Tysons alene-hjemme-træning - og P-P-Peros og andre, der har lyst til at deltage :-)

[Dinah]

Skrev lige et andet indlæg om det, men her kommer det:

 

Hun har altid våde poter, når hun har været alene, hvor jeg har troet, at hun har trådt i tisset, hvorefter hun er kommet i bad, men de sidste dage (torsdag, fredag og mandag) har hun IKKE tisset, men poterne er stadig våde

 

jeg lader som om, at jeg går ud af døren, men gemmer mig i gangen - har bare ingen mulighed for at kigge ind og se hvad der sker.

 

Betyder slikken poter at hun har det ad H til eller at hun er ved at være mere rolig:confused:

__________________

[sonja77]

Skrev lige et andet indlæg om det, men her kommer det:

 

Hun har altid våde poter, når hun har været alene, hvor jeg har troet, at hun har trådt i tisset, hvorefter hun er kommet i bad, men de sidste dage (torsdag, fredag og mandag) har hun IKKE tisset, men poterne er stadig våde

 

jeg lader som om, at jeg går ud af døren, men gemmer mig i gangen - har bare ingen mulighed for at kigge ind og se hvad der sker.

 

Betyder slikken poter at hun har det ad H til eller at hun er ved at være mere rolig:confused:

__________________

 

Uden at være sikker, vil jeg tro, at det skyldes stress, hvis hun slikker sine poter overdrevet, når hun er alene - altså, at det er hendes måde at prøve at håndtere/dæmpe stressen. Tyson gør det, at han manisk bider i sin pelsbold, og jeg tænker, at det kan være lidt det samme?

[Gæst PPP-Pero]

Jeg tror ikke hun slikker poterne - det er nok nærmere sved. Det er meget normalt at hunde i pressede situationer (hvor de er angste) sveder på poterne. Pero har det nogle gange ved dyrlægen...

[Gæst snevinter]

Total uromatisk at han ikke engang hjalp dig!

 

Men monstro han kan lærer med tiden :blink:

 

Vinter har ikke bidt ham i numsen endnu?

 

 

he he - ja, hvad er det egentligt for noget

[Gæst snevinter]

Jeg troede, at du overdrev, da du skrev, hvor klodset du er på dates - men det gjorde du åbenbart ikke.

 

 

 

Øv, hvor er du kedelig. Jeg kan desværre ikke være lige så cool som dig, selv hvis jeg prøver, ender jeg altid med ikke at kunne holde mund.

 

du kan selv være kedelig

 

ja, jeg er lidt klodset...og desværre ikke kun på dates

 

[Gæst snevinter]

Vi er stadig på 40 minutter efter en uge. Tyson reagerer ikke meget slemt, men for slemt til at jeg kan gå op i tid. Han klarede jo fint, at der pludselig blev sat 5 minutter på, da vi gik fra 30 til 35 minutter, men denne gang er det åbenbart sværere for ham. Jeg overvejer at gå ned på 38 minutter og se, hvad han siger til det.

 

Hvordan går det med Pero og Cleo? (Hi hi, det rimede næsten )

 

Det er altså HELT VILDT!!! var i ikke lige i gang med at arbejde jer igennem 27 minutter eller sådan noget!! flooooot Tyson!!! :5up:

[Gæst PPP-Pero]

Vi er stadig på 40 minutter efter en uge. Tyson reagerer ikke meget slemt, men for slemt til at jeg kan gå op i tid. Han klarede jo fint, at der pludselig blev sat 5 minutter på, da vi gik fra 30 til 35 minutter, men denne gang er det åbenbart sværere for ham. Jeg overvejer at gå ned på 38 minutter og se, hvad han siger til det.

 

Hvordan går det med Pero og Cleo? (Hi hi, det rimede næsten )

 

Det er også et ret stort spring med de 5 minutter, så der er ikke noget at sige til at han indimellem har brug for lidt mindre tid..

 

Jeg tror faktisk vi var oppe på over en time før vi lagde 5 minutter på ad gangen :hmm: Måske, kan ikke lige huske det..

 

Det går fint med Pero. Her er skemaet fra sidste uge:

 

Uge 49

 

Mandag d. 1/12 Alene 3,5 time. Havde ikke kontakt til sidst, men han sov indtil da.

Tirsdag d. 2/12 Alene 2,5 time. Sov.

Onsdag d. 3/12 Alene 2,5 time. Sov.

Torsdag d, 4/12 Alene 3,5 time. Sov.

Fredag d. 5/12 Alene 3 timer. Sov.

Lørdag d. 6/12 Alene 1 time. Sov.

Søndag d. 7/12 Alene 1 time. Sov.

 

I dag er det gået knap så godt, men jeg prøver som sædvanlig at se det positive i det Han var alene i 4 timer, men vågnede på mystisk vis lige inden jeg skulle gå? (måske pga. larm fra renoveringen af de andre lejligheder). Han sov derfor ikke da jeg gik og kunne ikke falde i søvn igen. Efter halvanden time hvor han ikke kunne finde ro pev han en enkelt gang hvorefter min kæreste sagde "ikke nu" over mikrofonen - Pero lagde sig med det samme til at sove i tasken og sov til jeg kom hjem efter de 4 timer :5up:

 

Selvom han ikke kunne finde ro selv, så synes jeg det er rigtig flot at han først pev efter halvanden time og at han derefter lagde sig til at sove tungt efter han var blevet bedt om det:mrgreen:

[Gæst snevinter]

Det er også et ret stort spring med de 5 minutter, så der er ikke noget at sige til at han indimellem har brug for lidt mindre tid..

 

Jeg tror faktisk vi var oppe på over en time før vi lagde 5 minutter på ad gangen :hmm: Måske, kan ikke lige huske det..

 

Det går fint med Pero. Her er skemaet fra sidste uge:

 

Uge 49

 

Mandag d. 1/12 Alene 3,5 time. Havde ikke kontakt til sidst, men han sov indtil da.

Tirsdag d. 2/12 Alene 2,5 time. Sov.

Onsdag d. 3/12 Alene 2,5 time. Sov.

Torsdag d, 4/12 Alene 3,5 time. Sov.

Fredag d. 5/12 Alene 3 timer. Sov.

Lørdag d. 6/12 Alene 1 time. Sov.

Søndag d. 7/12 Alene 1 time. Sov.

 

I dag er det gået knap så godt, men jeg prøver som sædvanlig at se det positive i det Han var alene i 4 timer, men vågnede på mystisk vis lige inden jeg skulle gå? (måske pga. larm fra renoveringen af de andre lejligheder). Han sov derfor ikke da jeg gik og kunne ikke falde i søvn igen. Efter halvanden time hvor han ikke kunne finde ro pev han en enkelt gang hvorefter min kæreste sagde "ikke nu" over mikrofonen - Pero lagde sig med det samme til at sove i tasken og sov til jeg kom hjem efter de 4 timer :5up:

 

Selvom han ikke kunne finde ro selv, så synes jeg det er rigtig flot at han først pev efter halvanden time og at han derefter lagde sig til at sove tungt efter han var blevet bedt om det:mrgreen:

 

Det er simpelthen utroligt hvor langt han er kommet - også det, at det faktisk kører rigtigt stabilt! :5up:Et er jo at komme op på et vist antal timer, men at kunne håndtere det gang efter gang, det er flot. Et par svipsere tror jeg altid der vil være, da en dag bare ikke er den samme som den anden. Men det er bare flot!!! Er i ikke bare nogle gange overraskede over at det faktisk kører?

[Aslan]

Det er også et ret stort spring med de 5 minutter, så der er ikke noget at sige til at han indimellem har brug for lidt mindre tid..

 

Jeg tror faktisk vi var oppe på over en time før vi lagde 5 minutter på ad gangen :hmm: Måske, kan ikke lige huske det..

 

Det går fint med Pero. Her er skemaet fra sidste uge:

 

Uge 49

 

Mandag d. 1/12 Alene 3,5 time. Havde ikke kontakt til sidst, men han sov indtil da.

Tirsdag d. 2/12 Alene 2,5 time. Sov.

Onsdag d. 3/12 Alene 2,5 time. Sov.

Torsdag d, 4/12 Alene 3,5 time. Sov.

Fredag d. 5/12 Alene 3 timer. Sov.

Lørdag d. 6/12 Alene 1 time. Sov.

Søndag d. 7/12 Alene 1 time. Sov.

 

I dag er det gået knap så godt, men jeg prøver som sædvanlig at se det positive i det Han var alene i 4 timer, men vågnede på mystisk vis lige inden jeg skulle gå? (måske pga. larm fra renoveringen af de andre lejligheder). Han sov derfor ikke da jeg gik og kunne ikke falde i søvn igen. Efter halvanden time hvor han ikke kunne finde ro pev han en enkelt gang hvorefter min kæreste sagde "ikke nu" over mikrofonen - Pero lagde sig med det samme til at sove i tasken og sov til jeg kom hjem efter de 4 timer :5up:

 

Selvom han ikke kunne finde ro selv, så synes jeg det er rigtig flot at han først pev efter halvanden time og at han derefter lagde sig til at sove tungt efter han var blevet bedt om det:mrgreen:

 

 

 

Hvordan lærer man egentlig hunden at sove/hvile sig?

[Gæst Tanten]

Hvordan lærer man egentlig hunden at sove/hvile sig?

 

Ved at sørge for at de er stimuleret både fysisk og mentalt samt de bliver fodret ordentligt. Desuden skal de tilvænnes det, at slappe af og der ikke altid skal ske noget, altså undgå overstimulering.

 

Den var letkøbt :blink: Jeg ved godt der kan være særlige tilfælde hvor andre faktorer spiller ind, som der også kan læses i denne tråd.

[sonja77]

I dag er det gået knap så godt, men jeg prøver som sædvanlig at se det positive i det Han var alene i 4 timer, men vågnede på mystisk vis lige inden jeg skulle gå? (måske pga. larm fra renoveringen af de andre lejligheder). Han sov derfor ikke da jeg gik og kunne ikke falde i søvn igen. Efter halvanden time hvor han ikke kunne finde ro pev han en enkelt gang hvorefter min kæreste sagde "ikke nu" over mikrofonen - Pero lagde sig med det samme til at sove i tasken og sov til jeg kom hjem efter de 4 timer :5up:

 

Det var da flot, synes jeg! 4 timer!!! :5up:

[Buju]

Det var da flot, synes jeg! 4 timer!!! :5up:

 

Der skal du nok også snart nå til:mrgreen: Har du fået afprøvet de 38 minutter?

 

Mht. arbejde, så er presset ved at aftage, så måske har jeg fri torsdag. Hvad siger du til en skovtur kl. 15?

 

Ellers kommer det nok til at vente til efter jul/nytår - vi er kun lige i kbh. den 27-28 dec., men hvis det passer bedre, så kan vi nok arrangere noget.

[sonja77]

Der skal du nok også snart nå til:mrgreen: Har du fået afprøvet de 38 minutter?

 

Mht. arbejde, så er presset ved at aftage, så måske har jeg fri torsdag. Hvad siger du til en skovtur kl. 15?

 

Ellers kommer det nok til at vente til efter jul/nytår - vi er kun lige i kbh. den 27-28 dec., men hvis det passer bedre, så kan vi nok arrangere noget.

 

Nej, jeg har ikke afprøvet 38 minutter endnu. I dag får jeg en veninde på besøg efter arbejde, så vi når nok ikke at øve alene-hjemme andet end de 5-10 minutter, jeg skal bruge på at gå i vaskekælderen.

 

På torsdag skal jeg spise julemiddag med kontoret efter arbejde, så der kan vi ikke komme med på skovtur, øv øv. Den 28. skal jeg til min nieces fødselsdag, men den 27. vil vi meget gerne med på skovtur!

[Buju]

Nej, jeg har ikke afprøvet 38 minutter endnu. I dag får jeg en veninde på besøg efter arbejde, så vi når nok ikke at øve alene-hjemme andet end de 5-10 minutter, jeg skal bruge på at gå i vaskekælderen.

 

På torsdag skal jeg spise julemiddag med kontoret efter arbejde, så der kan vi ikke komme med på skovtur, øv øv. Den 28. skal jeg til min nieces fødselsdag, men den 27. vil vi meget gerne med på skovtur!

 

Ok, det må vi lige se om vi kan arrangere. Lad os snakkes ved.

[Aslan]

Hvad gør man egentlig når man opdager alene hjemme problemer?

Kontakter en adfærdsbehandler?

[sonja77]

Hvad gør man egentlig når man opdager alene hjemme problemer?

Kontakter en adfærdsbehandler?

 

Det kommer vel an på situationen. Jeg kontaktede en adfærdsbehandler efter selv helt kort at have prøvet at afhjælpe problemet. Det var tydeligt, at det jeg gjorde, ikke virkede, så jeg følte, at jeg havde brug for professionel hjælp.

[Gæst PPP-Pero]

Det er simpelthen utroligt hvor langt han er kommet - også det, at det faktisk kører rigtigt stabilt! :5up:Et er jo at komme op på et vist antal timer, men at kunne håndtere det gang efter gang, det er flot. Et par svipsere tror jeg altid der vil være, da en dag bare ikke er den samme som den anden. Men det er bare flot!!! Er i ikke bare nogle gange overraskede over at det faktisk kører?

 

Jo, meget! Men det kører jo så heller ikke altid... Der er stadig indimellem de dage, hvor vi bliver nødt til at hjælpe ham lidt og det vil vi jo ikke altid have mulighed for. Men jeg håber han bliver ved med at udvikle sig positivt, så han bliver bedre til selv at finde ud af at lægge sig til at sove igen.

Faktisk tror jeg ikke vi har mulighed for at tjekke ham særlig meget i det nye år. Så han skal bare lære det selv nu

 

Men jo, vi er overraskede over at det kører så fint! Faktisk ved vi jo med sikkerhed, at der aldrig er grund til at logge sig på før han har været alene i over en time, og det giver meget frihed:-) Jeg synes gennemgående han er RIGTIG dygtig! Især når man tænker på hvor svært det er/har været for ham.

 

Hvordan lærer man egentlig hunden at sove/hvile sig?

 

Det handler jo om at gøre dem trætte først - stå tidligt op og gå lange gåture, søg osv.

 

Da jeg igenigenigen startede med at træne Pero (da jeg havde 4 mdr. fri) stod vi altid op 2,5-3 time før jeg skulle gå ud af døren. Vi gik i over en time og han fik søg når han gad. Når vi kom hjem var han dejlig træt og han lagde sig derfor af sig selv til at sove. I starten trænede vi jo bare at han skulle være alene i stuen og han var vant til at sove derinde om morgenen mens jeg spiste morgenmad og det var derfor naturligt for ham at sove videre når jeg gik ud. Og ligemeget om vi trænede 30 sek, 15 min. 1, 2, 3 eller 4 timer så var der altid sovetiden mellem 10.00 og 16.00. Jeg sørgede bare for at være "kedelig" i det tidsrum (kedeligt at skulle være kedelig!!) og så sov han bare.

 

I alene-træningen sørgede jeg også for at være hjemme inden han vågnede, da han så ville erfare at man sov indtil jeg kom hjem igen:-D

[Aslan]

Nu har jeg siddet på nettet i dag (det må man ellers ikke )

 

Og mange steder er jeg stødt på knyttet bånd og opmærksomhed.

 

I hvor stor omfang skal man ligge det på hylden?

 

 

Om aftenen når vi ser tv ligger en af os tit på gulvet med aslan.

Kommer han hen, han får et klap på hovedet, hvis vi ignorere ham finder han på noget selv eller ligger sig ned. Så han kan godt acceptere at han ikke liiiiiiige får opmærksomhed.

 

 

 

Jeg har også læst at man skal træne kurven. Er dette korrekt?

At han skal kunne være i stand til at ligge i sin kurv i stedet for at være i nærheden af os.

 

Dette har han kunnet, men gør det egentlig ikke så meget mere. Kurven er kommet ud i bryggerset da han blev sat i køkken/bryggers når han var alene. Han gik tit i seng uden os, men jo ældre han er blevet jo mindre gjorde han det....vi gik jo ud fra at han bare ikke havde behovet længere.

 

 

Hvilke bøger skal jeg til at læse?

Nogle bestemt rigtig gode internet sider (har været inde på ninjamors).

 

Er det en god ide at evt få en adfærdsbehandler ud i hjemmet og kigge hvad martin og jeg gør forkert?

[sonja77]

Nu har jeg siddet på nettet i dag (det må man ellers ikke )

 

Og mange steder er jeg stødt på knyttet bånd og opmærksomhed.

 

I hvor stor omfang skal man ligge det på hylden?

 

 

Om aftenen når vi ser tv ligger en af os tit på gulvet med aslan.

Kommer han hen, han får et klap på hovedet, hvis vi ignorere ham finder han på noget selv eller ligger sig ned. Så han kan godt acceptere at han ikke liiiiiiige får opmærksomhed.

 

 

 

Jeg har også læst at man skal træne kurven. Er dette korrekt?

At han skal kunne være i stand til at ligge i sin kurv i stedet for at være i nærheden af os.

 

Dette har han kunnet, men gør det egentlig ikke så meget mere. Kurven er kommet ud i bryggerset da han blev sat i køkken/bryggers når han var alene. Han gik tit i seng uden os, men jo ældre han er blevet jo mindre gjorde han det....vi gik jo ud fra at han bare ikke havde behovet længere.

 

 

Hvilke bøger skal jeg til at læse?

Nogle bestemt rigtig gode internet sider (har været inde på ninjamors).

 

Er det en god ide at evt få en adfærdsbehandler ud i hjemmet og kigge hvad martin og jeg gør forkert?

 

Hov, jeg har vist misset noget! Har Aslan fået alene-hjemme-problemer?

 

Mht. kontakt får Tyson MEGET kontakt. Og det var noget af det, jeg skulle være opmærksom på i den indirekte træning. Ikke forstået på den måde, at han ikke må få masser af kontakt, og han må gerne blive ved med at ligge i sofaen hos mig, sove i sengen, få masser af nus og kæl osv. MEN jeg skulle indføre "sovetid", som er nogle timer om dagen, hvor han ikke får kontakt, heller ikke selvom han beder om det. På arbejde giver det ligesom sig selv, og på fridage sørger jeg for at sidde ved computeren eller på anden måde være optaget, så han ikke søger kontakt. Han har hurtigt fundet ud af, at så kan han lige så godt lægge sig til at sove/hvile sig (helst et sted, hvor han har udsyn til mig ).

 

Men fortæl lige lidt mere om Aslan?

[Gæst PPP-Pero]

Mht. kontakt mener jeg også at det drejer sig om sovetiden og ikke på andre tidspunkter Vi har ikke slækket på vores kontakt med Pero...

 

Men jeg er ikke sikker på, at jeg vil sige at Aslan har separationsangst. Han ligger jo fint og sover 2-3-4 timer, ikke?! Det tyder nærmere på at han ikke er træt nok til at sove længere tid. Hvad med at prøve at gå 1 time eller 2 nogle morgener og så se hvor lang tid han sover bagefter?!

 

Alene problemer viser sig oftest i situationen hvor hunden forlades eller umiddelbart efter (inden for en halv til en hel time)

[Aslan]

Det er ikke nødvendigvis alene hjemme problemer, men jeg er rimelig nervøs for at det kunne blive til det, hvis det ikke var. Og efter jeres historier, så er det snart min største frygt.

 

 

Jeg har lige snakket med en adfærdsbehandler som faktisk giver eukunuba skylden og hvalpe fodder. Så nu skal jeg ud og findce en fodder sagkyndig og finde ud af om adfærdsbehandleren siger noget fornuftigt

[sonja77]

Kan lige starte med at fortælle, at vi er gået ned på 38 minutter og har trænet det tirsdag, onsdag og i dag. Tyson reagerer stadig for meget, jeg kan ikke rigtig se nogen ændring.

 

Nu kommer det nok en længere og måske lige rodet smøre...

 

I går passede min mor Tyson, da jeg skulle til julemiddag med kontoret. Før jeg tog af sted, var jeg en times tid hjemme hos hende, og jeg tog mig sammen til at snakke med hende om noget, jeg længe har tænkt på: Hvad der skal ske med Tyson, hvis der sker noget med mig. Selvom min mor elsker ham, kunne/ville hun ikke overtage ham, hvis der skete mig noget. Og han skal IKKE omplaceres igen, for det tror jeg ikke, at hans psyke kan klare. Han er jo en meget følsom hund, og jeg er allerede hans fjerde hjem. Da min mor passede ham en uge i sommer, mens jeg var i Grækenland, gav det ham et ekstra psykisk knæk, selvom han kendte og var glad for hende, og hun var rigtig god ved ham. Det var den uge, han pludselig begyndte at gø af rigtig mange mennesker (tidligere gøede han kun engang imellem af børn) - noget han stadig gør, selvom jeg har arbejdet med ham. Og han var mærkbart stresset et godt stykke tid efter, at jeg var kommet hjem.

 

Nå, men jeg fik snakket med min mor om det. Hun sagde, at det var den rette løsning - og at det måske også er bedst, at jeg giver ham fred, når jeg ikke kan klare det længere, og at jeg så bare må tænke på, at han har haft et godt liv, mens jeg har haft ham. Jeg blev meget chokeret, for som sagt elsker hun ham højt. Da jeg spurgte ind til det, sagde hun, at hun ikke tror, at han nogensinde lærer at være rigtigt alene hjemme - ikke i flere timer, sådan som han jo helst skulle kunne på et tidspunkt. Og hun sagde, at hun ikke tror, at jeg kan blive ved med at holde til det.

 

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Men når jeg tænker over det, kan jeg godt se, hvorfor hun tænker sådan. Jeg har haft Tyson i 7 måneder, og han har givet mig nogle helt fantastiske oplevelser og megen glæde - men det har også været kanonhårdt pga. hans separationsangst (og hans andre problemer, men især separationsangsten). Jeg har meldt fra til rigtig mange aktiviteter og aftaler, fordi jeg enten ikke har kunnet få Tyson passet, eller ikke har syntes, at han skulle passes for ofte (det stresser ham, og det giver os også mindre tid til alene-hjemme-træningen). I perioder har jeg derfor været ret isoleret i forhold til mine venner, som desværre ikke har vist den store forståelse. Jeg har haft en presset periode på arbejde, og næsten al min tid uden for arbejde har været brugt på Tyson: Alene-hjemme-træning, aktivering osv. For første gang i over 10 år har jeg ikke kunnet gå til dans. Jeg har kun sjældent set min søster, da Tyson er utryg ved hendes børn, og hendes søn er decideret bange for ham - og jeg har jo været nødt til at tage ham med, når jeg har skullet besøge dem. Jeg var på et tidspunkt ved at gå ned med stress, og jeg har flere gange siddet og tudet ude hos min mor og følt mig utilstrækkelig.

 

Jeg føler mig smålig over at sidde og opremse de ting, for jeg har jo ikke noget imod at opgive ting for Tysons skyld, han er min lille guldhund, som jeg elsker over alt på jorden. Men det HAR tæret på mig. Jeg har ikke villet tænke på, hvor hårdt det er, for det skulle bare lykkes. Men da min mor sagde det, var det lige som om, at der var noget, der faldt fra hinanden inden i mig. Lige siden har tankerne kværnet rundt i hovedet på mig: Hvad nu hvis han aldrig lærer at være alene i flere timer? Eller hvad hvis det tager så lang tid, at jeg ikke kan holde til det? Jeg havde aldrig regnet med, at vi efter 7 måneder kun ville være på lidt over en halv time. Hvis det så bare gik støt fremad... men jeg havde svært ved at håndtere, at vi blev nødt til at gå ned i tid igen.

 

Så nu sidder jeg gud hjælpe mig og tænker på, om det ville være bedre at holde en rigtig god juleferie med Tyson helt på hans præmisser og så sende ham til regnbuebroen. Jeg har det simpelthen så dårligt over, at jeg overhovedet tænker på det, og jeg turder og tuder og tuder og kan ikke holde tanken ud om at skulle sige farvel til min elskede, lille musling. Men samtidig føler jeg mig helt ødelagt indeni, og kan pludselig slet, slet ikke overskue, hvis det skal fortsætte sådan her i lang tid. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre, jeg kan slet ikke hænge sammen lige nu. :megaked:

 

Vær sød ikke skrive noget dømmende, fordi jeg tænker sådan, jeg kan ikke rigtig holde til det lige nu.

[Gæst Tanten]

Vær sød ikke skrive noget dømmende, fordi jeg tænker sådan, jeg kan ikke rigtig holde til det lige nu.

 

Du får intet dømmende herfra - kun :ae:

 

Både du og din mor har også ret til et liv. Klart man kommer til at lave nogle prioriteringer når man har hund, men..........

[Gæst snevinter]

Sonja. Jeg er på vej ud af døren, men kom lige forbi HF.

 

Vil bare sige, at du ikke får den mindste fordømmelse herfra. Jeg kan godt forstå at du tænker en masse tanker og har det hårdt - jeg ved slet ikke hvordan du har kunnet klare det i så lang tid. Det er jo et fængsel af en slags - jeg tror ikke engang at du kan huske hvordan det er 'bare at' kunne gøre ting bare fordi og uden at skulle planlægge rundt om tyson.

 

Jeg er ked af at du skal gå igennem alt det.

 

Kan kun sige til dig, at du sikkert er blevet ramt lidt af nogle hårde tanker i dag. Giv dig selv lidt tid til at komme til dig selv.

 

Jeg sender dig en krammer - det skal nok gå det hele :ae:

[Gæst PPP-Pero]

Søde Sonja... :ae: Jeg forstår virkelig de tanker du har! Jeg har haft det på præcis samme måde... Det er først her efter Pero har lært at være alene jeg er begyndt at "leve" igen. Sagt på den måde, at jeg førhen, som dig, brugte AL min tid på ham - selvom jeg jo har min kæreste, og Pero kunne blive hjemme hos ham, så havde jeg bare ikke overskuddet til at være social.... Det er simpelthen så hårdt at have en hund med et stort separationsproblem, der ofte overskygger glæderne... Jeg var så stresset, frustreret og ked af det og jeg har aldrig nogensinde følt så meget afmagt

 

Selvom Pero nu har lært at være alene i relativ lang tid, så gruer jeg for hvordan det kommer til at gå når jeg fra næsten sep. er alene med ham i hverdagene (kæresten starter uddannelse i Haderslev) og han dermed skal være mere alene hjemme og jeg ikke har mulighed for at tjekke ham. Men der er i det mindste lang tid til så jeg håber det hele falder på plads...

 

Jeg kan kun sige, at jeg synes du har været fantastisk stærk i dit store arbejde med Tyson - jeg tror ikke jeg var kommet igennem vores lange "problemtid" hvis jeg havde været alene med Pero. Jeg har mange mange gange overvejet at give op - sagt at nu kunne jeg ikke mere! Og der var også et tidspunkt i Peros liv hvor jeg havde svært ved at se ham andre steder - hvem har muligheden for at have en hund, der ikke engang kan være alene bare imens man køber ind?! Og samtidig har en ret svær psyke at håndtere?

 

Og Tyson har jo allerede været omplaceret før.... Jeg kan godt forstå du ikke vil byde ham det igen. Jeg har på fornemmelsen at Tyson og Peros temperament er meget lig hinanden - mht. stress, usikkerhed og forvirring over nye situationer. Jeg ville have det på samme måde hvis Pero allerede havde været omplaceret...

 

Jeg vil nu samtidig sige, at jeg synes du skal prøve at gå lidt hurtigere frem i træningen og ikke tænke så meget på hans reaktionstid - som en sidste chance. Selvom en kort reaktionstid har været vigtig i træningen med Tyson tror jeg også at alle hunde bliver rigtig glade for at se deres ejer selv efter 30-40 minutter. Hvis Tyson ligger afslappet eller sover imens du er væk er hans reaktion måske sund nok selvom det måske er lidt mere overgearet end normalt? Pero bliver altid meget lykkelig når vi kommer hjem, ligegyldigt om han har været alene 1 eller 3 timer.

Peros "sidste chance" var jo at vi sagde han skulle tie stille og lægge sig til at sove - og selvom vi ikke var meget for det, så har det jo hjulpet. Jeg er i hvert fald glad for vi ikke fik ham omplaceret efter vores "deadline".

Men selvfølgelig kender du Tyson bedst og jeg er slet ikke i tvivl om, at du vender alle muligheder for at beholde ham. Men det ville være så ærgeligt at sidde bagefter og tænke "Hvorfor prøvede jeg ikke lige en sidste gang?"...

 

Men igen - heller ingen fordømmende tanker fra min side :ae: Jeg forstår dig 110 %... Har jo selv været der....

 

Stort knus

Elisabeth