig talt har været ret frustreret og ladet mig gå på af, at der ikke har været fremgang. Som Snevinter skriver, så kan hunde da helt sikkert mærke den slags, også selvom man prøver at virke helt rolig og opføre sig, som man plejer.

 

Jubii, det er sgu da sejt at det lige var det der skulle til:shock: Er sikker på vi får en rigtig god tur i dag, håber du har husket kameraet:mrgreen:

[sonja77]

Jubii, det er sgu da sejt at det lige var det der skulle til:shock: Er sikker på vi får en rigtig god tur i dag, håber du har husket kameraet:mrgreen:

 

Jeg har faktisk husket kameraet - er meget stolt. Men mind mig gerne om at tage det med, når vi går ind i skoven, for ellers kommer jeg bare til at efterlade det i min taske i bilen.